Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere foretages følgende ændring
1.
I § 46 indsættes som stk. 3
Stk. 3.
Indberettende Platformsoperatører kan vælge at indberette følgende oplysninger ud over oplysningerne omhandlet i stk. 1
1)
For så vidt angår hver Sælger, der skal indberettes om, og som har udført en Relevant Aktivitet, der vedrører udlejning af fast ejendom omfattet af ligningslovens § 15 O
a)
Ejendommens BFE-nummer.
b)
Kalenderårets bruttolejeindtægt omfattet af ligningslovens § 15 O.
2)
For så vidt angår hver Sælger, der skal indberettes om, og som har udført en Relevant aktivitet i form af udlejning af transportmidler omfattet af § 9, stk. 1, nr. 4
a)
Det udlejede aktivs type med angivelse af, om der er tale om et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2, nr. 1-4, et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2, nr. 5, eller et transportmiddel omfattet af denne bekendtgørelses § 9, stk. 1, nr. 4, som ikke er omfattet af ligningslovens § 15 R.
b)
Køretøjets registreringsnummer, når der er tale om udlejning af køretøjer omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2, nr. 1 eller 2.
c)
Kalenderårets bruttolejeindtægt, når der er tale om udlejning af aktiver omfattet af ligningslovens § 15 R.
§ 2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og senere kalenderår.