Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1258 af 26. oktober 2023 om værdisikring af erstatning og kompensation til minkavlere med mink i 2020 foretages følgende ændringer
1.
I § 4 ændres »1. april 2024« til: »31. december 2024, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 5 a«.
2.
I § 4 indsættes som stk. 2 og 3
Stk. 2 .
Hvis minkvirksomheden har meddelt afvisning af Fødevarestyrelsens forslag til afgørelse om erstatning efter bekendtgørelse om forenklet model for erstatning efter den 1. november 2024, forudsætter tildeling af værdisikring af erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen, at minkvirksomheden indleverer et revisorpåtegnet oplysningsskema til erstatnings- og taksationskommissionen, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, senest to måneder efter datoen for minkvirksomhedens afvisning af Fødevarestyrelsens forslag til afgørelse.
Stk. 3.
Hvis Fødevarestyrelsen har truffet afgørelse om afvisning af minkvirksomhedens ansøgning om erstatning efter bekendtgørelse om forenklet model for erstatning efter den 1. november 2024, forudsætter tildeling af værdisikring af erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen, at minkvirksomheden indleverer et revisorpåtegnet oplysningsskema til erstatnings- og taksationskommissionen, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, senest to måneder efter datoen for Fødevarestyrelsens afgørelse om afvisning af minkvirksomhedens ansøgning.
3.
I § 5 ændres »31. marts 2024« til: »31. december 2024, jf. dog stk. 2 samt § 5 a«.
4.
I § 5 indsættes som stk. 2
Stk. 2 .
Hvis minkvirksomheden får dispensation fra Fødevarestyrelsen til at indgive ansøgning om erstatning efter bekendtgørelse om forenklet model for erstatning, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om forenklet model for erstatning, fastsætter Fødevarestyrelsen en frist for, hvornår minkvirksomheden skal indlevere et revisorpåtegnet oplysningsskema, jf. § 15, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om forenklet model for erstatning.
Tildeling af værdisikring forudsætter, at minkvirksomheden indleverer et revisorpåtegnet oplysningsskema inden den af Fødevarestyrelsen fastsatte frist, jf. 1. pkt.
5.
Efter § 5 indsættes
§ 5 a.
Hvis minkvirksomheden får dispensation fra Fødevarestyrelsen til at indgive en ansøgning om erstatning og kompensation som følge af midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. § 10, stk. 3, i bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen, fastsætter Fødevarestyrelsen en frist for, hvornår minkvirksomheden skal indlevere et revisorpåtegnet oplysningsskema, jf. § 18, stk. 1, i nedlukningsbekendtgørelsen og § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om forenklet model for erstatning.
Tildeling af værdisikring forudsætter, at minkvirksomheden indleverer et revisorpåtegnet oplysningsskema inden den af Fødevarestyrelsen fastsatte frist, jf. 1. pkt.
§ 2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2024.