Legislator Case Law & Legislation
B20230062305 DK

Bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

Bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse omhandler registrering af stamdata for elproducerende anlæg og elforbrugsanlæg.

tilsluttet det kollektive elforsyningsnet til brug for

1)

Energistyrelsens udbetaling af pristillæg efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love,

2)

Energistyrelsens drift af stamdataregistret, og

3)

sikring af data til brug for Energistyrelsens og Energinets analyser, herunder analyser af elforsyningssikkerheden og opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger samt deling af relevant data omfattet af § 4, stk. 1 og 2, til brug herfor.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende

1)

Anlægsejer: Ejer af elproducerende anlæg og elforbrugsanlæg.

2)

Elforbrugsanlæg: Elpatroner, varmepumper og PtX-anlæg med et nominelt elektrisk effekttræk på 50 kW eller derover.

3)

Stamdataregistret: En del af en it-service, der drives af Energistyrelsen, og som håndterer stamdata nødvendige for administration af pristillæg og for analyseformål, herunder af hensyn til elforsyningssikkerheden og energi- og miljøpolitiske målsætninger.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

I medfør af § 84, stk. 4, § 85 a, § 85 e, § 88, stk. 1, § 90 og § 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 og lov nr. 415 af den 25. april 2023, og § 30, § 56, stk. 4, § 58, § 68, § 70 og § 73 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Stamdataregistret

Kapitel 3

Ejerskifte

Kapitel 4

Måling

Kapitel 5

Energinets adgang og brug af stamdata

Kapitel 6

Klage- og straffebestemmelser

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 3.

Registrering af stamdata i stamdataregisteret omfatter elproducerende anlæg og elforbrugsanlæg tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 4.

Stamdataregistret skal for anlæg, der modtager pristillæg eller andre ydelser, indeholde oplysninger om anlæggets

1)

ejerforhold,

2)

placering, nettilslutning, kapacitet og tekniske forhold i øvrigt,

3)

produktion, brændselsform, -mængder og lignende, og

4)

andre forhold af betydning for administrationen af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi, herunder miljøforhold og elforsyningssikkerhed.

Stk. 2.

For anlæg, der ikke modtager pristillæg eller andre ydelser, skal stamdataregistret alene omfatte oplysninger om anlæggets placering, nettilslutning, kapacitet, energikilde og tekniske forhold i øvrigt.

Stk. 3.

Energistyrelsen offentliggør yderligere information om oplysningernes omfang på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 5.

Energistyrelsen varetager den løbende drift af stamdataregistret og ajourfører de i § 4 nævnte oplysninger om elproduktionsanlæg og elforbrugsanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 6.

Netvirksomheder og Energinet skal indhente stamdata, som nævnt i § 4 på alle anlæg, jf. § 3, som er omfattet af deres respektive måleansvar i medfør af elforsyningsloven.

Stk. 2.

Netvirksomheder og Energinet skal oprette og opdatere fornødne oplysninger i stamdataregistret.

Ved kendskab til ændringer i oplysningerne nævnt i § 4, er netvirksomhederne og Energinet ansvarlige for at indberette disse til stamdataregistret.

Stk. 3.

Netvirksomheder og Energinet skal på anmodning fra Energistyrelsen meddele de fornødne oplysninger nævnt i § 4.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 7.

Netvirksomheder og Energinet kan bestemme, at anlægsejere skal give nødvendige oplysninger til brug for Energistyrelsens drift og ajourføring af stamdataregistret, jf. § 5.

Stk. 2.

Netvirksomheder og Energinet kan bestemme, at anlægsejere inden for en fastsat frist skal ajourføre en tilsendt udskrift af oplysninger i stamdataregistret om deres anlæg.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 8.

Netvirksomheder og Energinet skal foretage verifikation af overensstemmelsen mellem stamdata i stamdataregistret og stamdata i egne systemer, såfremt data i egne systemer er tilgængelige.

Stk. 2.

Verifikation efter stk. 1 foretages en gang årligt.

Stk. 3.

Netvirksomheder og Energinet skal på anmodning fra Energistyrelsen redegøre for, og i nødvendigt omfang dokumentere egenkontrollen som nævnt i stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 9.

En ny ejers anmeldelse af ændringer af ejerskab til anlæg, der modtager pristillæg i henhold til § 41, stk. 2-3, og § 47, stk. 1-6 og 9, i lov om fremme af vedvarende energi skal ske ved at be- eller afkræfte Energistyrelsens henvendelse om konstaterede ændringer i ejerforholdet senest 4 uger efter modtagelse af henvendelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis der ikke modtages en henvendelse fra Energistyrelsen senest 4 uger fra ejerskiftet, skal ændringen af ejerskab anmeldes af ny ejer ved indsendelse af en ejerskifteblanket til Energistyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 10.

Hvis en anlægsejer har flere elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler, og hvor den leverede elektricitet modtager pristillæg eller andre ydelser, skal elproduktionen måles på hvert anlæg, således at produktionen kan opdeles i andele svarende til de andele, hvortil der kan ydes pristillæg, og eventuelt den andel, som kan sælges uden pristillæg.

Stk. 2.

Hvis en anlægsejer anvender forskellige brændsler i samme elproduktionsanlæg, og hvor den leverede elektricitet modtager pristillæg eller andre ydelser, skal forbruget af hvert brændsel måles eller beregnes på særskilt måde, således at elproduktionen kan opdeles forholdsmæssigt i andele svarende til de andele, hvortil der kan ydes pristillæg, og eventuelt den andel, som kan sælges uden pristillæg.

Stk. 3.

Elproduktion ved flere brændsler efter stk. 2 fordeles forholdsvis efter brændværdi og under hensyntagen til eventuelle ændringer i anlæggets elvirkningsgrad på grund af anvendelsen af flere brændsler.

Energistyrelsen fastsætter en standardberegning af brændværdier og offentliggør beregningen på hjemmesiden www.ens.dk.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan efter anmodning fra en anlægsejer godkende en anden brændværdi end nævnt i stk. 3 for et nærmere angivet brændsel, hvis anlægsejer dokumenterer, at brændværdien afviger fra den værdi, der følger af standardberegningen.

Stk. 5.

Netvirksomheder og Energinet kan bestemme, at anlægsejere skal indsende nærmere angivet dokumentation for rigtigheden af målerudstyr, der har betydning for opgørelse af brændselsanvendelse og lignende i elproduktionsanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 11.

Elproduktionen for installationstilsluttede anlæg med en installeret kapacitet over 50 kW skal måles af netvirksomheden.

Måling skal overholde Energinets forskrifter for elmåling, som er offentliggjort på Energinets hjemmeside www.energinet.dk.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 12.

Anlægsejeren afholder omkostninger til måling, herunder til opsætning af måler, dokumentation af måleudstyr, udførelse af målinger og nødvendige administrative omkostninger herved.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 13.

Energinet har adgang til stamdataregistret og kan indhente stamdata til følgende formål

1)

Til brug for estimeringer i plansystemet og SCADA-systemet.

Kontrolcenter-El indhenter et begrænset udtræk af tekniske stamdata, som anvendes til identifikation af anlæg, type, installeret effekt og tilslutningspunkt i det kollektive elforsyningsnet.

2)

Til brug for Energinets netplanlægning kan der udtrækkes tekniske stamdata til energianalyse og prognosebrug.

3)

Til validering af afgiftsforhold på målepunkter, er der etableret kontroller mellem stamdataregisteret og dataHub.

4)

Til brug for Energinets udarbejdelse af miljørapporten.

5)

Til brug for Energinets udstedelse af oprindelsesgarantier efter bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 14.

Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 15.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

afgiver urigtige oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, eller undlader at afgive sådanne oplysninger, eller

2)

overtræder bestemmelserne i § 12 om kontrol af rigtigheden af elmålere.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2023 623 Historic

§ 16.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 2651 af 28. december 2021 om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v. ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →