Legislator Case Law & Legislation
B20230021605 DK

Bekendtgørelse om forlængelsesprøven

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Statutory Text (24 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

Bekendtgørelse om forlængelsesprøven

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 1.

Betegnelsen forlængelsesprøven anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for den prøve, som en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal bestå som betingelse for forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 5.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 2.

Betegnelsen prøvedeltager anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for en udlænding, der ønsker at aflægge eller har aflagt forlængelsesprøven.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

I medfør af § 9 f, stk. 5, 6. og 7. pkt., i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, fastsættes

Kapitel 1

Definitioner

Kapitel 2

Forlængelsesprøvens form og indhold

Forlængelsesprøvens sprogprøve

Forlængelsesprøvens vidensprøve

Kapitel 3

Gebyrbetaling

Kapitel 4

Frist for aflæggelse af forlængelsesprøven

Kapitel 5

Deltagelse i forlængelsesprøven

Kapitel 6

Prøvens afholdelse

Kapitel 7

Bedømmelse af prøven

Kapitel 8

Klager

Kapitel 9

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 3.

Betegnelsen prøveafholder anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for den udbyder, som Udlændingestyrelsen har indgået aftale med om at afholde forlængelsesprøven.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 4.

Betegnelsen forberedelsespakke anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for en uddannelsespakke, som bl.a. indeholder en undervisningsfilm om Danmark, og som prøvedeltageren kan benytte som forberedelse forud for aflæggelse af forlængelsesprøven.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 5.

Forlængelsesprøven består af en prøve i dansk (sprogprøve) og en prøve i viden om danske samfundsforhold (vidensprøve).

Sprogprøven består af fire delprøver på A1-niveau.

Vidensprøven er på B1-/B2-niveau.

Stk. 2.

Sprogprøven og vidensprøven aflægges i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Stk. 3.

Forlængelsesprøven er en mundtlig prøve, som aflægges individuelt uden hjælpemidler.

Stk. 4.

Forlængelsesprøven gennemføres ved hjælp af et computerbaseret prøvesystem, der afspiller prøvens spørgsmål og optager prøvedeltagerens svar.

Prøvedeltageren skal ikke betjene computeren, og aflæggelse af forlængelsesprøven forudsætter ikke it-mæssige kundskaber.

Stk. 5.

Prøvedeltageren kan forud for aflæggelse af forlængelsesprøven for egne midler anskaffe sig en forberedelsespakke.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 6.

Den samlede prøvetid for forlængelsesprøven er ca. 30 minutter afhængig af de enkelte spørgsmåls nøjagtige varighed.

Alle prøvedeltagere tildeles samme svartid inden for den samlede prøvetid.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 7.

Sprogprøven består af 30 spørgsmål fordelt på fire delprøver.

I delprøve 1 skal prøvedeltageren svare på spørgsmål om sig selv.

I delprøve 2 skal prøvedeltageren lytte til en række korte tekster og svare på spørgsmål om teksterne.

I delprøve 3 skal prøvedeltageren lytte til en række tekster og svare på, om et givent billede passer til hver tekst.

I delprøve 4 skal prøvedeltageren lytte til en række korte historier og svare på spørgsmål om hver historie.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 8.

Vidensprøven består af 30 spørgsmål, der omhandler Danmark og det danske samfund.

Der ligger prøvesæt i en prøvebank, hvorfra de 30 spørgsmål udvælges.

Vidensprøvens spørgsmål ligger indholdsmæssigt inden for rammerne af forberedelsespakken.

Stk. 2.

Prøven består af spørgsmål, som vil blive afspillet to gange, hvorefter prøvedeltageren skal svare.

Til hvert spørgsmål vil der blive vist et still-billede fra den undervisningsfilm, der indgår i forberedelsespakken.

Stk. 3.

Spørgsmål, der indgår i prøvebanken, er ikke offentligt tilgængelige og kan løbende ændres eller udskiftes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 9.

Prøvedeltageren skal ved aflæggelse af vidensprøven dokumentere

1)

at have opnået kendskab til danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder, herunder de danske demokratiske principper, det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, tros- og ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og kvinders rettigheder og

2)

at have opnået kendskab til mere praktiske og konkrete forhold, herunder forbud mod vold, kvindelig omskæring og ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, opdragelse og forældreansvar over for børn, uddannelse, sundhed, arbejde, skat mv.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 10.

Gebyret for at tage forlængelsesprøven er fastsat til 3.000 kroner.

Gebyret betales af prøvedeltageren.

Prøvedeltageren skal betale gebyr for hver aflagt prøve.

Stk. 2.

Gebyret skal betales til prøveafholder ved tilmelding til forlængelsesprøven.

Tilmelding til prøven bekræftes først, når gebyret er betalt.

Stk. 3.

Gebyr indbetalt for at tage forlængelsesprøven tilbagebetales, hvis gebyret er betalt ved en fejl.

Det samme gælder, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration giver prøvedeltageren medhold i en klage over bedømmelsen af prøven, og prøvedeltageren under klagesagsbehandlingen har betalt gebyr for at aflægge prøven på ny.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 11.

Udlændingestyrelsen fastsætter en frist på 6 måneder til at bestå forlængelsesprøven.

Fristen beregnes fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f.

Fristen meddeles skriftligt.

Stk. 2.

Prøvedeltageren kan aflægge prøven flere gange, men prøven skal senest være bestået inden udløbet af 6-månedersperioden.

Stk. 3.

Hvis prøvedeltageren ikke har bestået forlængelsesprøven inden udløbet af 6-månedersfristen nævnt i stk. 1, kan opholdstilladelsen ikke forlænges.

Udlændingestyrelsen kan ikke træffe afgørelse efter udlændingelovens regler herom, før prøveresultatet foreligger.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 12.

Deltagelse i forlængelsesprøven er betinget af, at prøvedeltageren forud for prøvetagning

1)

har tilmeldt sig prøven hos prøveafholder,

2)

har betalt prøvegebyret, jf. § 10, stk. 1 og 2,

3)

foreviser dokumentation for at have en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, under behandling og

4)

ved prøveafholdelse foreviser pas eller anden gyldig rejselegitimation med billede udstedt af en offentlig myndighed.

Stk. 2.

Hvis en prøvedeltager ikke kan forevise legitimation med foto, jf. stk. 1, eller prøvedeltagers identitet betvivles, skal prøveafholder straks kontakte Udlændingestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 13.

I forbindelse med beslutningen om, at forlængelsesprøven skal bestås, vejleder Udlændingestyrelsen prøvedeltageren om reglerne for prøven, herunder følgerne af ikke at overholde reglerne, mulighed for at klage over prøveforløbet og bedømmelsen af prøven.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 14.

Prøvedeltageren har ansvaret for at tilmelde sig forlængelsesprøven hos prøveafholderen.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 15.

Ved forstyrrende adfærd eller ved anvendelse af ikke-tilladte hjælpemidler kan prøveafholder bortvise prøvedeltageren fra deltagelse i prøven.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 16.

Prøveafholder skal sikre, at forlængelsesprøven gennemføres under betryggende forhold, herunder at prøvelokalerne og øvrige lokaler, som anvendes i relation til prøveafholdelse, er hensigtsmæssigt indrettet til formålet.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 17.

Udlændingestyrelsen beskikker censorer.

Som censorer beskikkes så vidt muligt lærere fra prøveafholdende udbydere af danskuddannelse.

Udlændingestyrelsen kan beskikke andre som censorer.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen afbeskikker censorer.

Afbeskikkelse kan ske efter Udlændingestyrelsens ønske eller efter anmodning fra den enkelte censor.

Stk. 3.

Vederlag til censorer fastsættes og udbetales af Udlændingestyrelsen.

Stk. 4.

Der tildeles to censorer pr. aflagt prøve.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 18.

Både sprogprøven og vidensprøven skal være bestået, for at forlængelsesprøven samlet er bestået.

Stk. 2.

Prøvedeltageren har bestået sprogprøven, hvis minimum 21 af sprogprøvens 30 spørgsmål er korrekt besvaret.

Alle spørgsmål vægtes lige i bedømmelsen.

Stk. 3.

Prøvedeltageren har bestået vidensprøven, hvis minimum 21 af vidensprøvens 30 spørgsmål er korrekt besvaret.

Alle spørgsmål vægtes lige i bedømmelsen.

Stk. 4.

Hvis prøvedeltageren ved aflæggelse af forlængelsesprøven kun består enten sprogprøven eller vidensprøven, skal vedkommende i en eventuel ny aflæggelse af forlængelsesprøven igen bestå både sprogprøven og vidensprøven, for at forlængelsesprøven samlet er bestået.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 19.

På baggrund af censorernes bedømmelse træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt forlængelsesprøven samlet set er bestået eller ikke bestået.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 20.

En klage over forhold under prøveaflæggelsen skal indgives til Udlændingestyrelsen senest 7 dage efter, at prøven har fundet sted.

Klager, der indgives senere, afvises.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 21.

Prøvedeltageren kan klage til Styrelsen for International Rekruttering og Integration over bedømmelsen af prøven.

Klagen skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt.

Klager, der indgives senere, afvises.

Stk. 2.

Indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse efter stk. 1, kan Udlændingestyrelsen ikke træffe afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelse under henvisning til, at prøvedeltageren ikke har bestået prøven.

BEK H#LOKDOK04 2023 216 Valid

§ 22.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. marts 2023.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 419 af 13. marts 2021 om forlængelsesprøven ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, inden den 8. marts 2023.

For disse udlændinge finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 419 af 13. marts 2021 om forlængelsesprøven anvendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →