Legislator Case Law & Legislation
B20230061505 DK

Bekendtgørelse om Dansk e-Infrastruktur Konsortiums opgaver og organisering m.v.

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Statutory Text (21 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

Bekendtgørelse om Dansk e-Infrastruktur Konsortiums opgaver og organisering m.v.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 1.

Dansk e-Infrastruktur Konsortium (DeiC) har til opgave at udvikle og koordinere samarbejde om digital forskningsinfrastruktur mellem universiteter, der er omfattet af universitetsloven.

DeiC skal spille en central rolle i forhold til det overordnede formål, at forskere ved de danske universiteter skal have adgang til en digital infrastruktur, der muliggør forskning og uddannelse på højt internationalt niveau.

Stk. 2.

Øvrige relevante institutioner med uddannelses- og forskningsaktiviteter kan anmode bestyrelsen for DeiC om at deltage i samarbejdet.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 2.

DeiC træffer beslutning om udvikling og drift på følgende områder

1)

Fælles forskningsnetværk for de danske universiteter og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner.

2)

Fælles digitale infrastrukturtjenester for de danske universiteter og øvrige relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner.

3)

Fælles cyber- og informationssikkerhedsydelser for de danske universiteter og øvrige relevante institutioner.

4)

Fælles beregnings- og lagringsfaciliteter for de danske universiteter, herunder tildeling.

Stk. 2.

DeiC udvikler en strategi for håndtering af forskningsdata og nationale datalagre.

Stk. 3.

DeiC forvalter og udmønter midler til national digital forskningsinfrastruktur.

Stk. 4.

DeiC koordinerer deltagelse i nationale og internationale samarbejder om digital forskningsinfrastruktur.

Stk. 5.

DeiC rådgiver uddannelses- og forskningsministeren og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om digital forskningsinfrastruktur.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

I medfør af tekstanmærkning nr. 217 ad 19.45.02 til § 19 på finansloven for finansåret 2023 fastsættes efter bemyndigelse

Opgaver m.v.

Bestyrelsen

Sekretariat og værtsuniversitet

Tildeling af regnetid

Klageadgang

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 3.

DeiC ledes af en bestyrelse, som på vegne af universiteterne har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse samt drift af samarbejdet i henhold til § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkender bestyrelsens strategiske og principielle beslutninger af økonomisk eller retlig karakter.

Bestyrelsen inddrager Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis der er tvivl, om en beslutning bør forelægges styrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 4.

Bestyrelsen består af en formand og otte medlemmer.

Formanden og bestyrelsesmedlemmerne kan maksimalt være medlem af bestyrelsen i 8 år.

Stk. 2.

Hvert universitet udpeger en repræsentant fra sin øverste ledelse som medlem af bestyrelsen.

Det enkelte bestyrelsesmedlem varetager DeiC’s interesser.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 5.

Rektorerne for de deltagende universiteter udpeger i fællesskab en formand for bestyrelsen med viden om digital forskningsinfrastruktur og erfaring med strategisk ledelse fra et af de danske universiteter.

Formanden må ikke være ansat på værtsuniversitetet, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 2.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om en formand, indstiller rektorerne kandidater til bestyrelsesformandsposten til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som herefter udpeger formanden.

Stk. 3.

Rektorerne for de deltagende universiteter kan beslutte, om bestyrelsesformanden skal modtage honorar fra DeiC for sit virke efter cirkulære om betaling af medlemmer af kollegiale organer i staten.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 6.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer honoreres ikke.

Det enkelte universitet afholder udgifter til rejser og ophold for universitetets medlem af bestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 7.

Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden for DeiC, som godkendes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Stk. 2.

Bestyrelsen afgiver en årlig beretning om DeiC’s virke til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som vil blive offentliggjort på styrelsens og DeiC’s hjemmesider.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 8.

Bestyrelsen ansætter en direktør for sekretariatet, som varetager den daglige ledelse.

Direktøren ansættes på værtsuniversitetet, jf. § 10, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 9.

Sekretariatet har ansvaret for DeiC’s driftsaktiviteter, udviklingsaktiviteter, samarbejdsprojekter og øvrige initiativer, der besluttes af bestyrelsen, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan i forretningsordenen i nærmere bestemt omfang delegere sin kompetence til sekretariatet.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 10.

Sekretariatet placeres på et af de deltagende universiteter, herefter værtsuniversitetet.

Værtsuniversitetet understøtter sekretariatet administrativt og juridisk i dets virke.

Stk. 2.

Værtsuniversitetet udpeges af rektorerne for de danske universiteter i forbindelse med udpegning af bestyrelsesformanden, jf. § 5, 2. pkt.

Stk. 3.

På baggrund af beslutninger truffet af bestyrelsen og sekretariatet tegner værtsuniversitetet som juridisk person DeiC, når DeiC indgår aftaler om aktiviteter efter § 2, stk. 1-4.

De deltagende universiteter er forpligtet i forhold til disse aftaler.

Stk. 4.

Bestyrelsens formand tegner DeiC ved indgåelse af aftaler mellem DeiC og værtsuniversitetet.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 11.

Sekretariatet kan efter aftale med bestyrelsen løse opgaver for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 12.

Bestyrelsen for DeiC er ansvarlig for at træffe afgørelse om tildeling af regnetid fra nationale e-ressourcer (High Performance Computing-anlæg), jf. §§ 13-17.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 13.

National regnetid tildeles i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 15 og § 16.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 14.

Ved ansøgning om og ved brug af regnetid skal ansøger være

1)

Videnskabeligt personale omfattet af reglerne i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

2)

Studerende optaget på danske universiteter.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 15.

Bestyrelsen for DeiC kan tildele op til 10 pct. af den nationale regnetid til afprøvning af computerprogrammer, mindre studenterprojekter, forberedelse af ansøgninger om regnetid til danske og udenlandske e-ressourcer samt til undervisning.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 16.

Bestyrelsen for DeiC kan i særlige tilfælde tildele regnetid til løsning af samfundskritiske opgaver.

Stk. 2.

Regnetid efter stk. 1 kan tildeles med forrang for regnetid tildelt efter § 13 og § 15.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 17.

Ved tildeling af regnetid nedsætter bestyrelsen for DeiC et fagligt bredt sammensat udvalg til at foretage den faglige vurdering af indkomne ansøgninger.

Stk. 2.

Det faglige udvalg indstiller til godkendelse hos bestyrelsen for DeiC, hvilke ansøgere der skal tildeles regnetid.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 18.

Afgørelser om forvaltning og udmøntning af midler til digital forskningsinfrastruktur og om forskningsnettet, herunder tildeling af regnetid, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2023 615 Valid

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 215 af 4. februar 2022 om regnetid på nationale e-ressourcer ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →