Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023
Table of Provisions (45)
Statutory Text (45 Articles)
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for
1)
Virksomheder, der efter lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab.
2)
Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.
3)
Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Gødskningsloven: Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, med senere ændringer.
2)
Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven.
3)
Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.
4)
Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces.
5)
Husdyrgødning: Følgende typer af gødning fra dyretyper, for hvilke der i denne bekendtgørelses bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor, i enhver anden form end aske
a)
Fast husdyrgødning.
b)
Flydende husdyrgødning.
c)
Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.
d)
Bundfald, der er sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.
6)
Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske.
7)
Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning.
8)
Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer.
9)
Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
10)
Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.
11)
Biogasanlæg: Et anlæg, der bl.a. ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.
12)
Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab.
13)
Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
14)
Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet.
15)
Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning.
16)
Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra bl.a. husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf.
17)
Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
18)
Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg.
19)
JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.
20)
Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt efter den 31. juli, men inden den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.
21)
Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29 som den forudgående planperiodes ultimolager.
22)
Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
23)
Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer.
Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.
§ 2.
Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 7, stk. 2, eller efter § 2, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.
Stk. 3.
Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2023.
Stk. 4.
Anmeldelse til registeret skal ske i Landbrugsstyrelsens Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 5.
Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2023.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.
§ 3.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 2.
Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.
Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 3.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af de pågældende marker, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til umiddelbar rådighed svarende til 750 m3/ha.
Stk. 4.
For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm.
Stk. 5.
Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 6-10 er overholdt
1)
Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold.
2)
Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne.
3)
Virksomheden sælger det høstede græs.
4)
Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg.
5)
Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4.
Stk. 6.
Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres.
Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.
Stk. 7.
Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf. § 13.
Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres.
Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, oversigtstabel 1.
Stk. 8.
Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2024 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder.
Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.
Stk. 9.
Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres.
Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.
Stk. 10.
Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 6-9.
Stk. 11.
Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Stk. 12.
Dokumentation påkrævet efter stk. 3 og 5-10 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
I medfør af § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, § 9, stk. 2, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4 og 5, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2
Registrering i Register for Gødningsregnskab
Kapitel 3
Kvælstofnormer
Brødhvede
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
Kapitel 4
Kvælstofkvote
Kapitel 5
Gødningsplanlægning og gødningsregnskab
Gødningsplanlægning
Gødningsregnskab
Overførsel af organisk gødning og bioaske
Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet
Kapitel 6
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen
Afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning og komposteret husdyrgødning
Kapitel 7
Beregning af forbrug af kvælstof
Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og forarbejdet afgasset biomasse
Anden organisk gødning
Kunstgødning
Kapitel 8
Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor
Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske
Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning
Kapitel 9
Ophør og overdragelse
Kapitel 10
Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning
Kapitel 11
Gødningsleverandører
Salg eller anden overdragelse af kunstgødning
Salg eller anden overdragelse af organisk gødning og bioaske
Oplysning om modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning
Kapitel 12
Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab
Kapitel 13
Afskæring af klageadgang, offentliggørelse og straf m.v.
Afskæring af klageadgang
Offentliggørelse
Straf m.v.
Kapitel 14
Ikrafttræden
§ 4.
Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt.
Stk. 2.
Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes
1)
Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2021 og 2022) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
2)
Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2023) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2024.
Stk. 3.
Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.
Stk. 4.
Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger
1)
Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.
2)
Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling.
3)
Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg.
Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter.
4)
Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura.
Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.
Stk. 5.
For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten.
Stk. 6.
For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.
Stk. 7.
Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf. § 10.
Stk. 8.
Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra 31. juli 2023 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 5.
Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i § 4.
Stk. 2.
Dokumentationskravene i § 4, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.
§ 6.
Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes.
Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17.
Stk. 2.
Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.
Stk. 4.
Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2021/2022 først bliver solgt efter den 10. september 2023, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.
Stk. 5.
Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.
Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 7.
For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind.
Stk. 8.
Den i stk. 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm for forhøjet udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra 31. juli 2023 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 7.
Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes.
Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18.
Stk. 2.
Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.
Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.
Stk. 4.
Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3.
Stk. 5.
Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.
Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.
Stk. 6.
Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.
Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.
Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. § 17.
Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 17.
Stk. 7.
Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm for forhøjet udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra 31. juli 2023 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 8.
Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2023.
Stk. 2.
Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
Stk. 3.
Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.
Stk. 4.
Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 5.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
Stk. 6.
I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning.
Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf. § 22, stk. 1.
§ 9.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof reduceres i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 3 og 4.
Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2022/2023 og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.
Stk. 2.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.
§ 10.
Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2023.
Stk. 2.
Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger
1)
Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2023.
2)
Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
3)
Markernes jordtype angivet med et JB-nr.
4)
Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.
5)
Markens forfrugt.
6)
Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.
Stk. 3.
Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2024.
Stk. 4.
Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Landbrugsstyrelsens Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.
§ 11.
Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab skal indberette deres gødningsregnskaber, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Landbrugsstyrelsen senest den 31. marts 2024.
§ 12.
Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk.
§ 13.
Afgiver virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske til andre virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal dette indberettes på en gødningskvittering i Landbrugsstyrelsens Tast selv med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet.
Stk. 2.
Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger om den afgivne gødning
1)
Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.
2)
Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.
3)
Den organiske gødnings fosforloft.
4)
Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 21, § 22, stk. 3 og 4, og § 23.
5)
Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker, ved at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3.
Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afgiver og modtager.
Stk. 4.
Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal afgiver oplyse modtager om følgende oplysninger om de enkelte typer af gødning, der er afgivet, samt angive oplysningerne i sit gødningsregnskab
1)
Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.
2)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
3)
Den organiske gødnings fosforloft.
4)
Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 21, § 22, stk. 3 og 4, og § 23.
Stk. 5.
Virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden modtager husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal skriftligt bekræfte at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 4.
Stk. 6.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 14, stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede gødning.
Stk. 7.
Dokumentation efter stk. 4-6 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 14.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret i Register for Gødningsregnskab.
Stk. 2.
I den totale mængde kvælstof i gødningsregnskabet kan, efter gødskningslovens § 21, stk. 2, fratrækkes kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, jf. § 33.
Stk. 3.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til fælles komposteringsanlæg.
Stk. 4.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 13, stk. 6.
Stk. 5.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 6.
Stk. 6.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.
Stk. 7.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 8.
Ved afsætning af kvælstof og fosfor til en virksomhed, der ikke er registeret i Register for Gødningsregnskab, via udegående dyr på arealer jf. stk. 6 og 7, skal afsætningen kunne dokumenteres i form af en græsningsaftale indeholdende oplysninger om
1)
Dyretype og antal dyr, der går på arealerne.
2)
Afgræsningsperioden.
3)
Størrelsen af afgræsningsarealet.
4)
CVR-nr. eller CPR-nr. samt navn og adresse på modtager.
Stk. 9.
Såfremt arealet, jf. stk. 6, er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor der ifølge tilsagnet alene må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne, skal dette kunne dokumenteres.
Stk. 10.
Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
Stk. 11.
Den i stk. 8 og 9 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 15.
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.
Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.
Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 16.
Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.
Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2.
Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens.
§ 17.
Ved korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.
For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Stk. 2.
Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.
Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdier for råprotein- eller fosforkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Ved anvendelse af egen avl til opfodring i egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for henholdsvis gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 4.
Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
Stk. 3.
Virksomheder, der overtager andre virksomheder, kan anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift.
Forefindes der ikke oplysninger fra den overtagne virksomhed, kan der anvendes normtal for produktion af kvælstof og fosfor for det overtagne for den pågældende planperiode samtidig med, at der i overensstemmelse med reglerne i denne bestemmelse kan anvendes type 2 korrektion på den eksisterende virksomhed.
Stk. 4.
Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt
1)
Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration.
For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes enten udelukkende standardværdier for henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel.
Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
2)
Analyse af indhold af råprotein og fosfor i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3)
Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof, gram fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.
Stk. 5.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i virksomheden.
Dokumentationen kan omfatte ydelses-, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser.
Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.
Dokumentationen for egne værdier for protein- og fosforkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.
Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra 31. juli 2023 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 6.
Dokumentationen, jf. stk. 5, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden 1. august 2021 til 15. februar 2023, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.
Ved korrektion for afvigende ydelses- og produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
§ 18.
For afgasset biomasse skal indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 15-17 og § 22, stk. 5, jf. dog stk. 2.
Biogasanlæg skal endvidere fastsætte den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om anvendelse af gødning.
Stk. 2.
Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, kan få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse.
Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen afgives, jf. stk. 3 og bilag 3.
Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 3.
Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 19.
For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.
Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.
Stk. 2.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 21, stk. 2-4.
Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om anvendelse af gødning.
Stk. 3.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 21, stk. 2-4.
Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om anvendelse af gødning.
Stk. 4.
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 14, stk. 4 og 5, dokumenteres.
Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 18, stk. 3.
Stk. 5.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 21, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
§ 20.
Fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse.
Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen afgives.
Stk. 2.
Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 21.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2
1)
Svinegylle: 80 pct.
2)
Kvæggylle: 75 pct.
3)
Fjerkrægylle: 80 pct.
4)
Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct.
5)
Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct.
6)
Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct.
7)
Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct.
8)
Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct.
Stk. 2.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og forarbejdet afgasset biomasse kan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten af den forarbejdede husdyrgødning eller forarbejdede afgassede biomasse, jf. reglerne i § 19, stk. 1.
Stk. 3.
For blandinger af gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.
Stk. 4.
For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den forudgående planperiode.
For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode.
Stk. 5.
Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-4 fraviges.
§ 22.
Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 18, stk. 3, jf. dog stk. 2.
Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.
Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2.
Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
Spildevandsslam: 50 pct.
2)
Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3)
Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4)
Grønsaft: 40 pct.
5)
Have- og parkaffald: 0 pct.
6)
Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.
7)
Forædlede organiske gødninger: 90 pct.
8)
Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-7: 40 pct.
Stk. 4.
Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 3, nr. 6, 7 og 8, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.
Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere carbon- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.
Stk. 5.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal som dokumentation have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for
1)
Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen.
2)
Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
3)
Dato for levering af gødningen.
Stk. 6.
Dokumentationen, jf. stk. 4-5, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 23.
Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.
§ 24.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2023.
Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2023 til 30. september 2023 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2023.
Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden ab lager.
Stk. 2.
Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske.
Opgørelsen foretages på baggrund af normer, de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, eller analyser af repræsentative prøver foretaget, jf. § 18, stk. 3.
Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3.
Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2023 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 4.
Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 5-7.
Stk. 5.
Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.
Stk. 6.
Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.
Stk. 7.
Stk. 4-6 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.
Stk. 8.
For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 9.
Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 4 og 5 fraviges.
§ 25.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2023.
Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2023 til 30. september 2023 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2023.
Stk. 2.
Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning.
Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3.
Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.
§ 26.
En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4.
Stk. 2.
Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 10.
Stk. 3.
En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter.
Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 4.
Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, for den samlede planperiode.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2022/2023.
§ 27.
Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden.
Gødningsregnskabet skal indberettes til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i § 11, stk. 1.
Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Stk. 2.
Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5.
Stk. 3.
Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af
1)
virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29,
2)
produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen,
3)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og
4)
mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 4.
Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og
2)
mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og
2)
mængden af forbrugt fosfor i bioaske.
Stk. 6.
Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via Leverandørregister for Gødningsleverancer, jf. § 30.
Stk. 7.
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 18, stk. 3.
§ 28.
Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
§ 29.
Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde
1)
Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2022 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2022 til 30. september 2022 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2022.
Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
2)
Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2022, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2022 til 30. september 2022 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2022.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
3)
For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.
§ 30.
Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2023 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.
Stk. 2.
Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger
1)
Modtagers CVR-nummer.
2)
Typen af kunstgødning.
3)
Den totale mængde af kunstgødning.
4)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
Stk. 3.
Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger
1)
Typen af kunstgødning.
2)
Den samlede mængde af kunstgødning, der er afsat til virksomhederne i planperioden.
3)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til virksomhederne i planperioden.
Stk. 4.
Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger
1)
Typen af kunstgødning.
2)
Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private.
3)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.
Stk. 5.
For indberetninger efter stk. 1-4 skal indberetningen indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 6.
Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt.
Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 31.
Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2023 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har afsat komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske til i planperioden, til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer
1)
Offentligt ejede virksomheder.
2)
Fælles biogasanlæg.
3)
Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.
4)
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.
5)
Fælles komposteringsanlæg.
6)
Andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske.
Stk. 2.
Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 3
1)
Modtagers CVR-nummer.
2)
Typen af gødning.
3)
Den totale mængde gødning.
4)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
5)
Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og gødningens tilknyttede fosforloft.
Stk. 3.
Ved afsætning af gødning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat.
Stk. 4.
Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab.
§ 32.
Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2023 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har modtaget husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske fra i planperioden, til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer
1)
Fælles biogasanlæg.
2)
Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.
3)
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.
4)
Fælles komposteringsanlæg.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger
1)
Hvilke registrerede virksomheder i Register for Gødningsregnskab, og hvilke ikke-registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr.
2)
Typen af gødning, der er modtaget.
3)
Den totale mængde af den gødning, der er modtaget.
4)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget.
5)
Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning, samt gødningens tilknyttede fosforloft.
§ 33.
Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.
Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2.
På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.
Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.
Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.
Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 3.
På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken.
Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning.
Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af bioaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
§ 34.
Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 35.
Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg.
§ 36.
Overtrædelse af § 3, stk. 12, § 4, stk. 8, § 6, stk. 8, § 7, stk. 7, § 10, stk. 1 og 3, §§ 11-13, § 14, stk. 11, § 17, stk. 4-6, §§ 19-22, § 24, stk. 1, 3, 4, 5, 6 og 8, § 25, § 26, stk. 2-4, § 27, stk. 1-6, og §§ 29-33 straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 37.
Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3.
§ 38.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.
Oversigt over bilag
Bilagsoversigt
Bilag 1
Kvælstof- og fosfornormer m.v.
Tabel 1
Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)
Tabel 2
Afgrødenormer for andre plantekulturer for planperioden 2020/2021-2022/2023
Tabel 3
Godkendte hvedesorter til brødhvede
Tabel 4
Maksimalt græsoptag pr. dyretype
Bilag 2
Husdyrnormer mv.
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige dyretyper
Tabel 2
Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
Tabel 3
Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Tabel 4
Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg
Tabel 5
Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ
Tabel 6
Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning
Bilag 3
Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse
Bilag 1
Kvælstof- og fosfornormer m.v.
Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)
Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for planperioderne 2020/21-2022/23.
Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi
i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Humusjord
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
Normer for fosfor
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og
10 + 12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
JB 11
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Vårsæd til modenhed 14
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
1
Vårbyg 2
0
Ja
46 (51)
141
53 (58)
137
58 (64)
159
65 (72)
144
69 (76)
150
53 (58)
112
1,5
1,5
21
2
Vårhvede 2
0
Ja
42 (46)
165
48 (53)
159
53 (58)
181
59 (65)
165
63 (69)
171
48 (53)
134
1,5
1,5
18
6
Vårhvede, brødhvede 2
0
Ja
42 (46)
168
48 (53)
164
53 (58)
187
59 (65)
172
63 (69)
179
48 (53)
139
1,7
1,7
18
3
Vårhavre
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
4
Blanding af vårsåede arter 9
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
55
Vårrug
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
8
Vårspelt
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
0
23
5
Majs modenhed
0
Ja
71
168
71
153
79
184
77
157
82
165
71
103
1,5
0
35
7
Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd 9+16
6
Ja
44
78
47
64
50
81
53
57
56
58
47
39
0,5
0
20
18
Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd 16
14
Nej
0
0
0
0
0
0
0,0
0
26
56
Vårtriticale
0
Ja
45
115
52
110
57
132
58
109
61
113
52
85
1,5
1,5
23
58
Sorghum
0
Ja
115
110
132
109
113
85
0,0
0,0
23
Vintersæd til modenhed 14
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
10
Vinterbyg 2
0
Ja
56 (62)
172
60 (66)
161
64 (70)
181
79 (87)
184
84 (92)
195
60 (66)
111
1,2
1,2
18
11
Vinterhvede 2
0
Ja
55 (61)
175
70 (77)
181
74 (81)
202
88 (97)
208
93 (102)
221
70 (77)
131
1,5
1,5
19
13
Vinterhvede, brødhvede 2
0
Ja
55 (61)
211
70 (77)
220
74 (81)
242
88 (97)
251
93 (102)
265
70 (77)
170
1,7
0,0
21
57
Vinterhavre 2
0
Ja
51 (56)
137
65 (72)
138
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
88
1,2
1,2
18
14
Vinterrug 2
0
Ja
51 (56)
138
65 (72)
139
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
89
1,2
1,2
18
15
Vinterhybridrug 2
0
Ja
62 (68)
150
77 (85)
153
77 (85)
168
88 (97)
166
93 (102)
177
77 (85)
103
1,2
1,2
22
16
Vintertriticale 2
0
Ja
49 (54)
179
61 (67)
178
61 (67)
193
69 (76)
188
74 (81)
198
61 (67)
128
1,2
1,2
20
9
Vinterspelt 2
0
Ja
51 (56)
138
65 (72)
139
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
89
1,2
1,2
18
17
Blanding af efterårssåede arter 2+9
0
Ja
51 (56)
138
65 (72)
139
64 (70)
152
77 (85)
153
81 (89)
163
65 (72)
89
1,2
1,2
18
Oliefrø og bælgsæd
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
21
Vårraps
18
Ja
19
137
22
126
24
144
25
121
26
122
22
76
1,5
0
22
22
Vinterraps
18
Ja
31
190
39
202
39
202
44
210
46
213
39
152
1,5
0
26
23
Rybs
18
Ja
19
137
22
126
24
144
25
121
26
122
22
76
1,5
0
22
24
Solsikke
18
Ja
19
185
21
170
23
185
25
160
26
160
21
120
0
0
16
25
Sojabønner
18
Nej
47
0
47
0
47
0
47
0
47
0
47
0
0
0
30
180
Gul sennep
18
Ja
20
139
22
127
25
145
25
120
26
122
22
77
1,5
0
20
182
Blanding af oliearter 9
18
Ja
137
126
144
121
122
76
0
0
22
30
Ærter
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
27
31
Hestebønner
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
32
32
Sødlupin
18
Nej
31
0
31
0
31
0
31
0
31
0
31
0
0
0
25
54
Bælgsæd blanding
18
Nej
48
0
56
0
66
0
73
0
73
0
56
0
0
0
22
35
Bælgsæd, flerårig blanding 9
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
22
36
Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 9
18
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
27
273
Lucerne til fabrik 3
115
Nej
12
0
13
0
15
0
13
0
13
0
13
0
0
0
31
277
Kløver til fabrik 3
115
Nej
12
0
14
0
17
0
12
0
16
0
14
0
0
0
37
Hør og hamp
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
40
Oliehør
18
Ja
15
101
15
86
15
101
15
76
15
76
15
36
0
0
18
41
Spindhør
18
Ja
92
63
92
48
92
63
92
38
92
38
92
48
0
0
23
42
Hamp
18
Ja
123
155
123
140
123
155
123
130
122
130
123
90
0
0
24
51
Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 9
18
Ja
137
126
144
121
122
76
0
0
22
52
Quinoa
18
Ja
114
114
114
114
114
64
0
0
25
53
Boghvede
18
Ja
114
114
114
114
114
64
0
0
25
Frøgræs
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
101
Rajgræs, alm.
18
Nej
13
170
13
170
13
170
13
170
13
170
13
120
0
0
15
102
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
18
Nej
13
200
13
200
13
200
13
200
13
200
13
150
0
0
15
103
Rajgræs, ital.
18
Nej
14
125
14
125
14
125
14
125
14
125
14
75
0
0
15
104
Rajgræs, ital., 1. år, efterårsudlagt
18
Nej
14
155
14
155
14
155
14
155
14
155
14
105
0
0
15
116
Rajgræs, hybrid
18
Nej
12
140
12
140
12
140
12
140
12
140
12
90
0
0
15
117
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
18
Nej
12
170
12
170
12
170
12
170
12
170
12
120
0
0
15
105
Timothefrø
18
Nej
4
110
4
110
4
110
4
110
4
110
4
60
0
0
15
106
Hundegræsfrø
18
Nej
10
200
10
200
10
200
10
200
10
200
10
150
0
0
15
107
Engsvingelfrø
18
Nej
8
120
8
120
8
120
8
120
8
120
8
70
0
0
15
108
Rødsvingelfrø
18
Nej
14
150
14
150
14
150
14
150
14
150
14
100
0
0
15
109
Rajsvingelfrø
18
Nej
11
160
11
160
11
160
11
160
11
160
11
110
0
0
15
118
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
18
Nej
11
190
11
190
11
190
11
190
11
190
11
140
0
0
15
110
Svingelfrø, bakke- (tidl.
stivbladet)
18
Nej
13
150
13
150
13
150
13
150
13
150
13
100
0
0
15
111
Svingelfrø, strand
18
Nej
13
200
13
200
13
200
13
200
13
200
13
150
0
0
15
112
Engrapgræsfrø (marktype)
18
Nej
10
160
10
160
10
160
10
160
10
160
10
110
0
0
15
113
Engrapgræsfrø (plænetype)
18
Nej
10
170
10
170
10
170
10
170
10
170
10
120
0
0
15
114
Rapgræs, alm.
18
Nej
8
120
8
120
8
120
8
120
8
120
8
70
0
0
15
115
Hvene, alm. og krybende
18
Nej
4
120
4
120
4
120
4
120
4
120
4
70
0
0
15
120
Kløverfrø
115
Nej
5
0
5
0
5
0
5
0
5
0
5
0
0
0
15
121
Bælgplanter, frø 9
18
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
0
15
122
Kommenfrø
18
Nej
11
132
11
132
11
132
11
132
11
132
11
82
4
0
15
123
Valmuefrø
18
Ja
5
135
8
133
9
152
9
127
9
127
8
83
4
0
15
124
Spinatfrø
18
Ja
12
148
15
160
17
169
17
169
17
169
15
110
4
0
15
125
Bederoefrø
18
Ja
21
210
21
210
21
210
21
210
21
210
21
160
0
0
15
126
Blanding af markfrø til udsæd 9
18
Nej
120
120
120
120
120
0
70
0
0
15
Kartofler
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
149
Kartofler, lægge- (certificerede)
0
Ja
320
136
346
126
371
146
371
121
371
121
346
76
0,2
0,0
35
150
Kartofler, lægge- (egen opformering)
0
Ja
320
136
346
126
371
146
371
121
371
121
346
76
0,2
0,0
35
151
Kartofler, stivelses-
0
Ja
475
206
526
202
577
227
577
202
577
202
526
152
0,2
0,0
47
152
Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)
0
Ja
330
169
407
170
432
190
432
165
432
165
407
120
0,2
0,0
37
154
Kartofler, spise- (proces, skrællet, kogte)
0
Ja
330
169
407
170
432
190
432
165
432
165
407
120
0,2
0,0
37
155
Kartofler, pulver/granules-
0
Ja
475
206
526
202
577
227
577
202
577
202
526
152
0,2
0,0
47
156
Kartofler, friteret/chips/pommes frites
0
Ja
475
206
526
202
577
227
577
202
577
202
526
152
0,2
0,0
47
Rodfruger til fabrik
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
160
Sukkerroer til fabrik
3
Ja
485
135
535
125
535
140
655
127
715
133
535
75
0,1
0,0
44
161
Cikorierødder
3
Ja
197
151
250
141
318
163
318
138
337
140
250
91
0,1
0,0
30
162
Blanding, andre industriafgrøder 9
3
Ja
120
120
120
120
120
70
0,0
0,0
30
Helsæd, vår
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
210
Vårbyg, helsæd
0
Ja
5.000
141
5.900
137
6.500
159
7.400
144
7.900
150
5.900
112
0
0
25
211
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4.600
165
5.400
159
6.000
181
6.800
165
7.300
171
5.400
134
0
0
24
212
Vårhavre, helsæd
0
Ja
5.100
115
6.000
110
6.700
132
6.800
109
7.200
113
6.000
85
0
0
26
213
Blandkorn, vårsået, helsæd 9
0
Ja
5.200
115
6.100
110
6.800
132
6.800
109
7.300
113
6.100
85
0
0
26
214
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 9+16
6
Ja
5.200
78
6.100
64
6.800
81
6.800
57
7.300
58
6.100
39
0
0
27
217
Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd 9+16
14
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
28
215
Ærtehelsæd
18
Nej
5.600
0
5.600
0
5.600
0
5.600
0
5.600
0
5.600
0
0
0
27
216
Silomajs
0
Ja
10.200
168
10.200
153
11.200
184
11.100
157
11.700
165
10.200
103
0
0
45
Helsæd, vinter
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
220
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
6.500
172
7.000
161
7.500
181
9.400
184
10.100
195
7.000
111
0
0
21
221
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6.800
175
8.600
181
9.100
202
10.900
208
11.500
221
8.600
131
0
0
26
222
Vinterrug, helsæd
0
Ja
5.400
150
7.100
153
6.900
168
8.600
166
9.100
177
7.100
103
0
0
22
223
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
5.500
179
7.000
178
7.000
193
8.100
188
8.600
198
7.000
128
0
0
21
224
Blandkorn, efterårssået helsæd 9
0
Ja
5.300
138
6.900
139
6.500
152
8.200
153
8.700
163
6.900
89
0
0
21
Korn, grønkorn
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
230
Blanding af vårkorn, grønkorn 9
0
Ja
3.000
97
3.800
93
3.800
113
4.100
93
4.100
96
3.800
68
0
0
22
701
Grønkorn af vårbyg
0
Ja
3.000
120
3.800
116
3.800
135
4.100
123
4.100
128
3.800
91
0
0
22
702
Grønkorn af vårhvede
0
Ja
3.000
140
3.800
135
3.800
154
4.100
140
4.100
145
3.800
110
0
0
22
703
Grønkorn af vårhavre
0
Ja
3.000
97
3.800
93
3.800
113
4.100
93
4.100
96
3.800
68
0
0
22
704
Grønkorn af vårrug
0
Ja
3.000
97
3.800
93
3.800
113
4.100
93
4.100
96
3.800
68
0
0
22
705
Grønkorn af vårtriticale
0
Ja
3.000
97
3.800
93
3.800
113
4.100
93
4.100
96
3.800
68
0
0
22
234
Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 9+16
0
Ja
3.000
66
3.800
54
3.800
68
4.100
49
4.100
49
3.800
29
0
0
19
235
Blanding af vinterkorn, grønkorn 9
0
Ja
4.000
117
5.100
118
5.100
130
6.200
130
6.200
139
5.100
68
0
0
23
706
Grønkorn af vinterbyg
0
Ja
4.000
146
5.100
137
5.100
154
6.200
157
6.200
166
5.100
87
0
0
23
707
Grønkorn af vinterhvede
0
Ja
4.000
148
5.100
154
5.100
172
6.200
177
6.200
188
5.100
104
0
0
23
708
Grønkorn af vinterhavre
0
Ja
4.000
117
5.100
117
5.100
129
6.200
130
6.200
138
5.100
67
0
0
23
709
Grønkorn af vinterrug
0
Ja
4.000
117
5.100
118
5.100
130
6.200
130
6.200
139
5.100
68
0
0
23
710
Grønkorn af hybridrug
0
Ja
4.000
127
5.100
130
5.100
143
6.200
141
6.200
151
5.100
80
0
0
23
711
Grønkorn af vintertriticale
0
Ja
4.000
152
5.100
152
5.100
164
6.200
160
6.200
169
5.100
102
0
0
23
Græs, permanent 4
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
250
Permanent græs, meget lavt udbytte
18
Nej
800
30
800
30
800
30
800
30
800
30
800
30
0
0
3
251
Permanent græs, lavt udbytte
18
Nej
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
0
0
8
252
Permanent græs, normalt udbytte
18
Nej
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
0
0
13
259
Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3
18
Nej
7
229
7
229
7
229
7
229
7
229
7
229
30
0
17
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver 5+16
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
13
286
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5+16
115
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
13
287
Græs til udegrise, permanent
18
Nej
63
63
63
63
63
63
0
0
25
Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
255
Permanent græs, under 50 pct. kløver/lucerne 16
115
Nej
7.200
284
7.400
287
8.700
300
7.700
290
7.700
290
7.400
287
0
0
32
256
Permanent græs, over 50 pct. kløver/lucerne 16
115
Nej
5.900
75
6.400
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6.400
75
0
0
27
257
Permanent græs, uden kløver
18
Nej
7.900
383
8.400
393
9.900
425
8.900
404
8.900
404
8.400
393
0
0
33
272
Permanent græs til fabrik 3
18
Nej
13
348
14
375
16
455
15
402
15
402
14
375
30
0
34
274
Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3
115
Nej
12
75
14
75
17
75
16
75
16
75
14
75
15
0
36
278
Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne 16
115
Nej
12
75
12
75
14
75
13
75
13
75
12
75
15
0
36
279
Permanent kløvergræs til fabrik 3+16
115
Nej
12
250
12
255
14
290
13
263
13
263
12
255
15
0
30
Græsmarksplanter, omdrift 4
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
266
Græs under 50 pct. kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 16
18
Nej
610
30
610
30
610
30
610
30
610
30
600
30
0
0
3
267
Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 16
18
Nej
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
30
0
0
6
268
Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 16
18
Nej
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
105
0
0
11
260
Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl.
(omdrift) 16
115
Nej
7.200
284
7.400
287
8.800
300
7.700
290
7.700
290
7.400
237
0
0
32
284
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl.
16
115
Nej
5.800
270
6.400
276
7.500
287
7.500
287
7.500
287
6.400
226
0
0
27
261
Kløvergræs, over 50 pct. kløver (omdrift) 16
115
Nej
5.900
75
6.400
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6.400
25
0
0
27
262
Lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 16
115
Nej
6.000
75
6.500
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6.500
25
0
0
28
263
Græs uden kløvergræs (omdrift)
18
Nej
7.900
383
8.400
393
10.000
425
8.900
404
8.900
404
8.400
343
0
0
33
269
Græs, rullegræs
0
Nej
210
210
210
210
210
160
0
0
20
270
Græs til udegrise, omdrift
115
Nej
180
180
180
180
180
130
0
0
25
264
Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift) 5+16
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
285
Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5+16
115
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
0
0
0
170
Græs til fabrik (omdrift) 3
18
Nej
13
353
14
380
16
460
15
407
15
407
14
330
30
0
41
174
Kløvergræs til fabrik 3
115
Nej
12
250
12
255
14
290
13
263
13
263
12
205
15
0
30
171
Lucerne, slæt
115
Nej
12
0
13
0
16
0
14
0
14
0
13
0
0
0
31
172
Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl.
eget foder 16
115
Nej
12
75
13
75
16
75
14
75
14
75
13
25
0
0
32
173
Kløver til slæt
115
Nej
12
0
12
0
14
0
13
0
13
0
12
0
0
0
29
236
Græs med kløver/lucerne under 50% bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 16
115
Nej
7.200
284
7.400
287
8.800
300
7.700
290
7.700
290
7.400
237
0
0
32
237
Græs med kløver/lucerne over 50% bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 16
115
Nej
5.900
75
6.400
75
7.500
75
7.500
75
7.500
75
6.400
25
0
0
27
975
Græs, slæt før vårsået afgrøde 6+12
0
Nej
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.700
58
0
0
12
Andre foderafgrøder
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
280
Fodersukkerroer
3
Ja
9.300
191
12.600
210
12.600
225
13.700
211
13.700
211
12.600
160
0
0
41
281
Kålroer
3
Ja
7.300
186
8.900
187
8.900
202
8.900
177
8.900
177
8.900
137
0
0
35
282
Fodermarvkål
3
Ja
7.300
137
7.900
130
9.000
161
9.000
136
9.000
136
7.900
80
0
0
25
283
Fodergulerødder
3
Ja
7.300
170
8.900
172
8.900
187
8.900
162
8.900
162
8.900
122
0
0
25
Udlæg og efterafgrøder 4+12
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
943
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 8+16
0
Nej
2.700
33
3.000
36
4.200
48
2.600
32
2.600
32
3.000
36
0
0
28
944
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 8+16
0
Nej
1.500
18
1.600
20
1.700
21
1.400
17
1.400
17
1.600
20
0
0
16
945
Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
8+16
0
Nej
620
7
620
7
710
8
620
7
620
7
600
7
0
0
7
946
Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 8+16
0
Nej
4
28
5
29
5
29
4
28
4
28
0
29
0
0
25
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 7
0
Nej
4.800
198
5.100
205
6.400
231
4.700
196
4.700
196
5.100
205
0
0
28
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 7
0
Nej
2.800
135
3.000
139
3.100
141
2.700
133
2.700
133
3.000
139
0
0
16
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 7
0
Nej
1.300
64
1.300
64
1.400
66
1.300
64
1.300
64
1.300
64
0
0
7
963
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 8+16
0
Nej
4.200
146
4.500
149
5.800
162
4.100
145
4.100
145
4.500
149
0
0
25
964
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 8+16
0
Nej
2.100
91
2.300
93
2.500
94
2.000
90
2.000
90
2.300
93
0
0
13
965
Kløvergræs med under 50 pct., udlæg/efterslæt efter korn o.l.
8+16
0
Nej
1.200
39
1.200
39
1.300
40
1.200
39
1.200
39
1.200
39
0
0
7
966
Græs/kløvergræs med under 50 pct., udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 3+16
0
Nej
7
258
8
291
8
291
7
258
7
258
0
291
30
0
23
968
Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 15
17/25
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Efterafgrøder, kvælstoffikserende
50
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
970
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi
i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Humusjord
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
Normer for fosfor
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og
10 + 12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
JB 11
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Grøntsager, friland 13
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
400
Asieagurker
25
Ja
135
120
135
110
120
120
0
0
30
401
Asparges
25
Nej
150
135
150
125
135
135
0
0
20
402
Bladselleri
25
Ja
215
200
215
190
200
200
0
0
40
403
Blomkål
25
Ja
255
240
255
230
240
240
0
0
40
404
Broccoli
25
Ja
215
200
215
190
200
200
0
0
40
405
Courgette, squash
25
Ja
150
135
150
125
135
135
0
0
30
406
Grønkål
50
Ja
185
170
185
160
170
170
0
0
25
407
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
400
110
0,1
0
35
408
Hvidkål
50
Ja
285
270
285
260
270
270
0
0
40
409
Kinakål
25
Ja
195
180
195
170
180
180
0
0
35
410
Knoldselleri
50
Ja
235
220
235
210
220
220
0
0
40
411
Løg
0
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
40
412
Pastinak
25
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
35
413
Rodpersille
25
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
30
415
Porre
25
Ja
225
210
225
200
210
210
0
0
35
416
Rosenkål
50
Ja
240
225
240
215
225
225
0
0
40
417
Rødbede
25
Ja
180
165
180
155
165
165
0
0
35
418
Rødkål
50
Ja
265
250
265
240
250
250
0
0
40
420
Salat (friland)
25
Ja
165
150
165
140
150
150
0
0
30
421
Savoykål, spidskål
25
Ja
265
250
265
240
250
250
0
0
40
422
Spinat
25
Ja
120
105
120
95
105
105
0
0
25
423
Sukkermajs
25
Ja
155
140
155
130
140
140
0
0
40
424
Ærter, konsum
17
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
25
429
Jordskok, konsum
25
Nej
150
150
150
150
150
150
0
0
30
450
Grøntsager, blandinger
25
Ja
265
250
265
240
250
250
0
0
30
430
Bladpersille
25
Ja
205
190
205
180
190
190
0
0
20
431
Purløg
50
Ja
300
285
300
275
285
285
0
0
20
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
25
Ja
205
190
205
180
190
190
0
0
20
434
Grøntsager, andre (friland)
25
Ja
135
120
135
110
110
120
0
0
20
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi
i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Sandblandet lerjord
Lerjord
Humusjord
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
Normer for fosfor
JB 1 + 3
JB 2 + 4 og
10 + 12 1
JB 1 - 4
JB 5 - 6
JB 7 - 9
JB 11
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
Udbytte- norm
Kvælstof- norm
kg N/hkg
kg P/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
306
Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
308
MFO-brak sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
309
Udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
310
Brak, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
319
MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
324
Blomsterbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
325
MFO-blomsterbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
327
MFO-bræmme, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
328
MFO-bræmme med blomsterblanding
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
329
MFO-bræmme, miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
334
MFO-bræmme, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
335
MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
336
MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
337
MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
338
Brak, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
339
MFO-brak, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
342
Bestøverbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
343
MFO-bestøverbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
344
Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
345
Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
271
Rekreative formål 10
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
579
Tagetes, sygdomssanerende plante
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Arealer med tilsagn under miljøordningerne 11
247
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 5
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
253
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 4
22
Nej
2.200
80
2.200
80
2.200
80
2.200
80
2.200
80
2.200
80
0
0
7
254
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 5+18
22
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
0
0
0
Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag
311
Skovrejsning på tidl.
landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
312
20-årig udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
313
20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
314
20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
316
20-årig Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
317
Vådområder med udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
318
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
322
Minivådområder, projekttilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
326
Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
361
Ikke støtteberettiget landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Noter til Bilag 1, tabel 1.
1)
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
3)
Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof).
Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv.
30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
4)
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til udnyttelse i Bilag 1, tabel 4, samt § 3, stk. 5-11, og normudbytte jf. tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11, 13 eller 15 afhængig af jordtype.
5)
Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. Bilag 1, tabel 4.
6)
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
7)
Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, tabel 4.
8)
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, tabel 4.
9)
Kan anvendes som fællesnorm jf. § 3, stk. 2.
10)
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2.
11)
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.
Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.
Vedr.
MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere skal kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
12)
Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.
13)
For afgrøder under overskriften ”Grøntsager, friland” kan kvælstofnorm og udbyttenorm for vandet sandjord (kolonne 9 og 10) anvendes for alle jordbundstyper, der vandes.
For alle andre afgrøder gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.
14)
I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein.
I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen.
Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå.
Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen.
Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor.
15)
Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.
Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.
16)
Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal.
17)
Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.
Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter dyrket i efteråret 2022 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote i planperioden 2022/2023.
18)
For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.
Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer for planperioden 2020/2021-2022/2023
Andre kulturer, kvælstof- og fosfornormer
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper kvælstofnorm
Normer for fosfor
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
Kg P/ha
1
2
3
4
5
6
Medicinplanter
440
Solhat
0
Nej
75
20
448
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
20
449
Medicinplanter, stauder
0
Nej
80
20
496
Medicinpl., vedplanter
0
Nej
80
20
Havefrø
650
Chrysanthemum Garland, frø
27
Ja
60
20
651
Dildfrø
27
Ja
90
20
652
Kinesisk kålfrø
27
Ja
140
35
653
Karsefrø
27
Ja
150
30
654
Rucolafrø
27
Ja
150
30
655
Radisefrø (inklusiv oliereæddike)
27
Ja
150
30
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
27
Ja
210
40
657
Grønkålfrø
27
Ja
160
40
658
Gulerodsfrø
27
Ja
160
30
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
27
Ja
200
40
660
Persillefrø
27
Ja
210
40
661
Kørvelfrø
27
Ja
180
30
662
Majroefrø
27
Ja
160
40
663
Pastinakfrø
27
Ja
120
30
664
Skorzonerrod/skorzonerrodfrø
27
Nej
150
40
665
Havrerodfrø
27
Ja
150
40
666
Purløgsfrø
27
Nej
120
20
667
Timianfrø
27
Nej
120
40
668
Blomsterfrø
27
Ja
60
30
Småplanteproduktion og planteskoleplanter
501
Stauder
0
Nej
300
30
502
Blomsterløg
0
Nej
300
45
503
En- og toårige planter
0
Nej
300
30
504
Solbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
505
Ribs, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
506
Stikkelsbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
507
Hindbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
25
508
Andre af slægten Vaccinium
0
Nej
100
25
509
Trækvæde
0
Nej
100
25
489
Havtorn
0
Nej
100
25
491
Storfrugtet tranebær
0
Nej
100
25
492
Tyttebær
0
Nej
100
25
493
Surbær
0
Nej
100
25
494
Japan kvæde
0
Nej
100
25
537
Valnød (almindelig)
0
Nej
100
25
538
Kastanje (ægte)
0
Nej
100
25
495
Morbær
0
Nej
100
25
540
Tomater 2+14
0
Nej
2350
500
541
Agurker 2+14
0
Nej
2100
450
542
Salat (drivhus) 2+15
0
Nej
900
150
543
Grøntsager, andre (drivhus) 2+9
0
Nej
800
140
544
Snitblomster og snitgrønt 2
0
Nej
1100
160
545
Potteplanter 2
0
Nej
950
140
547
Planteskolekulturer, stauder
0
Nej
300
60
497
Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg
0
Nej
300
60
548
Småplanter, en-årige
0
Nej
300
60
499
Lukket system 3
0
Nej
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
563
Svampe, champignon 3
0
Nej
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system
564
Containerplads 4
0
Nej
550
60
Frugt og bær
510
Melon
25
Ja
135
30
553
Centnergræskar
25
Ja
135
30
551
Moskusgræskar
25
Ja
135
30
552
Mandelgræskar
25
Ja
135
30
512
Rabarber
50
Nej
150
20
513
Jordbær 7
0
Nej
160
25
514
Solbær
0
Nej
160
30
515
Ribs
0
Nej
160
30
516
Stikkelsbær
0
Nej
100
25
517
Brombær
0
Nej
100
25
518
Hindbær
0
Nej
100
25
519
Blåbær
0
Nej
160
25
532
Anden buskfrugt 9
0
Nej
85
25
570
Humle
0
Nej
175
25
520
Surkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
521
Surkirsebær med undervækst af græs 1
0
Nej
200
30
522
Blomme uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
523
Blomme med undervækst af græs 1
0
Nej
200
30
524
Sødkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
30
525
Sødkirsebær med undervækst af græs 1
0
Nej
200
30
526
Hyld
0
Nej
200
30
527
Hassel ( Corylus maxima )
0
Nej
85
30
490
Hassel, træ ( Corylus avellana )
0
Nej
85
30
528
Æbler
0
Nej
140
30
529
Pærer
0
Nej
140
30
530
Vindrue
0
Nej
140
30
536
Spisedruer
0
Nej
140
30
533
Rønnebær
0
Nej
100
30
534
Hyben
0
Nej
100
30
535
Bærmispel
0
Nej
100
30
539
Blandet frugt
0
Nej
100
30
531
Anden træfrugt 9
0
Nej
100
30
Trækulturer
487
Skovlandbrug
0
Nej
100
0
488
Hønsegård, permanent græs 10
22
Nej
80
0
580
Anden skovdrift 11
0
Nej
0
0
575
Skovrejsning (privat) - kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
0
576
Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
0
577
Skov med biodiversitetsformål
0
Nej
0
0
578
Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
0
581
Skovdrift med fjernelse af ved 13
0
Nej
15
10
582
Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4-12
0
Nej
90
10
582
Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3
0
Nej
110
10
583
Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12
0
Nej
90
10
583
Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3
0
Nej
110
10
585
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 12
0
Nej
15
10
586
Offentlig skovrejsning 12
0
Nej
15
10
587
Skovrejsning på tidl.
landbrugsjord 12
0
Nej
15
15
588
Statslig skovrejsning 12
0
Nej
15
10
589
Bæredygtig skovdrift 12
0
Nej
0
15
590
Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 12
0
Nej
0
15
Energiafgrøder og anden særlig produktion
591
Lavskov 6
0
Nej
100
15
592
Pil 5
0
Nej
120
15
593
Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6
0
Nej
120
15
606
MFO-Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6
0
Nej
120
15
594
El 6
0
Nej
75
15
605
MFO-Lavskov 6
0
Nej
100
15
602
MFO-Pil 5
0
Nej
120
15
603
MFO-Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6
0
Nej
120
15
604
MFO-El 6
0
Nej
75
15
596
Elefantgræs
0
Nej
75
15
597
Rørgræs
0
Nej
75
15
598
Sorrel
0
Nej
150
15
599
Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6
0
Nej
120
15
Øvrige afgrøder
900
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
15
903
Lysåbne arealer i skov
0
Nej
0
0
907
Naturarealer, økologisk jordbrug
0
Nej
0
0
920
Økologisk sommerbrak
0
Nej
0
0
921
Bar jord
0
Nej
0
0
Noter til Bilag 1, tabel 2.
1)
Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden.
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.
3)
I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system.
4)
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5)
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning.
6)
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning.
7)
Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden.
9)
Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
10)
Normen kan bruges til hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.
Arealet kan tælle med som harmoniareal.
Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.
11)
Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590.
Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor.
12)
Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning.
13)
Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende.
Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet.
14)
For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.
For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder.
For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha og 2800 kg N pr. ha for agurk.
15)
Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.
For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
Bilag 1, tabel 3: Godkendte hvedesorter til brødhvede
Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden.
Vinterhvede : Heroldo, Informer, KWS Extase, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Skagen og Ure, Hymalaya, Bright, LG Initial, Hyvega.
Bilag 1, tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype
Maksimalt græsoptag pr. dyretype 1
Dyretype
Enhed
Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2
1 årsko (malkekvæg, tung race)
1 årsdyr
4.013
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
1 årsdyr
3.360
1 årsko (ammekvæg under 400 kg) 3
1 årsdyr
1.602
1 årsako (ammekvæg 400-600 kg) 3
1 årsdyr
2.228
1 årsko (ammekvæg over 600 kg) 3
1 årsdyr
2.618
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race)
1 årsdyr
259
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
1 årsdyr
2.141
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
1 årsdyr
218
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey)
1 årsdyr
1.820
Slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race
1 produceret dyr
259
Slagtekalve, 6 mdr.
– slagtning (440 kg), tung race
1 produceret dyr
208
Slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey
1 produceret dyr
218
Slagtekalv 6 mdr.
– slagt (328 kg), Jersey
1 produceret dyr
175
Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr.
1 produceret dyr
1.060
1 voksen hest, under 300 kg
1 årshest
1.129
1 voksen hest, 300 kg – mindre end 500 kg
1 årshest
1.777
1 voksen hest, 500 kg – mindre end 700 kg
1 årshest
2.377
1 voksen hest, 700 kg og derover
1 årshest
2.741
Får, 1 moderdyr med afkom
1 årsfår
711
Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
711
Kødgeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
711
Malkegeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
711
Hjorte > 15 mdr.
10 stk.
10.846
Hinder > 15 mdr.
10. stk.
9.040
Unge hjorte 3-15 mdr.
10 stk.
6.873
Unge hinder 3-15 mdr.
10 stk.
5.882
Årshind
1 stk.
923
Dådyr
1 stk.
537
Noter til Bilag 1, tabel 4.
1) Normen kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med ovenstående dyretyper.
2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof er 4.000 FE.
3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse.
Bilag 2
Husdyrnormer mv.
Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige dyretyper
Dyretype
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
1 årsko svarer til 365 foderdage.
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.
1 årsko svarer til 365 foderdage.
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.
(både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.
- kælvning*/slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
*Kælvning: 27 mdr.
for tung race og 25 mdr.
for jersey
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.
*Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.
1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr.
- slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).
1 årsso med 33,7 grise til 6,7 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.
10 sopolte til egen besætning
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som sopolte indtil 115 kg.
1 økologisk årsso med 23,4 grise til 15 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.
10 stk. producerede smågrise, 6,7-31 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges.
10 stk. producerede smågrise (økologiske), 15-31 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges.
10 stk. producerede slagtesvin, 31-115 kg
Salgsbilag i perioden.
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01).
10 stk. producerede slagtesvin (økologiske), 31-113 kg
Salgsbilag i perioden.
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01).
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag for vækstkategori 1.
Salgsbilag for vækstkategori 2.
Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger.
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden.
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden.
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag.
100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl.
10 kokke
Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning.
1000 stk. fasankyllinger, alder 0-42 dage
Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage.
100 stk. fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) -42 uger
Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage).
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.
Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg.
1 årshest svarer til 365 foderdage.
Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning
Kode dyretype
Kode staldsystem
Dyretype og staldsystem
Gødningstype
Indhold kg kvælstof (ab lager)
Indhold kg fosfor (ab lager)
1
2
3
4
1 årsko (malkekvæg, tung race)
1201
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
79,0
22,9
+ ajle
64,1
2,39
1201
02
Bindestald med riste
Gylle
157
25,3
1201
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
146
25,2
1201
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
150
25,2
1201
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
150
25,2
1201
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14
Gylle
152
25,2
1201
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
165
27,6
1201
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
103
17,2
+ gylle
58,2
10,0
1201
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
103
17,2
+ gylle
60,3
10,0
1201
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
103
17,2
+ gylle
59,9
10,0
1201
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
103
17,2
+ gylle
60,7
10,0
1 årsko (malkekvæg, Jersey) 16
1231
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
65,6
20,4
+ ajle
52,9
2,02
1231
02
Bindestald med riste
Gylle
130
22,4
1231
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
121
22,2
1231
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
125
22,2
1231
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
125
22,2
1231
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14
Gylle
126
22,2
1231
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
137
24,3
1231
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
85,2
15,0
+ gylle
48,2
8,87
1231
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
85,2
15,0
+ gylle
50,0
8,87
1231
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
85,2
15,0
+ gylle
49,6
8,87
1231
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
85,2
15,0
+ gylle
50,3
8,87
1 årsammeko (under 400 kg) 1
1241
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
14,5
3,72
+ ajle
24,9
0,479
1241
02
Bindestald med riste
Gylle
41,3
4,20
1241
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
38,8
4,16
1241
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
38,8
4,16
1241
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
39,7
4,16
1241
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
4,77
1241
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,8
4,69
1241
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
27,3
2,95
+ gylle
14,7
1,66
1241
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)
Dybstrøelse
27,3
2,95
+ gylle
15,6
1,66
1241
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
27,3
2,95
+ gylle
15,5
1,66
1 årsammeko (400-600 kg) 1
1242
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
20,6
5,40
+ ajle
36,9
0,739
1242
02
Bindestald med riste
Gylle
60,2
6,14
1242
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
56,6
6,09
1242
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
56,6
6,09
1242
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
57,9
6,09
1242
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
6,90
1242
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,4
6,79
1242
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,4
4,26
+ gylle
21,4
2,42
1242
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
39,4
4,26
+ gylle
22,8
2,42
1242
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
39,4
4,26
+ gylle
22,6
2,42
1 årsammeko (over 600 kg) 1
1243
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
22,7
6,07
+ ajle
42,8
0,926
1243
02
Bindestald med riste
Gylle
68,4
6,99
1243
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
64,4
6,94
1243
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
64,4
6,94
1243
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
65,9
6,94
1243
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
7,74
1243
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,4
7,64
1243
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
44,2
4,77
+ gylle
24,4
2,76
1243
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
44,2
4,77
+ gylle
26,0
2,76
1243
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
44,2
4,77
+ gylle
25,7
2,76
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2+3
1202
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
3,28
1202
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
3,28
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2+3
1203
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
21,1
6,09
+ ajle
24,6
0,601
1203
02
Bindestald med riste
Gylle
48,1
6,69
1203
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
43,1
6,62
1203
04
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
45,2
6,62
1203
05
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
45,2
6,62
1203
16
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14
Gylle
46,2
6,62
1203
06
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
52,6
7,49
1203
07
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
51,5
7,34
1203
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
33,1
4,71
+ gylle
17,1
2,63
1203
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
33,1
4,71
+ gylle
18,1
2,63
1203
10
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
33,1
4,71
+ gylle
17,9
2,63
1203
12
Spaltegulvbokse
Gylle
44,0
6,57
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2+3+16
1232
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
2,47
1232
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
2,47
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2+3+16
1233
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
16,3
4,59
+ ajle
18,1
0,450
1233
02
Bindestald med riste
Gylle
36,2
5,04
1233
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
32,3
4,98
1233
04
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
33,9
4,98
1233
05
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
33,9
4,98
1233
16
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14
Gylle
34,7
4,98
1233
06
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
40,1
5,72
1233
07
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,0
5,56
1233
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
25,1
3,58
+ gylle
12,8
1,98
1233
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
25,1
3,58
+ gylle
13,6
1,98
1233
10
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
25,1
3,58
+ gylle
13,5
1,98
1233
12
Spaltegulvbokse
Gylle
33,1
4,95
1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4
1204
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
12,6
1,47
1204
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
12,6
1,47
1 stk. slagtekalve, 6 mdr.
– slagtning (440 kg), tung race 2+4
1205
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
12,2
3,43
+ ajle
9,2
0,327
1205
02
Bindestald med riste
Gylle
22,7
3,76
1205
10
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,2
3,71
1205
11
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
21,2
3,71
1205
12
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
21,2
3,71
1205
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14
Gylle
21,7
3,71
1205
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
24,6
4,11
1205
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,1
4,04
1205
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
15,4
2,56
+ gylle
7,98
1,47
1205
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
15,4
2,56
+ gylle
8,46
1,47
1205
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
15,4
2,56
+ gylle
8,37
1,47
1205
09
Spaltegulvbokse
Gylle
20,6
3,67
1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2+5
1234
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
9,23
1,12
1234
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
9,23
1,12
1 stk. slagtekalv 6 mdr.
– slagt (328 kg), Jersey 2+5
1235
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
9,62
2,66
+ ajle
7,15
0,254
1235
02
Bindestald med riste
Gylle
17,8
2,91
1235
13
Sengestald med fast gulv
Gylle
15,8
2,87
1235
14
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
16,6
2,87
1235
15
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
16,6
2,87
1235
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14
Gylle
16,9
2,87
1235
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,2
3,18
1235
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
18,8
3,12
1235
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
12,0
1,97
+ gylle
6,26
1,14
1235
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
12,0
1,97
+ gylle
6,63
1,14
1235
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
12,0
1,97
+ gylle
6,56
1,14
1235
09
Spaltegulvbokse
Gylle
16,1
2,84
1 årsso m.
33,7 grise til 6,7 kg 6+17
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 6+17
1501
01
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
14,6
3,25
1501
08
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
4,27
2,17
+ ajle
7,37
1,11
1501
04
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
4,53
1,23
+ gylle
9,57
2,18
1501
05
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
4,53
1,23
+ gylle
9,34
2,18
1501
06
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,3
3,66
1501
07
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
14,5
3,27
Bidrag fra farestald 6
1502
01
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,28
1,39
1502
02
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
5,62
1,39
1502
05
Friland 8
Anden husdyrgødning
7,95
1,58
10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9+12
1511
01
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
3,81
1,03
1511
03
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
3,53
1,03
1511
04
Fast gulv
Fast gødning
1,47
0,868
+ ajle
0,96
0,173
1511
05
Dybstrøelse
Dybstrøelse
2,58
1,10
10 producerede slagtesvin, 31 – 115 kg 7+9+13
1512
07
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
24,5
4,67
1512
08
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
23,9
4,67
1512
03
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
23,1
4,65
1512
04
Fast gulv
Fast gødning
9,00
4,06
+ ajle
8,59
0,668
1512
05
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
9,18
2,53
+ gylle
11,8
2,32
1512
06
Dybstrøelse
Dybstrøelse
18,4
5,05
10 producerede sopolte, 31 – 115 kg 19
1508
08
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
23,9
4,67
1 årsso, økologisk inkl.
23,4 smågrise til 15 kg 15
Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 15
1513
01
Dybstrøelse hele arealet inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
4,32
1,31
Gylle
8,32
2,25
1513
02
Løbe/drægtighed, udendørs
Anden husdyrgødning
14,3
3,35
1513
03
Delvis spaltegulv inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
12,6
3,38
Bidrag fra faremarken 15
1514
01
Faremark, inkl.
smågrise
Anden husdyrgødning
14,3
3,35
10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12
1515
01
Udendørs
Anden husdyrgødning
5,09
1,04
1515
02
Dybstrøelse hele arealet inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
1,20
0,379
Gylle
3,01
0,700
1515
03
Delvis spaltegulv inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
4,27
1,06
10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 9+13
1516
01
Udendørs
Anden husdyrgødning
39,6
8,03
1516
02
Delvis spaltegulv inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
29,1
8,08
1516
03
Dybstrøelse hele arealet inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
8,74
2,82
Gylle
20,0
5,38
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 18
3230 (3205)
01
Tilvækstkategori 1, produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,75 kg)
Dybstrøelse
22,1
6,23
3232 (3201)
01
Tilvækstkategori 1, produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,94 kg)
Dybstrøelse
26,1
7,30
3235 (3202)
01
Tilvækstkategori 1, produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,23 kg)
Dybstrøelse
33,9
8,48
3240 (3203)
01
Tilvækstkategori 1, produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,71 kg)
Dybstrøelse
44,8
12,6
3245 (3204)
01
Tilvækstkategori 1, produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,20 kg)
Dybstrøelse
59,5
16,4
3260
(3270)
01
Tilvækstkategori 2, produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning 1,71 kg)
Dybstrøelse
32,0
8,04
3261
(3271)
01
Tilvækstkategori 2, produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning 2,01 kg)
Dybstrøelse
41,2
10,3
3262
(3272)
01
Tilvækstkategori 2, produktionstid 50 dage (levende vægt ved slagtning 2,30 kg)
Dybstrøelse
50,9
12,2
3281
01
Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagtning 2,15 kg)
Dybstrøelse
72,2
25,2
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
3301
01
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
31,8
12,7
3302
01
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
57,8
23,2
3500
01
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
4,43
3400
01
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
16,2
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10
3101
01
Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
15,4
5,57
+ fast gødning
24,4
11,1
3101
02
Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
46,1
16,7
3101
03
Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
10,3
3,71
+ fast gødning
42,6
13,0
3101
04
Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
10,3
3,71
+ gylle
42,6
13,0
3102
01
Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd
Dybstrøelse
11,7
4,29
+ fast gødning
47,8
14,9
3102
02
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme
Dybstrøelse
17,4
6,42
+ fast gødning
27,3
12,8
3102
03
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
11,7
4,29
+ gylle
47,8
14,9
3103
01
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
16,4
5,97
+ fast gødning
26,3
12,1
3103
02
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
12,4
4,53
+ fast gødning
44,2
13,6
3103
03
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
12,4
4,53
+ gylle
50,9
13,6
3104
02
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
51,5
16,4
3104
03
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
59,4
16,4
3290 (3105)
01
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
30,5
23,2
Hønniker, 100 stk. produceret
3111
05
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
Fast gødning
5,48
2,48
3111
06
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
Dybstrøelse
6,99
2,49
3295 (3112)
01
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
5,68
2,82
Heste
1101
01
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
4,63
1102
01
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
7,05
1103
01
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
9,05
1104
01
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
11,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
1300
01
Får
Dybstrøelse
14,6
3,13
1401
01
Mohairgeder
Dybstrøelse
15,7
2,98
1402
01
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
2,46
1403
01
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
3,18
Kode dyretype
Kode staldsystem
Dyretype og staldsystem
Indhold kg kvælstof (ab lager)
Indhold kg fosfor (ab lager)
1
2
3
Andre dyretyper 11
Kg N
Kg P
4701
01
Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr
37,7
12,2
4702
01
Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr
76,9
24,8
4703
01
Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr
90,9
29,3
4704
01
Struds, æglægning, 10 stk. opdræt
111
55,3
4705
01
Struds, voksen, hun, 10 årsdyr
125
94,7
4706
01
Struds, voksen, han, 10 årsdyr
143
108
4707
01
Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr
12,6
4,10
4708
01
Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr
263
84,9
4709
01
Emu, voksen, 10 årsdyr
45,5
34,4
4802
01
Kanin, angora, 10 stk.
13,3
2,50
4802
01
Kanin, hobby, 10 stk.
6,70
1,20
4401
01
Fasan, æglæggende høner i perioden 1.3 - 20.6, inkl.
10 kokke, 100 stk.
17,9
4,78
4402
01
Fasankyllinger, alder 0-6 uger, 1000 stk.
34,0
8,60
4403
01
Fasanopdræt inkl.
10 kokke, alder 7-42 uger, 100 stk.
23,6
8,64
4501
01
Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.
44,4
18,8
4502
01
Agerhøns, opdræt, 1000 stk.
13,3
6,60
4201
01
Vagtel, avlsdyr, 100 stk.
22,2
9,40
4202
01
Vagtel, opdræt, 1000 stk.
6,70
3,30
2401
01
Hjorte > 15 mdr., 10 stk.
222
47,7
2102
01
Hinder > 15 mdr., 10 stk.
185
39,7
2103
01
Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.
141
30,2
2104
01
Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.
121
25,9
2105
01
Årshind, 1 stk.
18,9
4,00
2106
01
Dådyr, 1 stk.
11,0
2,40
2101
01
Chinchilla, 100 stk.
75,5
13,8
Noter til Bilag 2, tabel 2.
1)
For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.
/ slagtekalve 6 mdr.
til slagtning, tung race.
For ammekøer < 400 kg med mindst 75 pct. genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.
2)
Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.
Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.
til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.
Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.
3)
1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4)
For avlstyre af tung race op til 440 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr.
og slagtekalve 6 mdr.
til slagtning.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.
til 440 kg.
Dyretypekode for tungere avlstyre er 1206, og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.
til slagtning.
5)
For avlstyre af Jersey op til 328 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6mdr.
og slagtekalve, 6 mdr.
til slagtning.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.
til 328 kg.
Dyretypekode for tungere avlstyre er 1236, og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.
-slagtning.
6)
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe-/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe-/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.
Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe-/drægtighedsstalden og i farestalden.
Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe-/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7)
Sælger du sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 115 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8)
Ved normtallene for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe-/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9)
Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning Til Slagtning”.
FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes.
Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være mindre end 20 kg.
10)
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.
Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.
Antal foderdage kan dog også beregnes vha.
følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.
11)
For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr.
Gødningens indhold af kvælstof of fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier.
12)
For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise.
Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport.
13)
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.
Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14)
Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.
Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.
Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.
Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15)
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken.
Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken.
Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken.
16)
Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes med den gennemsnitlige andel af jersey i produktionen, som opgjort i kvægdatabasen.
Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.
17)
100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem.
100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem.
18)
Produktionstid beregnes som tiden fra klækning til slagtning.
Slagtekyllinger, der har en gennemsnitlig daglig tilvækst på 43, 45, 47, 53 og 55 gram pr. dag eller mere ved en produktionstid på henholdsvis 30, 32, 35, 40, 45 og 50 dage, tilhører vækstkategori 1.
Slagtekyllinger med en lavere gennemsnitlig daglig tilvækst tilhører vækstkategori 2.
Ved mellemliggende produktionstider findes den gennemsnitlige daglige tilvækst ved interpolation mellem den gennemsnitlige daglige tilvækst ved de to nærmest liggende produktionstider.
Den gennemsnitlige daglige tilvækst beregnes som: (levende vægt ved slagtning minus vægt af daggammel kylling) divideret med slagtealderen.
19)
Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning.
Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 pct. fast gulv.
Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer.
Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 7.
Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.
Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Der er to typer af korrektionsformler.
Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau.
Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne.
Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere.
Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se Bilag 2, tabel 6) Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler.
For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2.
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk.
Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.
Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser.
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.
Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31.
Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.
Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (bilag 2, tabel 2).
For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.
Standardværdier for gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof for kvæg (Bilag 2, tabel 4) og pr. FEs for svin og pr. kg foder for fjerkræ (Bilag 2, tabel 5) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning.
Bilag 2, tabel 5 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin.
Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE so til drægtige søer
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.507 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,51 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 161
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 25,1
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.056 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,63 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 133
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,2
Ammekøer (under 400 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14
Ammekøer (400-600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06
Ammekøer (over 600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62 )/ 26,73
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17) / 2,96
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96) / 20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63) / 2,22
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
Type 1 *)
*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.
Ved en kælvningsalder over 27 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,57
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
Type 1 *)
*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.
Ved en kælvningsalder over 25 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40) / 4,95
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race)
Type 1 *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey)
Type 1 *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99
1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg
Type 1 *)
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.
Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1.234
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67
1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg
Type 1 *)
*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.
Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 23,5 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so )
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,64 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so )
Økologiske søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 28,53
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 6,70
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (11,23 +0,2867 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 404
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,77 + 0,0242 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 103
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,404
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,103
Økologiske smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,3352 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 509
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,067 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 104
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,509
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,104
Slagtesvin og FRATS
Type 1 *)
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (11,23 + 0,2867 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 2701
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,77 + 0,0242 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 465,0
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Type 2 *)
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,70
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,465.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Sopolte
Type 1*)
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (11,23 + 0,2867 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 2701
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,77 + 0,0242 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 465,0
*) Afgangsvægten er standardvægten for slagetesvin på 115 kg
Økologiske slagtesvin og FRATS
Type 1
1*)
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,3352 x (afgangsvægt + indgangsvægt) /2)) / 3.957
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,067 x (afgangsvægt + indgangsvægt) /2)) / 803
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Type 2
2*)
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,957
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,803
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
Slagtefjerkræ
Type 1
Vækstkategori 1: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,75 og 3,20 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab lager i den givne kategori)
Vækstkategori 2: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 40 og 50 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,71 og 2,30 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof- eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof- eller fosforproduktionen ab lager i den givne kategori)
Slagtekyllinger
Produktionstid
Kvælstof for vækstkategori 1
Ved alder større end 30 dage og mindre end 32 dage (N-prod.
ved 30 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 30 dage) x 0,089)
Ved alder større end 32 dage og mindre end 35 dage (N-prod.
ved 32 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 32 dage) x 0,101)
Ved alder større end 35 dage og mindre end 40 dage (N-prod.
ved 35 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 35 dage) x 0,065)
Ved alder større end 40 dage og mindre end 45 dage (N-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 40 dage) x 0,066)
Ved alder større end 45 dage (N-prod.
ved 45 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 45 dage) x 0,066)
Produktionstid
Kvælstof for vækstkategori 2
Ved alder større end 40 dage og mindre end 45 dage (N-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 40 dage) x 0,058)
Ved alder større end 45 dage og mindre end 50 dage (N-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 45 dage) x 0,047)
Ved alder større end 50 dage (N-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 50 dage) * 0,047)
Produktionsvægt
Kvælstof for vækstkategori 1
Levende vægt ved slagtning større end 1,75 kg og mindre end 1,94 (N-prod.
ved 1,75 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 1,75 kg) x 0,936)
Levende vægt ved slagtning større end 1,94 kg og mindre end 2,23 (N-prod.
ved 1,94 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 1,94 kg) x 1,044)
Levende vægt ved slagtning større end 2,23 kg og mindre end 2,71 (N-prod.
ved 2,23 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,23 kg) x 0,673)
Levende vægt ved slagtning større end 2,71 kg og mindre end 3,20 (N-prod.
ved 2,71 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,71 kg) x 0,672)
Levende vægt ved slagtning større end 3,20 kg (N-prod.
ved 3,20 kg ganges med
(1 + (slagtevægt ny – 3,20 kg) x 0,672)
Produktionsvægt
Kvælstof for vækstkategori 2
Levende vægt ved slagtning større end 1,71 kg og mindre end 2,01 (N-prod.
ved 1,71 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 1,71 kg) x 0,963)
Levende vægt ved slagtning større end 2,01 kg og mindre end 2,30 (N-prod.
ved 2,01 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,01 kg) x 0,818)
Levende vægt ved slagtning større end 2,30 kg (N-prod.
ved 2,30 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,30 kg) x 0,818)
Produktionstid
Fosfor for vækstkategori 1
Ved alder større end 30 dage og mindre end 32 dage (P-prod.
ved 30 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 30 dage) x 0,086)
Ved alder større end 32 dage og mindre end 35 dage (P-prod.
ved 32 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 32) x 0,054)
Ved alder større end 35 dage og mindre end 40 dage (P-prod.
ved 35 dg.
ganges med)
(1+ (slagtealder ny – 35) x 0,098)
Ved alder større end 40 dage og mindre end 45 dage (P-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1+ (slagtealder ny – 40) x 0,060)
Ved alder større end 45 dage (P-prod.
ved 45 dg.
ganges med)
(1+ (slagtealder ny – 45) x 0,060)
Produktionstid
Fosfor for vækstkategori 2
Ved alder større end 40 dage og mindre end 45 dage (P-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 40 dage) x 0,056)
Ved alder større end 45 dage og mindre end 50 dage (P-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 45 dage) x 0,038)
Ved alder større end 50 dage (P-prod.
ved 40 dg.
ganges med)
(1 + (slagtealder ny – 50 dage) x 0,038)
Produktionsvægt
Fosfor for vækstkategori 1
Levende vægt ved slagtning større end 1,75 kg og mindre end 1,94 (P-prod.
ved 1,75 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 1,75 kg) x 0,907)
Levende vægt ved slagtning større end 1,94 kg og mindre end 2,23 (P-prod.
ved 1,94 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 1,94 kg) x 0,559)
Levende vægt ved slagtning større end 2,23 kg og mindre end 2,71 (P-prod.
ved 2,23 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,23 kg) x 1,022)
Levende vægt ved slagtning større end 2,71 kg og mindre end 3,20 (P-prod.
ved 2,71 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,71 kg) x 0,612)
Levende vægt ved slagtning større end 3,20 kg (P-prod.
ved 3,20 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 3,20 kg) x 0,612)
Produktionsvægt
Fosfor for vækstkategori 2
Levende vægt ved slagtning større end 1,71 kg og mindre end 2,01 (P-prod.
ved 1,71 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 1,71 kg) x 0,931)
Levende vægt ved slagtning større end 2,01 kg og mindre end 2,30 (P-prod.
ved 2,01 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,01 kg) x 0,659)
Levende vægt ved slagtning større end 2,30 kg (P-prod.
ved 2,30 kg ganges med)
(1 + (slagtevægt ny – 2,30 kg) x 0,659)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 28,9
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 34,0
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,028)) x 1000 kyllinger / 44,3
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 58,6
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 78,0
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 41,8
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 53,9
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, 50 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 66,6
1000 slagtekyllinger, øko., 63 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 108
100 kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1
100 kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8
100 ænder
((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3.
100 gæs
((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 6,21.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 7,28.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0038)) x 1000 kyllinger / 8,46.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 12,6.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 16,9.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 8,02.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 10,3.
1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, 50 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 12,2.
1000 slagtekyllinger, øko., 63 dage
((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 27,8.
100 kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7
100 kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2
100 ænder
((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29.
100 gæs
((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0.
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
100 fritgående høns
((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 79,6.
100 økologiske høns
((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 89,2.
100 skrabehøns
((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 77,0.
100 burhøns
((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 67,3.
100 HPR-høner
((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9.
100 hønniker, kons.
((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,8.
100 hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.
formlerne
100 fritgående høns
((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 18,5
100 økologiske høns
((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 21,3
100 skrabehøns
((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 18,1
100 burhøns
((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,4
100 HPR-høner
((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2
100 hønniker, kons.
((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 2,48
100 hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81
Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS)
KORN
OLIEFRØ
Byg, crimpet (65% TS)
107
3.4
Bomuldsfrø
234
9.8
Vårbyg
104
3.4
Rapsfrø, 00
188
7.6
Vinterbyg
109
3.2
Sojabønner
403
6.0
Havre
109
3.4
Sojabønner, toasted
403
5.8
Rug
89
2.9
Hørfrø
227
5.7
Hvede
111
3.1
Solsikkefrø
214
5.8
Majs, fint formalet
94
3.2
Vegetabilsk fedt (fedtmix)
0
0.0
Triticale
118
3.6
Hørfrøskrå
398
8.8
Milo
98
3.3
Rapsskråfoder, 4% fedt
387
12.9
Majs, knækket
94
3.2
Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm
344
11.1
Kornblanding, byg/hvede 50/50
109
3.3
Rapskagefoder, 13% fedt
331
10.9
Hvede-/kornbærme, tørret
347
8.1
Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset
301
10.1
Majsbærme, lys "golden"
294
8.4
Palmekage
171
6.5
Majsbærme mørk
291
8.4
Sojaskråfoder
487
7.6
Havre, afskallet
135
4.6
Sojaskråfoder, afskallet
526
7.5
Havreskaller
26
1.7
Sojakage
467
7.0
Havreskalmel (klid)
47
1.7
Sojaskaller
123
1.6
Hvedestrømel
195
11.9
Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet
526
7.1
Hvedeklid
180
11.9
Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet
495
7.1
Hvedeglutenfoder
172
9.9
Soypass
503
6.1
Majskim
161
17.4
Solsikkeskråfoder delv.
afskallet 30 % NDF
389
12.7
Majsglutenfoder
260
10.4
Solsikkeskråfoder delv.
afskallet 25 % NDF
408
12.7
Majsgluten 60%
682
5.5
Solsikkekagefoder delv.
afskallet
335
11.2
Majsstivelse
5
1.6
Hørfrøkagefoder
331
8.7
Majsfodermel
106
5.6
Hampefrø
258
11.5
Majsstivelse
5
0
Palmeskrå
180
6.4
Mask, frisk
215
7.2
Hampefrøkage
346
-
Kornbærme, frisk
320
8.1
Rapsolie
0
0.0
Maltspirer
301
8.0
Sojamelasse (sojaskråekstrakt)
100
0.8
Mask, ensileret
215
7.2
Solsikkekagefoder, uafskallet
265
9.3
Rug, NaOH ludet, 75% TS
86
2.8
Sojaolie
0
0.0
Hvede, NaOH ludet, 75% TS
107
3.0
BÆLGPLANTEFRØ
Hvede, NaOH ludet, 65% TS
107
3.0
Lupin, gul
419
4.7
Byg, NaOH ludet, 75% TS
101
3.2
Lupin, smalbladet
349
5.8
Majs, crimpet
94
3.2
Ærter
239
4.6
Byg, 1,5% urea, 80% TS
155
3.3
Hestebønner
287
6.1
Rug, 1,5% urea, 80% TS
137
2.9
Hestebønner, toasted
287
6.1
Hvede, 1,5% urea, 80% TS
159
3.0
Lupin, smalbladet toasted
349
6.0
Hvedegluten
843
1.7
Hestebønner, lidt varmebehandling
287
6.1
Hestebønner, crimpede
287
6.0
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS )
RODFRUGTER
Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver
210
4.0
Foderroer, 16,5% TS
74
1.7
Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver
250
4.0
Foderroer, 18% TS
74
1.7
Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver
240
4.0
Foderroer, 20% TS
74
1.7
Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver
220
4.0
Sukkerroer
59
1.7
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
235
3.8
Gulerødder
101
3.1
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
240
4.3
Roepiller, umelasseret
96
1.0
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
255
4.3
Roepiller, letmelasseret
93
.
7
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
225
3.8
Roepiller, melasseret
97
0.8
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
230
4.3
Roemelasse
130
0.4
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
245
4.3
Roepiller mel.
Danisco kosetter
110
0.8
Varigt enggræs
200
4.0
HP-Pulp, ensilage
94
0.8
Græs, 6-8 cm
220
3.4
Kartoffelpulp
98
1.9
Græs, 12-15 cm
210
3.4
Vinasse
354
7.7
Græs, 20-25 cm
190
3.4
Roetop, frisk, 20% aske
164
2.7
GRÆS OG BÆLGPLANTER
Roetop, samensileret
180
2.7
Italiensk rajgræs, forår, tidlig
250
4.3
Kartofler
92
2.1
Italiensk rajgræs, forår, midt
210
4.3
Kartoffelproteinkoncentrat
820
4.3
Italiensk rajgræs, forår, sen
180
4.3
Roer + top, samensileret
95
1.9
Italiensk rajgræs, efter helsæd
170
4.3
Foderroer, samensileret
74
1.7
Italiensk rajgræs, efter korn
185
4.3
ANDRE FRØ OG FRUGTER
Lucerne, beg.
blomst
217
2.8
Citruskvas
74
1.3
Lucerne, i blomst
184
2.8
Pektinaffald
71
0.7
Lucerne, e.
blomst
159
2.8
AFGRÆSNING
Hvidkløver, frisk
268
3.1
Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver
230
4.0
Rødkløver, frisk
225
3.0
Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver
220
4.0
1. slæt kløvergræs, frisk
145
3.1
Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver
200
4.0
2. slæt kløvergræs, frisk
159
3.5
Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver
240
4.0
3. slæt kløvergræs, frisk
169
3.8
Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver
230
4.0
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS )
HELSÆD
4. slæt kløvergræsensilage
188
4.2
Hestebønner, frisk
190
4.7
5. slæt kløvergræsensilage
203
4.3
Smalbladet lupin, frisk
178
2.6
6. slæt kløvergræsensilage
223
4.3
Grønbyg før skrid., frisk
156
3.7
Græs + ærteensilage
163
3.1
Byghelsæd, frisk
102
2.9
Kløvergræs + majs, ensilage
119
2.9
Havrehelsæd, frisk
105
3.5
1. slæt græsensilage
141
3.4
Majshelsæd, frisk
100
3.0
2. slæt græsensilage
150
3.6
Grønrug, frisk
143
3.9
3. slæt græsensilage
160
3.8
Ærtehelsæd, frisk
148
3.3
4. slæt græsensilage
180
4.1
Fodermarvkål, frisk
124
3.8
5. slæt græsensilage
197
4.5
Grønært, frisk
189
3.4
Græspulp, ensilage
178
3.6
Grøn vinterhvede, frisk
150
2.6
1. slæt lucerneensilage
178
3.4
Kolbemajs, frisk
82
2.5
2. slæt lucerneensilage
183
3.4
GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE
3. slæt lucerneensilage
196
3.4
Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver
157
3.2
4. slæt lucerneensilage
221
3.4
Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver
158
3.0
HELSÆDSENSILAGE
Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver
155
3.1
Fodermarvkål, ensilage
121
2.5
Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver
158
3.7
Kolbemajs, ensilage
78
2.5
Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver
155
3.7
Rapsensilage
111
3.5
Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver
156
3.6
Hestebønne, ensilage
170
4.7
Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver
182
4.2
Smalbladet lupin, ensilage
156
3.4
Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver
168
4.2
Havre + ærte + vikke, ensilage
117
3.4
Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver
162
4.2
Grønbygensilage
140
3.0
Forårsudl.
Italiensk rajgræs, ensilage
153
3.1
Byghelsæd, ensilage, høj FK
100
2.7
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
164
3.1
Byghelsæd, ensilage, middel FK
97
2.6
Efterafgrøde, korn, ensilage
156
3.1
Byghelsæd, ensilage, lav FK
101
3.1
Hundegræs, ensilage
126
3.5
Vinterbyghelsæd, ensilage
101
2.7
Varigt enggræs, ensilage
129
3.3
Havrehelsæd, ensilage
113
2.5
Græsensilage, høj FK
155
3.6
Hvedeært, ensilage
120
2.9
Græsensilage, middel FK
156
3.6
Hvedehelsæd, ensilage, høj FK
105
3.0
Græsensilage, lav FK
152
3.5
Hvedehelsæd, ensilage, middel FK
96
3.0
Græsensilage, meget lav FK
142
3.2
Hvedehelsæd, ensilage, lav FK
93
3.0
Lucerneensilage, høj FK
181
3.4
Bygært, ensilage, 20% ærter
103
2.7
Lucerneensilage, lav FK
189
3.4
Bygært, ensilage, 40% ærter
122
2.6
Hvidkløver beg.
blomst, ensilage
270
4.1
Bygært, ensilage, 60% ærter
148
3.0
Rødkløver beg.
blomst, ensilage
225
3.0
Majsensilage, høj FK
74
2.0
1. slæt kløvergræsensilage
142
3.3
Majsensilage, middel FK
72
2.0
2. slæt kløvergræsensilage
152
3.5
Majsensilage, lav FK
75
2.0
3. slæt kløvergræsensilage
166
3.8
Triticalehelsæd, ensilage
105
2.5
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS )
HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT)
Grønhø, lucerne
170
3.3
Grønrug, ensilage
122
3.9
Grønpiller, Ekstra
180
4.1
Grønbygært, ensilage, 40% ærter
137
3.2
Grønpiller, Plus
180
3.8
Grønbygært, ensilage, 70% ærter
174
3.1
Grønpiller, Standard
170
3.7
Grønært, ensilage
152
2.5
Lucernepiller, Ekstra
200
3.7
Ærtehelsæd, ensilage
151
3.1
Lucernepiller, Standard
170
3.7
Hvede-græs, ensilage
130
3.2
ANDRE PLANTER
Majs + roer, ensilage
79
2.0
Rørmelasse
55
0.7
Ensileret ribbehøstet byg
92
3.1
MÆLKEPRODUKTER
Ensileret ribbehøstet rug
101
3.4
Skummetmælkspulver
369
10.2
Ensileret ribbehøstet hvede
104
3.0
Sødmælk, stor race
265
7.2
Ensileret ribbehøstet havre
105
3.5
Sødmælk, jersey
258
7.2
Ensileret ribbehøstet ærter
221
4.2
Syrnet råmælk
390
16.0
HØ OG HALM
Valle
130
7.9
Vårbyghalm
51
0.9
Laktose pulver
0
0.0
Byghalm, NH 3 -beh.
1) , høj FK
83
0.8
Mælkeerstatning, 60% skummetmælk
253
8.0
Rapshalm
33
1.0
Mælkeerstatning, vallebaseret
189
8.0
Lucernehø, wrap
173
3.0
DIVERSE PRODUKTER
Kløverhø, høj FK
132
2.9
Mættet fedt, frie fedtsyrer
0
0
Kløverhø, lav FK, wrap
106
2.9
Mættet fedt, triglycerid
0
0
Græshø, wrap
104
2.4
Forsæbet fedt (PFAD)
0
0
Byghalm, NaOH-beh.
45
0.8
Byghalm, NH 3 -beh.
1) , lav FK
69
0.8
Havrehalm, NH 3 -beh.
1)
80
1.4
Hvedehalm, NH 3 -beh.
1)
80
0.8
Rughalm, NH 3 -beh.
1)
80
0.8
Vinterbyghalm
40
0.8
Havrehalm
37
1.4
Hvedehalm
33
0.9
Rughalm
38
1.0
Ærtehalm
68
2.0
Hvidkløverhalm
145
2.0
Rajgræshalm
67
1.1
Rødsvingelhalm
35
1.1
GRØNPILLER OG GRØNHØ
Grønhø, Ekstra
180
4.1
Grønhø, Plus
180
3.8
Grønhø, Standard
170
3.7
Data fra NorFor´s fodermiddeltabel (www.norfor.info).
Data hentet 22/04-2022.
1)
Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Bilag 2, tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ
Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ
Fodermidler
Gram råprotein pr. kg
Gram fosfor
pr. kg
FE sv pr. kg
FE so pr. kg
Vårbyg 2019
93
2,9
1,05
1,05
Vårbyg 2020
88
2,9
1,10
1,09
Vårbyg 2021
87
2,8
1,06
1,06
Vinterbyg 2019
97
2,8
1,01
1,02
Vinterbyg 2020
91
2,7
1,02
1,03
Vinterbyg 2021
93
2,8
1,04
1,04
Hvede 2019
95
2,6
1,15
1,13
Hvede 2020
96
2,6
1,18
1,16
Hvede 2021
99
2,7
1,15
1,13
Rug 2019
79
2,4
1,09
1,08
Rug 2020
76
2,6
1,14
1,13
Rug 2021
80
2,6
1,10
1,09
Havre 2019
97
2,9
0,85
0,88
Havre 2020
91
2,8
0,89
0,91
Havre 2021
95
3,0
0,87
0,89
Triticale 2019
103
3,0
1,12
1,11
Triticale 2020
100
2,9
1,14
1,12
Triticale 2021
105
3,0
1,14
1,12
Majs flerårigt gennemsnit
77
2,7
1,22
1,20
Majs vådkonserveret
52
1,9
0,82
0,81
Rapsfrø DL
179
7,0
2,07
2,05
Rapsskråfoder
344
10,6
0,74
0,80
Rapskagefoder
294
10,5
0,92
0,98
Sojaskråfoder, toastet
427
6,7
0,88
0,91
Sojaskråfoder, afskallet, toastet
458
6,3
0,94
0,96
Sojaprotein HP 300
559
7,7
0,98
1,00
Sojaprotein, Vilosoy
520
7,1
0,98
1,00
Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof
350
11,2
0,65
0,72
Solsikkeskage, 19 % træstof
327
8,5
0,94
0,99
Ærter
204
3,9
1,01
1,02
Valle 1.
Højt proteinindhold i TS (3,4% TS)
5,5
0,24
0,04
0,04
Valle 2.
Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS)
4,4
0,28
0,05
0,04
Valle 3.
Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS)
1,8
0,39
0,06
0,06
Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS)
6,1
0,52
0,16
0,16
Fiskemel, standard
695
21,0
1,15
1,11
Fiskemel, LT
717
22,2
1,19
1,15
Svinefedt
0
0
3,82
3,66
Sojaolie og rapsolie
0
0
4,04
3,88
Palmeolie
0
0
3,81
3,66
PFAD
0
0
3,77
3,62
Gærfløde, sprit
109
1,3
0,22
0,24
Gærfløde, øl
43
1,3
0,11
0,12
Hestebønner, gns.
af 4 år (2012, 2014, 2015 og 2016)
245
4,5
0,85
0,88
1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).
Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning
Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug.
Kvæg
Tørstof kg
Råprotein
g pr. kg tørstof
Fosfor
g pr. kg tørstof
Mælke-
ydelse *
Mælke-
protein pct.
Tilvækst
kg
1 årsko uden opdræt, malkekvæg
Tung race
8.480
166
4,28
11.163 kg
produceret
(11.507 kg EKM)
3,57
Jersey
6.847
170
4,49
7.652 kg produceret
(10.056 kg EKM)
4,32
FE
Råprotein
g pr. FE
Fosfor
g pr. FE
1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)**
Tung race
1047 (1138 kg tørstof)
199
(183 g pr. kg tørstof)
4,90
(4,51 g pr. kg tørstof)
Jersey
785
(854 kg tørstof)
199
(183 g pr. kg tørstof)
4,90
(4,51 g pr. kg tørstof)
1 årsopdræt (6 mdr.
- kælvning (27/25 mdr.), køer og stude)**
Tung race
2094
(2610 kg tørstof)
172
(138 g pr. kg tørstof)
4,04
(3,24 g pr. kg tørstof)
Jersey
1571
(1957 kg tørstof)
172
(138 g pr. kg tørstof)
4,04
(3,24 g pr. kg tørstof)
Vægt, kg
Tilvækst i kg
Ind
Slut
Slagtekalve (0 - 6 mdr.)
Tung race
665
(665 kg tørstof)
169
(169 g pr. kg tørstof)
4,40
(4,40 g pr. kg tørstof)
40
230
190
Jersey
470
(470 kg tørstof)
169
(169 g pr. kg tørstof)
4,40
(4,40 g pr. kg tørstof)
25
152
127
Slagtekalve 230 - 440 kg
152 - 328 kg
Tung race
1234
(1234 kg tørstof)
145
(145 g pr. kg tørstof)
4,20
(4,20 g pr. kg tørstof)
230
440
210
Jersey
979
(979 kg tørstof)
145
(145 g pr. kg tørstof)
4,20
(4,20 g pr. kg tørstof)
152
328
176
1 årsammeko (uden opdræt), <400 kg
1525
207
3,60
1 årsammeko (uden opdræt), 400-600 kg
2207
207
3,60
1 årsammeko (uden opdræt), 600 kg<
2502
207
3,60
*EKM = energikorrigeret mælk ** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)
Svin
Tilvækst
kg
FE* pr. kg tilvækst
FE* pr. årsso
Råprotein
g pr. FE
Fosfor
g pr. FE
Afgangsvægt
kg
1 årsso på stald inkl.
33,7 grise til 6,7 kg
1507
129,9
4,36
1 økologisk årsso, inkl.
23,4 grise til 15 kg**
1843
136,8
5,0
1 smågris, 6,7 – 31 kg
24,3
1,80
163,3
5,07
31
1 økologisk smågris 15 – 31 kg
16
2,11
182,0
5,7
31
1 Slagtesvin, 31-115 kg
84
2,64
146,2
4,18
115
1 økologisk slagtesvin, 31-113 kg
82
2,94
165,5
5,2
113
* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.
** Inkl.
foder til smågrisene inden fravænning.
Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark) og smågrisefoder (inden fravænning).
Slagtefjerkræ
Foder pr. prod.
dyr
kg
Råprotein g pr. kg foder
Fosfor g pr. kg foder
Tilvækst pr. dyr
Kg
Slagtekyllinger, vækstkategori 1, 30 dage
2,44
204
5,2
1,75
Slagtekyllinger, vækstkategori 1, 32 dage
2,78
203
5,2
1,94
Slagtekyllinger, vækstkategori 1, 35 dage
3,32
201
5,1
2,23
Slagtekyllinger, vækstkategori 1, 40 dage
4,31
199
5,0
2,71
Slagtekyllinger, vækstkategori 1, 45 dage
5,39
198
5,0
3,20
Slagtekyllinger, vækstkategori 2, 40 dage
2,87
199
5,0
1,71
Slagtekyllinger, vækstkategori 2, 45 dage
3,54
198
5,0
2,01
Slagtekyllinger, vækstkategori 2, 50 dage
4,23
197
4,9
2,30
Økologiske slagtekyllinger, 63 dage
5,46
195
6,4
2,15
Kalkuner, tunge hunner 112 dage
24,3
196
7,9
9,7
Kalkuner, tunge hanner 147 dage
50,7
176
7,1
19,1
Ænder, 52 dage
9,75
168
6,5
3,7
Gæs, 91 dage
28,0
160
7,0
6,5
Høns og hønniker
Foder *
kg
Råprotein
g.
pr. kg.
foder
Fosfor g pr. kg foder
Æg prod.
*
kg
Tilvækst*
kg
Fritgående
43,9
166
5,2
19,5
0,60
Økologiske
44,0
178
5,8
19,0
060
Skrabehøns
43,2
166
5,2
19,9
0,60
Burhøns
40,0
164
5,2
19,9
0,57
Rugeæg (HPR-høner)**
58,4
129
4,7
14,0
2,21
Hønniker, konsum
5,76
157
5,8
1,29
Hønniker, HPR (rugeæg)
6,06
148
6,8
1,95
* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike
**Inkl.
0,09 hane pr. årshøne
Bilag 3
Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse
1)
Prøver af afgasset biomasse skal analyseres minimum 12 gange i planperioden.
Minimum 1 repræsentativ prøve skal analyseres hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes.
2)
Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold.
Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring.
3)
Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse.
4)
Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned.
5)
Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra
a.
rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller
b.
rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller
c.
direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger.
6)
Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l.
Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse.
7)
Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.