Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte
§ 1.
Miljøministeriet og dets institutioner udfører de opgaver, som tildeles de kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte med senere ændringer (POP-forordningen), jf. forordningens artikel 19, jf. dog § 3, stk. 1.
§ 2.
Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne i POP-forordningen i overensstemmelse med reglerne i lov om kemikalier, kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse og POP-forordningen, jf. dog § 3, stk. 2.
Miljøstyrelsen fungerer i den forbindelse som markedsovervågningsmyndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
Stk. 2.
Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
I medfør af § 7 a, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1 og 2, og § 47 i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022, fastsættes
§ 3.
Kommunalbestyrelsen udfører de opgaver, som tildeles de kompetente myndigheder i henhold til POP-forordningens artikel 7, stk. 4, litra b.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i POP-forordningens artikel 7 i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse og POP-forordningen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1894 af 4. oktober 2021 om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte ophæves.