Legislator Case Law & Legislation
B20240060405 DK

Bekendtgørelse om tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp

30 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (30)

Statutory Text (30 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

Bekendtgørelse om tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 1.

Tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp har til formål at understøtte de civilsamfundsorganisationer, som har frivillige, der gør en indsats for at hjælpe borgere, der er udfordrede af digitaliseringen af samfundet.

Puljen støtter konkrete projekter, hvis primære fokus er at øge de frivilliges kompetencer inden for hjælp til borgerrettet offentlig digitalisering eller digital sikkerhed.

Puljen skal bidrage til at fremme et mere inkluderende digitalt velfærdssamfund for alle.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 2.

Civilsamfundsorganisationens indgivelse af ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger til tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp skal ske til Digitaliseringsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

I medfør af tekstanmærkning nr. 102 ad 25.12.01 til § 25 på finansloven for finansåret 2024 fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Formål og vilkår for tilskud

Kapitel 2

Ansøgerkreds og målgruppe

Kapitel 3

Tildelingskriterier

Kapitel 4

Udbetaling af tilskud

Kapitel 5

Ændringer i projektet

Projektforlængelse

Kapitel 6

Regnskabsaflæggelse

Revision

Kapitel 7

Underretningspligt

Kapitel 8

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

Ubrugte tilskudsbeløb

Kapitel 9

Afrapportering

Kapitel 10

Klage

Kapitel 11

Offentliggørelse

Kapitel 12

Ikrafttrædelse

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 3.

Digitaliseringsstyrelsen fastsætter de nærmere kriterier og vilkår for tilskud i denne bekendtgørelse.

Ansøgningsvejledning og -skabelon samt vilkår for tilskud offentliggøres på www.digst.dk og på www.statens-tilskudspuljer.dk.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 4.

Digitaliseringsstyrelsen afgør, om kriterierne for ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, er opfyldt og prioriterer mellem indkomne ansøgninger, jf. § 7, stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2.

Såfremt en ansøgning imødekommes, giver Digitaliseringsstyrelsen tilsagn om tilskud på vilkår fastsat i denne bekendtgørelse samt i tilsagnsbrevet.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 5.

Tilskud til frivilligindsatser, der har til formål at styrke den digitale inklusion i Danmark, kan ydes som tilsagn til civilsamfundsorganisationer.

Stk. 2.

Målgruppen for projekter er ulønnede frivillige, der hjælper borgere med digitale udfordringer.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 6.

Tilskud kan ydes til projekter, hvis primære fokus er at øge de frivilliges kompetencer inden for hjælp til borgerrettet offentlig digitalisering eller digital sikkerhed.

Det kan være projekter, der fremmer udvikling og opdatering af frivilliges viden og kompetencer eller udvikling af læringskoncepter og it-understøttelse målrettet frivillige.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 7.

Ansøgning om tilskud til et projekt vurderes på baggrund af ansøgningens beskrivelse af følgende

1)

Projektet falder samlet set inden for tilskudspuljens formål, jf. § 1, og ansøgerkreds og målgruppe, jf. § 5.

2)

Ansøger har sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter og metoder bidrager til at understøtte projektets formål, herunder at der er en realistisk plan for, hvordan og hvor mange fra målgruppen der kan nås gennem aktiviteterne.

3)

Projektets medarbejdere har kvalifikationer samt erfaringer, der understøtter projektets gennemførelse.

4)

Ansøger har opstillet en realistisk tids- og aktivitetsplan, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem projektets aktiviteter, valgte metoder og målene for projektet.

5)

Hvordan de frivillige vil anvende deres nyerhvervede kompetencer til at hjælpe borgere, der oplever udfordringer med borgerrettet offentlig digitalisering eller digital sikkerhed.

6)

Forankring eller videreførelse af indsatsen efter projektperioden, samt om der er en løbende indsamling af erfaringer, som kan bruges fremadrettet i forhold til målgruppen.

7)

Projektets organisering og ledelse i forhold til understøttelse af projektets gennemførelse.

8)

Et realistisk budget, der illustrerer sammenhængen mellem budgettet og projektets aktiviteter, samt budgettet og antallet af frivillige, der forventes at deltage i projektet.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen tilsigter

1)

variation i borgergrupper, som tilskudsmodtagere henvender sig til,

2)

geografisk spredning af tilskudsmodtagere, og

3)

støtte til både mindre og større projekter.

Stk. 3.

Ved tildelingen af tilskud vægtes følgende positivt.

Vægtningskriterierne er ligeværdige

1)

Projekter der understøtter de frivilliges kompetencer nu og i fremtiden.

2)

Hvor mange frivillige og borgere, projektet forventes at nå.

3)

Mulighed for at udbrede indsatsen til andre organisationer og frivillige, som ikke er en del af projektet.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 8.

Tilskud udbetales ratevis over projektperioden.

Stk. 2.

Udbetaling af første rate sker umiddelbart efter, at tilskudsmodtager har accepteret tilsagnet og de vilkår, som følger med tilsagnet.

Stk. 3.

Udbetaling af den sidste rate, der udgør 20 pct., tilbageholdes, indtil projektets afrapportering er fremsendt til Digitaliseringsstyrelsen og gennemgået uden bemærkninger.

Stk. 4.

Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra puljen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 9.

Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning af projektrelevante nettoudgifter.

Ved projektrelevante nettoudgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet og faktisk afholdt, bogført og godkendt i henhold til tilskudsmodtagers regnskabsinstruks og betalt, fratrukket eventuelle projektrelevante indtægter.

Stk. 2.

Tilskud kan ydes til projektrelevante nettoomkostninger, herunder udgifter til konsulentbistand og frikøb af interne medarbejdertimer.

Stk. 3.

Der ydes ikke dækning til løn under langtidssygdom eller sygedagpenge, ligesom medarbejdere i et projekt ikke vil få kompenseret indtægtstab i forbindelse med orlov, idet det forudsættes, at tilskudsmodtageren afholder udgifterne hertil.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 10.

Forud for en væsentlig ændring i projektets formål eller budget skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom til Digitaliseringsstyrelsen i rimelig tid.

Anmodningen skal indeholde faglige begrundelser for den væsentlige ændring, som samtidig skal ligge inden for tilskudspuljens overordnede rammer.

Ved anmodning om en væsentlig ændring i budgettet skal der vedlægges et revideret budget.

Digitaliseringsstyrelsen beslutter derefter, om ændringen kan godkendes.

Stk. 2.

Inden for de enkelte budgetposter kan der ske omprioritering på op til 10 procent uden forudgående godkendelse.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 11.

Digitaliseringsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse.

Forud for en projektforlængelse skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom.

Der skal vedlægges et budget for den forlængede periode.

Digitaliseringsstyrelsen beslutter herefter, om forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke vilkår og frister.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 12.

Tilskudsmodtager skal aflægge regnskab over for Digitaliseringsstyrelsen senest tre måneder efter afslutningen af det tilskudsudløsende projekt, medmindre andet er fastsat i tilsagnsbrevet.

Digitaliseringsstyrelsens budget- og regnskabsskabelon skal anvendes til dette formål.

Stk. 2.

Ved projekter, der strækker sig over mere end 12 måneder, kan Digitaliseringsstyrelsen i tilsagnsbrevet fastsætte, at en tilskudsmodtager skal indsende et eller flere delregnskaber og fristerne herfor.

Stk. 3.

Regnskabet skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt og skal opstilles som anført i tilsagnsbrevet.

Tilskud fra Digitaliseringsstyrelsen, tilskudsmodtagerens eventuelle egenfinansiering og tilskud m.v. fra anden side til samme projekt eller aktivitet skal fremgå af regnskabet.

Stk. 4.

Enhver tilskudsmodtager skal i overensstemmelse med § 10 i bogføringsloven, opbevare regnskabsmateriale i fem år fra udgangen af det kalenderår, hvor det tilskudsudløsende projekt eller den tilskudsudløsende aktivitet er afsluttet, og efter krav fremsende materialet til Digitaliseringsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 13.

Tilskudsmodtagers revisor skal aflægge revisorerklæring samt revisionsprotokol over for Digitaliseringsstyrelsen senest tre måneder efter afslutningen af det tilskudsudløsende projekt, medmindre andet er fastsat i tilsagnsbrevet .

Stk. 2.

Revisionen skal udføres af en godkendt revisor.

Stk. 3.

I tilfælde af revisorskift skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagerne til fratrædelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 14.

Revisionen udføres i overensstemmelse med almindeligt gældende krav og standarder for godkendte revisorers virksomhed samt standarderne for offentlig revision.

Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et tilskudsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 15.

Revisor planlægger revisionen med udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko.

Revisionens art og omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 16.

Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 17.

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tilskuddets forvaltning, skal revisor give tilskudsmodtager meddelelse derom og påse, at tilskudsmodtager inden tre uger giver tilskudsgiver meddelelse herom.

I modsat fald er det revisors pligt at orientere tilskudsgiver.

Revisors bemærkninger sendes sammen med meddelelsen.

Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre årsager.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 18.

Revisor skal afgive en revisorerklæring på det reviderede regnskab, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Eventuelle forbehold eller fremhævelser skal fremgå af erklæringen.

Stk. 2.

Revisor skal føre en revisionsprotokol eller lignende.

Stk. 3.

I revisionsprotokollen eller lignende skal revisor redegøre for arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå.

Revisor skal som minimum oplyse om følgende, når der er udført revision

1)

Væsentlige spørgsmål vedrørende revisionen, herunder især væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende tilskudsmodtagers bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol.

2)

Revisor skal navnlig oplyse om revisors undersøgelser, vurderinger og konklusioner vedrørende økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for projektets godkendte formål.

3)

Andre ydelser end revision, der er leveret til den reviderede tilskudsmodtager af revisionsvirksomheden.

Stk. 4.

Det skal i revisionsprotokollatet eller lignende til regnskabet oplyses

1)

Hvorvidt revisor opfylder lovgivningens krav til revisors uafhængighed.

2)

Hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om.

3)

Hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår.

4)

Hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om tilskudsgrundlag er opgjort i overensstemmelse med gældende regler, herunder eventuel tilbagebetaling af tilskud.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 19.

Tilskudsmodtager skal straks underrette Digitaliseringsstyrelsen, hvis der foreligger forhold, som kan medføre krav om hel eller delvis bortfald eller tilbagebetaling af tilskud, jf. kapitel 8.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 20.

Digitaliseringsstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at vilkårene for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at indsende nærmere oplysninger om projektet, herunder statusrapporter, projektregnskaber, budgetter mv.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 21.

Digitaliseringsstyrelsen kan beslutte, at tilskud bortfalder helt eller delvist, hvis

1)

tilskudsmodtager ikke opfylder vilkårene for udbetaling af tilskud, eller

2)

tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet relevante oplysninger i forbindelse med udbetaling af tilskud eller i projektperioden.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 22.

Digitaliseringsstyrelsen kan beslutte, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis

1)

der er sket hel eller delvist bortfald af tilskud i henhold til § 21, eller

2)

tilskudsmodtager efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra Digitaliseringsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 23.

Ubrugte tilskudsbeløb skal tilbagebetales til Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen fremsender faktura på baggrund af tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse, jf. kapitel 6.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at ubrugte tilskudsbeløb overføres til det efterfølgende projektår.

Overførsel af tilskudsbeløb til et efterfølgende projektår kan kun tillades på baggrund af en skriftlig og begrundet anmodning herom fra tilskudsmodtager.

Tilskudsmodtager skal også vedlægge et budget for anvendelse af de tilskudsbeløb, som ønskes overført, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen beslutter, om overførslen kan godkendes og i givet fald med hvilke vilkår og frister.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 24.

Hvis et udbetalt tilskudsbeløb helt eller delvist skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav fra Digitaliseringsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 25.

Tilskudsmodtager skal senest tre måneder efter projektafslutning udarbejde en afsluttende rapport, der beskriver de gennemførte projektaktiviteter samt erfaringer fra projektet.

Digitaliseringsstyrelsens rapportskabelon skal anvendes til dette formål.

Rapportskabelonen offentliggøres på www.digst.dk.

Stk. 2.

Ved projekter, der strækker sig over mere end 12 måneder, kan Digitaliseringsstyrelsen i tilsagnsbrevet fastsætte, at tilskudsmodtager skal indsende en eller flere delrapporter og fristerne herfor.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 26.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

Stk. 2.

Klagen sendes til Digitaliseringsstyrelsen.

Hvis Digitalisereringsstyrelsen fastholder afgørelsen, videresender styrelsen klagen til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 27.

Resultater fra projekter kan offentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 2.

Resultater fra projekter kan offentliggøres af tilskudsmodtager efter nærmere aftale med Digitaliseringsstyrelsen.

Det skal i så fald fremgå, at der er ydet tilskud fra Digitaliseringsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 604 Valid

§ 28.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juni 2024.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →