Bekendtgørelse om basisanalyser

Bekendtgørelse om basisanalyser

§ 1.

Denne bekendtgørelse fastsætter regler for

1)

analyser af vandområdedistriktets karakteristika,

2)

vurderinger af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og

3)

økonomiske analyser af vandanvendelsen.

§ 2.

Miljøstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen karakteriserer og typeinddeler overfladevandområderne efter fremgangsmåden i bilag 1, del A, afsnit 1, og i overensstemmelse med specifikationerne i nævnte del A’s afsnit 3.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen fastlægger typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for de enkelte typer af overfladevandområder i overensstemmelse med proceduren i bilag 1, del A, afsnit 4.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, og som er berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, EU-tidende 2013, nr. L 226, s.

1, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 24, s.

14, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2015, nr. L 16, s.

66.

§ 3.

Miljøstyrelsen identificerer betydelige menneskeskabte belastninger af overfladevandområderne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del A, afsnit 5, og vurderer indvirkningen heraf på overfladevandets tilstand i overensstemmelse med procedurerne i nævnte del A’s afsnit 6.

I medfør af § 6, stk. 3, i lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsættes

§ 4.

Miljøstyrelsen identificerer grundvandforekomsters beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen karakteriserer og vurderer grundvandsforekomsterne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del B, afsnit 1.

§ 5.

Miljøstyrelsen karakteriserer yderligere de grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene.

Den yderligere karakterisering sker i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 2.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen vurderer menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 3.

Det samme gælder for grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene.

§ 6.

Miljøstyrelsen udarbejder for vandområdedistrikter en oversigt over emissioner, udledninger og tab af stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, herunder koncentrationer af stofferne i sedimenter og biota.

I oversigten skal indgå kort, hvis sådanne er til rådighed.

Stk. 2.

Oversigten i stk. 1 udarbejdes på grundlag af oplysninger, der indsamles efter §§ 3-5, gennem overvågningen i henhold til § 31, stk. 1, i lov om vandplanlægning og i henhold til Rådets forordning (EØF) 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/61/EF og andre tilgængelige oplysninger.

Stk. 3.

Oversigten i stk. 1 ajourføres som led i revision og ajourføring af basisanalysen i henhold til § 6, stk. 2, i lov om vandplanlægning.

Stk. 4.

Som referenceperiode for opgørelse af emissioner, udledninger og tab i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende basisanalyse skal være udarbejdet.

For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, kan emissioner, udledninger og tab opgøres som gennemsnittet for de seneste tre år inden basisanalysen skal være udarbejdet.

§ 7.

Miljøstyrelsen foretager en økonomisk analyse af vandanvendelsen inden for vandområdedistrikter i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2.

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juni 2023.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 837 af 27. juni 2016 om basisanalyser ophæves.

Bilag 1

Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand

Del A.

Overfladevand

1.

Karakterisering af typer af overfladevandområder

Miljøstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde.

Miljøstyrelsen kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

1)

Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som tilhørende en af overfladevandområdekategorierne vandløb, søer, overgangsvande og kystvande eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

2)

For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type som defineret ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i afsnit 2.

3)

Benyttes system A, opdeles overfladevandområderne i vandområdedistriktet først efter de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder som anført i afsnit 2 og vist på det relevante kort i afsnit 2.5.

Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i tabellerne under system A.

4)

Benyttes system B, skal der mindst præsteres samme opdelingsgrad som den, der ville have været opnået med system A.

Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.

5)

Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.

6)

Der udarbejdes et eller flere kort i GIS-format, der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

2.

Økoregioner og typer af overfladevandområder

2.1.

Vandløb

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5

Type

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200 - 800 m

lav: < 200 m

Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde

lille: 10 - 100 km 2

mellem: > 100 - 1000 km 2

stor: > 1000 - 10000 km 2

meget stor: > 10000 km 2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

geologi

areal

Fakultative faktorer

afstand fra udspring

strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)

middel vandløbsbredde

middel vanddybde

middel hældning

hovedflodsengens form og profil

vandføringskategori

dalprofil

partikulær stoftransport

syreneutraliseringsevne

middel substratsammensætning

chlorid

lufttemperaturudsving

middellufttemperatur

nedbør

2.2.

Søer

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5

Type

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200 - 800 m

lav: < 200 m

Dybdetypologi på grundlag af middeldybde

< 3 m

3 - 15 m

> 15 m

Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal

0,5 - 1 km 2

1 - 10 km 2

10 - 100 km 2

> 100 km 2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

dybde

geologi

areal

Fakultative faktorer

middel vanddybde

søens profil

opholdstid

middel lufttemperatur

lufttemperaturudsving

sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)

syreneutraliseringsevne

baggrundstilstand for næringsstoffer

middel substratsammensætning

vandstandsudsving

2.3.

Overgangsvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af den årlige middelsalinitet

< 0,5 psu: ferskvand

0,5 - < 5 psu: oligohalin

5 - < 18 psu: mesohalin

18 - < 30 psu: polyhalin

30 - < 40 psu: euhalin

På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel

< 2 m: mikro

2 - 4 m: meso

> 4 m: makro

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

dybde

strømhastighed

bølgeeksponering

opholdstid

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

middel substratsammensætning

profil

vandtemperaturvariation

2.4.

Kystvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af årlig middelsalinitet

< 0,5 psu: ferskvand

0,5 - < 5 psu: oligohalin

5 - < 18 psu: mesohalin

18 - < 30 psu: polyhalin

30 - < 40 psu: euhalin

På grundlag af middeldybde

lavvandet: < 30 m

middeldyb: (30 - 200 m)

dyb: > 200 m

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed det biologiske samfunds struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

strømhastighed

bølgeeksponering

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

opholdstid (lukkede havbugter)

middel substratsammensætning

vandtemperaturvariation

2.5.

Kort

System A: Økoregioner for vandløb og søer

Kort A

1.

Det ibirisk-makaronesiske område

10.

Karpaterne

19.

Island

2.

Pyrenæerne

11.

Det ungarske lavland

20.

Det boreale højland

3.

Italien, Korsika og Malta

12.

Sortehavsområdet

21.

Tundraen

4.

Alperne

13.

Det vestlige lavland

22.

Det Fennoskandiske Skjold

5.

Det dinariske vestlige Balkan

14.

Det centrale lavland

23.

Taigaen

6.

Det hellenske vestlige Balkan

15.

Det baltiske område

24.

Kaukasus

7.

Det østlige Balkan

16.

Det østlige lavland

25.

Den kaspiske sænkning

8.

Det vestlige højland

17.

Irland og Nordirland

9.

Det centrale højland

18.

Storbritannien

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

Kort B

1.

Atlanterhavet

3.

Barentshavet

5.

Østersøen

2.

Norskehavet

4.

Nordsøen

6.

Middelhavet

3.

Typeinddeling af overfladevandområder

3.1.

Typeinddeling af vandløb

Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i nedenstående tabel.

Typeinddeling af vandløb.

Bundforhold

1)

Ved ”blød bund” forstås, at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat.

Bredde

2)

Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende.

Oplandsareal 2

Type

Normal bund

< 2 m

< 10 km 2

1

2 - 10 m

10 - 100 km 2

2

> 10 m

> 100 km 2

3

Blød bund

< 2 m

< 10 km 2

4

2 - 10 m

10 - 100 km 2

5

> 10 m

> 100 km 2

6

3.2.

Typeinddeling af søer

Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel.

Typeinddeling af søer.

Alkalinitet

Farvetal

Saltholdighed

Middeldybde

Type

Lav: < 0,2 meq/l

Lav: < 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

1

Dyb: ≥ 3 m

2

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

3

Dyb: ≥ 3 m

4

Høj: ≥ 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

5

Dyb: ≥ 3 m

6

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

7

Dyb: ≥ 3 m

8

Høj: ≥ 0,2 meq/l

Lav: < 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

9

Dyb: ≥ 3 m

10

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

11

Dyb: ≥ 3 m

12

Høj: ≥ 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

13

Dyb: ≥ 3 m

14

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

15

Dyb: ≥ 3 m

16

3.3.

Typeinddeling af overgangsvande og kystvande

Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker med udgangspunkt i system B i afsnit 2.3 og 2.4 og fremgår af nedenstående tabel.

Typeinddeling af kystvande samt oversigt over vandområder.

Vandområde ID

Vandområdenavn

Overordnet kystvandstype

Type 1

1

Roskilde Fjord, ydre

Fjord

FjLSa-T17

2

Roskilde Fjord, indre

Fjord

FjFSe1-T27

6

Nordlige Øresund

Bælthav

BVuDLSe-T20

16

Korsør Nor

Fjord

Fj3-T18

17

Basnæs Nor

Fjord

Fj2-T16

18

Holsteinborg Nor

Fjord

Fj2-T16

24

Isefjord, ydre

Fjord

FjLSa-T17

25

Skælskør Fjord og Nor

Fjord

Fj3-T18

28

Sejerø Bugt

Bælthav

BDLSeSa-T22

29

Kalundborg Fjord

Bælthav

BVuDLSe-T20

34

Smålandsfarvandet, syd

Bælthav

B1-T9

35

Karrebæk Fjord

Fjord

FjF1-T29

36

Dybsø Fjord

Fjord

Fj3-T18

37

Avnø Fjord

Bælthav

B1-T9

38

Guldborgsund

Bælthav

B1-T9

44

Hjelm Bugt

Østersøen

ØD2-T12

45

Grønsund

Bælthav

BVuDLSe-T20

46

Fakse Bugt

Østersøen

ØD2-T12

47

Præstø Fjord

Fjord

FjLSa-T17

48

Stege Bugt

Bælthav

B2-T14

49

Stege Nor

Fjord

FjSe-T24

56

Østersøen, Bornholm

Østersøen

ØD1-T5

57

Østersøen, Christiansø

Østersøen

ØD1-T5

59

Nærå Strand

Fjord

Fj4-T25

62

Lillestrand

Fjord

FjVu4-T11

68

Lindelse Nor

Fjord

Fj2-T16

72

Kløven

Fjord

Fj2-T16

74

Bredningen

Fjord

FjVuF-T38

80

Gamborg Fjord

Bælthav

BD-T13

82

Aborg Minde Nor

Fjord

FjVuF-T38

83

Holckenhavn Fjord

Fjord

FjVu3-T33

84

Kerteminde Fjord

Fjord

Fj3-T18

85

Kertinge Nor

Fjord

Fj3-T18

86

Nyborg Fjord

Bælthav

BVu-T6

87

Helnæs Bugt

Bælthav

BD-T13

89

Lunkebugten

Fjord

FjVu1-T7

90

Langelandssund

Bælthav

BDLSeSa-T22

92

Odense Fjord, ydre

Fjord

FjSa-T31

93

Odense Fjord, Seden Strand

Fjord

FjF2-T35

95

Storebælt, SV

Bælthav

BVuDLSe-T20

96

Storebælt, NV

Bælthav

BVuDLSe-T20

101

Genner Bugt

Bælthav

BVuDLSe-T20

102

Åbenrå Fjord

Bælthav

BVuDL-T23

103

Als Fjord

Bælthav

BVuDL-T23

104

Als Sund

Fjord

FjLSa-T17

105

Augustenborg Fjord

Fjord

FjLSa-T17

106

Haderslev Fjord

Fjord

FjFLSe2-T36

107

Juvre Dyb

Nordsø

NoSaT-T1

108

Avnø Vig

Fjord

FjVu2-T8

109

Hejlsminde Nor

Fjord

FjF2-T35

110

Nybøl Nor

Fjord

FjLSa-T17

111

Lister Dyb

Nordsø

NoSaT-T1

113

Flensborg Fjord, indre

Bælthav

BVuDL-T23

114

Flensborg Fjord, ydre

Bælthav

BVuDL-T23

119

Vesterhavet, syd

Nordsø

NoSaT-T1

120

Knudedyb

Nordsø

NoSaT-T1

121

Grådyb

Nordsø

NoSaT-T1

122

Vejle Fjord, ydre

Bælthav

BDLSeSa-T22

123

Vejle Fjord, indre

Fjord

FjFSe2-T28

124

Kolding Fjord, indre

Fjord

FjFSe2-T28

125

Kolding Fjord, ydre

Fjord

FjLSa-T17

127

Horsens Fjord, ydre

Bælthav

B1-T9

128

Horsens Fjord, indre

Fjord

Fj1-T10

133

Vesterhavet, nord

Nordsø

NoDSaT-T2

136

Randers Fjord, indre

Fjord

FjFLSe1-T4

137

Randers Fjord, ydre

Fjord

FjVuFLSe-T3

138

Hevring Bugt

Bælthav

BDLSeSa-T22

139

Anholt

Kattegat

KVuDLSa-T21

140

Djursland Øst

Bælthav

BVuDLSe-T20

141

Ebeltoft Vig

Bælthav

BDLSeSa-T22

142

Stavns Fjord

Bælthav

BDLSeSa-T22

144

Knebel Vig

Bælthav

BDLSeSa-T22

145

Kalø Vig

Bælthav

BDLSeSa-T22

146

Norsminde Fjord

Fjord

FjVu3-T33

147

Århus Bugt og Begtrup Vig

Bælthav

BDLSeSa-T22

154

Kattegat, Læsø

Kattegat

KVuDLSa-T21

157

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning

Fjord

FjSeSa-T32

158

Hjarbæk Fjord

Fjord

FjFLSe2-T36

159

Mariager Fjord, indre

Fjord

FjDSe-T30

160

Mariager Fjord, ydre

Fjord

Fj4-T25

165

Isefjord, indre

Fjord

FjLSa-T17

200

Kattegat, Nordsjælland

Kattegat

KVuDLSa-T21

201

Køge Bugt

Østersøen

ØD2-T12

204

Jammerland Bugt og Musholm Bugt

Bælthav

BVuDLSe-T20

205

Kattegat, Nordsjælland >20 m

Kattegat

KVuDLSa-T21

206

Smålandsfarvandet, åbne del

Bælthav

BDLSeSa-T22

207

Nakskov Fjord

Bælthav

B2-T14

208

Femerbælt

Bælthav

BVu-T6

209

Rødsand og Bredningen

Bælthav

B2-T14

212

Faaborg Fjord

Fjord

FjVu1-T7

214

Det sydfynske Øhav

Bælthav

BD-T13

216

Lillebælt, syd

Bælthav

BVuDL-T23

217

Lillebælt, Bredningen

Bælthav

BD-T13

219

Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav

Bælthav

BDLSeSa-T22

221

Skagerrak

Nordsø

NoDSaT-T2

222

Kattegat, Aalborg Bugt

Kattegat

KVuDLSa-T21

224

Nordlige Lillebælt

Bælthav

BDLSeSa-T22

225

Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt

Kattegat

KVuDLSa-T21

231

Lillebælt, Snævringen

Bælthav

BVuL-T39

232

Nissum Bredning

Fjord

FjSa1-T19

233

Kås Bredning og Venø Bugt

Fjord

FjSa1-T19

234

Løgstør Bredning

Fjord

FjLSa-T17

235

Nibe Bredning og Langerak

Fjord

FjSa-T31

236

Thisted Bredning

Fjord

FjSa2-T34

238

Halkær Bredning

Fjord

FjFLSe2-T36

1) Typebetegnelsen angiver henholdsvis overordnet type (Nordsø: No;

Kattegat: K;

Bælthav: B;

Østersøen: Ø;

Fjord: Fj;

Vesterhavsfjord: Vf), betydende fysiske og kemiske faktorer (vandudveksling: Vu;

ferskvandspåvirkning: F;

vanddybde: D;

lagdeling: L;

sediment: Se;

salinitet: Sa;

tidevand: T) og fortløbende typenummer (T1 til T39).

3.4.

Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner vandløb mest, følger typeinddelingen af vandløb i afsnit 3.1.

Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner søer mest, følger typeinddelingen af søer i afsnit 3.2.

Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, sker efter system B i afsnit 2.4 og fremgår af nedenstående tabel.

Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, samt oversigt over vandområder.

Vandområde ID

Vandområdenavn

Overordnet kystvandstype

Type 1)

129

Nissum Fjord, ydre

Vesterhavsfjord

Vf1-T15

130

Nissum Fjord, mellem

Vesterhavsfjord

Vf1-T15

131

Nissum Fjord, Felsted Kog

Vesterhavsfjord

Vf2-T26

132

Ringkøbing Fjord

Vesterhavsfjord

VfF-T37

1) Typebetegnelsen angiver overordnet type (Vesterhavsfjord: Vf) og fortløbende typenummer (T15, T26 og T37).

4.

Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder.

1)

For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

2)

Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6.

3)

Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

4)

De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller, eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder.

Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold.

Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

5)

For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et referencenet for hver type overfladevand.

Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6.

6)

Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder.

Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende overfladevandområder.

7)

Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand.

5.

Identifikation af belastninger

Miljøstyrelsen indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for.

Oplysningerne skal navnlig omfatte

-

Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger indsamlet i medfør af

-

tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65 og 66 i lov om miljøbeskyttelse,

-

udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4,

-

bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 6, § 7, § 9, § 11, § 13, § 42 og § 43,

-

bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, § 47, § 50 og § 55, og

-

bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet §§ 4 og 5.

-

Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a. oplysninger indsamlet i medfør af

-

bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, Del B, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder,

-

artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og

-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.

-

Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

-

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

-

Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder.

-

Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

-

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

6.

Vurdering af miljøvirkninger

Miljøstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Miljøstyrelsen udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, i lov om vandplanlægning.

Der kan benyttes modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov.

Del B.

Grundvand

1.

Første karakterisering af grundvand

Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.

Med henblik på denne første karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper.

I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges

-

grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser,

-

den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.

-

diffuse forureningskilder,

-

punktforureningskilder,

-

indvinding og

-

kunstig infiltration,

-

karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand,

-

de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

2.

Yderligere karakterisering af grundvand

Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning.

Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om

-

grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type,

-

grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype,

-

karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber,

-

lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet,

-

en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med,

-

skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer,

-

tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt, og

-

karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter.

Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges.

3.

Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst

-

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650 m 3 , eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer,

-

den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,

-

den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten,

-

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,

-

udledningens omfang disse steder,

-

den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og

-

arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

Bilag 2

Økonomisk analyse af vandanvendelsen

Den økonomiske analyse skal, under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data, indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at der kan foretages

-

de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved tjenesteydelser vedrørende vand under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet, og, om fornødent

-

overslag over mængder, priser og omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand, og

-

overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer

-

skøn over hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.