Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i erhvervsvirksomheder

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

§ 2.

Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s.

1, og administreres i overensstemmelse hermed.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 972/2020/EU af 2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår forlængelse og relevante tilpasninger, EU-Tidende 2020, nr. L 215, side 3 samt Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, EU-tidende 2021, nr. L 270 side 39.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.

2)

CO 2 -sparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører CO 2 -reduktioner i de energirelaterede udledninger i virksomhedernes endelige energiforbrug.

3)

Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

4)

Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.

5)

Energiforbrug til transport: Energiforbrug, som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.

6)

Energirelaterede udledninger: De CO 2 -udledninger, som fremkommer ved forbrug af energi til produktionsprocesser, rumopvarmning, intern transport m.v.

7)

Energisparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører energibesparelser eller energieffektiviseringer i virksomheders endelige energiforbrug.

8)

Energi- og CO 2 -spareprojekt: Et projekt, som består af et eller flere konkrete energi- og/eller CO 2 -sparetiltag.

9)

Første års energibesparelse og CO 2 -reduktion: Energibesparelsen eller CO 2 -reduktionen fra projektets realisering og 12 måneder frem.

10)

Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.

11)

Levetider: Den gennemsnitlige levetid af et tiltag som fastlagt i bilag 1.

12)

Nyanlæg: Etablering af nye bygninger eller anlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

13)

Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og CO 2 -reduktioner ved konvertering mellem energiarter som fastlagt i bilag 2.

14)

Standardforudsætninger: En betegnelse for bestemte forudsætninger, som skal bruges til opgørelse af et energisparetiltag.

15)

Standardløsninger: En betegnelse for bestemte anvendelsesmetoder og fremgangsmåder, som skal bruges til opgørelse af et energisparetiltag.

16)

Tilbagebetalingstid: Investering fratrukket tilskuddet, delt med den økonomiske værdi af første års energi- og/eller CO 2 -reduktion.

17)

Virksomhedsstørrelse: Lille, mellem eller stor virksomhed, som defineret i artikel 2, nr. 2 og 24, i den generelle gruppefritagelsesforordning.

I medfør af § 2 a, § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk. 2-4, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 1388 af 5. oktober 2022, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet

Kapitel 3

Betingelser for tilskud og vilkår i tilsagn

Kapitel 4

Ansøgning om tilskud

Kapitel 5

Afgørelse om tilsagn om tilskud

Kapitel 6

Udbetaling af tilskud

Kapitel 7

Straf

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

§ 4.

De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau, som er direkte relateret til gennemførelsen af projektet.

De støtteberettigede omkostninger beregnes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget uden støtten.

Stk. 2.

De investeringsomkostninger, som kan medregnes som en del af de støtteberettigede omkostninger, omfatter

1)

ekstern rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale, projektering forbundet med anlægsomkostninger og eventuel ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, hvis påkrævet af Energistyrelsen,

2)

miljøgodkendelse,

3)

anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter,

4)

entreprenørydelser og installation og

5)

revision af regnskab som krævet af Energistyrelsen.

Stk. 3.

De støtteberettigede omkostninger opgøres som de nettoomkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af projektet, jf. stk. 1, dvs. fratrukket moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, samt tilbagekrediteringer, rabatter, salg af eksisterende udstyr og lignende.

Stk. 4.

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger.

§ 5.

Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh pr. år eller 500 kr. pr. ton CO 2 pr. år over tiltagenes levetid, jf. bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.

Stk. 2.

Der kan ydes tilskud afhængig af virksomhedens størrelse, jf. § 3, nr. 17.

Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, op til 40 pct. for mellemstore virksomheder og op til 50 pct. for små virksomheder.

Stk. 3.

Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. investeringsprojekt.

§ 6.

Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Stk. 2.

Ikke-offentlige virksomheder kan ansøge om tilsagn om tilskud.

§ 7.

For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt

1)

Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.

2)

Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 10.

3)

Indkøb må ikke være foretaget, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 12, stk. 4.

4)

Tilbagebetalingstiden for energispareprojektet må på ansøgningstidspunktet ikke være kortere end 2 år, når tilskuddet medregnes.

5)

Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000 kr.

6)

Anlæg skal være funktionsdygtige og have været i drift på virksomheden i minimum 2 år.

7)

Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.

Stk. 2.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte eller tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 3.

Der må ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

§ 8.

Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter gennemførelsen af energispareprojektet.

CO 2 -reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen af CO 2 -spareprojektet.

Stk. 2.

Energibesparelsen og CO 2 -reduktionen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af projektet og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før gennemførelsen af projektet.

Stk. 3.

Følgende tiltag kan ikke medregnes i projektet som en energibesparelse eller CO 2 -reduktion

1)

Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen.

2)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som alene skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.

3)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af nye bygninger og nyanlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

4)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.

5)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget i transportsektoren, jf. § 3, nr. 5.

6)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-anlæg i tilknytning til serverrum.

7)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning.

8)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået på baggrund af ændret adfærd.

9)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering eller optimering af energiproducerende anlæg, herunder solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.

10)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med installation og optimering af gaskedel, gasbrænder og tilhørende reguleringsudstyr.

11)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som fremkommer ved installation af brugt udstyr.

12)

Energibesparelser og CO 2 -reduktioner vedrørende beboelse.

13)

Intern udnyttelse af overskudsvarme, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger.

14)

Ændringer i råvarer, der indgår i en produktion eller energiforbrugende proces, medmindre der sker en reduktion i den tilførte energi til virksomheden eller virksomhedens energirelaterede udledninger, og produktionsmængden og den producerede vare eller ydelse er uændret i før- og eftersituationen.

Endvidere må ændringen ikke alene betyde nedlæggelse af energiforbrugende anlæg, komponenter eller installationer på virksomheden, og der skal foretages en investering i en teknisk foranstaltning.

15)

CO 2 -reduktioner som fremkommer ved fangst eller lagring af CO 2.

Stk. 4.

Hvis der i forbindelse med gennemførelsen af et tiltag sker en forøgelse af produktionskapaciteten eller -volumen i det konkrete anlæg eller den enhed, som effektiviseres, skal besparelsen opgøres som følger

1)

For den del af det fremtidige produktionsvolumen, som svarer til produktionsvolumen i før-situationen, opgøres besparelsen som nettoforskellen mellem energiforbruget eller CO 2 -udledningen med anvendelse af det oprindelige anlæg eller udstyr og energiforbrug eller CO 2 -udledning med anvendelse af det nye anlæg eller udstyr.

2)

For det produktionsvolumen, der i eftersituationen ligger ud over produktionsvolumen i før-situationen, kan der ikke medregnes en energibesparelse eller CO 2 -reduktion.

§ 9.

Levetider fremgår af bilag 1 og skal benyttes til opgørelse af energibesparelser og CO 2 -reduktioner.

Stk. 2.

Prioriteringsfaktorer fremgår af bilag 2 og anvendes på energibesparelsen eller CO 2 -reduktionen ved konvertering fra en energiart til en anden.

Stk. 3.

I det tilfælde en standardforudsætning eller en standardløsning, jf. § 3, nr. 14 og 15, fremgår af bilag 3-10, skal denne anvendes.

Stk. 4.

Ved opgørelse af energiforbrug i kedler over 1000 kW anvendes beregningsgrundlaget som angivet i bilag 11.

§ 10.

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om

1)

afrapporteringer om projektets gennemførelse,

2)

seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,

3)

frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet og

4)

at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

§ 11.

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 2.

Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den periode, som annonceres på Energistyrelsens hjemmeside og Statens-tilskudspuljer.dk.

Stk. 3.

Energistyrelsen offentliggør en vejledende tilsagnsramme for årets midler.

§ 12.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, og underskrives med digital signatur.

Stk. 2.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende

1)

Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2)

Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet vedrørende det konkrete tiltag, herunder dokumentation af før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.

3)

Budget over projektets investeringsomkostninger.

Stk. 3.

Ud over de i ansøgningsskemaets angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.

Stk. 4.

Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i gang for egen regning og risiko.

§ 13.

Et tiltag må kun fremgå af én aktiv ansøgning.

§ 14.

Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager dem.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven for det pågældende år.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan meddele afslag, hvis der ikke er midler til rådighed.

§ 15.

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godkendes efter § 7, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.

Stk. 2.

Ansøgninger, der er godkendt i medfør af stk. 1, kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan stille krav om, at en virksomheds ansøgninger skal indgives og behandles samlet, såfremt projekterne ikke uden væsentlig ulempe kan vurderes adskilt.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal acceptere et tilsagn inden 14 dage efter tilsagnsdato.

Stk. 5.

Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et tilsagn, jf. stk. 4.

§ 16.

Energistyrelsen kan efter begrundet ansøgning godkende, at et projekt ændres, selvom projektet er igangsat, men ikke afsluttet.

Ved vurderingen af denne ansøgning lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, og det oprindelige projekts målsætning om energibesparelse, energieffektivisering eller CO 2 -reduktion helt eller delvist vil kunne gennemføres.

Energistyrelsen kan i den forbindelse nedjustere det tilskudsbeløb, der følger af det oprindelige tilsagn.

Stk. 2.

Ansøgning om projektændring, jf. stk. 1, skal være modtaget i Energistyrelsen inden 30 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Ansøgningen skal indsendes og godkendes forud for ændringen.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter, der følger af et allerede meddelt tilsagn, jf. § 6, også selv om projektet er påbegyndt.

Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af den virksomhed eller ejendom, som projektet vedrører.

§ 17.

Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

§ 18.

Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.

§ 19.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Ansøgningen skal indsendes efter projektets afslutning senest 2 år og 3 måneder efter, tilsagn om tilskud er meddelt, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 10, nr. 3.

Stk. 2.

Hvis ansøgning om udbetaling, jf. stk. 1, ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder helt eller delvist.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan dispensere fra fristen i stk. 1 på baggrund af en begrundet skriftlig anmodning.

Ved vurdering af denne anmodning lægges vægt på, at projektet opfylder tilsagnets betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling har være forbundet med betydelige vanskeligheder eller force majeure-lignende hændelser.

§ 20.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser og vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse.

Dokumentationen skal desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger.

Regnskabet skal være vedlagt en liste over regningsbilagene og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning, jf. § 23.

Stk. 2.

Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan ansøger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene samt dokumentation for betaling.

Stk. 4.

Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, jf. § 4, for projektet, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende

1)

Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.

2)

Hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører.

3)

Hvilket arbejde, der er udført i forhold til det tilskudsberettigede projekt.

Stk. 5.

Såfremt et regnskabsbilag dækker over både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede omkostninger, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger, der er de tilskudsberettigede omkostninger.

Stk. 6.

Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag inkl.

ordrebekræftelser forevist.

§ 21.

Udbetaling af tilskud er betinget af, at

1)

projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår, og

2)

der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor.

§ 22.

Tilskud udbetales til NemKonto.

§ 23.

Ansøger kan i ansøgning om udbetaling blive bedt om at erklære

1)

At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen, jf. § 3, nr. 17.

2)

At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 10.

3)

At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

4)

At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte eller tilskud efter anden lovgivning.

5)

At projektet ikke indeholder tiltag, som ansøgeren er forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgivning, herunder hvis tiltagene skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

6)

At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger.

7)

At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud.

8)

At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for ansøgning.

9)

At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter.

10)

At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet.

11)

At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.

12)

At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.

§ 24.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med

1)

ansøgning om tilskud, jf. § 12, stk. 1,

2)

ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 20, stk. 1-6, eller

3)

ansøgers underretningspligt, jf. § 17.

Stk. 2.

Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 25.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2022.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 2237 af 1. december 2021 om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder ophæves.

Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger om tilsagn modtaget og afgørelser, der er meddelt i henhold til de nævnte bekendtgørelser inden den 1. november 2022.

Bilag 1

Levetider for energisparetiltag

Tabel 1: Levetider for energisparetiltag

1.

Forsynings-, service- og procesanlæg

Levetid

1.1.

Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg

4

1.2.

Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg

8

1.3.

Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg

10

2.

Energiforbrugende apparater

Levetid

2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater

4

3.

Bygninger

Levetid

3.1.

Optimering af belysning og HVAC

4

3.2.

Udskiftning af belysning og HVAC

8

3.3.

Optimering af klimaskærm

12

4.

Arbejdsrelateret transport

Levetid

4.1.

Optimering og udskiftning af intern transport

5

Bilag 2

Prioriteringsfaktorer

Prioriteringsfaktorerne, jf. § 9, stk. 2, fremgår af nedenstående tabel og benyttes til at fastsætte ansøgers energibesparelser og CO 2 -reduktioner, hvor der konverteres fra en energiart til en anden.

I de tilfælde, hvor der ikke sker en konvertering fra naturgas til en af de listede energiarter, er prioriteringsfaktoren 1.

Konvertering fra

Konvertering til

Prioriteringsfaktor

Naturgas

Elektricitet

1,25

Fjernvarme

Biomasse

Bilag 3

Brændværdier

Tabel 1: Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi

Brændselstype

kJ/kg

GJ/ton

kWh/kg

Koks

28.500

28,5

7,92

Stenkul

5.600 – 30.700

5,6 – 30,7

1,56 - 8,53

Naturgas

47.200

47,2

13,11

Fuelolie

40.000

40

11,11

Gas/dieselolie

42.300

42,3

11,75

LNG

45.190

45,19

12,55

LPG

46.000

46

12,78

Motorbenzin

44.000

44

12,22

Petroleum

43.500

43,5

12,08

Petroleumskoks

31.400

31,4

8,72

Halm

14.500

14,5

4,03

Træpiller/ træbriketter

16.800

16,8

4,67

Træ og træaffald

2

Inkluderer træflis

13.800

13,8

3,83

Tabel 2 : Brændværdier på volumenbasis

Brændselstype

Energi

Enhed

Fuelolie

10,89

kWh/liter

Gas-/dieselolie

9,87

kWh/liter

Motorbenzin

9,17

kWh/liter

Petroleum

9,66

kWh/liter

Naturgas

11,00

kWh/Nm 3

Bilag 4

CO 2- emissionsfaktorer

Energitype

CO 2 -indhold

[kg/kWh]

Elektricitet

0,012

Fjernvarme

0,010

Naturgas

0,207

LPG

0,233

Motorbenzin

0,263

Petroleum

0,259

Gas-/dieselolie

0,267

Fuelolie

0,283

Petroleumskoks

0,335

Stenkul

0,343

Koks

0,385

Halm

0

Træpiller/træbriketter

0

Træ og Træaffald

0

Bilag 5

Standardenergipriser

Energitype

Pris for procesenergi [kr./MWh]

Pris for ikke-procesenergi [kr./MWh]

Elektricitet

500

500

Fjernvarme

420

420

Fjernvarme (gartneri)

120

120

Naturgas

235

445

LPG

315

445

Motorbenzin

445

905

Petroleum

545

760

Gas-/dieselolie

425

640

Fuelolie

305

520

Petroleumskoks

80

320

Stenkul

120

365

Koks

430

640

Halm

180

180

Træpiller/træbriketter

285

285

Træ og Træaffald

205

205

Bilag 6

Temperaturer og graddage

Gennemsnitlige udetemperatur: Der skal enten benyttes en gennemsnitlig udetemperatur på 9,1 eller data fra Design Reference Year (DRY) fra DMI, hvis ansøger ønsker at foretage en beregning på timebasis.

DRY-data er tilgængeligt på DMI’s hjemmeside.

Tabel til fastsættelse af gennemsnitstemperaturen for specifikke måneder.

Gennemsnitstemperatur for 2012-2021

°C

Årsgennemsnit

9,1

Januar

1,9

Februar

1,8

Marts

3,8

April

7

Maj

11,5

Juni

15

Juli

16,9

August

16,8

September

13,9

Oktober

10,2

November

6,3

December

3,9

Referenceperiode for graddagekorrektion (2012-2021)

Januar

467

Februar

431

Marts

410

April

300

Maj

173

Juni

71

Juli

37

August

32

September

95

Oktober

212

November

322

December

405

År

2954

Bilag 7

Standardforudsætninger - Nøgletal for varmeforbrug

Varmetal for bygning inkl.

brugsvand

Kategorier

Før 1960 [kWh/m 2 ]

Fra 1961-1978 [kWh/m 2 ]

Fra 1979 [kWh/m 2 ]

Produktion

120

97

66

Lager

120

97

66

Hotel og restauranter

226

195

123

Kontorer

126

105

77

Butikker

126

105

77

Beboelse

207

103

82

Varmetal for bygninger ekskl.

brugsvand

Kategorier

Før 1960 [kWh/m 2 ]

Fra 1961-1978 [kWh/m 2 ]

Fra 1979 [kWh/m 2 ]

Produktion

100

81

55

Lager

100

81

55

Hotel og restauranter

163

140

89

Kontorer

103

86

63

Butikker

103

86

63

Beboelse

145

72

57

Standardforudsætninger for grisestalde: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring

Type af grise

Varmeforbruget [kWh/gris]

Energiforbrug til udtørring [kWh/gris]

Årssøer

107

44

Smågrise

11

1

Slagtesvin

0,32

2,2

Holdrotationer for grisestalde

Type af slagtesvin

Antal hold pr. år

Årssøer

1

Smågrise

6,65

Slagtesvin

4,14

Standardforudsætninger for slagtekyllinger

Slagtekyllinger

Varmeforbrug uden veksler

1,54 kWh/kylling

Varmeforbrug med veksler

0,45 kWh/kylling

Antal hold pr. år

8,7

Bilag 8

Standardløsning ved udskiftning af ældre belysning til LED-belysning (portalberegner)

Portalberegneren er obligatorisk for alle projekter om udskiftning af ældre belysning til LED-belysning.

Driftstimer til belysningsprojekter

Kategorier

Driftstimer (t)

Kontorer

2295

Stalde

3)

Gælder grisestalde, kvægstalde, hønsestalde og kyllingestalde

4805

Fødevarebutikker

4998

Butikker (undtagen fødevarebutikker)

3464

Udendørsbelysning

4248

1 holdskifte

2856

2 holdskift

5300

Restauranter og cafeer

4500

Konstant drift

8400

Bilag 9

Standardløsning for mindre kedler (portalberegner)

Bilag 10

Standardløsning for varmeforsyning ikke omfattet af bilag 9 (portalberegner)

Standardløsningen for varmeforsyning er gældende for alle brændselskedler under 1000 kW og kaloriferer under 500 kW

Tiltag i standardløsningen

-

Tiltag 1: Udskiftning af varmeforsyning - Dokumenteret forbrug

-

Tiltag 2: Udskiftning af varmeforsyning – Energiforbruget beregnet via.

nøgletal

-

Tiltag 3: Udskiftning af brændselskedler – Konventionelle svinestalde

-

Tiltag 4: Udskiftning af brændselskedler – Konventionelle slagtekyllingestalde

-

Tiltag 5: Virkningsgradsberegner brændselskedler

Normvirkningsgrad på anskaffelsestidspunktet

Gældende for alle tiltagene.

Tabel 1

Oliekedler fra 1 - 69 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Oliekedler før 1970

1 - 69

84%

Kedel fra 1970 - 1990

1 - 69

91%

Kedel fra 1991 – 2010

1 - 69

98%

Kedel fra 2011 og frem

1 - 69

102%

Tabel 2

Oliekedler fra 70 - 199 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Oliekedler før 1970

70 - 199

86%

Kedel fra 1970 - 1990

70 - 199

92%

Kedel fra 1991 – 2010

70 - 199

99%

Kedel fra 2011 og frem

70 - 199

103%

Tabel 3

Oliekedler fra 200 - 1000 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Oliekedler før 1970

200-1000

89%

Kedel fra 1970 - 1990

200-1000

93%

Kedel fra 1991 – 2010

200-1000

99%

Kedel fra 2011 og frem

200-1000

101%

Tabel 4

Gaskedler fra 1-69 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Kedler før 2000

1 - 69

90%

Kedler mellem 2000-2011

1 - 69

96%

Kedler fra 2012

1 - 69

102%

Tabel 5

Gaskedler fra 70 - 199 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Kedler før 2000

70 - 199

86%

Kedler mellem 2000-2011

70 - 199

101%

Kedler fra 2012

70 - 199

102%

Tabel 6

Gaskedler fra 200-1000 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Kedler før 2000

200-1000

93%

Kedler mellem 2000-2011

200-1000

102%

Kedler fra 2012

200-1000

103%

Tabel 7

Biokedler fra 1-1000 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Halmkedel

1 - 1000

88%

Fliskedel

1 -1000

97%

Træpillekedel

1 - 1000

96%

Tabel 8

Forskrifter til bestemmelse af årsvirkningsgrader for omfattede brændselskedler i før-situationen samt forudsætninger for tiltag 5 virkningsgrad for brændselskedler.

Oliekedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,062 * ln( kedelalder [år] ) + 0,97)

Naturgaskedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,065 * ln( kedelalder [år] ) + 0,99999999).

Halmkedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,074 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9268).

Træfliskedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,066 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9655).

Træpillekedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW ]) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,062 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9904).

Kedlers årsvirkningsgrad kan aldrig være lavere end 50 % ved udskiftningstidspunktet.

Tabel 9

Forskrift for bestemmelse af årsvirkningsgrad for omfattede brændselskedler fra ny.

Årsvirkningsgrad for ny = 0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%]

Tabel 10

Tabel 11

Tabel 12

Bilag 11

Opgørelsesmetoder for kedler over 1000 kW

Metoderne gælder for brændselskedler, herunder damp-, hedtvands-, hedtolie- og varmtvandskedler med mærkeeffekt over 1000 kW.

Ved opgørelse af virkningsgrader for kedler over 1000 kW anvendes en af nedenstående metoder 1-3.

Metode 1: Montørrapporter/ servicerapporter

Efter metode 1 anvender ansøgeren en montør- eller servicerapport, som udarbejdes af uafhængig tredjepart i forbindelse med et eftersyn.

Røggastabet skal fremgå ved forskellige belastninger.

Ansøger skal bruge et gennemsnit virkningsgrad over belastninger.

Der må ikke blive vedlagt tab, som ikke fremgår af montørrapporten.

Metode 2: Akkrediteret virksomhed

Efter metode 2 udføres målingerne af en akkrediteret virksomhed.

Metode 3: Fast værdi

Efter metode 3 vælges en værdi, jf. tabel 1, hvis ikke virkningsgraden kan dokumenteres.

Værdien fastsættes for henholdsvis naturgas/ oliekedler, biomassekedler og kulkedler.

Tabel 1

Type

Virkningsgrad

Oliekedel/ naturgaskedel

100 %

Biokedel før 2000

90 %

Biokedel efter 2000

95 %

Kulkedel

85 %