Legislator Case Law & Legislation
B20230907005 DK

Straksregulering nr. 7 - 2023 Ændring af ansøgningsfristen for deltagelse i kystfisker-rationsfiskeri efter brisling og sild i Østersøen for februar måned 2023

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2023 9070 Historic

Straksregulering nr. 7 - 2023

Ændring af ansøgningsfristen for deltagelse i kystfisker-rationsfiskeri efter brisling og sild i Østersøen for februar måned 2023

BEK H#LOKDOK04 2023 9070 Historic

1. Ændring af ansøgningsfristen for deltagelse i kystfisker-rationsfiskeri efter brisling og sild i Østersøen for februar måned 2023

Ansøgning om tilladelse til kystfisker-rationsfiskeri skal for fartøjer tilmeldt kystfiskerordningerne, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet.

Samtykket kan gives af puljebestyreren på vegne af de øvrige puljedeltagere eller dennes stedfortræder.

Ansøgninger skal indsendes på e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk.

Ansøgning om tilladelse til et kystfisker-rationsfiskeri af brisling og sild i Østersøen med virkning fra den 1. februar 2023 skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest tirsdag den 31. januar 2023.

Tilladelser til fiskeri i februar udstedes når alle landinger af brisling og sild for januar 2023 er registreret i Fiskeristyrelsen.

Indkommer der ansøgninger i et antal, der afstedkommer at den fulde rationsmængde ikke kan tildeles alle ansøgere, fordeles den resterende mængde ligeligt blandt de ansøgere, der opfylder vilkårene for tildeling af tilladelse.

Ansøgninger til fiskeri i efterfølgende måneder skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest den 25. i måneden før.

Inden der udstedes tilladelser til fiskeri i den efterfølgende måned, vil Fiskeristyrelsen afvente at alle landinger af brisling og sild er registreret, således at de afsatte mængder ikke overfiskes.

Indkommer der ansøgninger i et antal, der afstedkommer at den fulde rationsmængde ikke kan tildeles alle ansøgere, fordeles den resterende mængde ligeligt blandt de ansøgere, der opfylder vilkårene for tildeling af tilladelse.

BEK H#LOKDOK04 2023 9070 Historic

2. Ikrafttræden

Meddelelsen træder i kraft den 30. januar 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →