Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne

§ 1.

Ansøgning om navngivning eller navneændring efter § 16 i navneloven indgives til personregisterføreren i det sogn, hvor den person, der skal navngives eller ønsker navneændring (ansøgeren), har bopæl.

For personer, der er fødselsregistreret i de sønderjyske landsdele, indgives ansøgningen dog til personregisterføreren i den kommune, hvor ansøgeren er fødselsregistreret.

Stk. 2.

Har ansøgeren midlertidigt ophold i udlandet, skal ansøgning om navngivning eller navneændring indgives til personregisterføreren i det sogn, hvor ansøgeren sidst har haft bopæl i Danmark.

For personer, der er fødselsregistreret i de sønderjyske landsdele, indsendes ansøgningen til den kommune, hvor ansøgeren er fødselsregistreret.

Stk. 3.

Hvis navngivning skal ske ved dåb, jf. § 18 i navneloven, kan ansøgning om navngivning indgives til personregisterføreren i det sogn eller den menighed, hvor dåben skal finde sted.

Stk. 4.

Ansøgning om navngivning eller navneændring, der indgives i forbindelse med anmodning om udstedelse af adoptionsbevilling, indgives til den myndighed, der skal udstede bevillingen, jf. § 1, stk. 1, i adoptionsloven.

§ 2.

Ansøgning om navngivning og navneændring, der skal indgives til personregisterføreren efter § 16 i navneloven, indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. § 16 a, stk. 1, i navneloven.

Skal ansøgningen ikke indgives ved digital selvbetjening, jf. § 16 a, stk. 3 eller 4, i navneloven, skal ansøgningen indgives på en ansøgningsblanket, der er godkendt af Familieretshuset.

Stk. 2.

Ansøgningen vedlægges de dokumenter, der er nævnt i den digitale løsning eller ansøgningsblanketten.

Dokumenter udstedt af danske myndigheder kan vedhæftes eller vedlægges i kopi.

Udenlandske erklæringer, attester, domsudskrifter m.v. og eventuelle oversættelser heraf, jf. § 3, skal indgives til personregisterføreren i original, uanset om ansøgningen indgives ved digital selvbetjening, jf. stk. 1, 1. pkt., eller på en blanket, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Ansøgning om navngivning eller navneændring, der indgives til Familieretshuset i forbindelse med anmodning om udstedelse af adoptionsbevilling, skal indgives på en blanket, der er godkendt af Familieretshuset.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

I medfør af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 4, stk. 5, § 5, stk. 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 16, stk. 5, § 20, § 21, stk. 2, § 25 a, stk. 4, og § 30, stk. 4, i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september 2021, som ændret ved lov nr. 227 af 15. februar 2022, og efter forhandling med kirkeministeren fastsættes

Kapitel 1

Ansøgning om navngivning eller navneændring

Indgivelse af ansøgning

Ansøgningen

Oversættelser

Kapitel 2

Efternavne, der kan tages af enhver

Kapitel 3

Børn

Kapitel 4

Forskellige typer navnesager

Navneændring til ægtefælles, samlevers, sted- eller plejeforælders mellem- og/eller efternavn

Navneændring med samtykke fra samtlige bærere af navnet

Ændring af fornavne for piger og kvinder, som efter tilladelse efter den tidligere navnelovgivning som yderligere fornavn bærer et drengefornavn eller et patronymnavn

Kapitel 5

Sagens behandling

Kapitel 6

Klage over personregisterførerens afgørelser

Kapitel 7

Gebyr

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 3.

Ansøgeren skal efter anmodning fra personregisterføreren, Familieretshuset, Ankestyrelsen eller den familieret, der behandler sagen, tilvejebringe oversættelse til dansk af erklæringer, attester, domsudskrifter m.v., der er udfærdiget på andre sprog end dansk, norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk.

Oversættelsen skal efter anmodning være bekræftet af en uddannet translatør el.lign.

§ 4.

Listen over navne, der frit kan tages af enhver, jf. § 2 i navneloven, udarbejdes på grundlag af en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) og indeholder navne, der den 1. januar i det pågældende år bæres som efternavn af mere end 2.000 personer.

Stk. 2.

Et navn er ikke frigivet, før det er optaget på listen.

Stk. 3.

Han- og hunkønsformen af et efternavn, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, i navneloven, skal ved opgørelsen af antallet af bærere anses for det samme navn.

Stk. 4.

Personer med midlertidigt ophold i udlandet, som ikke er registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), regnes med ved opgørelsen af antallet af bærere af et efternavn.

Stk. 5.

Et efternavn, der både er et selvstændigt efternavn og tillige udgør det ene led af et flerleddet efternavn, anses ved opgørelsen af antallet af bærere ikke for at være det samme efternavn som det flerleddede efternavn.

Stk. 6.

Hvis to flerleddede efternavne består af de samme navneled i forskellig rækkefølge, anses de ved opgørelsen af antallet af bærere ikke for at være det samme efternavn.

§ 5.

Ved ansøgning om navngivning af eller navneændring for et barn kræves samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles forældremyndighed, fra forældremyndighedsindehaverne.

Stk. 2.

Samtykke skal gives ved, at forældremyndighedsindehaveren eller forældremyndighedsindehaverne underskriver ansøgningen.

§ 6.

Samtykke fra et barn, der er fyldt 12 år, jf. § 22, stk. 1, i navneloven, skal gives skriftligt ved, at barnet underskriver ansøgningen.

Uanset dette kan myndigheden dog bestemme, at samtykket tillige skal gives mundtligt.

Er dette tilfældet, udfærdiger myndigheden et notat om, at samtykket er givet.

§ 7.

Finder personregisterføreren, at særlige grunde taler for at tillade navneændring uden barnets samtykke, jf. § 22, stk. 3, i navneloven, anmoder personregisterføreren Familieretshuset om at tage stilling hertil.

§ 8.

Ved ansøgning om navneændring for et barn under 12 år, jf. § 22, stk. 2, i navneloven, skal oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebringes på en måde, der er afpasset barnets modenhed og sagens omstændigheder.

Stk. 2.

Myndigheden udfærdiger en erklæring om barnets holdning.

§ 9.

Navneændring til ægtefælles, samlevers, sted- eller plejeforælders mellem- og/eller efternavn kræver samtykke fra den pågældende ægtefælle, samlever, sted- eller plejeforælder, jf. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, § 5, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 1, nr. 5-7, i navneloven.

Samtykke skal gives ved, at den pågældende ægtefælle, samlever, sted- eller plejeforælder underskriver ansøgningen.

Stk. 2.

Samtykke kræves dog ikke, hvis den pågældende ægtefælle, samlever, sted- eller plejeforælder er afgået ved døden, og den ansøgte navneændring må antages at stemme med afdødes ønske.

Til brug for vurderingen af, om en ansøgt navneændring må antages at stemme med afdødes ønske, skal ansøgeren fremlægge skriftlig erklæring herom fra afdødes nærmeste slægt.

Hvis afdøde ikke efterlader sig nærtstående slægt, kan erklæring afgives af andre, som efter det oplyste har stået afdøde nær.

Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af Familieretshuset.

§ 10.

Ved ansøgning om navneændring efter § 4, stk. 1, nr. 7, i navneloven skal ansøgeren fremlægge skriftligt samtykke fra samtlige bærere af navnet her i landet på en blanket, der er godkendt af Familieretshuset.

§ 11.

Bestemmelserne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen om aktindsigt finder ikke anvendelse på oplysninger, der er indhentet fra Det Centrale Personregister (CPR) som led i behandlingen af sager efter § 4, stk. 1, nr. 7, i navneloven, og som vedrører andre end ansøgeren.

§ 12.

Piger og kvinder, der efter den tidligere navnelovgivning har fået tilladelse til som yderligere fornavn at bære et navn, der betegner det modsatte køn, eller et patronymnavn, kan kun bortkaste det første fornavn, hvis den pågældende samtidig beholder eller tager et andet første fornavn, der opfylder betingelserne i § 13 i navneloven.

§ 13.

Den myndighed, der behandler ansøgningen, sikrer, at de nødvendige attester, erklæringer og samtykker m.v. er indhentet.

Stk. 2.

Familieretshuset og familieretten kan anmode personregisterføreren om at indhente de i stk. 1 nævnte dokumenter m.v.

§ 14.

Som dokumentation for navnet på en person, der er født i Danmark, og hvis forhold ikke er verificeret, skal der efter anmodning fremlægges fødsels- og dåbsattest, fødsels- og navneattest eller personattest.

Uanset § 2, stk. 2, 2. pkt., kan myndigheden i tvivlstilfælde kræve, at attesten fremlægges i original.

Stk. 2.

Er der tvivl om rigtigheden af oplysninger i sagen, fremlægges der efter anmodning anden form for dokumentation.

§ 15.

I sager, hvor der skal tages stilling til spørgsmål, som er omfattet af både personregisterførerens og Familieretshusets kompetence efter § 16, stk. 2 og 3, i navneloven og forskrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 4, i navneloven, behandles alle spørgsmålene samlet af Familieretshuset.

Stk. 2.

Hvis der for børn født i Danmark uden for de sønderjyske landsdele ved dåb ønskes et navn, som efter § 16, stk. 3, i navneloven falder inden for Familieretshusets kompetence, kan der ske navngivning ved dåb efter forudgående tilladelse fra Familieretshuset.

§ 16.

Personregisterføreren forelægger sagen for Familieretshuset, hvis der i sagen skal tages stilling til udenlandske dokumenter m.v. eller fremmed ret, og personregisterføreren er i tvivl herom.

Stk. 2.

Herudover forelægger personregisterføreren sager, som i øvrigt giver anledning til tvivl, for Familieretshuset.

§ 17.

Personregisterføreren træffer afgørelse i sager om ikke godkendte fornavne, jf. § 14, stk. 3, i navneloven, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Familieretshuset træffer afgørelse i følgende sager om ikke godkendte fornavne

1)

Sager om ikke godkendte fornavne, hvor der er under 25 personer, der hedder det pågældende navn her i landet, og navnet tillige er et beskyttet efternavn, der stammer fra en navnekultur, som skelner mellem for- og efternavne.

2)

Sager om ikke godkendte fornavne, der ikke bruges som fornavn hverken i Danmark eller i udlandet (nydannede fornavne), og hvor ansøgerne ikke kan dokumentere, at navnet er i brug som fornavn i en bestemt navnekultur.

3)

Sager om pigefornavne (ikke godkendte og godkendte) til drenge, som bæres af under 25 drenge.

4)

Sager om drengefornavne (ikke godkendte og godkendte) til piger, som bæres af under 25 piger.

Stk. 3.

Familieretshuset og Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager om ikke godkendte fornavne, jf. § 14, stk. 3, i navneloven, når der skal tages stilling hertil i forbindelse med udstedelse af adoptionsbevilling.

§ 18.

Personregisterføreren træffer afgørelse i sager om, at en af forældrenes fornavn tages som efternavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i navneloven.

Stk. 2.

Sager omfattet af stk. 1 afgøres af Familieretshuset og Ankestyrelsen, når sagen behandles i forbindelse med udstedelse af adoptionsbevilling.

§ 19.

Familieretshuset eller familieretten træffer efter § 20 a, stk. 2, i navneloven afgørelse i sager om navneændring for et barn, hvor der skal indhentes en erklæring fra en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, jf. § 23 i navneloven, og den pågældende forælder ikke giver samtykke til navneændringen.

§ 20.

Personregisterføreren er ansvarlig for, at alle navngivninger og navneændringer registreres i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Familieretshuset er ansvarlig for, at de af Familieretshuset og familieretten meddelte navneændringer registreres i Det Centrale Personregister (CPR), samtidig med at der gives meddelelse (advis) herom til den personregisterfører, som ansøgningen blev indgivet til, jf. § 1.

Når afgørelsen er truffet af familieretten, skal familieretten til brug for registreringen efter 1. pkt. orientere Familieretshuset om afgørelsen, når den kan fuldbyrdes, jf. § 480 i retsplejeloven.

Stk. 3.

Familieretshuset og Ankestyrelsen registrerer i Det Centrale Personregister (CPR) oplysning om navn i forbindelse med udstedelse af adoptionsbevilling.

§ 21.

Klager over personregisterførerens afgørelser om navngivning og navneændring indgives til Familieretshuset, jf. § 16 a, stk. 2-4, i navneloven.

Stk. 2.

Personregisterføreren kan genoptage behandlingen af en sag, hvis

1)

klagen indeholder en ansøgning, som personregisterføreren ikke har taget stilling til,

2)

klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3)

der foreligger væsentlige oplysninger, som personregisterføreren ikke har taget stilling til, eller

4)

der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Klageren kan til Familieretshuset påklage personregisterførerens beslutning om at genoptage sagen.

§ 22.

Ved ansøgning om navneændring betales efter § 25 a i navneloven et gebyr til den myndighed, som ansøgningen skal indgives til, jf. §§ 16 og 19 i navneloven.

Gebyret skal være indbetalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om navneændring.

Stk. 2.

Gebyret indbetales via den digitale selvbetjeningsløsning, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. Skal ansøgningen indgives på en blanket, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, indbetales gebyret til den bankkonto, som fremgår af blanketten.

Stk. 3.

Personregisterføreren og Familieretshuset påser, at gebyret er betalt, inden sagsbehandlingen påbegyndes.

§ 23.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 359 af 22. marts 2022 om navne ophæves.