Bekendtgørelse om markfrø

Bekendtgørelse om markfrø

§ 1.

Et parti frø af en art, der er nævnt i bilag 2, må kun handles som frø til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 gælder bekendtgørelsen ikke for følgende aktiviteter

1)

Levering af frø til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse.

2)

Levering af frø til bearbejdning og pakning, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til frøet.

3)

Levering af frø på visse betingelser til produktion af visse landbrugsråvarer til industrielt brug eller frøformering til samme formål, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til frøet eller høstproduktet.

Leverandøren skal efter anmodning fra Landbrugsstyrelsen fremsende en kopi af den indgåede kontrakt mellem leverandøren og tjenesteyderen, og kontrakten skal indeholde de standarder og betingelser, som det leverede frø skal opfylde.

4)

Handel med frø til avl af planter til dekorationsformål.

5)

Markfrø som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 40, stk. 2.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 28 og 29 finder tilsvarende anvendelse for frø af ( Helianthus annus L.

(solsikke)) selvom om arten ikke er omfattet af bilag 2.

Stk. 4.

Frø, der er produceret i en stat, der ikke er medlemsstat af Den Europæiske Union, kan ligestilles med frø produceret i en medlemsstat, hvis Rådet for den Europæiske Union har godkendt staten som ligestillet med en medlemsstat.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Handel: Salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af frø til tredjepart mod vederlag eller uden.

2)

Markfrø: Samlebetegnelse for de arter af foderplanter, bederoer og olie- og spindplanter, der er omfattet af bekendtgørelsen og nævnt i bilag 2.

3)

Foderplanter: Samlebetegnelse for græsser, bælgplanter og andre foderarter.

4)

Græsmarksplanter: Samlebetegnelse for græsser og græsmarksbælgplanter, som fx kløver, lucerne og sneglebælg.

5)

Bederoer: Sukker- og foderroer af arten Beta vulgaris L.

6)

Forædlermateriale: Frø af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basisfrø.

7)

Udlægsparti: Frø, der benyttes til avl af frø.

8)

Generation: Et led i opformeringsrækkefølgen fra forædlermateriale til certificeret frø af 2. generation.

9)

Kategori: Betegnelsen for den enkelte generation: forædlermateriale, præ-basis, basis, certificeret frø, certificeret frø af 1. generation og 2. generation.

10)

Genetisk monogermt frø: Arveligt enkimet frø og som i overensstemmelse med bilag 5, del II, Yderligere normer, nr. 1, kun udvikler en enkelt kimplante.

11)

Teknisk enkimet frø: Frø bestemt til specialsåmaskiner og som i overensstemmelse med bilag 5, del II, Yderligere normer, nr. 2, kun udvikler en enkelt kimplante.

12)

Forældrekomponenter: Linjer, der er fremstillet ved indavl, eller hybrider, og som bruges til produktion af hybridfrø.

13)

Hybrider: Krydsning af en eller flere forældrekomponenter eller sorter igennem en eller flere generationer.

14)

Sammensat sort: En sammensat sort er en blanding af certificeret frø af en bestøverafhængig hybrid (hunkomponenten som er hansteril) og certificeret frø af en eller flere bestøversorter (hankomponenten).

15)

Bestand: Et areal eller mark med avl af frø.

16)

Areal: En samling af marker med avl af frø under ét produktionssted.

17)

In situ-bevarelse: Bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber.

18)

Bevaringssorter: In situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel med landracer og sorter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion.

19)

Oprindelsesregion: Den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset.

Danmark er at betragte som en samlet region.

20)

Genetisk erosion: Tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer.

21)

Landrace: Gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region.

22)

Miljøfrøblanding: Blanding af frø, der er bestemt til at blive anvendt med henblik på at bevare det naturlige miljø og de plantegenetiske ressourcer.

Blandingerne baserer sig på frø fra naturlige eller delvis naturlige naturtyper i bevaringsværdige kildeområder.

Blandingerne består af frø af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for disse naturtyper.

Sådanne blandinger kan indeholde foderplanter omfattet af denne bekendtgørelse og derudover frø af planter, der ikke er foderplanter efter denne bekendtgørelse.

23)

Miljøfrøblanding, der fremstilles særskilt: Frøblanding der er fremstillet i henhold til følgende proces

a)

Frø af individuelle arter, der samles på indsamlingsstedet.

b)

Frøene opformeres uden for indsamlingsstedet som enkelte arter.

c)

Frøene af disse arter blandes derefter for at skabe en blanding, der er sammensat af disse slægter, arter og i givet fald underarter, som er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet.

24)

Bejdsning: Kemisk behandling af frø.

25)

Kildeområde: Ved kildeområde forstås i denne bekendtgørelse, et naturligt afgrænset område

a)

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (Natura 2000-områder),

b)

der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 8 (klitfredede områder),

c)

der er fredet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 (fredede områder), eller

d)

der er beliggende i et område omfattet af lov om nationalparker.

26)

Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter, EF-Tidende 1966, nr. L 125, side 2298, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2021/971 af 16. juni 2021 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, bilag I til Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn, bilag I til Rådets direktiv 2002/54/EF om handel med bederoefrø, bilag I til Rådets direktiv 2002/55/EF om handel med grøntsagsfrø og bilag I til Rådets direktiv 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter for så vidt angår anvendelse af biokemiske og molekylære teknikker, EU-Tidende 2021, nr. L 214, side 62, Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø, EF-Tidende 2002, nr. L 193, side 12, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2021/971 af 16. juni 2021 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, bilag I til Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn, bilag I til Rådets direktiv 2002/54/EF om handel med bederoefrø, bilag I til Rådets direktiv 2002/55/EF om handel med grøntsagsfrø og bilag I til Rådets direktiv 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter for så vidt angår anvendelse af biokemiske og molekylære teknikker, EU-Tidende 2021, nr. L 214, side 62, Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter, EF-Tidende 2002, nr. L 193, side 74, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2021/971 af 16. juni 2021 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, bilag I til Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn, bilag I til Rådets direktiv 2002/54/EF om handel med bederoefrø, bilag I til Rådets direktiv 2002/55/EF om handel med grøntsagsfrø og bilag I til Rådets direktiv 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter for så vidt angår anvendelse af biokemiske og molekylære teknikker, EU-Tidende 2021, nr. L 214, side 62, dele af Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 13, Kommissionens direktiv 2010/60/EU af 30. august 2010 om visse undtagelser med henblik på handel med blandinger af foderplantefrø, som er bestemt til bevarelsen af det naturlige miljø, EU-Tidende 2010, nr. L 228, side 10, og Kommissionens beslutning 2004/842/EF af 1. december 2004 om gennemførelsesbestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan tillade markedsføring af frø tilhørende sorter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om opførelse på den nationale sortsliste over landbrugsplantearter eller grøntsagsarter, EU-Tidende 2004, nr. L 362, side 21, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/320 af 3. marts 2016 om ændring af beslutning 2004/842/EF om gennemførelsesbestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan tillade markedsføring af frø tilhørende sorter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om opførelse på den nationale sortsliste over landbrugsplantearter eller grøntsagsarter, EU-Tidende 2016, nr. L 60, side 88.

§ 3.

En virksomhed, med hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der producerer og udvejer frø i Danmark til såning eller fører frø til såning ind i Danmark med henblik på handel, skal være registreret hos TystofteFonden.

Stk. 2.

Har virksomheden ikke hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, skal virksomheden have en repræsentant i en medlemsstat af Den Europæiske Union.

Stk. 3.

Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk. 1, skal TystofteFonden skriftligt underrettes herom.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende køber mærket og forseglet frø i en medlemsstat af Den Europæiske Union og videresælger det uden at bryde forseglingen.

Stk. 5.

En virksomhed, der skal udstede plantepas, og som skal registreres efter art.

65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, skal registreres hos Landbrugsstyrelsen.

I medfør af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, § 15, § 22, stk. 3, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

Anvendelsesområde

Definitioner

Kapitel 2

Registrering af virksomheder og deres forpligtelser

Kapitel 3

Avlsbestemmelser

Kapitel 4

Avlskontrol

Anmeldelse til avlskontrol

Udførelse af avlskontrol

Kapitel 5

Partikontrol

Prøvetagning

Officielle analyser

Kapitel 6

Forsegling og mærkning

Kapitel 7

Kontroldyrkning

Kapitel 8

Certificering

Anmeldelse til certificering

Betingelser for certificering

Kapitel 9

Plantesundhedskrav

Kapitel 10

OECD-certificering

Kapitel 11

Handel

Kapitel 12

Gyldighed

Kapitel 13

Indførsel

Kapitel 14

Handelsfrø

Kapitel 15

Frøblandinger

Blandinger til avl af foderplanter

Andre blandinger

Specialblandinger

Sammensatte sorter

Mærkning af blandinger

Krav til virksomheden

Kapitel 16

Småpakninger

Kapitel 17

Særligt om produktion og handel med miljøfrøblandinger

Betingelser

Ansøgning om tilladelse

Indsamling og sammensætning

Kapitel 18

Produktion og handel med bevaringssorter

Kapitel 19

Bejdsning

Kapitel 20

Administrative bestemmelser

Kapitel 21

Straffebestemmelser

Overtrædelser der kan søges afgjort ved bødeforelæg

Tilbagekaldelse af autorisation

Kapitel 22

Ikrafttræden m.v.

§ 4.

Ansøgning om godkendelse til at udstede og forsyne arter omfattet af bekendtgørelsen med plantepas skal indgives til Landbrugsstyrelsen, som træffer afgørelse om godkendelse i overensstemmelse med artikel 89 i plantesundhedsforordningen.

Stk. 2.

Tilbagekaldelse af godkendelsen til at udstede plantepas efter artikel 92, stk. 2, i plantesundhedsforordningen foretages af Landbrugsstyrelsen.

§ 5.

En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og handel med frø.

Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse.

Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.

§ 6.

Udlægspartier til avl af frø, der ønskes godkendt til certificering, skal være en sort, der

1)

er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om optagelse af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste,

2)

er optaget på Den Europæiske Unions fælles sortsliste,

3)

er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, og optaget inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller

4)

er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat at avlen skal udføres til denne stat.

Stk. 2.

Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basisfrø, basisfrø, eller for markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, som certificeret frø 1. generation, jf. §§ 22-26.

Stk. 3.

Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, med mindre den pågældende komponent skal markedsføres under komponentens eget sortsnavn.

Stk. 4.

Uanset stk. 2 kan et parti forædlermateriale, anvendes til avl, hvis partiet er

1)

anmeldt til TystofteFonden,

2)

produceret på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar, og

3)

dets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen.

§ 7.

Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 6 og § 20, stk. 1-2, og skal anmeldes til TystofteFonden, jf. § 40, stk. 4, inden udsåning.

§ 8.

Et areal med frø, der ønskes certificeret, skal anmeldes til avlskontrol.

Anmeldelsen skal indsendes til TystofteFonden af en registreret virksomhed.

Stk. 2.

Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort, én kategori og ét areal.

Stk. 3.

Et areal med markfrø skal anmeldes til avlskontrol.

Arter af vinterraps, vinterhestebønne og vintermarkært, skal anmeldes senest den 1. februar, arter af græs og kløver skal anmeldes senest den 1. maj, og øvrige arter skal anmeldes senest den 15. maj. Anmeldelser, der modtages efter de angivne datoer, afvises.

§ 9.

Avlskontrol udføres i vækstsæsonen med henblik på at sikre, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt.

Stk. 2.

Der skal mindst udføres én avlskontrol i vækstsæsonen.

Ved avl af hybrider af Brassica napus skal der dog udføres mindst tre avlskontroller i vækstsæsonen.

§ 10.

Avlskontrollen foretages af personer, som Landbrugsstyrelsen eller TystofteFonden har autoriseret som avlskontrollør efter bestemmelserne i bilag 4, del I.

Autorisationen er gældende indtil den 31. december i det femte år fra autorisationsdatoen.

Autorisationen kan fornys for 5 år ad gangen, hvis avlskontrolløren, inden autorisationen udløber, deltager på et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede avlskontrollører, jf. bilag 4, del I, nr. 8, litra c.

Stk. 2.

Autoriserede avlskontrollører skal sende resultatet af avlskontrollen til TystofteFonden.

Stk. 3.

TystofteFonden foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.

§ 11.

Et parti, der skal certificeres, skal prøvetages og undersøges for, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

§ 12.

Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende mængder med mere end 5 pct.

1)

For lupin, markært, hestebønne og vikkearter: 30 tons.

2)

For frø af bederoe: 20 tons.

3)

For andre arter: 10 tons.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 må partier af græsser, der er produceret i produktionsafdelinger, der er godkendt af TystofteFonden til at producere større partier af græsser, jf. bilag 6, ikke overstige 25 tons med mere end 5 pct. Godkendelse kan trækkes tilbage, jf. bilag 6, del III, nr. 3.

Stk. 3.

Mindstevægten af en prøve fremgår af bilag 2.

§ 13.

Prøvetagning af partier, der forventes anmeldt til certificering, kan efter anmodning fra en registreret virksomhed udføres af

1)

En virksomhed, der er udpeget af Landbrugsstyrelsen til officiel prøvetagning, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning.

2)

En person, der er autoriseret hertil af Landbrugsstyrelsen eller TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en registreret virksomhed eller afdeling, der er godkendt efter § 14.

Stk. 2.

Autorisation som prøvetager, jf. stk. 1, nr. 2, er gældende indtil den 31. december i det andet år fra autorisationsdatoen.

Autorisationen kan fornys for 2 år ad gangen, hvis prøvetageren, inden autorisationen udløber, deltager på et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d.

§ 14.

Den registrerede virksomhed eller afdeling, hvor der ønskes udført autoriseret prøvetagning, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, skal godkendes af TystofteFonden, før prøvetagning kan påbegyndes.

Stk. 2.

Virksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden.

Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes af TystofteFonden.

Stk. 3.

Virksomheden eller afdelingen skal ved TystofteFondens auditbesøg have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden.

Stk. 4.

Virksomheden eller afdelingen skal holde TystofteFonden informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.

§ 15.

Uanset §§ 13 og 14 kan prøvetagning ske med en automatisk prøvetager.

Stk. 2.

Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager skal installationen godkendes af TystofteFonden.

Den automatiske prøvetager skal ved afprøvningen kunne udtage prøver korrekt.

Den registrerede virksomhed skal udføre en årlig kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.

§ 16.

TystofteFonden udfører stikprøvekontrol af de partier som er prøvetaget af en autoriseret prøvetager, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, og som anmeldes til certificering.

Andelen skal mindst udgøre 5 pct. Ved automatisk prøvetagning, jf. § 15, foretages der ikke stikprøvekontrol.

§ 17.

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres officielle analyser af de udtagne prøver, jf. §§ 13 og 15.

Virksomheden skal fremsende analyseresultatet til TystofteFonden snarest muligt.

Stk. 2.

Analyser efter stk. 1 kan foretages

1)

af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af TystofteFonden eller Landbrugsstyrelsen efter bestemmelserne i bilag 4, del III,

2)

som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

3)

som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 18.

Et parti, herunder blandinger, jf. §§ 42-48, der anmeldes til certificering, jf. § 21, skal forefindes i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 7.

Stk. 2.

Forsegling og mærkning skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at den ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen.

Stk. 3.

Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan partier af markært og hestebønne udleveres i løs vægt direkte til endelig forbruger her i landet, hvis det er mærket med oplysningerne i bilag 7, del I, Afsnit A.

Oplysningerne skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument.

Stk. 5.

Uanset stk. 1 kan et parti stå i kasser uden forsegling forudsat, at

1)

kasserne dækkes med låg for at undgå forurening,

2)

kasserne ikke flyttes uforseglet mellem produktionsafdelinger,

3)

partiet markedsføres i forseglede enheder, og

4)

den registrerede virksomhed har et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem.

Stk. 6.

Uanset bestemmelserne i bilag 7, del I, afsnit A, nr. 10, afsnit B, nr. 9, og afsnit E, nr. 8, kan vægtangivelserne for et parti i store kasser angives som gennemsnitsvægt for kasserne i partiet, forudsat at

1)

den eksakte vægt noteres på et virksomhedskassemærke, hvor der desuden er oplysninger om partinummer, art, sort og kategori,

2)

kasser mærket med gennemsnitsvægt ikke flyttes fra producentens lager,

3)

de enkelte enheder mærkes med korrekt vægt ved markedsføring af partiet, og

4)

den registrerede virksomhed har et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem.

§ 19.

Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal registreres.

Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.

Stk. 2.

Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle forseglingsanordninger til prøvetager.

Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.

§ 20.

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter §§ 13-15, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder normerne i bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort.

Stk. 2.

Kontroldyrkning kan foretages af en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, eller af myndigheden i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde.

Stk. 3.

Kontroldyrkning skal udføres i overensstemmelse med gældende internationale regler.

Stk. 4.

Resultatet af kontroldyrkningen skal indsendes til Plantenyhedsnævnet senest den 15. august i det år, resultatet foreligger, og indeholde oplysningerne i bilag 8.

Stk. 5.

Uanset stk. 1 skal der kun ske kontroldyrkning af stikprøvevis udvalgte partier af kategorien certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp og kategorien certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp.

Minimum stikprøveprocenter fremgår af bilag 9.

Den registrerede virksomhed skal have en skriftlig procedure for udvælgelse af partier til stikprøvekontrol.

§ 21.

Et parti fra et areal, der ved avlskontrollen, jf. § 8, har vist at overholde normerne i bilag 3, jf. § 9, skal anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering.

Stk. 2.

Et parti, der er avlet i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, kan anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering, hvis det stammer direkte fra

1)

præ-basisfrø eller certificeret frø 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion er godkendt som ligestillet med produktionen af frø i en medlemsstat, eller

2)

en krydsning af basisfrø, der er certificeret i en medlemsstat, og basisfrø, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter).

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis

1)

betingelserne i § 40, stk. 3-5, er overholdt,

2)

den pågældende stats produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat,

3)

avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, og

4)

partiet er mærket som ikke endeligt certificeret frø efter OECD-reglerne.

Stk. 4.

Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til Plantenyhedsnævnet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed.

Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. §§ 23-26, hvilke avlspartier eller certificerede partier der indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder.

Stk. 5.

Avl, der anmeldes til certificering efter stk. 2, skal i det land, hvor frøet er avlet, være mærket efter bestemmelserne i bilag 7, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument fra samme land, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 7, del II, afsnit B.

§ 22.

Plantenyhedsnævnet certificerer partier, der overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan Plantenyhedsnævnet certificere et parti som præ-basis- eller basisfrø, selv om det ikke overholder normen i bilag 5 for spireevne, jf. § 37.

§ 23.

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som præ-basisfrø, hvis det

1)

på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale,

2)

er bestemt til avl af præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø, og

3)

opfylder betingelserne for certificering som basisfrø.

§ 24.

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som basisfrø, hvis det

1)

på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på frø af en tidligere generation end basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø,

2)

er bestemt til avl af certificeret frø, eller

3)

for så vidt angår hybridsorter, indeholder frø til avl af enten hunlige eller hanlige forældreplanter.

§ 25.

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret frø 1. generation af andre arter end markært, hestebønne, vikkearter, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

1)

er avlet på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2)

skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.

Stk. 2.

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret frø 1. generation af markært, hestebønne, vikkearter, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

1)

er avlet på basisfrø, eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på frø af en tidligere generation end basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2)

skal anvendes til avl af certificeret frø 2. generation eller til anden avl end avl af frø til såning.

§ 26.

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, vikkearter, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

1)

er avlet på certificeret frø 1. generation, på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på frø af en tidligere generation end basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2)

skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.

§ 27.

Certificeres et parti ikke, skal alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren.

Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

§ 28.

Bestande af frø, der ønskes certificeret, skal være praktisk taget fri for skadegørere, som reducerer frøets anvendelighed og kvalitet.

Stk. 2.

Bestanden skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.

Stk. 3.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på bestande af lucerne og solsikke må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 5, del I, afsnit A, tabel 1, og del III, afsnit A, tabel 1.

§ 29.

Partier af frø skal være praktisk taget frit for skadegørere, som reducerer frøets anvendelighed og kvalitet.

Stk. 2.

Partier af frø skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.

Stk. 3.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på frø af lucerne, solsikke hør, rybs, raps og gul sennep må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, og del III, afsnit A, tabel 2.

§ 30.

Plantenyhedsnævnet kan efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af markfrø, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Stk. 2.

Plantenyhedsnævnet certificerer partier af frø, jf. stk. 1, der overholder reglerne i §§ 6-17, §§ 21-27, § 31 og § 71, samt bilag 2-5.

Dog gælder kvalitetsnormerne i bilag 5 kun for frø af bederoe.

Stk. 3.

Partierne skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 7, del I, afsnit H.

§ 31.

Et parti må først handles, når det er certificeret, jf. dog § 41.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 må et parti handles, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger.

Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke handles som frø til såning.

§ 32.

Uanset § 31, stk. 1, kan Plantenyhedsnævnet tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, handles før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, hvis

1)

handel kun sker til første led i handelskæden,

2)

der foreligger et foreløbigt analysebevis,

3)

den registrerede virksomhed har meddelt Plantenyhedsnævnet køberens navn, og

4)

ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 7, del I, afsnit D.

§ 33.

Uanset § 31, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som markfrø handles ucertificeret

1)

til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller

2)

som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for frøets identitet.

Stk. 2.

Uanset § 31, stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, handles som ikke endeligt certificeret frø til en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, med henblik på endelig certificering i denne stat.

Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 7, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 7, del II, afsnit B.

§ 34.

Uanset § 31, stk. 1, kan TystofteFonden tillade, at mindre mængder af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste, godkendes til handel, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag 10.

Stk. 2.

Partierne skal være mærket som anført i bilag 7, del I, afsnit F.

§ 35.

Frø, herunder blandinger, jf. §§ 42-48, skal handles i pakninger som foreskrevet i § 18.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 må en registreret virksomhed, der har fået tilladelse hertil af TystofteFonden, sælge certificerede partier af markært og hestebønne i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet.

Mærkning foretages efter § 18, stk. 4.

Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til virksomheden.

§ 36.

Uanset § 31, stk. 1, må et parti handles ucertificeret til anvendelse her i landet i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling.

Stk. 2.

Landbrugsstyrelsen kan tillade handel efter stk. 1 af frø af en genetisk modificeret sort, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3.

Frø, der handles efter stk. 2, skal være mærket med oplysningerne i bilag 7, del IV, afsnit B.

§ 37.

Ved handel med et parti præ-basissæd eller basissæd, der ikke overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5 for spireevne, skal den registrerede virksomhed oplyse den konstaterede spireevne ved en tillægsmærkning, jf. bilag 7, del I, afsnit D, og skal meddele TystofteFonden, at tillægsmærkning er foretaget.

§ 38.

Ved handel med et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m.v.

§ 39.

Certificerede partier af præ-basisfrø eller basisfrø må kun handles gyldigt i Danmark indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget første gang, jf. §§ 13-15.

Stk. 2.

Certificerede partier af frø af 1. og 2. generation, herunder blandinger og sammensatte sorter, jf. §§ 42-45, må handles gyldigt i Danmark i et år efter den dato, hvor partiet er prøvetaget første gang, jf. §§ 13-15.

Stk. 3.

En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb anmode om, at gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 1 og 2, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet, herunder blandinger eller sammensatte sorter, viser, at normen for spireevne i bilag 5 fortsat er overholdt.

Stk. 4.

Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basisfrø eller basisfrø, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, gælder § 22, stk. 2, tilsvarende.

Stk. 5.

En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb forlænge gyldighedsperioden ved at blande restpartier, herunder blandinger og sammensatte sorter, jf. §§ 42-45, og virksomheden kan anmelde det blandede parti til certificering efter reglerne i §§ 11-27.

Gyldighedsperioden for det blandede parti kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti heraf må ikke handles.

Stk. 6.

Småpakninger må handles gyldigt i Danmark indtil den 30. september efter udløbet af den sæson (1. juli - 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet.

Gyldighedsperioden kan forlænges i overensstemmelse med stk. 3.

Stk. 7.

Partier, der har fået forlænget gyldigheden, jf. stk. 3 og 6, og blandede restpartier, jf. stk. 5, der handles, skal være mærket i overensstemmelse med bilag 7, del I, afsnit C.

§ 40.

Et parti, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, kan handles, hvis følgende betingelser er opfyldt

1)

Sorten er optaget på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, og partiet skal være certificeret

a)

i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

b)

i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat.

2)

Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat, skal det

a)

være mærket efter OECD-reglerne, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 7, del VI,

b)

være ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for frø fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset,

c)

på hver pakning være forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EU-reglerne og –standarderne,

d)

hvis partiet er bejdset, oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning samt indeni eller udenpå pakningen, og

e)

hvis partiet er genetisk modificeret, oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.

Stk. 2.

Indføres partiet til videre fremavl gælder § 20, stk. 1-2, tilsvarende.

Stk. 3.

Et parti ikke endeligt certificeret frø, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en ligestillet stat, kan føres ind i landet med henblik på certificering, hvis følgende betingelser er opfyldt

1)

Sorten er optaget på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste.

2)

Hvis partiet er produceret i en anden medlemsstat skal det være mærket med oplysningerne nævnt i bilag 7, del II.

3)

Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat skal det være mærket efter OECD-reglerne og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 7, del VI.

Stk. 4.

Et parti med en samlet vægt på over to kilo, der føres ind i landet fra en ligestillet stat med henblik på handel, skal anmeldes til TystofteFonden.

Stk. 5.

Anmeldelse af et parti produceret i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, og partier af sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf.

§ 41.

Uanset bestemmelserne i §§ 21-27, kan partier af frø godkendes af TystofteFonden uden forudgående avlskontrol og handles som »handelsfrø«, hvis

1)

arten er markeret med (H) i bilag 2,

2)

frøet er tilstrækkeligt artsægte, og

3)

det på grundlag af en undersøgelse af partiet efter bestemmelserne i §§ 11-19, er konstateret, at partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5, del I, afsnit C, og del III, afsnit B.

§ 42.

Certificerede partier af slægter og arter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om sædekorn og bekendtgørelse om grønsagsfrø må blandes og handles til avl af foderplanter.

Stk. 2.

Partier af sorter af græsser, der ikke er godkendt til foderbrug, må ikke indgå i blandingen.

§ 43.

Partier af frøblandinger, der ikke skal anvendes til avl af foderplanter, må indeholde frø af arter af foderplanter, jf. bilag 2, del I, nr. 1, og frø af planter, der ikke er foderplanter.

Partierne af de arter, der er omfattet af bekendtgørelserne nævnt i § 42, stk. 1, skal før blanding overholde betingelserne for handel efter disse bekendtgørelser.

§ 44.

Partier af forskellige arter og sorter omfattet af denne bekendtgørelse må på bestilling af den endelige forbruger opdeles og uden særlig mærkning handles i småpakninger, jf. §§ 49 og 50, som »Specialblanding«.

Pakningerne må ikke videresælges.

Specialblandinger skal have en anden sammensætning end frøblandinger anført på den registrerede virksomheds bestillingsliste.

§ 45.

Partier af olie- og spindplanter kan handles som sammensatte sorter.

Stk. 2.

Blandingen sker i forhold, der i forening bestemmes af de personer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af de anvendte komponenter.

Stk. 3.

Blandingen skal anmeldes til TystofteFonden.

Stk. 4.

Frøene af hun- og hankomponenterne skal bejdses ved anvendelse af forskelligfarvet bejdsemiddel.

§ 46.

Blandinger skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 7 og fremstilles under prøvetagerens tilsyn.

§ 47.

Registrerede virksomheder, der producerer blandinger, skal føre regnskab over forbrug og handel med frø, der handles efter §§ 42-45.

§ 48.

Registrerede virksomheder, der producerer blandinger, skal have

1)

installeret blandeudstyr, som sikrer, at den endelige blanding er ensartet,

2)

passende procedurer for alle blandingsoperationer,

3)

en person, der har direkte ansvar for blandingsoperationen, og

4)

og føre et register over frøblandinger bestemt til anvendelse som foderplanter.

§ 49.

Partier af kategorierne basisfrø og certificeret frø af foderplanter eller af bederoe, må efter skriftlig anmeldelse til TystofteFonden udportioneres og handles i småpakninger.

Anmeldelsen skal angive partiets art, sort, herunder om sorten er genetisk modificeret, mængde og referencenummer.

Anmeldelse skal ske senest 14 dage efter lukning af småpakningerne.

Stk. 2.

TystofteFonden kontrollerer ved stikprøver, om udportionerede partier overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 3.

Småpakninger skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 7, del III.

Mærkningen skal være anført på en leverandøretiket eller være trykt eller stemplet på pakningen.

Er pakningen gennemsigtig, kan etiketten anbringes inde i pakningen.

Stk. 4.

Udportioneres partier, der ikke er avlet her i landet, skal anmeldelsen være ledsaget af en mærkeseddel fra partierne eller en kopi af mærkesedlerne.

Stk. 5.

Småpakninger må højest have den følgende nettovægt, fraregnet et eventuelt indhold af granulerede bekæmpelsesmidler, pilleringsmidler og andre faste tilsætningsstoffer

1)

For bederoefrø (»EU-småpakning«)

a)

Monogermt frø og præcisionsfrø: 2,5 kg eller indtil 100.000 frønøgler.

b)

Andet frø: 10 kg.

2)

For frø af foderplanter

a)

Blandinger af frø til andet formål end avl af foderplanter (»EU A-småpakning«): 2 kg.

b)

Basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø samt blandinger af frø (»EU B-småpakning«): 10 kg.

§ 50.

Småpakninger skal være lukket således, at lukningen ødelægges ved åbning af pakningen og ikke kan genanvendes.

Åbning af småpakninger med henblik på ompakning og ny lukning må kun ske under prøvetagerens kontrol.

§ 51.

Produktion og handel må kun foregå i oprindelsesregionen.

Danmark betragtes som én samlet region.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5 og § 71, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for miljøfrøblandinger.

§ 52.

Produktion og handel med miljøfrøblandinger må kun finde sted efter forudgående tilladelse fra TystofteFonden.

Stk. 2.

Tilladelse til handel kan opnås for miljøfrøblandinger, der

1)

indsamles direkte fra et kildeområde, eller

2)

fremstilles af særskilt dyrkede afgrøder, på grundlag af frø indsamlet i et kildeområde.

Stk. 3.

Opformering af særskilt dyrkede afgrøder jf. stk. 2, nr. 2, kan maksimalt finde sted i 5 generationer.

§ 53.

Miljøfrøblandinger må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere.

Lukkeanordningen skal som minimum omfatte en etiket eller plombe.

Pakningen eller beholderen skal være forseglet således, at den ødelægges ved åbning, og ikke kan anvendes igen.

Pakningen eller beholderen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 11.

§ 54.

Ansøgning om tilladelse til handel med miljøfrøblandinger skal indgives til TystofteFonden senest 1. marts i produktionsåret.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Navn og adresse på producenten.

2)

Høstmetode: direkte høstede eller særskilt dyrkede afgrøder.

3)

Den procentmæssige vægt af bestanddelene som arter og i givet fald underarter.

4)

For miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, en særlig spireevne for bestanddelene af den blanding, som er foderplanter jf. bekendtgørelsens bilag 2, og som ikke opfylder kravene til spireevne i bilag 5 til denne bekendtgørelse.

5)

Mængden af den blanding, hvortil der er givet tilladelse.

6)

Oprindelsesregion.

7)

Handelsrestriktion i oprindelsesregionen.

8)

Kildeområde.

9)

Indsamlingssted og for miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, også opformeringsstedet.

10)

Naturtypen på indsamlingsstedet.

11)

Indsamlingsår.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, nr. 3, er det for miljøfrøblandinger, der høstes direkte, tilstrækkeligt at anføre de bestanddele som arter og, i givet fald, underarter, som er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet, og som i deres egenskab af bestanddele af blandingen er af betydning for bevarelsen af det naturlige miljø inden for rammerne af bevarelsen af de genetiske ressourcer.

Stk. 3.

Ansøgningen skal ledsages af

1)

oplysninger om kildeområdets beskyttelsesstatus,

2)

oplysninger om beliggenheden af det kildeområde, hvor den påtænkte indsamling skal finde sted,

3)

en skitse med GPS-koordinater for det påtænkte indsamlingssted,

4)

oplysninger om indsamlingsstedets vegetation (slægter, arter, underarter og omtrentlige procentuel forekomst),

5)

mængden af frø af miljøfrøblandingerne, der søges om tilladelses til at handle, og

6)

år for påtænkt handel.

Stk. 4.

Ansøgninger vedrørende tilladelse til handel med miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, skal endvidere vedlægges oplysninger om størrelsen og beliggenheden af de påtænkte opformeringsarealer.

Stk. 5.

Den registrerede virksomhed skal i forbindelse med ansøgningen godtgøre, at betingelserne i § 59 er opfyldt.

§ 55.

Den registrerede virksomhed skal, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opformering af særskilt dyrkede afgrøder med henblik på handel som miljøfrøblanding, foranledige, at der udtages en prøve til undersøgelse af, om blandingen overholder kravene i § 61.

Den registrerede virksomhed kan anmode en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, om at udtage prøven.

Stk. 2.

Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

§ 56.

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres analyse af de udtagne prøver, jf. § 57.

Stk. 2.

Analyser skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3.

Virksomheden skal, efter anmodning fra TystofteFonden, fremsende kopi af analysebeviset.

§ 57.

TystofteFonden meddeler på grundlag af ansøgningen, jf. § 54, den mængde af frøblandingen, den registrerede virksomhed må bringe i handlen i de efterfølgende sæsoner.

Den samlede mængde miljøfrøblandinger, der bringes i handel i det enkelte produktionsår, må ikke overstige 5 pct. af den samlede vægt af alle frøblandinger til foderplanter og bragt i handelen i det respektive år i Danmark.

§ 58.

De registrerede virksomheder skal senest den 30. juni indberette, hvilken mængde af miljøfrøblandinger, der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.

Stk. 2.

Hvis det ud fra indberetningerne omhandlet i stk. 1, er sandsynligt, at de mængdegrænser, der er fastsat i § 57, overskrides, tildeler TystofteFonden de enkelte berørte producenter den mængdekvote, vedkommende kan bringe i handelen i den pågældende produktionssæson.

§ 59.

Indsamling af frø, der skal indgå i en miljøfrøblanding, skal ske i et kildeområde på et indsamlingssted, der ikke har været tilsået i de seneste 40 år inden datoen for ansøgningen om tilladelse.

Stk. 2.

Indsamlingen af frø skal ske på en måde, der sikrer, at miljøfrøblandingen kommer til at bestå af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet.

Stk. 3.

Indsamlingen skal ske i overensstemmelse med de restriktioner og på de vilkår, som følger af kildeområdets status, jf. § 54, stk. 3, nr. 1.

§ 60.

Procentdelen af de bestanddele af miljøfrøblandingen, der høstes direkte, som er arter og i givet fald underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet, og som i deres egenskab af bestanddele af blandingen er af betydning for bevarelsen af det naturlige miljø inden for rammerne af bevarelsen af de genetiske ressourcer, skal være tilstrækkelig til at genskabe naturtypen på indsamlingsstedet.

Stk. 2.

Spireevne for bestanddelene omhandlet i stk. 1 skal være tilstrækkelig til at genskabe naturtypen på indsamlingsstedet.

Stk. 3.

Det maksimale indhold af arter, og i givet fald underarter, som ikke opfylder stk. 1, må ikke overstige 1 vægtprocent.

Det maksimale indhold af skræppe ( Rumex spp.), udover rødknæ ( Rumex acetosella ) og strandskræppe ( Rumex maritimus ) må ikke overstige 0,05 vægtprocent.

Stk. 4.

Blandingen må ikke indeholde frø af flyvehavre ( Avena fatua ), gold havre ( Avena sterilis ) eller silke ( Cuscuta spp.).

§ 61.

Frøene af miljøfrøblandingen af særskilt dyrkede afgrøder skal bestå af arter og i givet fald af underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet, og som i deres egenskab af bestanddele af blandingen er af betydning for bevarelsen af det naturlige miljø inden for rammerne af bevarelsen af de genetiske ressourcer.

Stk. 2.

Komponenterne af en miljøfrøblanding, der fremstilles af særskilt dyrkede afgrøder, skal opfylde kravene i bilag 5, del I, afsnit C, jf. bilag 5, del I, afsnit A, tabel 1, kolonne 3-8, og bilag 5, del I, afsnit A, nr. 17 og 18.

§ 62.

Produktion og handel med sorter må kun finde sted i oprindelsesregionen, hvis sorten er optaget som »bevaringssort« på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om optagelse af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5 og § 71, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for bevaringssorter.

Stk. 3.

Hvis produktion af en bevaringssort som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem ikke kan finde sted her i landet, kan Landbrugsstyrelsen godkende supplerende regioner til produktion af frø.

Bevaringssorter produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.

§ 63.

De registrerede virksomheder, der producerer bevaringssorter, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde frø, der forventes at kunne blive bragt i handel, til TystofteFonden.

Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder.

Stk. 2.

TystofteFonden meddeler på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger, den mængde frø af bevaringssorten, virksomhederne må bringe i handel i den efterfølgende sæson.

Den samlede mængde frø, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 12, del I, anførte.

§ 64.

Et parti af en bevaringssort må handles som »bevaringssort« uden forudgående officiel certificering.

Stk. 2.

Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne til kategorierne »certificeret frø« som nævnt i bilag 5 med undtagelse af del I, afsnit B, nr. 1, del I, afsnit C og D, del III, afsnit B, nr. 1, og afsnit C, samt minimums sortsrenhed.

Partiet skal ligeledes overholde normerne vedrørende flyvehavre og gold havre.

Stk. 3.

Partiet skal være tilstrækkelig ensartet og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænsen i § 12 med mere end 5 pct.

Stk. 4.

Partiet skal være tilstrækkeligt sortsrent.

§ 65.

Bevaringssorter må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere og være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen.

Pakningen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 12, del II.

§ 66.

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Den registrerede virksomhed kan anmode en virksomhed, der er udpeget hertil af Landbrugsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, om at udtage prøven.

Stk. 2.

Prøven skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3.

Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

§ 67.

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres analyse af de udtagne prøver, jf. § 66.

Stk. 2.

Analyser skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3.

Virksomheden skal, efter anmodning fra TystofteFonden, fremsende kopi af analysebeviset.

§ 68.

De registrerede virksomheder skal, senest 14 dage efter lukning af et parti af en bevaringssort, anmelde lukningen til TystofteFonden med oplysning om art, sort, mængde, referencenummer og datoen for lukning af partiet.

Stk. 2.

Datoen for lukning af partiet må ikke være senere end datoen for den seneste undersøgelse af partiet for spireevne.

§ 69.

TystofteFonden kontrollerer ved stikprøver om partiet overholder kravene nævnt i § 64, stk. 2, og om partiet er tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

§ 70.

De registrerede virksomheder skal senest den 1. september indberette, hvilken mængde frø af hver bevaringssort der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.

§ 71.

Ved bejdsning af markfrø skal oplysning om bejdsning og bejdsemiddel angives på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 7, eller på en leverandøretiket.

Stk. 2.

Bejdses et parti certificeret markært, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit B, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit B, nr. 3.

Stk. 3.

Bejdses et parti certificeret raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3.

Undtaget herfra er partier, hvor spireevnen før bejdsning er mindst 5 pct. højere end normen for spireevne.

For disse partier skal der udtages en prøve til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5.

Stk. 4.

Et parti markært eller raps, som er bejdset, jf. stk. 2 og 3, må ikke handles, før analyseresultatet foreligger, medmindre

1)

spireevnen før bejdsning var mindst 5 pct. højere end normen i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3, og

2)

bejdsning er foretaget i samme sæson som certificering af partiet.

§ 72.

Landbrugsstyrelsen udfører den kontrol, der er nødvendig for at sikre overholdelsen af § 3, stk. 5, og §§ 28-29.

Øvrig kontrol af overholdelsen af bekendtgørelsens regler udføres af TystofteFonden.

§ 73.

Landbrugsstyrelsen kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø, der tilhører en kategori, der er undergivet mindre strenge krav, eller med en sort der ikke er optaget på den danske sortsliste eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med frø.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilladelse, at EU-Kommissionen har udstedt en særskilt retsakt om muligheden for at give tilladelse.

Stk. 3.

Partier, der handles i henhold til en tilladelse efter stk. 1, skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 7.

Når der er tale om en sort, der ikke er optaget på den danske eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, skal den officielle mærkeseddel

1)

for så vidt angår bederoefrø være brun,

2)

for så vidt angår frø af foderplanter eller frø af olie- og spindplanter være den, der fremgår af bilag 7, del I, afsnit B.

Stk. 4.

Mærkesedlen og leverandøretiketten skal altid angive, at der er tale om frø af en kategori, der opfylder mindre strenge krav.

§ 74.

TystofteFonden offentliggør kontrolresultater fra virksomheder, der er udpeget af Landbrugsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre visse afprøvningsopgaver vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, sortslisteoptagelse og certificering af planteformeringsmateriale samt til at udføre officiel avlskontrol og officiel prøvetagning, samt analyseresultater.

§ 75.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3, stk. 1-3, §§ 6-7, §§ 11-17, §§ 27-29, §§ 31-38, § 39, stk. 1-2, § 40, § 42, § 45, §§ 47-53, §§ 55-56, §§ 58-68 og §§ 70-71 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 76.

I sager om overtrædelser omfattet af plantelovens § 23, stk. 1, nr. 3-5, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforlægget.

§ 77.

Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning.

Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom.

Fristen kan efter anmodning forlænges af Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2.

Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Landbrugsstyrelsen i underskrevet stand eller ved betaling af bøden.

Stk. 3.

Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget.

Stk. 4.

Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.

§ 78.

Landbrugsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, givet af TystofteFonden i medfør af bilag 4, del I - III, jf. § 10, stk. 1, § 13, stk. 2, § 14 og § 17, eller i medfør af bilag 6, jf. § 12, stk. 2, hvis det konstateres, at

1)

en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I-III, eller bilag 8, ikke er opfyldt, eller

2)

den autoriserede virksomhed trods påkrav herom har undladt at betale skyldige gebyrer, jf. bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale.

§ 79.

Afgørelser efter § 78 kan af den autoriserede virksomhed forlanges indbragt for domstolene.

Anmodning herom skal fremsættes over for Landbrugsstyrelsen inden 4 uger efter at tilbagekaldelsen er meddelt virksomheden.

Landbrugsstyrelsen anlægger sag mod virksomheden i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 2.

Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning.

Retten kan dog bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling må udøve virksomhed på nærmere angivne vilkår.

§ 80.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 2022.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 42 af 14. januar 2022 om markfrø ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For arealer med arter af græs og kløver finder § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 42 af 14. januar 2022 om markfrø anvendelse til og med den 31. december 2022.

Stk. 4.

Godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af Landbrugsstyrelsen før den 1. januar 2017 efter bekendtgørelse nr. 1511 af 11. december 2015 eller tidligere bekendtgørelser, sidestilles med godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af TystofteFonden efter den 1. januar 2017.

Bilag 1

Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Bilagsfortegnelse

Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 3

Avlsnormer

Bilag 4

Autorisation

Bilag 5

Kvalitetsnormer

Bilag 6

Godkendelse til at producere større partier af græsser

Bilag 7

Mærkning

Bilag 8

Betingelser for resultat af kontroldyrkning i udlandet

Bilag 9

Minimum stikprøveprocenter ved kontroldyrkning af sidste generation

Bilag 10

Handel med sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

Bilag 11

Mærkning af miljøfrøblandinger

Bilag 12

Særligt om bevaringssorter

Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Frø af alle arter må handles som præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1. generation.

For arter, hvor frø må handles som certificeret frø 2. generation, er anført: ”(C2)”.

For arter, hvor frø må handles som handelsfrø, er anført: ”(H)”.

Videnskabelige navne er anført i kursiv.

Mindste vægt af en prøve, der udtages af et parti (gram)

I.

Foderplanter

1.

Græsser

Agrostis canina L.

Hundehvene

50

Agrostis capillaris L.

Alm. hvene

50

Agrostis gigantea Roth

Stortoppet hvene

50

Agrostis stolonifera L.

Krybhvene

50

Alopecurus pratensis L.

Engrævehale

100

Arrhenatherum elatius (L.) P.

Beauv.

ex J.

Presl & C.

Presl.

Alm. draphavre

200

Bromus catharticus Vahl

Amerikansk hejre

200

Bromus sitchensis Trin.

Alaskahejre

200

Cynodon dactylon (L.) Pers.

Bermudagræs

(H)

50

Dactylis glomerata L.

Alm. hundegræs

100

Festuca arundinacea Schreber

Strandsvingel

100

Festuca filiformis Pourr.

Finbladet svingel

100

Festuca ovina L.

Fåresvingel

100

Festuca pratensis Huds.

Engsvingel

100

Festuca rubra L.

Rød svingel

100

Festuca trachyphylla (Hack.) Hack.

Bakkesvingel

100

X Festulolium Asch.

& Graebn.

Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af en Festuca art og en Lolium art)

200

Lolium multiflorum Lam.

Italiensk rajgræs, herunder westerwoldisk rajgræs

200

Lolium perenne L.

Alm. rajgræs

200

Lolium x hybridum Hausskn

Hybridrajgræs

200

Phleum nodosum L.

Knoldrottehale

50

Phleum pratense L.

Timoté

50

Poa annua L.

Enårig rapgræs

(H)

50

Poa nemoralis L.

Lundrapgræs

50

Poa palustris L.

Stortoppet rapgræs

50

Poa pratensis L.

Engrapgræs

50

Poa trivialis L.

Alm. rapgræs

50

Trisetum flavescens (L.) P.

Beauv.

Alm. guldhavre

50

2.

Bælgplanter

Fabaceae (Leguminosae)

Ærteblomstfamilien

Biserrula pelecinus L.

Savbælg

(H)

30

Galega orientalis Lam.

Blå stregbælg

(H)

250

Hedysarum coronarium L.

Rød hanekløver

1.000 for frugt, og 400 for frø

Lathyrus cicera L.

Kikerfladbælg

(H)

1.000

Lotus corniculatus L.

Alm. kællingetand

200

Lupinus albus L.

Hvid lupin

(C2)

1.000

Lupinus angustifolius L.

Smalbladet lupin

(C2)

1.000

Lupinus luteus L.

Gul lupin

(C2)

1.000

Medicago doliata Carmign.

Tornet sneglebælg

(H)

100

Medicago italica (Mill.) Fiori

Disc medic (engelsk navn)

(H)

100

Medicago littoralis Rohde ex Loisel.

Kyst-sneglebælg

(H)

70

Medicago lupulina L.

Humlesneglebælg

300

Medicago murex Willd.

Kærvsneglebælg

(H)

50

Medicago polymorpha L.

Krogsneglebælg

(H)

70

Medicago rugosa Desr.

Wrinkled medic/Gama medic (engelsk navn)

(H)

180

Medicago sativa L.

Lucerne

(C1)

300

Medicago scutellata (L.) Mill.

Skjoldsneglebælg

(H)

400

Medicago truncatula Gaertn.

Tøndesneglebælg

(H)

100

Medicago x varia T.

Martyn

Sandlucerne

300

Onobrychis viciifolia Scop.

Foderesparsette

(H)

600 for frugt, og 400 for frø

Ornithopus compressus L.

Flad fugleklo

(H)

120

Ornithopus sativus Brot.

Liden fugleklo

(H)

90

Pisum sativum L.

Markært

(C2)

1.000

Trifolium alexandrinum L.

Aleksandrinerkløver

400

Trifolium fragiferum L.

Jordbærkløver

(H)

40

Trifolium glanduliferum Boiss.

Glandular clover (engelsk navn)

(H)

20

Trifolium hirtum All.

Rose clover (engelsk navn)

(H)

70

Trifolium hybridum L.

Alsikekløver

200

Trifolium incarnatum L.

Blodkløver

500

Trifolium isthmocarpum Brot.

Moroccan clover (engelsk navn)

(H)

100

Trifolium michelianum Savi

Balansa clover (engelsk navn)

(H)

25

Trifolium pratense L.

Rødkløver

300

Trifolium repens L.

Hvidkløver

200

Trifolium resupinatum L.

Omvendt kløver

200

Trifolium squarrosum L.

Squarrose clover (engelsk navn)

(H)

150

Trifolium subterraneum

Jordkløver

(H)

250

Trifolium vesiculosum Savi

Pilebladkløver

(H)

100

Trigonella foenum-graecum L.

Alm. bukkehorn

(H)

500

Vicia benghalensis L.

Bengalsk vikke

(C2)(H)

1.000

Vicia faba L.

Hestebønne

(C2)

1.000

Vicia pannonica Crantz

Ungarsk vikke

(C2)(H)

1.000

Vicia sativa L.

Fodervikke

(C2)

1.000

Vicia villosa Roth

Sandvikke

(C2)

1.000

3.

Andre arter

Brassica napus L.

var.

napobrassica (L.) Rchb.

Kålroe

200

Brassica oleracea L.

Convar.

Acephala (D.

C.) Alef var.

medullosa Thell.

+ var.

Viridis L.

Fodermarvkål

200

Phacelia tanacetifolia Benth.

Alm. honningurt

300

Plantago lanceolata L.

Lancetvejbred

(H)

20

Raphanus sativus L.

var.

oleiformis Pers.

Olieræddike

300

II.

Bederoe

Beta vulgaris L.

var.

rapacea W.

D.

J.

Koch

Foderbede

500

Beta vulgaris L.

var.

altissima Döll .

Sukkerroe

500

III.

Olie- og spindplanter

Brassica juncea (L.) Czern.

Sareptasennep

100

Brassica napus L.

Raps

200

Brassica nigra (L.) W.

D.

J.

Koch

Sort sennep

(H)

100

Brassica rapa L.

var.

silvestris (Lam.) Briggs

Rybs

200

Cannabis sativa L.

Hamp, enbo, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct. 1)

(C2)

600

Cannabis sativa L.

Hamp, andre end enbo, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct. 1)

(C1)

600

Carum carvi L.

Kommen

200

Linum usitatissimum L.

Spindhør og oliehør, former af alm. hør

(C2)

300

Papaver somniferum L.

Opiumvalmue

50

Sinapis alba L.

Gul sennep

50

1) jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer.

Bilag 3

Avlsnormer

I.

Forfrugt

Den bestand, der tidligere har været dyrket på marken, må ikke have været uforenelig med dyrkningen af frø af den pågældende art og sort, og marken skal i tilstrækkelig grad være fri for selvsåede planter fra tidligere bestande.

1.

Arter af græsmarksplanter

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

Arealer til avl af

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø

a)

Imellem frøavl af forskellige arter af hhv.

i.

for græsser

5 år

3 år

ii.

for græsmarksbælgplanter

5 år

3 år

b)

Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art

i.

for græsser

5 år

3 år

ii.

for græsmarksbælgplanter

7 år

3 år

Tidsintervallerne anført under litra a kan med tilladelse fra TystofteFonden nedsættes, hvis den tidligere dyrkede art ikke frembyder nogen risiko for uønsket bestøvning, og frø af arten let kan frarenses, eller der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet.

Der gives ikke tilladelse til nedsættelse af tidsintervallerne ved avl af rajgræs i forhold til tidligere avl af anden art af rajgræs.

For grønbrak med græsmarksplanter, hvor marken ikke er blevet slået senest 15. maj, vil åremålskravene i litra a blive anvendt.

2.

Andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og bestemmelser for frø af olie- og spindplanter

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

a)

Mellem avl af forskellige sorter af markært, hestebønne, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin og opiumvalmue

2 år

b)

Imellem frøavl af kålroe eller turnips og

i.

tidligere avl af raps og rybs

16 år

ii.

tidligere avl af andre beslægtede arter

8 år

c)

Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt mellem havekål, radise og ræddike

8 år

d)

Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af kålroe, turnips, fodermarvkål, radise og ræddike

8 år

e)

Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep

6 år

f)

Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og /eller glucosinolater

8 år

g)

Imellem frøavl af forskellige sorter af blå stregbælg, alm. hør, kommen, alm. honningurt og hamp

3 år

3.

Bederoe

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

a)

I forhold til tidligere frøavl af bederoe

8 år

b)

I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug

4 år

II.

Mindsteafstande

1.

Græsmarksplanter

a)

For fremmedbefrugtede arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder

Arealer til avl af

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø 1)

Mark på over 2 ha

200 m

50 m

Mark på op til 2 ha

200 m

100 m

Ved andre pollenkilder forstås

i.

Andre frømarker med anden sort – for rajgræsarterne og rød svingel dog kun for sorter med samme ploidi.

ii.

Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, fx arter af rajgræs med samme ploidi.

iii.

Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring.

b)

De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra TystofteFonden nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.

c)

For sorter af rajgræsarterne og rød svingel med forskellig ploidi samt for selvbestøvende og apogame arter skal der være en afstand på mindst 1 m mellem forskellige arter og sorter.

1) Ved OECD-certificering skal partiets mærkeseddel påføres bemærkning om, at frøet ikke må benyttes til videre opformering, medmindre afstandene har været mindst 100 m, henholdsvis 200 m

2.

Bælgplanter, olie- og spindplanter

a)

For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica -slægten krydses med andre Brassica -arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica -arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø.

Ved avl af hybridraps eller hybridrybs er kravet dog henholdsvis 500 m og 300 m.

b)

For at undgå krydsbestøvning mellem forskellige sorter af samme art skal der overholdes mindst følgende afstande

Art

Arealer til avl af

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø

Raps (andre end hybrider)

200 m

100 m

Rybs (andre end hybrider)

500 m

200 m

Hybridsorter af raps og rybs

500 m

300 m

Sort sennep

500 m

200 m

Mellem sorter af andre Brassica- arter

800 m

500 m

Gul sennep

500 m

200 m

Olieræddike

500 m

200 m

Opiumvalmue

400 m

200 m

Kommen

400 m

200 m

Hestebønne

400 m

200 m

Alm. honningurt

400 m

200 m

Blå stregbælg

200 m

100 m

Hvid lupin

200 m

100 m

Smalbladet lupin

200 m

100 m

Gul lupin

200 m

100 m

Hamp, enbo

5.000 m

1.000 m

Hamp, andre end enbo

400 m

200 m

Bengalsk vikke

200 m

100 m

Ungarsk vikke

200 m

100 m

Vandrevikke

200 m

100 m

Sandvikke

200 m

100 m

c)

De anførte afstande kan med tilladelse fra TystofteFonden nedsættes, hvis der findes tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning.

d)

For selvbefrugtede arter, f.eks. markært og alm. hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m.

e)

For hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin, bengalsk vikke, ungarsk vikke, vandrevikke og sandvikke er afstanden 50 m for arealer til avl af certificeret frø, hvis der er tale om avl af 2. generation, og marken er større end 2,0 ha.

f)

Bemærk at afstandskravet også gælder mellem arealer af vår- og vinterraps.

Der kan efter skriftlig ansøgning til TystofteFonden dispenseres fra afstandskravet hvis vinterrapsarealet er afblomstret før vårrapsarealet begynder blomstring.

Det forudsætter, at det kan verificeres ved en officiel avlskontrol.

3.

Bederoe

For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varianter skal der overholdes mindst følgende afstande

Arealer til avl af

Mindste afstand

Basisfrø

Certificeret frø

1)

Til frømarker af sukkerroe af anden sort

1.000 m

800 m

2)

Til frømarker af andre bederoeformer

1.000 m

1.000 m

3)

Til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf

1.200 m

1.200 m

De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede.

III.

Forekomst af anden art, eller planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte.

Bestanden skal være tilstrækkelig sortsægte og sortsren.

Andre arter, hvis frø er vanskeligt at adskille fra det pågældende frø ved en undersøgelse i laboratoriet, må kun forekomme i begrænset omfang.

I tilfælde hvor der er tvivl om frøets sortsidentitet, kan TystofteFonden med henblik på undersøgelse af den pågældende sortsidentitet anvende en internationalt anerkendt og reproducerbar biokemisk eller molekylær teknik i overensstemmelse med de gældende internationale standarder.

1.

Græsmarksplanter

Arealer til avl af

Basisfrø

Certificeret frø

Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte i

a)

Andre arter end engrapgræs

Højst 1 plante

pr. 30 m 2

Højst 1 plante

pr. 10 m 2

b)

Engrapgræs,

-

monoklone sorter

Højst 1 plante

pr. 20 m 2

Højst 6 planter

pr. 10 m 2

-

flerklonede sorter

Højst 1 plante

pr. 20 m 2

Højst 4 planter

pr. 10 m 2

Størst tilladte forekomst af anden art af rajgræs og rajsvingel i rajgræs og rajsvingel

Højst 1 plante

pr. 50 m 2

Højst 1 plante

pr. 10 m 2

2.

Andre arter end græsmarksplanter, dog ikke hybridraps

Højeste antal pr. 10 m2

Avl af præ-basis/basisfrø

Avl af certificeret frø

C1

C2

Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte i

-

markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål

1

3

5

-

olie- og spindhør

5

20

25

-

vår- og vinterraps (olie), (andre end hybrid), sareptasennep, alm. honningurt, sort sennep, kommen, hamp, blå stregbælg, arter af vikke, olieræddike og arter af lupin

1 pr. 30 m 2

1

1

-

foderraps, rybs og gul sennep

1

3

-

opiumvalmue

2

5

3.

Hybridraps

a)

Største tilladte forekomst af planter af

den pågældende art, der umiskendeligt

ikke er sortsægte ved

i.

Avl af basisfrø

Indavlet linje

0,1 % (1 plante pr. 30 m²)

Hybrid

Hanlig komponent

0,1 % (1 plante pr. 30 m²)

Hunlig komponent (pollensteril)

0,2 % (2 planter pr. 30 m²)

ii.

Avl af certificeret frø

Hanlig komponent

0,3 % (2 planter pr. 10 m²)

Hunlig komponent (pollensteril)

1,0 % (3 planter pr. 10 m²)

b)

Pollensteriliteten skal mindst være 99 pct. ved avl af basisfrø og mindst 98 pct. ved avl af certificeret frø.

Bedømmelsen af dette skal ske ved at undersøge blomster for fravær af fertile støvdragere.

c)

Ved avl af hybridraps skal den hunlige linje og indavlede linjer besigtiges tre gange, idet den første udføres inden blomstringsstadiet, den anden i begyndelsen af blomstringstadiet og tredje i slutningen af blomstringsstadiet.

Bestøverlinjen skal kun besigtiges en gang.

d)

Den registrerede virksomhed skal indsende en rapport til TystofteFonden efter hver besigtigelse.

IV.

Forekomst af flyvehavre

Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet.

Bilag 4

Autorisation

I.

Autorisation som avlskontrollør

1)

Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et særligt skema, der rekvireres hos TystofteFonden.

2)

Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage avlskontrol på forsvarlig måde.

3)

Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført et kursus for nye avlskontrollører og bestået TystofteFondens eksamen.

4)

Avlskontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer.

5)

Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede virksomheder.

Kontrollører ansat i en virksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet.

6)

Avlskontrollen skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

7)

Avlskontrolløren må ikke drage personlig fordel i forbindelse med gennemførelsen af besigtigelsen.

8)

Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a)

avlskontrolløren gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse med anvisninger fra TystofteFonden,

b)

avlskontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser,

c)

avlskontrolløren deltager i et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede avlskontrollører mindst hvert femte år,

d)

der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af avlskontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af TystofteFonden, og

e)

TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne.

II.

Autorisation som prøvetager

1)

Autorisation kan meddeles en person, der er

a)

uafhængig, eller

b)

ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med markfrø, eller

c)

ansat af en registreret virksomhed.

2)

Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et skema, der rekvireres hos TystofteFonden.

Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne.

Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået både TystofteFondens praktiske og teoretiske eksamen i prøvetagning.

3)

En prøvetager ansat af en registreret virksomhed må kun udtage prøver af partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet.

4)

Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

5)

Prøvetageren må ikke drage personlig fordel i forbindelse med gennemførelsen af besigtigelsen.

6)

Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a)

prøvetageren regelmæssigt udtager prøver,

b)

der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af TystofteFonden,

c)

prøvetageren skal gennemføre et efterfølgende kursus i prøvetagning for nye prøvetagere, hvis autorisation jf. pkt. 2) er givet på baggrund af praktisk og teoretisk eksamen uden deltagelse i kursus i prøvetagning for nye prøvetagere,

d)

prøvetageren mindst hvert andet år deltager i et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden,

e)

den autoriserede prøvetager ved TystofteFondens auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFondens, og

f)

TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af prøvetagningen.

III.

Autorisation af frøanalyselaboratorium

1)

Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav

a)

Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret virksomhed.

b)

Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium.

c)

Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen, i de analyser og de arter som autorisationen omfatter, jf. litra e.

d)

Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som TystofteFonden kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter.

e)

Laboratoriet skal have et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden.

Herudover skal procedure for udtagning af kontrolprøver samt procedure for forberedelse og afholdelse af kurser og eksamen være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet.

f)

Laboratoriets nationale analysebevis med Landbrugsstyrelsens logo skal godkendes af TystofteFonden på baggrund af Landbrugsstyrelsens anvisninger.

2)

Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden.

Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor TystofteFonden kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt.

3)

Et laboratorium, der tilhører en registreret virksomhed, må kun analysere partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, medmindre andet er aftalt mellem virksomheden og TystofteFonden.

4)

Autoriserede analyser af markfrø skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, samt følge TystofteFondens anvisninger.

Resultaterne af de til certificering krævede analyser skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til TystofteFonden til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier.

5)

Laboratoriet skal udtage 5 pct. af deres analyserede partier til kontrolanalyse.

Kontrolanalyserne skal foretages som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

6)

Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at

a)

laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, og nr. 3-5,

b)

laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter,

c)

der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme,

d)

laboratoriets analysebeviser ved TystofteFondens kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende,

e)

laboratoriet ved TystofteFondens auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende,

f)

laboratoriet har igangsat og deltaget i ringanalyser med et tilfredsstillende resultat,

g)

laboratoriet ikke anvender underleverandører af analyser medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet,

h)

laboratoriet medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden, og

i)

TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre.

Bilag 5

Kvalitetsnormer

I.

Foderplanter

A.

Krav til frihed for plantesygdomme

Tabel 1.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på bestande og de respektive kategorier skal opfylde følgende krav

Regulerede ikke-karantæneskadegørere eller symptomer fremkaldt af regulerede ikke-karantæneskadegørere

Planter til plantning (slægt eller art)

Tærskelværdier ved produktion af præbasisfrø

Tærskelværdier ved produktion af basisfrø

Tærskelværdier ved produktion af certificeret frø

Clavibacter michiganensis ssp.

insidiosus (McCulloch 1925) Davis et al.

[CORBIN]

Medicago sativa L.

0 %

0 %

0 %

Ditylenchus dipsaci (Kuehn) Filipjev [DITYDI]

Medicago sativa L.

0 %

0 %

0 %

Tabel 2.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på frø og de respektive kategorier skal opfylde følgende krav

Regulerede ikke-karantæneskadegørere eller symptomer fremkaldt af regulerede ikke-karantæneskadegørere

Planter til plantning (slægt eller art)

Tærskelværdier for præ-basisfrø

Tærskelværdier for basisfrø

Tærskelværdier for certificeret frø

Clavibacter michiganensis ssp.

Insidiosus (McCulloch 1925) Davis et al.

[CORBIN]

Medicago sativa L.

0 %

0 %

0 %

Ditylenchus dipsaci (Kuehn) Filipjev [DITYDI]

Medicago sativa L.

0 %

0 %

0 %

B.

Certificeret frø

1)

Frøet skal være tilstrækkelig sortsægte og sortsrent.

Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være (pct.)

a)

Engrapgræs, énklonede sorter

98

b)

Markært og hestebønne

Certificeret frø 1. generation

99

Certificeret frø 2. generation

98

c)

Kålroe og fodermarvkål

98

d)

Jordkløver, Medicago spp., undtagen humlesneglebælg, lucerne og sandlucerne

Basisfrø

99,5

Certificeret frø til videre opformering

98

Certificeret frø

95

Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsagelig ved markbesigtigelse.

2)

Sygdomme og skadegørere, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.

3)

Frøet skal overholde normerne i tabel 1 og 2 for spireevne, specifik renhed, indhold af frø af andre plantearter og indhold af hårde frø samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø og andre plantearter.

Tabel 1.

Certificeret frø af græsser

Arter

Mindste spireevne (antalsprocent)

Mindste renhed

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe

Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, (gram)

I alt

En enkelt art

Alm. kvik

1

2

3

4

5

6

7

8

Stortoppet hvene

80

90

2,0

1,0

0,3

2

5

Andre hvene-arter

75

90

2,0

1,0

0,3

2

5

Engrævehale

70

75

2,5

1,0

0,3

5

30

Alm draphavre

75

90

3,0

1,0

0,5

5

80

Amerikansk hejre

75

97

1,5

1,0

0,5

10

200

Alaskahejre

75

97

1,5

1,0

0,5

10

200

Bermudagræs

70

90

2,0

1,0

0,5

2

5

Alm. hundegræs

80

90

1,5

1,0

0,3

5

30

Strandsvingel

80

95

1,5

1,0

0,5

5

50

Finbladet svingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Fåresvingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Engsvingel

80

95

1,5

1,0

0,5

5

50

Rød svingel

75

90

1,5

1,0

0,5

5

30

Bakkesvingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Rajsvingel

75

96

1,5

1,0

0,5

5

60

Italiensk rajgræs, herunder westerwoldisk rajgræs

75

96

1,5

1,0

0,5

5

60

Alm. rajgræs

80

96

1,5

1,0

0,5

5

60

Hybridrajgræs

75

96

1,5

1,0

0,5

5

60

Knoldrottehale

80

96

1,5

1,0

0,3

5

10

Timoté

80

96

1,5

1,0

0,3

5

10

Enårig rapgræs

75

85

2,0

1,0

0,3

5

10

Rapgræs, øvrige arter

75

85

2,0

1,0

0,3

2

5

Alm. guldhavre

70

75

3,0

1,0

0,3

2

5

Bemærkninger til tabel 1

1)

Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen.

2)

For en rapgræs anses en procentdel på 0,8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5.

3)

Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs.

4)

Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0,3.

5)

Der må ikke findes flyvehavre og gold havre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde.

For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre og gold havre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre og gold havre.

6)

Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde.

Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.

Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.

7)

Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt.

Tabel 2.

Certificeret frø af bælgplanter og andre arter.

Arter

Mindste spire-

evne

(antals-

procent)

Største indhold af hårde frø (antals

procent), der må medregnes i spireevne

Mindste renhed (vægtprocent)

Største indhold af frø af andre plantearter

(vægtprocent)

Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-

skræppe

Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø

af andre plantearter,

(gram)

I alt

En enkelt art

1

2

3

4

5

6

7

8

1) Bælgplanter

Savbælg

70

-

98

0,5

-

10

3

Blå stregbælg

60

40

97

2,0

1,5

10

200

Rød hanekløver

75

30

95

2,5

1,0

5

120 1)

Kikerfladbælg

80

-

95

1

0,5

20

140

Alm. kællingetand

75

40

95

1,8

1,0

10

30

Smalbladet lupin

75

20

98

0,5

0,3

5

1.000

Lupin, andre arter

80

20

98

0,5

0,3

5

1.000

Tornet sneglebælg

70

-

98

2

-

10

10

Medicago italica

70

20

98

2

-

10

10

Kyst-sneglebælg

70

-

98

2

-

10

7

Humlesneglebælg

80

20

97

1,5

1,0

10

50

Kærvsneglebælg

70

30

98

2

-

10

5

Krogsneglebælg

70

30

98

2

-

10

7

Medicago rugosa

70

20

98

2

-

10

18

Lucerne

80

40

97

1,5

1,0

10

50

Skjoldsneglebælg

70

-

98

2

-

10

40

Tøndesneglebælg

70

20

98

2

-

10

10

Sandlucerne

80

40

97

1,5

1,0

10

50

Foderesparsette

75

20

95

2,5

1,0

5

400 2)

Flad fugleklo

75

-

90

1

-

10

12

Liden fugleklo

75

-

90

1

-

10

9

Markært

80

-

98

0,5

0,3

5

1.000

Aleksandrinerkløver

80

20

97

1,5

1,0

10

60

Jordbærkløver

70

-

98

1

-

10

4

Trifolium glanduliferum

70

30

98

1

-

10

2

Trifolium hirtum

70

-

98

1

-

10

7

Alsikekløver

80

20

97

1,5

1,0

10

20

Blodkløver

75

20

97

1,5

1,0

10

80

Trifolium isthmocarpum

70

-

98

1

-

10

3

Trifolium michelianum

75

30

98

1

-

10

2

Rødkløver

80

20

97

1,5

1,0

10

50

Hvidkløver

80

40

97

1,5

1,0

10

20

Omvendt kløver

80

20

97

1,5

1,0

10

20

Trifolium squarrosum

75

20

97

1,5

-

10

15

Jordkløver

80

40

97

0,5

-

10

25

Pilebladkløver

70

-

98

1

-

10

3

Alm. bukkehorn

80

-

95

1,0

0,5

5

450

Bengalsk vikke

80

20

97

1

-

10

120

Hestebønne

80

5

98

0,5

0,3

5

1.000

Vikke-arter

85

20

98

1,0

0,5

5

1.000

2) Andre arter

Kålroe

80

-

98

1,0

0,5

5

100

Fodermarvkål

75

-

98

1,0

0,5

10

100

Alm. honningurt

80

-

96

1,0

0,5

-

40

Lancetvejbred

75

-

85

1,5

-

10

2

Olieræddike

80

-

97

1,0

0,5

5

300

1) Frugt 600 gram

2) Frugt 300 gram

Bemærkninger til tabel 2

8)

Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen

9)

Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold, undtagen for savbælg, kikerfladbælg, tornet sneglebælg, kyst-sneglebælg, skjoldsneglebælg, flad fugleklo, liden fugleklo, markært, jordbærkløver, Trifolium hirtum , Trifolium isthmocarpum, pilebladkløver, bukkehorn, kålroe, fodermarvkål, alm. honningurt, lancetvejbred og olieræddike.

10)

For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.

11)

Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter, herunder hestebønne, i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.

12)

Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3, undtagen for savbælg, tornet sneglebælg, Medicago italica , kyst-sneglebælgkærvsneglebælg, krogsneglebælg, Medicago rugosa , jordbærkløver, Trifolium glanduliferum , Trifolium hirtum , Trifolium isthmocarpum , Trifolium michelianum , jordkløver, pilebladkløver og bengalsk vikke.

13)

Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica - og ræddike-arter.

14)

Der må ikke findes flyvehavre og gold havre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde.

Undersøgelse for flyvehavre og gold havre i partier af savbælg, kikerfladbælg, tornet sneglebælg, Medicago italica , kyst-sneglebælg, kærvsneglebælg, krogsneglebælg, Medicago rugosa , skjoldsneglebælg, tøndesneglebælg, flad fuglekro, liden fugleklo, jordbærkløver, Trifolium gladuliferum , Trifolium hirtum , Trifolium isthmocarpum , Trifolium michelianum , jordkløver, pilebladkløver, lancetvejbred, lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.

15)

Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde.

Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af savbælg, blå stregbælg, hanekløver kikerfladbælg, tornet sneglebælg, Medicago italica , kyst-sneglebælg, kærvsneglebælg, krogsneglebælg, medicago rugosa , skjoldsneglebælg, tøndesneglebælg, flad fugleklo, liden fugleklo, jordbærkløver, Trifolium glanduliferum , Trifolium hirtum , Trifolium isthmocarpum , Trifolium micheliarum , jordkløver, pilebladkløver, bengalsk vikke, lancetvejbred og Brassica -arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke.

For blå stregbælg, kikerfladbælg, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne, sandlucerne og kløver, undtagen jordbærkløver, Trifolium glanduliferum , Trifolium hirtum , Trifolium isthmocarpum , Trifolium micheliarum , jordkløver og pilebladkløver, anses forekomsten af 1 frø af silke i den dobbelte vægtmængde af den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri.

Undersøgelse for silke i partier af savbælg, kikerfladbælg, tornet sneglebælg, Medicago italica , kyst-sneglebælg, kærvsneglebælg, krogsneglebælg, medicago rugosa , skjoldsneglebælg, tøndesneglebælg, flad fugleklo, liden fugleklo, jordbærkløver, Trifolium glanduliferum , Trifolium hirtum , Trifolium isthmocarpum , Trifolium micheliarum , jordkløver, pilebladkløver, bengalsk vikke, lancetvejbred, lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica -arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt.

16)

Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde.

For lupin, foderesparsette, blå stregbælg, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt.

Yderligere normer for lupin

17)

Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner.

18)

Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5.

C.

Præ-basisfrø og basisfrø

1)

De normer og bemærkninger, der er anført under afsnit A, Certificeret frø, gælder tilsvarende for præ-basisfrø og basisfrø.

2)

Bemærkning nr. 2, 3, 4 og 6, til tabel 1 i afsnit A, og bemærkning nr. 10 og 11 til tabel 2 i afsnit A gælder dog ikke for præbasisfrø og basisfrø.

3)

Der gælder følgende strengere betingelser

a)

For følgende arter skal sortsrenheden mindst være 99,7 pct.: Engrapgræs, (énklonede sorter), markært, kålroe, fodermarvkål og hestebønne.

b)

Undersøgelsen for frø af andre plantearter gennemføres i en vægtmængde, der svarer til den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte.

c)

Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3.

For amerikansk hejre og alaskahejre dog 0,4.

Ydermere må højst 20 frø være af en enkelt art i vægtmængden anført i tabel 1 og 2, kolonne 8, jf. dog litra d og e.

d)

I rapgræs må der endvidere ved en undersøgelse af 500 frø af en rapgræsart højst forekomme 1 frø af andre rapgræsarter.

e)

I engrævehale, alm. draphavre, bermudagræs, alm. hundegræs, svingel- og rajgræsarter anses 80 frø af rapgræs ikke som en urenhed.

f)

I guldhavre anses 20 frø af rapgræs ikke som en urenhed.

g)

Det højeste tilladte antal frø af skræppe, alm. kvik og agerrævehale er

Arter

Skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe

Alm. kvik

Agerrævehale

1

2

3

4

1) Græsser

Hvenearter

1

1

1

Engrævehale

2

5

5

Alm. draphavre

2

5

5

Amerikansk hejre

5

5

5

Alaskahejre

5

5

5

Bermudagræs

1

1

1

Alm. hundegræs

2

5

5

Svingelarter

2

5

5

Rajsvingel

2

5

5

Rajgræsarter

2

5

5

Knoldrottehale

2

5

5

Timoté

2

1

1

Rapgræsarter

1

1

1

Alm. guldhavre

1

1

1

2) Bælgplanter

Savbælg

5

Blå stregbælg

2

Rød hanekløver

2

Kikerfladbælg

5

Alm. kællingetand

3

Lupinarter

2

Sneglebælgarter

5

Lucerner

3

Sandlucerne

3

Foderesparsette

2

Fuglekloarter

5

Markært

2

Kløver-arter, undtagen aleksandriner-, alsike-, blod- og omvendt kløver

5

Aleksandriner-, alsike-, blod- og omvendt kløver

3

Alm. bukkehorn

2

Hestebønne

2

Vikkearter

2

3) Andre arter

Kålroe

2

Fodermarvkål

3

Alm. honningurt

-

Lancetvejbred

3

Olieræddike

2

h)

Bælgplantearterne skal være fri for frø af stenkløver.

Dog anses 1 frø i den foreskrevne prøve af rød hanekløver, alm. kællingetand, tornet sneglebælg, Medicago italica , kyst-sneglebælg, humlesneglebælg, kærvsneglebælg, lucerne og kløverarter jf. tabel 2, ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af 2 x den foreskrevne mængde er fri for stenkløver.

Undersøgelsen kan udelades i kikerfladbælg, lupin, foderesparsette, markært, alm. bukkehorn, hestebønne og vikkearter, hvis der ikke er tvivl om, at betingelsen om frihed for stenkløver er opfyldt.

i)

Lupin: Antalsprocenten af bitterlupin i andre lupinsorter må ikke overstige 1.

j)

Dansk norm: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte vægtmængde.

k)

Undtagelserne i 2. og 3. sætning i bemærkning nr. 15) til tabel 2 gælder ikke for basisfrø af blå stregbælg, rød hanekløver, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne, sandlucerne, aleksandrinerkløver, alsikekløver, blodkløver, Trifolium isthmocarpum , rødkløver, hvidkløver, omvendt kløver, jordkløver, pilebladkløver, kålroe og fodermarvkål.

D.

Handelsfrø

1)

De betingelser, der er anført for certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelserne vedr.

sortsægthed og indhold af anden sort.

2)

Der gælder dog følgende lempeligere betingelser

a)

Det største vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter, såvel i alt som af en enkelt art, jf. tabel 1, kolonne 4 og 5, og tabel 2, kolonne 5 og 6, hæves med 1 procent.

b)

For enårig rapgræs anses en vægtprocent på 10 af frø af andre rapgræsarter ikke som urenhed.

c)

For Poa spp.

bortset fra Poa annua anses et samlet indhold på højst 3 vægtprocent af frø af andre Poa-arter ikke som en urenhed.

d)

For Hedysarum coronarium anses et samlet indhold på højst 1 vægtprocent af frø af Melilotus spp.

ikke som en urenhed.

e)

Den i afsnit B, bemærkning nr. 10 til tabel 2 fastsatte betingelse finder ikke anvendelse på Lotus corniculatus.

f)

Lupinus spp.

a) Mindste specifikke renhed skal være 97 vægtprocent

b) Antallet af frø af Lupinus spp.

af en anden farve må ikke overstige

- 4 % for bitterlupin.

- Lupinus spp.

2 % for andre.

g)

For Vicia spp.

anses et samlet indhold på 6 vægtprocent af frø af Vicia pannonica, Vicia villosa , Vicia benghalensis eller beslægtede kulturarter i frø af en anden relevant art ikke som en urenhed.

h)

For Vicia pannonica, Vicia sativa, Vicia villosa og Vicia benghalensis er mindste specifikke renhed 97,0 vægtprocent.

i)

For Lathyrus cicera skal mindste specifikke renhed være 90 vægtprocent.

Et samlet indhold på højst 5 vægtprocent af frø af beslægtede kulturarter i frø anses ikke som en urenhed.

II.

Bederoe

1)

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

2)

Sygdomme, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.

3)

Frøet skal overholde følgende normer for renhed, indhold af andre plantearter, spireevne og vandindhold

Frø

Mindste renhed

(vægtprocent) 1) 2)

Mindste spireevne

(antalsprocent)

Højeste vandindhold (vægtprocent)

1

2

3

4

Sukkerroe

Genetisk monogermt frø

97

80

15

Teknisk monogermt frø(præcisionsfrø)

97

75

15

Flerkimet frø af sorter, i hvilken procenten af diploider overstiger 85

97

73

15

Andet frø

97

68

15

Foderbede

Genetisk monogermt frø, teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) samt flerkimet frø af sorter, i hvilke procenten af diploider overstiger 85

97

73

15

Andet frø

97

68

15

1) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3.

Heri ikke medregnet eventuelle granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer.

2) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må i vægtprocenten af frø af andre plantearter ikke findes frø af gold hejre.

Yderligere normer

1)

Monogermt frø

Mindst 90 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante.

Antal frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

2)

Præcisionsfrø

a)

Sukkerroe.

Mindst 70 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante.

Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

b)

Foderbede.

For de sorter, hvis procent af diploider overstiger 85, må mindst 58 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante.

For alt andet frø må mindst 63 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante.

Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

3)

Monogermt frø og præcisionsfrø

a)

For basisfrø må vægtprocenten af affald ikke overstige 1,0.

For certificeret frø må den ikke overstige 0,5.

b)

For pilleret frø kontrolleres det, at ovenstående betingelse er opfyldt, ved at foretage en analyse udført på en officielt udtaget prøve af frøet forberedt for pillering, dvs. af det forarbejdede frø, der har gennemgået en delvis afskalning (gnidning eller slibning), men endnu ikke pilleret.

Dette berører dog ikke den officielle undersøgelse af den mindste analytiske renhed i pilleret frø.

4)

For frø af bederoe skal

a)

Partiet stamme fra en afgrøde, der er dyrket i et område, hvor beet necrotic yellow vein virus (rizomania) vides ikke at forekomme, eller

b)

Vægtprocenten af affald i partiet må ikke overstige 0,5.

Er betingelserne i litra b ikke opfyldt, skal frøet leveres direkte til bearbejdning i en virksomhed med officielt godkendt, kontrolleret bortskaffelse af affald og bearbejdes, så vægtprocenten af affald ikke overstiger 0,5, og affaldet skal bortskaffes, så en spredning af rizomania forhindres.

III.

Olie- og spindplanter

A.

Krav til frihed for plantesygdomme

Tabel 1.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på bestanden skal opfylde følgende krav

Svampe og ægsporesvampe

Regulerede ikke-karantæneskadegørere eller symptomer fremkaldt af regulerede ikke-karantæneskadegørere

Planter til plantning

(slægt eller art)

Tærskelværdier for produktion af præ-basisfrø

Tærskelværdier for produktion af basisfrø

Tærskelværdier for produktion af certificeret frø

Plasmopara halstedii (Farlow) Berlese & de Toni [PLASHA]

Helianthus annuus L.

0 %

0 %

0 %

Tabel 2.

Forekomsten af regulerede ikke-karantæneskadegørere på frø og de respektive kategorier skal opfylde følgende krav

Svampe og ægsporesvampe

Regulerede ikke-karantæneskadegørere eller symptomer fremkaldt af regulerede ikke-karantæneskadegørere

Planter til plantning

(slægt eller art)

Tærskelværdier for præ-basisfrø

Tærskelværdier for basisfrø

Tærskelværdier for certificeret frø

Alternaria linicola Groves & Skolko [ALTELI]

Linum usitatissimum L.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

Boeremia exigua var.

linicola (Naumov & Vassiljevsky) Aveskamp, Gruyter & Verkley [PHOMEL]

Linum usitatissimum L.

— spindhør

1 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

1 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

1 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

Boeremia exigua var.

linicola (Naumov & Vassiljevsky) Aveskamp, Gruyter & Verkley [PHOMEL]

Linum usitatissimum L.

— oliehør

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

Botrytis cinerea de Bary [BOTRCI]

Helianthus annuus L., Linum usitatissimum L.

5 %

5 %

5 %

Colletotrichum lini Westerdijk [COLLLI]

Linum usitatissimum L.

5 %

5 % smittet med Alternaria linic ola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

Diaporthe caulivora (Athow & Caldwell) J.

M.

Santos, Vrandecic & A.

J.

L.

Phillips [DIAPPC]

Diaporthe phaseolorum var.

sojae Lehman [DIAPPS]

Glycine max (L.) Merr

15 % for infektion med Phomopsis -kompleks

15 % for infektion med Phomopsis -kompleks

15 % for infektion med Phomopsis -kompleks

Fusarium (anamorf slægt) Link [1FUSAG]

bortset fra Fusarium oxysporum f.

sp.

albedinis (Kill.

& Maire) W.

L.

Gordon [FUSAAL] og Fusarium circinatum Nirenberg & O'Donnell [GIBBCI]

Linum usitatissimum L.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

5 %

5 % smittet med Alternaria linicola , Boeremia exigua var.

linicola , Colletotrichium lini og Fusarium spp.

Plasmopara halstedii (Farlow) Berlese & de Toni [PLASHA]

Helianthus annuus L.

0 %

0 %

0 %

Sclerotinia sclerotiorum (Libert) de Bary [SCLESC]

Brassica rapa L.

var.

silvestris (Lam.) Briggs

Højst 5 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Højst 5 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Højst 5 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Sclerotinia sclerotiorum (Libert) de Bary [SCLESC]

Brassica napus L.

(partim), Helianthus annuus L.

Højst 10 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Højst 10 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Højst 10 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Sclerotinia sclerotiorum (Libert) de Bary [SCLESC]

Sinapis alba L.

Højst 5 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Højst 5 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

Højst 5 sklerotier eller fragmenter af sklerotier fundet ved en laboratorieundersøgelse af en repræsentativ prøve af hvert frøparti af den størrelse, der er angivet i bilag III, kolonne 4, til direktiv 2002/57/EF.

B.

Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø

1)

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være

Art og kategori

Mindste sortsrenhed (pct.)

1

2

Sorter af raps og rybs, dog ikke sorter udelukkende til foderbrug eller hybrider af raps

- basisfrø

99,9

- certificeret frø

99,7

Sorter af raps og rybs, udelukkende til foderbrug, dog ikke hybrider af raps, samt gul sennep

- basisfrø

99,7

- certificeret frø

99,0

Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsageligt ved markbesigtigelse.

Hybrider af raps, der er avlet med anvendelse af hansterilitet

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent med hensyn til komponenternes

sortsegenskaber, herunder hanlig sterilitet eller retablering af fertilitet.

Frøet skal mindst have følgende sortsrenhed

- basisfrø, hunlig komponent

99,0

- basisfrø, hanlig komponent

99,9

- certificeret frø af vinterrapssorter

90,0

- certificeret frø af vårrapssorter

85,0

Frø må kun certificeres som certificeret frø, hvis der er taget passende hensyn til resultaterne af officielle efterfølgende undersøgelser af stikprøver af basisfrø, der er udtaget under officielt tilsyn, idet undersøgelserne udføres i vækstperioden af frø, der skal certificeres, for at fastslå, om basisfrøene opfylder de betingelser for basisfrøs identitet med hensyn til komponenternes egenskaber, herunder hanlig sterilitet, og normerne for basisfrøs identitet med hensyn til mindste sortsrenhed.

Sortsrenheden for basisfrø af hybrider af raps kan vurderes ved passende biokemiske metoder.

Overensstemmelsen med normerne for mindste sortsrenhed med hensyn til certificeret frø af hybrider overvåges ved officielle efterfølgende undersøgelser af et passende antal stikprøver, der er udtaget under officielt tilsyn.

Passende biokemiske metoder kan anvendes.

Alm. hør (spindhør, oliehør)

- basisfrø

99,7

- certificeret frø, 1. generation

98,0

- certificeret frø, 2. generation

97,5

Opiumvalmue

- basisfrø

99,0

- certificeret frø

98,0

2)

Sygdomme og skadedyr, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulige udstrækning.

3)

Frøet skal i øvrigt opfylde følgende normer for spireevne, renhed, og indhold af frø af andre plantearter samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter

Art og kategori

Mindste spireevne (antals-procent)

Mindste renhed (vægtprocent)

Højeste antal frø af andre plantearter

Mindste vægtmængde til antals-bestemmelse af frø af andre plantearter, gram

Andre plantearter i alt

Skræppe, ud over rødknæ

Præ-basisfrø og basisfrø

Certificeret frø

1

2

3

4

5

6

7

Sareptasennep

85

98

-

2

5

40

Raps

85

98

-

2

5

100

Sort sennep

85

98

-

2

5

40

Ryps

85

98

-

2

5

70

Kommen

70

97

25

-

-

80

Hamp

75

98

30

-

-

600

Spindhør

92

99

15

-

-

150

Oliehør

85

99

15

-

-

150

Opiumvalmue

80

98

25

-

-

10

Gul sennep

85

98

-

2

5

200

Bemærkninger til normerne for olie- og spindplanter

1)

Det vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter i raps, rybs, sareptasennep, sort sennep og gul sennep må ikke overstige 0,3.

2)

De normer, der er anført i kolonnerne 4, 5 og 6, gælder for undersøgelse i en vægtmængde, der svarer til den i kolonne 7 anførte, jf. nr. 3 – 10.

3)

Det maksimale indhold af frø fastsat i kolonne 4 omfatter også frø af de arter, der er omfattet af nr. 4 - 10.

4)

For kommen, hamp og opiumvalmue skal bestemmelsen af antal af andre plantearter ikke udføres, medmindre der er tvivl om, hvorvidt normen i kolonne 4 er opfyldt.

5)

Der må ikke findes frø af flyvehavre og gold havre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

6)

Der må ikke findes silke i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

Undersøgelse behøver dog ikke foretages, medmindre der er tvivl om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt.

Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve for raps, kommen, alm. hør og opiumvalmue ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.

7)

For raps, kommen, alm. hør, opiumvalmue og gul sennep må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 10 frø af kiddike.

8)

For kommen og alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes henholdsvis 3 og 4 frø af agerrævehale.

9)

For alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 2 frø af hørrajgræs.

10)

Frø af hamp skal være fri for frø af gyvelkvæler.

Dog anses 1 frø i en prøve på 100 g ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 200 g findes fri.

11)

Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

Forekomst af sygdomme og skadedyr, der nedsætter frøets nytteværdi

1)

For hamp må procentdelen af antal frø, der er inficeret med Botrytis spp., ikke overstige 5.

2)

For alm. hør må procentdelen af antal frø, der er inficeret med Botrytis spp.

ikke overstige 5, og med Alternaria linicola, Phoma exigua var.

Linicola, Colletotrichum linicola og Fusarium spp.

ikke overstige 5 i alt.

I spindhør må antalsprocenten af frø, der er inficeret med Phoma exigua var.

Linicola, ikke overstige 1.

3)

For rybs og gul sennep må antallet af hvileknolde eller brudstykker af Sclerotinia sclerotiorum ikke overstige 5, og for raps og solsikke ikke 10 i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

Undersøgelsen skal ikke gennemføres, medmindre der er tvivl om, at betingelsen er overholdt.

C.

Handelsfrø

De betingelser, der er anført for præbasisfrø, basisfrø og certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelsen om sortsægthed og indhold af anden sort, jf. B, nr. 1

Bilag 6

Godkendelse til at producere større partier af græsser

I.

Ansøgning til TystofteFonden

1)

Registrerede virksomheder, der ønsker at producere større partier af græsser, jf. § 10, stk. 3, skal indsende ansøgning herom til TystofteFonden.

2)

Der skal indsendes en ansøgning pr. produktionsafdeling med angivelse af de ønskede artsgrupper og arter, jf. nr. 3.

3)

Der er to artsgrupper

a)

Festuca arundinacea , Festuca pratensis , X Festulolium , Lolium multiflorum , Lolium perenne , Lolium x hybridum og Phleum pratense

b)

Dactylis glomerata , Festuca filiformis, Festuca lemanii , Festuca ovina, Festuca rubra , Festuca trachyphylla , Poa pratensis og Poa trivialis .

For øvrige arter skal dokumentation for homogenitet under del II fremskaffes for den enkelte art.

4)

Virksomheden skal have et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan partiernes ensartethed sikres med særlig vægt på

a)

kvalitetsniveauet i de enkelte partier, når flere avlspartier eller certificerede partier blandes på basis af avlskontrol eller laboratorieanalyser, og

b)

blanding af oprensede partier.

II.

Dokumentation for homogenitet

TystofteFonden kan give en produktionsafdeling tilladelse til at producere større partier af græsser, når

1)

den registrerede virksomheds kvalitetsstyringssystem under del I, nr. 4, er godkendt,

2)

produktionsafdelingen kan dokumentere, at den kan producere homogene partier, og

3)

følgende krav er opfyldt for hver artsgruppe eller art under del I, nr. 3

a)

der er udført heterogenitetstest efter ISTA-reglerne på 6 partier.

Testen skal vise, at mindst 5 af disse partier er homogene,

b)

Partierne, der testes, skal være på mellem 10.501 kg og op til maksimalt 26.250 kg,

c)

for arter, der ikke er nævnt under del I, nr. 3, skal dokumentationen fremskaffes for hver art, og

d)

de partier, der udvælges til heterogenitetstests skal afspejle de arter, der produceres i den pågældende afdeling.

III.

Stikprøvevis heterogenitetstest

1)

Når den enkelte afdeling er godkendt til at producere større partier, jf. del II, kan afdelingen producere og markedsføre større partier, uden at lave en heterogenitetstest af hvert parti af de arter eller artsgrupper afdelingen er godkendt til.

2)

Produktionsafdelingen skal stikprøvevis heterogenitetsteste produktionen inden for hver artsgruppe eller art, jf. del I, nr. 3, efter følgende retningslinjer

a)

indenfor de første 100 større partier af græsser, skal der udover de 6 heterogenitetstest, jf. del II, nr. 3, litra a, udtages yderligere 4 partier til heterogenitetstest (4 pct. stikprøvekontrol),

b)

hvis ingen af de 4 stikprøvevis kontrollerede partier under a) er heterogene, nedsættes stikprøvekontrollen til 3 pct. for de følgende 100 partier, og til 2 pct. efterfølgende.

c)

hvis en stikprøve findes heterogen, skal stikprøvekontrollen forblive 4 pct., eller igen hæves fra 3 pct. til 4 pct., eller fra 2 pct. til 3 pct., efter hvad der er relevant.

3)

Kun en ud af seks på hinanden følgende heterogenitetstest fra partier produceret i en given afdeling må være heterogen.

Det vil sige, at en heterogen prøve skal efterfølges af mindst 5 ikke-heterogene prøver for at den registrerede virksomhed kan opretholde tilladelsen til at producere og markedsføre større partier af græsser, af den pågældende artsgruppe eller art, i den pågældende afdeling.

Produktionen af større partier kan kun genoptages, hvis dokumentation, jf. del II, fremskaffes på ny og godkendes af TystofteFonden.

Bilag 7

Mærkning

1)

Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen.

Der skal være trykt et tydeligt individuelt løbenummer på hver mærkeseddel.

Mærkesedlen skal være godkendt af TystofteFonden.

Ved mærkeseddel kombineret med plantepas foranlediger TystofteFonden, at plantepasdelen bliver godkendt af Landbrugsstyrelsen.

2)

Sække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af TystofteFonden.

Sækkene skal være forsynet med et entydigt fortrykt sækkepartinummer (evt.

ordrenummer) og et individuelt løbenummer.

3)

Der kan anvendes en leverandøretiket i de nedenfor angivne tilfælde, som enten kan være en etiket, der er forskellig fra den officielle mærkeseddel, eller være påtrykt med leverandørens angivelser på selve pakningen.

4)

Mærkeseddel, leverandøretiket og andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser.

5)

Andre kvalitetsoplysninger, herunder 1.000-kornsvægt, må ikke anføres på den officielle mærkeseddel.

I.

Mærkning af partier og pakninger, dog ikke småpakninger

Officiel mærkeseddel

A.

Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø

1)

»EU-regler og -normer«.

2)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

3)

Det officielle løbenummer.

4)

Partiets referencenummer.

5)

Forseglingsmåned og år udtrykt således: »Forseglet [måned og år]« eller måned og år for seneste officielle prøveudtagning med henblik på beslutning om certificering udtrykt således: »Prøveudtaget [måned og år]«.

6)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn.

For bederoefrø skal anføres, om det er frø af foderbede eller sukkerroe.

For rajsvingel anføres navne på arterne inden for slægten Festuca og Lolium .

7)

Sort.

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi.

For bederoefrø skal angives, om frøet er monogermt eller præcisionsfrø.

For certificeret frø af en sammensat sort skal teksten være: »Sammensat sort« og navnet på denne.

8)

Kategori.

For præ-basisfrø antal generationer forud for certificeret frø eller certificeret frø 1. generation.

9)

Avlsland.

10)

Angivet netto- eller bruttovægt.

For bederoe evt.

antal frønøgler eller frø.

11)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler.

c)

For frø af græssorter, for hvilke der ikke er foretaget undersøgelse af dyrknings- og nytteværdien til landbrug, anføres »Ikke bestemt til avl af foderplanter«.

d)

For certificeret frø af en sammensat sort af raps skal vægtprocent og sortsnavnet på de forskellige komponenter oplyses.

Det er tilstrækkeligt at oplyse navnet på den sammensatte sort, hvis sammensætningen er oplyst skriftligt til køber efter ønske og meddelt TystofteFonden.

12)

Særligt for frø af hybrider

a)

For basisfrø, hvor hybriden eller forældrekomponenten, som frøet tilhører, er optaget på sortsliste, jf. bekendtgørelse om optagelse af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste

Navnet på denne komponent med eller uden henvisning til den endelig sort, og for hybrider eller forældrekomponenter, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter, betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 7.

b)

For basisfrø i andre tilfælde

Navnet på den komponent, som basisfrøet tilhører, angivet i kode med henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig) og betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 7.

c)

For certificeret frø

Sortsnavn og betegnelsen: »Hybrid«, jf. nr. 7.

B.

Handelsfrø

1)

»EU-regler og -normer«.

2)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

3)

Det officielle løbenummer.

4)

Partiets referencenummer.

5)

Forseglingsmåned og år udtrykt således: »Forseglet [måned og år]« eller måned og år for seneste officielle prøveudtagning med henblik på beslutning om certificering udtrykt således: »Prøveudtaget [måned og år]«.

6)

Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn.

7)

»Handelsfrø« (ikke godkendt med hensyn til sorten).

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

8)

Avlsland.

9)

Angivet netto- eller bruttovægt.

10)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

C.

Tillægsmærkning om forlænget gyldighed

1)

»Dette parti er prøvetaget på ny«.

2)

Partiets referencenummer.

3)

Måned og år for seneste officielle prøveudtagning med henblik på beslutning om gyldighedsforlængelse udtrykt således: »Prøveudtaget [måned og år]«.

Oplysningerne under nr. 1-3 kan også anføres under »Andre oplysninger« på den officielle mærkeseddel, jf. del I, afsnit A, nr. 11, hvis partiet ompakkes i forbindelse med gyldighedsforlængelsen.

D.

Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket)

1)

Partiets referencenummer.

2)

Garanteret mindste spireevne.

3)

Leverandørens navn og adresse.

E.

Frøblandinger

1)

»EU-regler og -normer«.

2)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

3)

Det officielle løbenummer.

4)

Blandingens referencenummer.

5)

Forseglingsmåned og år.

6)

»Frøblanding til …« (anvendelsesformål).

7)

Arternes og sorternes vægtforhold i %.

Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og TystofteFonden.

For genetisk modificerede sorter: Sortsnavne og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

For rajsvingel anføres navne på arterne inden for slægten Festuca og Lolium .

8)

Angivet netto- eller bruttovægt.

9)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet til samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

F.

Certificeret frø af sammensatte sorter

Blandingen/frøene skal mærkes med de i afsnit A, foreskrevne angivelser, idet sortsnavnet dog erstattes af navnet på den sammensatte sort (angivelsen »sammensat sort« og dens navn) og vægtprocentsatsen af hver komponent af sorten angives;

det er tilstrækkeligt at angive den sammensatte sorts navn, hvis vægtprocentsatsen efter anmodning herom skriftligt er blevet meddelt køberen og officielt registreret.

G.

Sorter der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

1)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

2)

Det officielle løbenummer.

3)

Partiets referencenummer.

4)

Forseglingsmåned og år.

5)

Art.

6)

Sortsbetegnelse, hvorunder frøet skal markedsføres (forædlerens reference, foreslået betegnelse eller godkendt betegnelse), samt det officielle nummer på ansøgningen om opførelse af sorten på sortslisten, hvis det er relevant.

For en genetisk modificeret sort anføres: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

7)

»Sorten er endnu ikke opført på den officielle sortsliste«.

8)

»Kun til forsøg og afprøvning«.

9)

Angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal rene frø eller, hvor det er relevant, antal frønøgler.

10)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset) anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

H.

Mærkning ved OECD certificering

Al information skal anføres på engelsk eller fransk.

Andre sprog kan tilføjes ved behov.

1)

Landbrugsstyrelsen.

2)

Art (botanisk navn).

3)

Sort.

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«.

4)

Kategori.

5)

Officielt referencenummer.

6)

Angiet netto- eller bruttovægt (eller angivet antal frø).

7)

Mærkesedlens officielle løbenummer.

8)

Forseglingsmåned og år.

9)

Avlsland.

10)

Hvis frøet er ompakket og ommærket: »Resealing of…«.

11)

For ikke endeligt certificeret frø anføres: »Not finally certified seed«.

12)

For præ-basisfrø anføres antal generationer forud for 1. generation.

13)

For bederoer: En beskrivelse af frøet (monogerm, præcisions- eller naturligt frø).

II.

Ikke endeligt certificeret frø

A.

Officiel mærkeseddel

1)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark« eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet.

2)

Det eller de officielle løbenumre.

3)

Art.

Botanisk navn kan angives i forkortet form og uden autornavn.

For bederoer kan anvendes den almindelige betegnelse.

Det skal angives, om det er frø af foderbede eller sukkerroe.

4)

Sort.

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi.

5)

Kategori.

6)

Markens eller partiets referencenummer.

7)

Angivet netto- eller bruttovægt.

8)

»Ikke endeligt certificeret«.

B.

Følgedokument

1)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark« eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet.

2)

Det officielle løbenummer.

3)

Art.

Botanisk navn kan angives i forkortet form og uden autornavn.

4)

Sort.

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

5)

Kategori.

6)

Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.

7)

Markens eller partiets referencenummer.

8)

Størrelsen af det areal, avlen er produceret på.

9)

Høstet mængde og antal pakninger.

10)

For certificeret frø: Antal generationer efter basisfrø.

11)

Angivelse af, hvilke avlsnormer arten har overholdt.

12)

Foreløbigt analyseresultat, hvis det foreligger.

13)

Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 10.

III.

Småpakninger

A.

EU-småpakning (bederoe)

(Leverandøretiket eller trykt tekst på pakningen)

1)

»EU-småpakning«

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke

3)

Det officielle identifikationsnummer

4)

Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet

5)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«

6)

Gyldighedsdato

Kun ved produktion til handel her i landet.

Er gyldighedsperioden ændret, jf. § 39, stk. 6, skal dette og den nye gyldigehedsdato anføres.

7)

Art.

Det skal anføres, om det er foderbede eller sukkerroe.

8)

Sort.

Det skal anføres, hvis frøet er monogermt eller præcisionsfrø.

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

9)

»Certificeret frø«.

10)

Angivet netto- eller bruttovægt, evt.

antal frønøgler eller frø.

11)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset) anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler.

B.

EU A-småpakning (frø af foderplanter)

(Leverandøretiket eller trykt tekst på pakningen)

Blandinger af frø til andet formål end avl af foderplanter, jf. § 49, stk. 5, nr. 2, litra a

1)

»EU A-småpakning«.

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.

3)

Det officielle identifikationsnummer.

4)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

5)

Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet.

6)

Gyldighedsdato

Kun ved produktion til handel her i landet.

Er gyldighedsperioden ændret, jf. § 39, stk. 6, skal dette og den nye gyldighedsdato anføres.

7)

»Frøblanding til …« (anvendelsesformål).

8)

Angivet netto- eller bruttovægt.

9)

Arternes og sorternes vægtforhold.

Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og TystofteFonden.

For genetisk modificerede sorter: Sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

10)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider,

pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

C.

EU B-småpakning (frø af foderplanter)

a)

Basisfrø, certificeret frø og handelsfrø (rene arter), jf. § 49, stk. 5, nr. 2, litra b

1)

»EU B-småpakning«.

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.

3)

Det officielle identifikationsnummer.

4)

Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet.

5)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

6)

Gyldighedsdato

Kun ved produktion til handel her i landet.

Er gyldighedsperioden ændret, jf. § 39, stk. 6, skal dette og den nye gyldighedsdato anføres.

7)

Art.

Botanisk navn kan angives i forkortet form og uden autornavn.

For genetisk modificeret handelsfrø: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

8)

Sort, gælder ikke handelsfrø.

For genetisk modificerede sorter »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

9)

»Certificeret frø«, henholdsvis »Handelsfrø«.

10)

Netto- eller bruttovægt.

11)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

b)

Frøblandinger, jf. § 49, stk. 5, nr. 2, litra b

(Leverandøretiket eller trykt tekst på pakningen)

1)

»EU B-småpakning«.

2)

Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.

3)

Det officielle identifikationsnummer.

4)

Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet.

5)

»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.

6)

Gyldighedsdato

Kun ved produktion til handel her i landet.

Er gydldighedsperioden ændret, jf. § 39, stk. 6, skal dette og den nye gyldighedsdato anføres.

7)

»Frøblanding til …« (anvendelsesformål).

8)

Netto- eller bruttovægt.

9)

Arternes og sorternes vægtforhold i %.

For genetisk modificerede sorter: Sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles TystofteFonden og på begæring kan meddeles køberen.

10)

Andre oplysninger

a)

Såfremt frøet er kemisk behandlet (bejdset), anføres det her, jf. § 71, stk. 1.

b)

Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

IV.

Særlig mærkning

A.

Forædlermateriale

Forædlermateriale til avl af præbasisfrø skal være mærket med en officiel mærkeseddel godkendt af TystofteFonden.

B.

Forsøg m.m. (leverandøretiket)

1)

Virksomhedens navn eller identifikationsmærke.

2)

Art.

3)

Sort.

For genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).

4)

»Kun til forsøg / videnskabeligt formål / forædlingsformål«.

V.

Mærkesedlens farve og dimensioner

A.

Mærkeseddel

1)

Farve

a)

Præ-basisfrø

hvid med violet diagonalstribe

b)

Basisfrø

hvid

c)

Certificeret frø 1. generation

blå

d)

Certificeret frø 2. generation

rød

e)

Handelsfrø

brun

f)

Blandinger

grøn

g)

Sammensatte sorter

blå med grøn diagonalstribe

h)

Ikke endeligt certificeret frø

grå

i)

Forædlermateriale

rød med vandret hvid midterstribe

j)

Frø der er under afprøvning for optagelse

på sortsliste

orange

2)

Dimensioner

Mærkesedlen skal være mindst 110 x 67 mm.

B.

Leverandøretiket

Farve

a)

»EF-småpakning«

blå

b)

»EF A-småpakning«

grøn

c)

»EF B-småpakning«

Rene arter af certificeret frø 1. generation

blå

Rene arter af certificeret frø 2. generation

rød

Handelsfrø

brun

Blandinger

grøn

VI.

Frø fra en ligestillet stat

Følgedokument

Al information skal være anført på engelsk eller fransk.

Andre sprog kan tilføjes efter behov.

1)

Officielt referencenummer for det parti, som frøet er avlet på, samt navn på det land og den myndighed, der har godkendt partiet og udstedt OECD-certifikatet.

2)

Art.

3)

Sort.

For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«.

4)

Angivet netto- eller bruttovægt.

5)

Antal pakninger.

Hvis partiet skal pakkes efter antalfråø pr.pkakning, kan antal pakninger udelades.

6)

Erklæring om, at kravene til OECD-certificering var opfyldt ved markbesigtigelsen af avlsarealet med henvisning til konkrete OECD-regler.

7)

Hvis frøet er ompakket og ommærket: »Resealing of…«

8)

Underskrift eller en tilsvarende elektronisk signatur.

9)

Sted og dato.

Bilag 8

Betingelser for resultat af kontroldyrkning

Der findes ikke et standardformat til at formidle kontroldyrkningsresultater.

Som minimum skal erklæringen

-

Klart angive hvilken myndighed, der har foretaget kontroldyrkning.

-

Være udformet på dansk eller engelsk.

-

Klart angive hvilket parti, der er kontroldyrket.

-

Indeholde teksten "The sample(s) has/have been found true to type and meet(s) the EU-norms for varietal purity.

The post control has been carried out according to the OECD Rules and the guidelines for control plot testing."

-

Hvis partiet ikke opfylder kravet til sortsægthed og/eller sortsrenhed, skal det fremgå, hvor mange afvigende planter, der er registreret, samt hvor mange planter eller eventuelt m 2 , der er undersøgt.

Bilag 9

Minimum stikprøveprocenter ved kontroldyrkning af sidste generation

Arter

Minimum stikprøveprocent

I.

Foderplanter

1.

Græsser

Agrostis canina L.

Hundehvene

5

Agrostis capillaris L.

Alm. hvene

5

Agrostis gigantea Roth

Stortoppet hvene

5

Agrostis stolonifera L.

Krybhvene

5

Alopecurus pratensis L.

Engrævehale

5

Arrhenatherum elatius (L.) P.

Beauv.

ex J.

Presl & C.

Presl.

Alm. draphavre

5

Bromus catharticus Vahl

Amerikansk hejre

5

Bromus sitchensis Trin.

Alaskahejre

5

Cynodon dactylon (L.) Pers.

Bermudagræs

5

Dactylis glomerata L.

Alm. hundegræs

3

Festuca arundinacea Schreber

Strandsvingel

5

Festuca filiformis Pourr.

Finbladet svingel

5

Festuca ovina L.

Fåresvingel

5

Festuca pratensis Huds.

Engsvingel

3

Festuca rubra L.

Rød svingel

5

Festuca trachyphylla (Hack.) Krajina

Bakkesvingel

5

X Festulolium Asch.

& Graebn.

Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af en Festuca art og en Lolium art)

5

Lolium multiflorum Lam.

Italiensk rajgræs

3

Lolium multiflorum Lam.

Westerwoldisk rajgræs

5

Lolium perenne L.

Alm. rajgræs, 2n

10

Lolium perenne L.

Alm. rajgræs, 4n

3

Lolium x hybridum Hausskn

Hybridrajgræs

3

Phleum nodosum L.

Knoldrottehale

5

Phleum pratense L.

Timoté

3

Poa annua L.

Enårig rapgræs

5

Poa nemoralis L.

Lundrapgræs

5

Poa palustris L.

Stortoppet rapgræs

5

Poa pratensis L.

Engrapgræs

10

Poa trivialis L.

Alm. rapgræs

10

Trisetum flavescens (L.) P.

Beauv.

Alm. guldhavre

5

2.

Bælgplanter

Fabaceae (Leguminosae)

Ærteblomstfamilien

Biserrula pelecinus L.

Savbælg

5

Galega orientalis Lam.

Blå stregbælg

5

Hedysarum coronarium L.

Rød hanekløver

5

Lathyrus cicera L.

Kikerfladbælg

5

Lotus corniculatus L.

Alm. kællingetand

5

Lupinus albus L.

Hvid lupin

5

Lupinus angustifolius L.

Smalbladet lupin

5

Lupinus luteus L.

Gul lupin

5

Medicago doliata Carmign.

Tornet sneglebælg

5

Medicago italica (Mill.) Fiori

Disc medic (engelsk navn)

5

Medicago littoralis Rohde ex Loisel.

Kyst-sneglebælg

5

Medicago lupulina L.

Humlesneglebælg

5

Medicago murex Willd.

Kærvsneglebælg

5

Medicago polymorpha L.

Krogsneglebælg

5

Medicago rugosa Desr.

Wrinkled medic/Gama medic (engelsk navn)

5

Medicago sativa L.

Lucerne

5

Medicago scutellata (L.) Mill.

Skjoldsneglebælg

5

Medicago truncatula Gaertn.

Tøndesneglebælg

5

Medicago x varia T.

Martyn

Sandlucerne

5

Onobrychis viciifolia Scop.

Foderesparsette

5

Ornithopus compressus L.

Flad fugleklo

5

Ornithopus sativus Brot.

Liden fugleklo

5

Pisum sativum L.

Markært

3

Trifolium alexandrinum L.

Aleksandrinerkløver

5

Trifolium fragiferum L.

Jordbærkløver

5

Trifolium glanduliferum Boiss.

Glandular clover (engelsk navn)

5

Trifolium hirtum All.

Rose clover (engelsk navn)

5

Trifolium hybridum L.

Alsikekløver

5

Trifolium incarnatum L.

Blodkløver

5

Trifolium isthmocarpum Brot.

Moroccan clover (engelsk navn)

5

Trifolium michelianum Savi

Balansa clover (engelsk navn)

5

Trifolium pratense L.

Rødkløver

5

Trifolium repens L.

Hvidkløver

5

Trifolium resupinatum L.

Omvendt kløver

5

Trifolium squarrosum L.

Squarrose clover (engelsk navn)

5

Trifolium subterraneum

Jordkløver

5

Trifolium vesiculosum Savi

Pilebladkløver

5

Trigonella foenum-graecum L.

Alm. bukkehorn

5

Vicia benghalensis L.

Bengalsk vikke

5

Vicia faba L.

Hestebønne, vinterform

5

Vicia faba L.

Hestebønne, vårform

10

Vicia pannonica Crantz

Ungarsk vikke

5

Vicia sativa L.

Fodervikke

5

Vicia villosa Roth

Sandvikke

5

3.

Andre arter

Brassica napus L.

var.

napobrassica (L.) Rchb.

Kålroe

5

Brassica oleracea L.

Convar.

Acephala (D.

C.) Alef var.

medullosa Thell.

+ var.

Viridis L.

Fodermarvkål

5

Phacelia tanacetifolia Benth.

Alm. honningurt

5

Plantago lanceolata L.

Lancetvejbred

5

Raphanus sativus L.

var.

oleiformis Pers.

Olieræddike

5

II.

Bederoe

Beta vulgaris L.

var.

rapacea W.

D.

J.

Koch

Foderbede

-

Beta vulgaris L.

var.

altissima Döll .

Sukkerroe

-

III.

Olie- og Spindplanter

Brassica juncea (L.) Czern.

Sareptasennep

5

Brassica napus L.

Raps, vinterform

5

Brassica napus L.

Raps, vårform

3

Brassica nigra (L.) W.

D.

J.

Koch

Sort sennep

5

Brassica rapa L.

var.

silvestris (Lam.) Briggs

Rybs

5

Cannabis sativa L.

Hamp

5

Carum carvi L.

Kommen

5

Linum usitatissimum L.

Spindhør og oliehør, former af alm. hør

5

Papaver somniferum L.

Opiumvalmue

5

Sinapis alba L.

Gul sennep

5

Bilag 10

Handel med sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste

TystofteFonden og andre EU-landes certificeringsorganer kan tillade handel med sorter, der endnu ikke er optaget på en officiel sortsliste.

Frøet må kun blive brugt til forsøg og afprøvning af nye sorter.

Sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant skal indsende ansøgning til certificeringsmyndigheden i det land, hvor sorten er under afprøvning for at blive optaget på sortsliste.

Udsæden skal opfylde de almindelige regler for certificering.

I.

Ansøgning til TystofteFonden

1)

TystofteFonden kan, jf. § 32, tillade handel med sorter, der er under afprøvning til optagelse på den officielle danske sortsliste.

Ansøgningen for hver enkelt sort skal indsendes af sortsejeren eller sortsejerens officielle repræsentant.

Ansøgningen skal indeholde oplysning om følgende

a)

Ansøger.

b)

Vedligeholder.

c)

Sortskode (anmeldelsesnummer) for anmeldelse til afprøvning til optagelse på den danske sortsliste.

d)

Art.

e)

Sortsnavn eller forædlerbetegnelse.

f)

Hvis sorten er genetisk modificeret, skal det dokumenteres, at sorten er godkendt efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

g)

Beskrivelse af de planlagte forsøg og afprøvninger.

h)

Medlemsstater, hvor forsøg og afprøvninger gennemføres, samt planlagte mængder.

2)

Tilladelse gives udelukkende til forsøg og afprøvninger, der bliver gennemført på landbrugsvirksomheder, med det formål at skaffe oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten.

3)

Ansøgningen skal indsendes til TystofteFonden senest en måned før, handel skal finde sted.

4)

TystofteFonden kan tillade handel af hver sort op til en given mængde, som angivet i del III.

5)

Tilladelsen er gyldig for en sæson og kan forlænges for en sæson ad gangen, hvis sortsejeren eller dennes officielle repræsentant søger om det.

6)

Tilladelsen for den enkelte sort ophører, når sorten bliver optaget på den danske sortsliste, den fælles EU-sortsliste, hvis sorten bliver afvist, eller anmelderen trækker ansøgningen om optagelse på sortsliste tilbage.

7)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal underrette TystofteFonden, hvis en sort afvises eller afmeldes fra sortsafprøvningen.

8)

Udsæd af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp skal opfylde de almindelige krav til certificering af frø af 2. generation, bortset fra kravet om optagelse på sortsliste.

9)

Øvrig udsæd skal opfylde de almindelige krav til certificering af frø af 1. generation for alle arter, bortset fra kravet om optagelse på sortsliste.

II.

Øvrige krav

Rapportering

1)

Sortsejeren eller dennes officielle repræsentant skal rapportere resultaterne af de udførte forsøg og afprøvninger til TystofteFonden.

Endvidere skal følgende oplyses

a)

De mængder, der er solgt af hver sort, og

b)

hvilke lande udsæden er solgt til.

2)

Oplysningerne skal indsendes til TystofteFonden senest den 1. december efter hver sæson.

III.

Maksimale tilladte mængder for handel med sorter under afprøvning

Art/Sortsgruppe

Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg)

Fodervikke

1.400

Hestebønne

2.500

Markært

26.000

Smalbladet lupin

1.500

Græs, kløver og lign.

100

Gul sennep

120

Kommen

20

Oliehør

750

Raps

1.000

Vårraps

80

Foderbede

50

Sukkerroe

800

Bilag 11

Mærkning af miljøfrøblandinger

Mærkning af pakninger

Pakningen skal forsynes med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet tekst med følgende oplysninger

1)

Ordene: »EU-regler og normer«.

2)

Navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke.

3)

Indsamlingsmetode: direkte indsamlet eller særskilt dyrkede afgrøder.

4)

År for lukning, udtrykt således: »Partiet lukket.

.

.« (år).

5)

Oprindelsesregion.

6)

Kildeområde.

7)

Indsamlingssted.

8)

Naturtypen på indsamlingsstedet.

9)

Ordene »miljøfrøblanding af foderplantefrø beregnet til anvendelse i et område med samme naturtype som på indsamlingsstedet uden hensyn til de biotiske forhold«.

10)

Partiets referencenummer.

11)

Den procentmæssige vægt af bestanddelene som arter og i givet fald underarter 1) .

12)

Angivet netto- eller bruttovægt.

13)

Andre oplysninger

a)

Ved anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer angives her,

i)

arten af tilsætningsstoffer, samt

ii)

det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt.

b)

For blandinger af særskilt dyrkede afgrøder angives en særlig spireevne for bestanddelene af blandingen 2) .

1) Det er tilstrækkeligt at angive bestanddelene af de miljøfrøblandinger, der høstes direkte, jf. § 46

2) Det er tilstrækkeligt at angive en gennemsnitsværdi for disse krævede spireevner, hvis antallet af krævede særlige spireevner er over 5.

Bilag 12

Særligt om bevaringssorter

I.

Oversigt over maksimale mængder markfrø af bevaringssorter, der må bringes i handel

Art/sortsgruppe

Maksimalt tilladt mængde pr. sort (kg)

Maksimalt tilladt mængde pr. art (kg)

Fodervikke

10.000

20.000

Hestebønne

25.000

50.000

Markært

20.000

325.000

Smalbladet lupin

16.000

32.000

Græs, kløver og lign.

2.500

50.000

Gul sennep

800

16.000

Raps

1.500

50.000

Foderbede

2.000

6.000

Sukkerroe

2.700

54.000

II.

Lukning og mærkning af bevaringssorter

Lukning af pakning

1)

Pakningen skal være lukket med en leverandøretiket eller en forsegling.

Mærkning af pakninger

Pakningen skal forsynes med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet tekst med følgende oplysninger

1)

Ordene: »EU-regler og normer«.

2)

Navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke.

3)

år for lukning, eller, år for seneste prøvetagning med henblik på den seneste spireevneanalyse, udtrykt således: »Partiet lukket…« (år) eller »Prøve udtaget…« (år)

4)

Planteart.

5)

Sortsnavn.

6)

Ordet: »Bevaringssort«.

7)

Oprindelsesregion, samt følgende tekst: »Bevaringssort må kun forhandles i oprindelsesregionen«.

8)

Frøproduktionsregionen (kun hvis den er forskellig fra oprindelsesregion).

9)

Partiets referencenummer.

10)

Pakningens angivne netto- eller bruttovægt eller angivet antal frø.

11)

Andre oplysninger

I tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer angives her,

a)

arten af den kemiske behandling eller tilsætningsstoffet, samt

b)

det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt.