Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i erhvervsvirksomheder

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

§ 2.

Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s.

1, og Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur), EU-Tidende 2022, nr. L 327, s.

82, og administreres i overensstemmelse hermed.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 972/2020/EU af 2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår forlængelse og relevante tilpasninger, EU-Tidende 2020, nr. L 215, side 3, Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, EU-Tidende 2022, nr. L 327, s.

82, samt Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.

2)

CO 2 -sparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører CO 2 -reduktioner i de energirelaterede udledninger i virksomhedernes endelige energiforbrug.

3)

Efter-forbrug: Det årlige energiforbrug i efter-situationen.

4)

Efter-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår ved projektafslutning.

5)

Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

6)

Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.

7)

Energiforbrug til transport: Energiforbrug, som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.

8)

Energirelaterede udledninger: De CO 2 -udledninger, som fremkommer ved forbrug af energi til produktionsprocesser, rumopvarmning, intern transport m.v.

9)

Energisparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører energibesparelser eller energieffektiviseringer i virksomheders endelige energiforbrug.

10)

Energi- og CO 2 -spareprojekt: Et projekt, som består af et eller flere konkrete energi- og/eller CO 2 -sparetiltag.

11)

Fossile brændstoffer: Ikke-vedvarende kulstofbaserede energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og olie.

12)

Før-forbrug: Det årlige energiforbrug i før-situationen.

13)

Før-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår inden projektets påbegyndelse.

14)

Første års energibesparelse og CO 2 -reduktion: Energibesparelsen eller CO 2 -reduktionen fra projektets realisering og 12 måneder frem.

15)

Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.

16)

Levetider: De af Energistyrelsen fastsatte levetider, som fremgår af bilag 1.

17)

Nyanlæg: Etablering af nye bygninger eller anlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

18)

Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.

19)

Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og CO 2 -reduktioner ved konvertering mellem energiarter som fastlagt i bilag 2.

20)

Standardforudsætning: En værdi eller opgørelsesmetode, som under visse omstændigheder skal eller kan anvendes ved en beregning.

21)

Standardløsning: En IT-løsning, som under visse omstændigheder skal eller kan bruges til at foretage en beregning.

22)

Tilbagebetalingstid: Investering fratrukket tilskuddet, delt med den økonomiske værdi af første års energi- og/eller CO2-reduktion.

23)

Virksomhedsstørrelse: Lille, mellem eller stor virksomhed, som defineret i artikel 2, nr. 2 og 24, i den generelle gruppefritagelsesforordning.

I medfør af § 2 a, § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk. 2, 3 og 4, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet

Kapitel 3

Betingelser for tilskud og vilkår i tilsagn

Kapitel 4

Opgørelsesmetoder for før- og efter-forbrug

Kapitel 5

Standardforudsætninger og standardløsninger

Kapitel 6

Ansøgning om tilskud

Kapitel 7

Afgørelse om tilsagn om tilskud

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud

Kapitel 9

Straf

Kapitel 10

Ikrafttrædelse

§ 4.

De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau, som er direkte relateret til gennemførelsen af projektet.

De støtteberettigede omkostninger beregnes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget uden støtten.

Stk. 2.

De investeringsomkostninger, som kan medregnes som en del af de støtteberettigede omkostninger, omfatter

1)

rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale, projektering forbundet med anlægsomkostninger og eventuel ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, hvis påkrævet af Energistyrelsen,

2)

miljøgodkendelse,

3)

anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter,

4)

entreprenørydelser og installation og

5)

revision af regnskab som krævet af Energistyrelsen.

Stk. 3.

De støtteberettigede omkostninger opgøres som de nettoomkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af projektet, jf. stk. 1, dvs. fratrukket moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, samt tilbagekrediteringer, rabatter, salg af eksisterende udstyr og lignende.

Stk. 4.

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke omkostninger forbundet med internt arbejde samt afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger.

§ 5.

Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh pr. år eller 500 kr. pr. ton CO 2 pr. år over tiltagenes levetid, jf. bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.

Stk. 2.

Der kan ydes tilskud afhængig af virksomhedens størrelse, jf. § 3, nr. 23.

Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, op til 40 pct. for mellemstore virksomheder og op til 50 pct. for små virksomheder.

Stk. 3.

Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. investeringsprojekt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For virksomheder omfattet af gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur kan det samlede tilskud maksimalt udgøre et beløb svarende til 1,25 mio. euro pr. virksomhed pr. år.

Stk. 5.

Såfremt projektets tilbagebetalingstid er mindre end 2 år, nedsættes det beregnede tilskudsbeløb til et beløb, der indebærer en beregnet tilbagebetalingstid på 2 år.

Stk. 6.

Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000 kr.

§ 6.

Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Stk. 2.

Der ydes ikke tilskud til organer inden for den offentlige forvaltning.

§ 7.

For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt

1)

Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.

2)

Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 15.

3)

Aftale om indkøb må ikke være indgået, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 15, stk. 4.

4)

Anlæg skal være funktionsdygtige og som minimum have været i drift på virksomheden i de seneste 2 år forud for ansøgningstidspunktet.

5)

Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.

Stk. 2.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte.

Stk. 3.

Der må ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

§ 8.

Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter gennemførelsen af energispareprojektet.

CO 2 -reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen af CO 2 -spareprojektet.

Stk. 2.

Energibesparelsen og CO 2 -reduktionen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af projektet og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før gennemførelsen af projektet.

Stk. 3.

Følgende tiltag kan ikke medregnes i projektet som en energibesparelse eller CO 2 -reduktion

1)

Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen.

2)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som alene skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.

3)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af nye bygninger og nyanlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

4)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.

5)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget i transportsektoren, jf. § 3, nr. 7.

6)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-anlæg i tilknytning til serverrum.

7)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning.

8)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået på baggrund af ændret adfærd.

9)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af energiproducerende anlæg, herunder solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.

10)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner som følge af optimering af energiproducerende anlæg, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller energirelaterede udledninger.

11)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af anlæg, udstyr og maskiner, der producerer eller anvender brint, medmindre

a)

den producerede eller anvendte brint er produceret på elektricitet,

b)

den producerede eller anvendte brint reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger, og

c)

det kan påvises, at den producerede eller anvendte brint opnår besparelser i vugge-til-grav-emissionerne af drivhusgasser på mindst 70 % i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 gCO2eq/MJ.

12)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med installation og optimering af gaskedel, gasbrænder og tilhørende reguleringsudstyr.

13)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med installation af udstyr, maskiner og industrielle produktionsanlæg mv., der anvender fossile brændstoffer.

14)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som fremkommer ved installation af brugt udstyr.

15)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner vedrørende beboelse.

16)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner på fiskefartøjer.

17)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med akvakulturanlæg.

18)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i store fiskeforarbejdningsvirksomheder, jf. § 3, nr. 23.

19)

Intern udnyttelse af overskudsvarme, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger.

20)

Ændringer i råvarer, der indgår i en produktion eller energiforbrugende proces, medmindre

a)

der sker en reduktion i den tilførte energi til virksomheden eller virksomhedens energirelaterede udledninger,

b)

produktionsmængden og den producerede vare eller ydelse er uændret i før- og eftersituationen,

c)

ændringen ikke alene betyder nedlæggelse af energiforbrugende anlæg, komponenter eller installationer på virksomheden, og

d)

der foretages en investering i en teknisk foranstaltning.

21)

CO 2 -reduktioner som fremkommer ved fangst eller lagring af CO 2 .

22)

Tiltag i anlæg og bygninger, der ejes og anvendes af organer inden for den offentlige forvaltning.

§ 9.

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om

1)

afrapporteringer om projektets gennemførelse,

2)

seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,

3)

frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet og

4)

at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

§ 10.

Før-forbruget opgøres ved repræsentative og retvisende fakturaer, medmindre andet følger af stk. 2-3.

Stk. 2.

Før-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk beregning, såfremt et faktureret forbrug

1)

ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller

2)

ikke kan dokumenteres, fordi der anvendes eget-produceret brændsel.

Stk. 3.

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning, jf. § 13, anvendes, opgøres før-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af før-forbruget, jf. stk. 1-2, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, jf. § 12, stk. 4 og 7-10, benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

§ 11.

Efter-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk beregning.

Stk. 2.

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning anvendes, opgøres efter-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af efter-forbruget, jf. stk. 1, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, jf. § 12, stk. 4 og 7-10, benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

§ 12.

Hvis en obligatorisk standardforudsætning finder anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-10, skal dennes værdier og metoder benyttes, jf. dog stk. 13.

Stk. 2.

Standardforudsætning for levetider, jf. bilag 1, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner og støtteberettigede omkostninger.

Stk. 3.

Standardforudsætning for prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder anvendelse på alle tiltag, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse og brint, og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 4.

Standardforudsætning for brændværdier, jf. bilag 3, finder anvendelse på alle tiltag, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Stk. 5.

Standardforudsætning for CO 2 -emissionsfaktorer, jf. bilag 4, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.

Stk. 6.

Standardforudsætning for standardenergipriser, jf. bilag 5, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.

Stk. 7.

Standardforudsætning for udetemperaturer, jf. bilag 6, finder anvendelse på alle tiltag, hvis energiforbrug beregnes på baggrund af udetemperaturen, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Stk. 8.

Standardforudsætning for graddage, jf. bilag 7, finder anvendelse på alle tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af udetemperaturen, og hvis før- og/eller efter-forbrug graddagskorrigeres.

Standardforudsætningen kan dog ikke finde anvendelse, såfremt standardløsning 2, jf. § 13, stk. 3, (bilag 12), standardløsning 3, jf. § 13, stk. 4, (bilag 13) eller standardløsning 4, jf. § 13, stk. 5 (bilag 14) finder anvendelse.

Stk. 9.

Standardforudsætning for varmeforbrug, jf. bilag 8, finder anvendelse på tiltag, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura.

Standardforudsætningen benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Stk. 10.

Standardforudsætning for virkningsgrader, jf. bilag 9, finder anvendelse på

1)

tiltag, der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm.

Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen,

2)

tiltag, der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver en energibesparelse på en kedels energiforbrug.

Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen, og

3)

tiltag, der optimerer på en kedel, brænder og tilhørende reguleringsudstyr.

Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen.

Stk. 11.

Ved anvendelsen af en standardforudsætning er karakteren af tiltaget afgørende for, hvilken eller hvilke af standardforudsætningens værdier og metoder, der skal benyttes.

Stk. 12.

Standardforudsætningernes værdier og metoder kan ikke benyttes ved andre tiltag og til andre beregninger, end hvad der følger af stk. 2-10.

Stk. 13.

Hvis anvendelse af en obligatorisk standardforudsætning ikke skønnes med tilstrækkelig sikkerhed at være retvisende, kan Energistyrelsen bestemme, at en anden værdi eller metode skal eller kan anvendes.

§ 13.

Hvis en obligatorisk standardløsning finder anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-7, skal denne benyttes, jf. dog stk. 8.

De obligatoriske standardløsninger kan ikke benyttes ved andre tiltag, end hvad der følger af stk. 2-7.

Stk. 2.

Standardløsning 1, jf. bilag 10, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre almen belysning til LED-belysning.

Stk. 3.

Standardløsning 2, jf. bilag 11, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, hvor

1)

Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

2)

Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, olie eller træpiller, med et årligt forbrug lig med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller.

3)

Det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.

Stk. 4.

Standardløsning 3, jf. bilag 12, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, der i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvor

1)

Brændsel er LPG, træ eller træaffald.

2)

Brændslet er olie, naturgas eller træpiller med et årligt forbrug større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller.

3)

Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

4)

Det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.

Stk. 5.

Standardløsning 4, jf. bilag 13, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumopvarmning og brugsvand, hvor

1)

Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller halm eller træ og træaffald.

2)

Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

3)

Det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel.

Stk. 6.

Standardløsning 5, jf. bilag 14, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde, hvor

1)

Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm, træ og træaffald eller olievarmekanoner.

2)

Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

3)

Det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel.

Stk. 7.

Standardløsning 6, jf. bilag 15, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumopvarmning i konventionelle slagtekyllingestalde, hvor

1)

Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, halm eller træ og træaffald.

2)

Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

3)

Det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel.

Stk. 8.

De valgfri standardløsninger, der kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, kan benyttes ved tiltag, såfremt disse finder anvendelse, jf. anvisningerne i de respektive valgfri standardløsninger.

§ 14.

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 2.

Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den periode, som annonceres på Energistyrelsens hjemmeside og Statens-tilskudspuljer.dk.

Stk. 3.

Energistyrelsen offentliggør en vejledende tilsagnsramme for årets midler.

§ 15.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, og underskrives med digital signatur.

Stk. 2.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende

1)

Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2)

Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet vedrørende det konkrete tiltag, herunder dokumentation af før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.

3)

Budget over projektets investeringsomkostninger.

Stk. 3.

Ud over de i ansøgningsskemaet angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.

Stk. 4.

Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i gang for egen regning og risiko.

§ 16.

Et tiltag må kun fremgå af én aktiv ansøgning.

§ 17.

Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager dem.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme, der er afsat på finansloven for det pågældende år.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan meddele afslag, hvis der ikke er midler til rådighed.

§ 18.

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godkendes efter § 7, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.

Stk. 2.

Ansøgninger, der er godkendt i medfør af stk. 1, kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan stille krav om, at en virksomheds ansøgninger skal indgives og behandles samlet, såfremt projekterne ikke uden væsentlig ulempe kan vurderes adskilt.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal acceptere et tilsagn inden 14 dage efter tilsagnsdato.

Stk. 5.

Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et tilsagn, jf. stk. 4.

§ 19.

Energistyrelsen kan efter begrundet ansøgning godkende, at et projekt ændres, selvom projektet er igangsat, men ikke afsluttet.

Ved vurderingen af denne ansøgning lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, og det oprindelige projekts målsætning om energibesparelse, energieffektivisering eller CO2-reduktion helt eller delvist vil kunne gennemføres.

Energistyrelsen kan i den forbindelse nedjustere det tilskudsbeløb, der følger af det oprindelige tilsagn.

Stk. 2.

Ansøgning om projektændring, jf. stk. 1, skal være modtaget i Energistyrelsen inden den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Ansøgningen skal indsendes forud for ændringen.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter, der følger af en indsendt ansøgning eller et allerede meddelt tilsagn, også selv om projektet er påbegyndt.

Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af den virksomhed eller ejendom, som projektet vedrører.

§ 20.

Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

§ 21.

Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.

§ 22.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Ansøgningen skal indsendes senest tre måneder efter fristen for projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 9, nr. 3.

Stk. 2.

Hvis ansøgning om udbetaling, jf. stk. 1, ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder helt eller delvist.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan dispensere fra fristen i stk. 1 på baggrund af en begrundet skriftlig anmodning.

Ved vurdering af denne anmodning lægges vægt på, at projektet opfylder tilsagnets betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling har været forbundet med betydelige vanskeligheder.

Anmodning om dispensation skal være modtaget i Energistyrelsen, inden der træffes afgørelse om bortfald af tilsagn.

§ 23.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser for tilsagn og vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse.

Ansøgning om udbetaling skal desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger.

Regnskabet skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning, jf. § 26.

Stk. 2.

Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan ansøger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene samt dokumentation for betaling.

Stk. 4.

Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, jf. § 4, for projektet, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende

1)

Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.

2)

Hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører.

3)

Hvilket arbejde, der er udført i forhold til det tilskudsberettigede projekt.

Stk. 5.

Såfremt et regnskabsbilag dækker over både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede omkostninger, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger der er de tilskudsberettigede omkostninger.

Stk. 6.

Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag inkl.

ordrebekræftelser forevist.

§ 24.

Udbetaling af tilskud er betinget af, at

1)

projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår, og

2)

der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor.

§ 25.

Tilskud udbetales til NemKonto.

§ 26.

Ansøger kan i ansøgning om udbetaling blive bedt om at erklære

1)

At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen, jf. § 3, nr. 23.

2)

At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 15.

3)

At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

4)

At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte.

5)

At projektet ikke indeholder tiltag, som ansøgeren er forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgivning, herunder hvis tiltagene skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

6)

At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger.

7)

At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud.

8)

At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for ansøgning.

9)

At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter.

10)

At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet.

11)

At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.

12)

At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.

13)

At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik.

§ 27.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med

1)

ansøgning om tilskud, jf. § 15, stk. 1,

2)

ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 23, stk. 1-6, eller

3)

ansøgers underretningspligt, jf. § 20.

Stk. 2.

Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 28.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1442 af 1. december 2023 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1442 af 1. december 2023 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder anvendelse.

Bilag 1

Standardforudsætning for levetider

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags energibesparelser og CO 2 -reduktioner og støtteberettigede omkostninger.

Levetidskategorier

1.

Forsynings-, service- og procesanlæg

Levetid (år)

1.1.

Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg

4

1.2.

Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg

8

1.3.

Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg

10

2.

Energiforbrugende apparater

Levetid (år)

2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater

4

3.

Bygninger

Levetid (år)

3.1.

Optimering/styring af belysning

4

3.2.

Udskiftning af belysning

8

3.3.

Optimering af klimaskærm

12

4.

Arbejdsrelateret transport

Levetid (år)

4.1.

Optimering og udskiftning af intern transport

5

Bilag 2

Standardforudsætning for prioriteringsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse eller brint, og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb.

Konvertering fra

Konvertering til

Prioriteringsfaktor

Naturgas

Elektricitet

1,25

Fjernvarme

Biomasse

Brint

Bilag 3

Standardforudsætning for brændværdier

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Tabel 1: Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi

Brændselstype

kJ/kg

GJ/ton

kWh/kg

Koks

28.500

28,5

7,92

Stenkul

5.600 – 30.700

5,6 – 30,7

1,56 - 8,53

Naturgas

47.200

47,2

13,11

Fuelolie

40.000

40

11,11

Gas/dieselolie

42.300

42,3

11,75

LNG

45.190

45,19

12,55

LPG

46.000

46

12,78

Motorbenzin

44.000

44

12,22

Petroleum

43.500

43,5

12,08

Petroleumskoks

31.400

31,4

8,72

Halm

14.500

14,5

4,03

Træpiller/ træbriketter

16.800

16,8

4,67

Træ og træaffald (inkl.

træflis)

13.800

13,8

3,83

Brint

120.000

120

33,3

Tabel 2 : Brændværdier på volumenbasis

Brændselstype

Energi

Enhed

Fuelolie

10,89

kWh/liter

Gas-/dieselolie

9,87

kWh/liter

Motorbenzin

9,17

kWh/liter

Petroleum

9,66

kWh/liter

Naturgas

11,00

kWh/Nm 3

Bilag 4

Standardforudsætning for CO 2 -emissionsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.

Tabel 1: CO 2 – emissionsfaktorer

Energitype

CO 2 -indhold

[kg/kWh]

Elektricitet

0,032

Brint

0,064

Fjernvarme

0,018

Naturgas

0,207

LPG

0,233

Motorbenzin

0,263

Petroleum

0,259

Gas-/dieselolie

0,267

Fuelolie

0,283

Petroleumskoks

0,335

Stenkul

0,343

Koks

0,385

Halm

0

Træpiller/træbriketter

0

Træ og Træaffald

0

Bilag 5

Standardforudsætning for standardenergipriser

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.

Tabel 1: Standardenergipriser

Energitype

Pris for procesenergi [kr./MWh]

Pris for ikke-procesenergi [kr./MWh]

Elektricitet

500

500

Fjernvarme

420

420

Fjernvarme (gartneri)

120

120

Naturgas

235

445

LPG

315

445

Motorbenzin

445

905

Petroleum

545

760

Gas-/dieselolie

425

640

Fuelolie

305

520

Petroleumskoks

80

320

Stenkul

120

365

Koks

430

640

Halm

180

180

Træpiller/træbriketter

285

285

Træ og Træaffald

205

205

Brint

504

504

Bilag 6

Standardforudsætning for udetemperaturer

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis energiforbrug beregnes på baggrund af udetemperaturen, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Der skal enten benyttes en gennemsnitlig udetemperatur på 9,2 eller data fra Design Reference Year (DRY) fra DMI, hvis ansøger ønsker at foretage en beregning på timebasis.

DRY-data er tilgængeligt på DMI’s hjemmeside.

Tabel 1: Fastsættelse af gennemsnitstemperaturen for specifikke måneder.

Gennemsnitstemperatur for 2014-2023

°C

Årsgennemsnit

9,3

Januar

2,5

Februar

2,7

Marts

4,0

April

7,2

Maj

11,4

Juni

15,5

Juli

16,8

August

16,8

September

14,3

Oktober

10,4

November

6,3

December

3,8

Bilag 7

Standardforudsætning for graddage

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af udetemperaturen, og hvis før- og/eller efter-forbrug graddagskorrigeres.

Standardforudsætningen kan dog ikke finde anvendelse, såfremt standardløsning 2 (bilag 11), standardløsning 3 (bilag 12) eller standardløsning 4 (bilag 13) finder anvendelse.

Tabel 1: Referenceperiode for graddagekorrektion (2014-2023)

Periode

Graddage

Januar

450

Februar

404

Marts

402

April

295

Maj

177

Juni

60

Juli

38

August

33

September

86

Oktober

205

November

322

December

408

Hele året

2881

Bilag 8

Standardforudsætning for varmeforbrug

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura.

Standardforudsætningen benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Tabel 1: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl.

brugsvand [kWh/m 2 ]

Kategorier

Før 1960

Fra 1961-1978

Fra 1979

Produktion

120

97

66

Lager

120

97

66

Hotel og restauranter

226

195

123

Kontorer

126

105

77

Butikker

126

105

77

Beboelse

207

103

82

Tabel 2: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl.

brugsvand [kWh/m 2 ]

Kategorier

Før 1960

Fra 1961-1978

Fra 1979

Produktion

100

81

55

Lager

100

81

55

Hotel og restauranter

163

140

89

Kontorer

103

86

63

Butikker

103

86

63

Beboelse

145

72

57

Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde

Type af grise

Varmeforbruget [kWh/gris]

Energiforbrug til udtørring [kWh/gris]

Årssøer

107

44

Smågrise

6,5

1

Slagtesvin

0,32

2,2

Tabel 4: Holdrotationer for grisestalde

Type af slagtesvin

Antal hold pr. år

Årssøer

1

Smågrise

6,65

Slagtesvin

4,14

Tabel 5: Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger

Varmeforbrug

0,45 kWh/kylling

Antal hold pr. år

8,7

Bilag 9

Standardforudsætning for virkningsgrader

Standardforudsætningen finder anvendelse på

A.

tiltag, der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm.

Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen.

B.

tiltag, der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver en besparelse på en kedels energiforbrug.

Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde altid til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen og – såfremt kedlen leverer energi i efter-situationen – også i efter-situationen.

C.

tiltag, der optimerer på en kedel, brænder og tilhørende reguleringsudstyr.

Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen.

Tiltag, der hører under A og B

Ved opgørelsen af brændselskedlernes, kaloriferernes og strålevarmernes effekt (til og med eller over 1.000 kW) skal effekten (kW) af samtlige brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, der indgår i projektet, dvs. på tværs af projektets tiltag, og som er placeret på samme matrikel, opgøres som én samlet effekt (kW) pr. brændselstype.

Effekten (kW) for brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere (til og med eller over 1.000 kW), som ikke er placeret på samme matrikel, opgøres særskilt for hver matrikel og pr. brændselstype.

Virkningsgrader

Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW

80%

Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW

90 %

Olie/ kul/ koks

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW

90 %

Halm

70 %

Tiltag, der hører under C

Hvis der er tale om kul-, koks- eller oliekedel, anvendes a).

Hvis der er tale om halm-, træpille eller fliskedel, anvendes b).

a) Optimering af kul-, koks- og oliekedler

I ansøgning om tilsagn

Kedlens virkningsgrad skal for før-situationen opgøres ved brug af montør-/servicerapport.

Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen estimeres.

I ansøgning om udbetaling

Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen opgøres ved brug af montør-/servicerapport.

b) Optimering af halm-, træpille- og fliskedler

I ansøgning om tilsagn

Kedlens virkningsgrad skal for før-situationen opgøres ved brug af akkrediteret røggasmåling.

Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen estimeres.

I ansøgning om udbetaling

Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen opgøres ved brug af akkrediteret røggasmåling.

Bilag 10

Standardløsning 1: Udskiftning af ældre almen belysning til LED

Standardløsning finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre almen belysning til LED-belysning, og benyttes ved beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Tabel 1: Brugstid for forskellige anvendelseskategorier i belysningsprojekter

Kategorier

Brugstid (timer pr. år)

Kontorer

2856

Stalde

4805

Fødevarebutikker

4998

Butikker (undtagen fødevarebutikker)

3464

Udendørsbelysning

4248

1 holdskift

2856

2 holdskift

5300

Restauranter og cafeer

4500

Konstant drift

8400

Bilag 11

Standardløsning 2: Udskiftning af varmeforsyning med mindre forbrug

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning,

1)

hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere

a.

hvis brændsel er naturgas, olie eller træpiller, og

b.

hvis forbrug er lig med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas, 32.000 kilogram træpiller, og

2)

hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler, og

3)

hvor det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.

Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Ved opgørelsen af energiforbruget, skal det fakturerede energiforbrug for samtlige brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, der indgår i projektet, dvs. på tværs af projektets tiltag, opgøres som ét samlet energiforbrug pr. brændselstype.

Bilag 12

Standardløsning 3: Udskiftning af varmeforsyning med større forbrug

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning,

1)

hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere

a.

hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller eller træ og træaffald, og såfremt brændslet er olie, naturgas eller træpiller, og

b.

hvis forbrug er større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas, 32.000 kilogram træpiller, og

2)

hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler, og

3)

hvor det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.

Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Ved opgørelsen af energiforbruget, skal det fakturerede energiforbrug for samtlige brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, der indgår i projektet, dvs. på tværs af projektets tiltag, opgøres som ét samlet energiforbrug pr. brændselstype.

Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen

Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW

80%

Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW

90 %

Olie

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW

90 %

Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen

Fliskedler

97 %

Træpillekedel

96 %

Halmkedel

88 %

Elkedel

100 %

Fjernvarme

100 %

Varmepumpe

3,5

Bilag 13

Standardløsning 4: Udskiftning af varmeforsyning – rumopvarmning og brugsvand

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumopvarmning og brugsvand,

1)

hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm, eller træ og træaffald, og

2)

hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler, og

3)

det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi

a.

det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller

b.

der anvendes eget-produceret brændsel.

Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen

Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW

80%

Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW

90 %

Olie

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW

90 %

Halm

70 %

Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen

Fliskedler

97 %

Træpillekedel

96 %

Halmkedel

88 %

Elkedel

100 %

Fjernvarme

100 %

Varmepumpe

3,5

Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl.

brugsvand [kWh/m 2 ]

Kategorier

Før 1960

Fra 1961-1978

Fra 1979

Produktion

120

97

66

Lager

120

97

66

Hotel og restauranter

226

195

123

Kontorer

126

105

77

Butikker

126

105

77

Beboelse

207

103

82

Tabel 4: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl.

brugsvand [kWh/m 2 ]

Kategorier

Før 1960

Fra 1961-1978

Fra 1979

Produktion

100

81

55

Lager

100

81

55

Hotel og restauranter

163

140

89

Kontorer

103

86

63

Butikker

103

86

63

Beboelse

145

72

57

Bilag 14

Standardløsning 5: Udskiftning af varmeforsyning – opvarmning og udtørring af konventionelle svinestalde

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde,

1)

hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald, eller olievarmekanoner.

2)

hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler, og

3)

det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi

a.

det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller

b.

der anvendes eget-produceret brændsel.

Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen

Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW

80%

Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW

90 %

Olie

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW

90 %

Halm

70 %

Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen

Fliskedler

97 %

Træpillekedel

96 %

Halmkedel

88 %

Elkedel

100 %

Fjernvarme

100 %

Varmepumpe

3,5

Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde

Type af grise

Varmeforbruget [kWh/gris]

Energiforbrug til udtørring [kWh/gris]

Årssøer

107

44

Smågrise

6,5

1

Slagtesvin

0,32

2,2

Bilag 15

Standardløsning 6: Udskiftning af varmeforsyning – opvarmning af konventionelle slagtekyllingestalde

Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarmning og udtørring i konventionelle slagtekyllingestalde,

1)

hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald, eller olievarmekanoner.

2)

hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler, og

3)

det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi

a.

det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller

b.

der anvendes eget-produceret brændsel.

Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparelsens størrelse.

Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen

Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW

80%

Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW

90 %

Olie

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000 kW

80 %

Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW

90 %

Halm

70 %

Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen

Fliskedler

97 %

Træpillekedel

96 %

Halmkedel

88 %

Elkedel

100 %

Fjernvarme

100 %

Varmepumpe

3,5

Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger

Varmeforbrug

0,45 kWh/kylling

Antal hold pr. år

8,7