Bekendtgørelse om tilskud til varieret planteproduktion for 2024
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Bekendtgørelse om tilskud til varieret planteproduktion for 2024
§ 1.
Der kan ydes tilskud til landbrugere, som på bedriftens omdriftsareal anvender øget afgrødediversificering og dyrker visse omdriftsafgrøder, primært afgrøder, der kan indgå i humant konsum, og proteinafgrøder.
Tilskud ydes for arealer med de i bilag 1 anførte afgrøder.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Afgrødekategori: Afgrødekategori, som defineret i bekendtgørelse om konditionalitet for 2024.
2)
Ansøgt mark: Mark for hvilken der er ansøgt om tilskud, og som ikke omfatter de i § 4, stk. 1, omhandlede arealer.
3)
GLM: Minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 13 i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 og i bekendtgørelse om konditionalitet for 2024.
4)
Grundbetaling: Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, som omhandlet i artikel 21 og 22 i forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021.
5)
IMK: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort.
6)
Omdriftsafgrøde: Afgrøde, der dyrkes på omdriftsarealer.
7)
Omdriftsareal: Areal med produktion af afgrøder, der ikke anses som permanente afgrøder eller permanent græs, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.
8)
Overdragelse af areal: Overdragelse af det økonomiske ansvar for driften af arealet til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse.
I medfør af § 2, stk. 1 og 4, § 4, § 13, stk. 1, og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse
Kapitel 1
Ordningens indhold
Kapitel 2
Definitioner
Kapitel 3
Ansøgning om tilskud
Kapitel 4
Kriterier for tilskud
Kapitel 5
Forpligtelser
Kapitel 6
Tilskuddets størrelse og overdragelse af areal
Kapitel 7
Manglende opfyldelse af forpligtelser og kriterier for tilskud
Kapitel 8
Kontrol
Kapitel 9
Obligatorisk digital kommunikation
Kapitel 10
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 3.
Ansøgning om tilskud skal ske i henhold til §§ 3-9, § 14, og §§ 15-17 om henholdsvis fællesskema, IMK og fuldmagt i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv.
§ 4.
Ansøgning om tilskud kan ikke omfatte følgende arealer
1)
Areal, der 1. november 2023 er registreret som § 3-areal på Danmarks Miljøportal, jf. https://kort.lbst.dk/303.
2)
Areal, der i 2024 er registreret som beliggende inden for 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 4), jf. https://kort.lbst.dk/303.
3)
Areal, der i 2024 er registreret i IMK som ikkeproduktive områder eller landskabstræk omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 8), jf. bilag III i forordning (EU) 2021/2115 og bekendtgørelse om konditionalitet for 2024.
4)
Areal, der i 2024 er registreret i IMK som areal, der ikke er tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen.
5)
Areal, der for ansøgningsåret er registreret som omfattet af § 21 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. https://kort.lbst.dk/303.
Stk. 2.
De i stk. 1 anførte arealer kan dog indgå i den indtegnede ansøgte mark.
Hvis den indtegnede ansøgte mark ikke overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses størrelsen af den ansøgte mark som størrelsen af den indtegnede mark.
Hvis den indtegnede ansøgte mark overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses de overlappende arealer ikke som omfattet af ansøgning om tilskud og fratrækkes størrelsen af den indtegnede mark ved fastsættelse af størrelsen af den ansøgte mark.
§ 5.
Tilskud til varieret planteproduktion for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier
1)
Ansøger skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2024, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen.
2)
Hver enkelt ansøgt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 ha.
3)
Bedriftens samlede areal, hvortil der ansøges om tilskud, skal ved udløb af ansøgningsfristen udgøre mindst 0,30 ha.
4)
Bedriftens samlede areal, hvortil der ansøges om tilskud, skal ved udløb af ansøgningsfristen udgøre mindst fem pct. af omdriftsarealet.
5)
Der er hverken etableret solcelleanlæg eller igangværende etablering af solcelleanlæg på de arealer, hvortil der ansøges om tilskud.
§ 6.
Tilskud til varieret planteproduktion for et areal er betinget af opfyldelse af én af følgende forpligtelser i perioden fra 15. maj til og med 25. juli 2024
1)
Landbrugere, som har et omdriftsareal på op til højst 20 ha, skal dyrke mindst to afgrødekategorier på bedriftens omdriftsareal.
2)
Landbrugere, som har et omdriftsareal på mindst 20 til højst 60 ha, skal dyrke mindst tre afgrødekategorier på bedriftens omdriftsareal.
Den største af bedriftens afgrødekategorier må højst udgøre 70 pct. af omdriftsarealet.
3)
Landbrugere, som har et omdriftsareal på over 60 ha, skal dyrke mindst fire afgrødekategorier på bedriftens omdriftsareal.
Den største af bedriftens afgrødekategorier må højst udgøre 70 pct. af omdriftsarealet, og de to største af bedriftens afgrødekategorier må højst udgøre 90 pct. af omdriftsarealet.
Stk. 2.
Mindst én af afgrødekategorierne, jf. stk. 1, nr. 1-3, skal være én af de i bilag 1 anførte afgrødekategorier.
Stk. 3.
Det ansøgte areal skal i perioden fra 15. maj til og med 25. juli 2024 være dyrket med i bilag 1 anførte afgrøder.
Stk. 4.
Det ansøgte areal, dyrket med de i bilag 1 anførte afgrøder, skal i perioden fra 15. maj til og med 25. juli 2024 udgøre mindst fem pct. af omdriftsarealet.
Stk. 5.
Ansøger etablerer ikke solcelleanlæg i 2024 på de arealer, hvortil der ansøges om tilskud.
§ 7.
Det ansøgte areal må ikke anvendes som erstatning for arealer, der i 2024 ikke kan opfylde GLM 8, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024.
§ 8.
Tilskuddet udgør 82,55 EUR pr. ha, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ved underansøgning under ordninger omfattet af artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 kan det i stk. 1 anførte tilskud blive forhøjet med maksimalt 25 pct.
Stk. 3.
Ved overansøgning under ordninger omfattet af artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 kan det i stk. 1 anførte tilskud blive nedsat.
§ 9.
Hvis et areal, hvortil der er søgt tilskud, bliver overdraget helt eller delvist i 2024, vil tilskuddet uanset overdragelsen blive udbetalt til ansøger.
Ansøger forbliver ansvarlig for opfyldelse af kriterier og forpligtelser for tilskud, jf. kapitel 4 og 5.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis rådigheden over et areal, hvortil der er søgt tilskud, overgår til en anden landbruger i 2024.
§ 10.
Manglende opfyldelse af kriterier for tilskud, jf. kapitel 4, er omfattet af i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Stk. 2.
Manglende opfyldelse af forpligtelser, jf. kapitel 5, er omfattet af reglerne i § 6, stk. 2, §§ 14-17, § 19, og §§ 21-23, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Stk. 3.
Forsinket ansøgning om tilskud og ændring af ansøgning om tilskud, jf. §§ 6 og 9 i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv, sanktioneres efter reglerne i § 7, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Stk. 4.
Manglende indberetning af alle bedriftens landbrugsarealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv, sanktioneres efter reglerne i § 8 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
§ 11.
Overholdelse af bekendtgørelsen kontrolleres i henhold til § 3, § 4 og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
§ 12.
Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.
§ 13.
Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv, jf. dog § 14, stk. 1.
Stk. 2.
Besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv, jf. dog § 14, stk. 2.
§ 14.
Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 om forhold, som konstateres ved satellitbaseret kontrol, sendes til ansøger i overensstemmelse med §§ 3 og 24 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
Stk. 2.
Besvarelse af partshøringen, jf. stk. 1, skal tilsvarende ske i overensstemmelse med §§ 3 og 24 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. januar 2024.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1423 af 1. december 2023 om tilskud til varieret planteproduktion for 2024 ophæves.
Bilag 1
Tilskudsberettigede afgrøder
Afgrødekode
Afgrødenavn
Afgrødekategori
24
Solsikke
Solsikke
25
Sojabønner
Soja
26
Linser
Linse
27
Kikærter
Kikært
30
Ærter
Ært
31
Hestebønner
Hestebønne
32
Lupin
Lupin
40
Oliehør
Hør
41
Spindhør
Hør
42
Hamp
Hamp
52
Quinoa
Quinoa
53
Boghvede
Boghvede
122
Kommenfrø
Kommen
123
Valmuefrø
Valmue
124
Spinatfrø
Spinat
125
Bederoefrø
Beder
149
Kartofler, lægge- (certificerede)
Kartoffel
150
Kartofler, lægge- (egen opformering)
Kartoffel
151
Kartofler, stivelses-
Kartoffel
152
Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)
Kartoffel
154
Kartofler, spise- (proces, skrællet kogte)
Kartoffel
155
Kartofler, pulver/granules-
Kartoffel
156
Kartofler, friteret/chips/pommes frites
Kartoffel
157
Kartofler, spise- tidligt høstede med efterafgrøder
Kartoffel
160
Sukkerroer til fabrik
Beder
161
Cikorierødder
Cikorie
180
Gul sennep
Sennep
215
Ærtehelsæd
Ært
280
Fodersukkerroer
Beder
281
Kålroer
Kål
282
Fodermarvkål
Kål
283
Fodergulerødder
Gulerod
400
Asieagurker
Agurk
402
Bladselleri
Selleri
403
Blomkål
Kål
404
Broccoli
Kål
405
Courgette, squash
Mandelgræskar
406
Grønkål
Kål
407
Gulerod
Gulerod
408
Hvidkål
Kål
409
Kinakål
Ager-kål
410
Knoldselleri
Selleri
411
Løg
Løg
412
Pastinak
Pastinak
413
Rodpersille
Persille
415
Porre
Løg
416
Rosenkål
Kål
417
Rødbede
Beder
418
Rødkål
Kål
420
Salat (friland)
Salat
421
Savoykål, spidskål
Kål
422
Spinat
Spinat
424
Ærter, konsum
Ært
426
Bønner
Bønne
429
Jordskokker, konsum
Solsikke
430
Bladpersille
Persille
431
Purløg
Løg
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
Grøntsager og krydderurter
434
Grøntsager, andre (friland)
Grøntsager og krydderurter
450
Grøntsager, blandinger
Grøntsager og krydderurter
510
Melon
Melon
513
Jordbær
Jordbær
540
Tomater
Tomat
541
Agurker
Agurk
542
Salat (drivhus)
Salat
543
Grøntsager, andre (drivhus)
Grøntsager og krydderurter
551
Moskusgræskar
Moskusgræskar
552
Mandelgræskar
Mandelgræskar
553
Centnergræskar
Centnergræskar
650
Chrysanthemum Garland
Frø
651
Dildfrø
Dild
652
Kinesisk kålfrø
Ager-kål
653
Karsefrø
Karse
654
Rucolafrø
Rucola
655
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
Radise
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
Beder
657
Grønkålfrø
Kål
658
Gulerodsfrø
Gulerod
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
Kål
660
Persillefrø
Persille
661
Kørvelfrø
Kørvel
662
Majroefrø
Ager-kål
663
Pastinakfrø
Pastinak
664
Skorzonerrod/skorzonerrodfrø
Skorzonerrod
665
Havrerodfrø
Havrerod
666
Purløgsfrø
Løg
667
Timianfrø
Timian