Legislator Case Law & Legislation
B20220112805 DK

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse i maritime uddannelser og videregående kunstneriske uddannelser

29 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (29)

Statutory Text (29 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse i maritime uddannelser og videregående kunstneriske uddannelser

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 1.

Ved numerisk bedømmelse af en eksamenspræstation anvendes karakterskala (7-trins-skalaen), jf. bilag 1.

Stk. 2.

Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2.

Stk. 3.

Bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« kan anvendes efter reglerne i eksamensbekendtgørelserne eller bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse.

Stk. 4.

Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«.

Stk. 5.

Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser ved de maritime ungdomsuddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 2.

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

I medfør af § 12, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019 og § 10, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 43 og 72, og § 2, nr. 4 og 14, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Kapitel 1

7-trins-skalaen m.v.

Kapitel 2

Bedømmelse m.v.

Kapitel 3

Beståkrav m.v.

Kapitel 4

Eksamensbeviser

Kapitel 5

Krav til studieordningen

Kapitel 6

Dispensation

Kapitel 7

Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 3.

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 4.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med en del mangler.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 5.

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med adskillige væsentlige mangler.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 6.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 7.

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 8.

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 9.

Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning).

Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 10.

Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål for faget, fag- eller uddannelseselementet, som er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, studieordningen m.v.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. §§ 2-8, for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 11.

Medvirker en eksaminator og en censor ved bedømmelsen, gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2.

Er eksaminator og censor ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter.

Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen.

Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers nærmeste lavere karakter.

Stk. 3.

Er eksaminator og censor ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 12.

Medvirker flere eksaminatorer eller flere censorer ved bedømmelsen, gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2.

Er eksaminatorerne og censorerne ikke enige om karakteren, giver eksaminatorgruppen og censorgruppen hver en karakter.

Hvis der ikke er enighed inden for eksaminatorgruppen eller censorgruppen om karakteren, giver hver eksaminator eller censor en karakter.

Hver gruppes karakter er gennemsnittet af de afgivne karakterer inden for gruppen afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen.

Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Den endelige karakter for prøven er gennemsnittet af eksaminatorgruppens og censorgruppens karakterer.

Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censorgruppen har givet den højeste karakter, og ellers nærmeste lavere karakter.

Stk. 3.

Er eksaminatorerne og censorerne ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, er bedømmelsen »Bestået«, hvis mindst halvdelen af bedømmerne, heraf mindst en censor, giver denne bedømmelse.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 13.

Det kan fastsættes i studieordningen, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer (delprøver).

I så fald er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen.

Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 2.

Det kan fastsættes i studieordningen, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes.

I så fald er karakteren summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen.

Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 14.

Når en prøve er påbegyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve, jf. eksamensbekendtgørelserne.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 15.

En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen »Bestået«.

En bestået prøve kan ikke tages om, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve, jf. § 13, være mindst 02.

Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller -3 ikke tages om, jf. dog stk. 3.

Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Det kan fastsættes i studieordningen, at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

Stk. 4.

Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 16.

Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit.

I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding.

Stk. 2.

Det kan fastsættes i studieordningen, at en prøve med karakteren 00 eller -3 ikke kan tages om, hvis prøven er bestået efter regler fastsat efter stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Det kan fastsættes i studieordningen, at der ved en eller flere prøver, der bestås på et samlet karaktergennemsnit, jf. stk. 1, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

Stk. 4.

Det kan fastsættes i studieordningen, at de enkelte karakterer, der indgår i et samlet karaktergennemsnit, jf. stk. 1, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnittet.

I så fald er gennemsnittet summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 17.

Det fastsættes i studieordningen, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat.

Stk. 2.

Det kan fastsættes i studieordningen, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient.

Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal.

Ved beregningen indgår ikke fag, fag- eller uddannelseselementer, hvor der er anvendt bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået«.

Stk. 3.

Det kan fastsættes i studieordningen, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten.

I så fald er gennemsnitskvotienten summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 18.

En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten, jf. § 17, stk. 2 og 3, er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med »Bestået« eller »Ikke bestået«, er bestået.

Hvis der er fastsat særlige beståkrav i studieordningen efter §§ 15 eller 16, skal de tillige være opfyldt.

Hvis der ikke beregnes en gennemsnitskvotient, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået, jf. §§ 15 og 16.

Stk. 2.

Det kan fastsættes i studieordningen, at der ved en eller flere prøver, som indgår i gennemsnitskvotienten, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 19.

På eksamensbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Udsteder uddannelsesinstitutionen dokumentation for beståede dele af uddannelsen til studerende, som forlader uddannelsen uden at have gennemført den, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 20.

I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsættes følgende

1)

Præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve, jf. § 10, stk. 2.

2)

Eventuelle regler om delprøver, jf. § 13.

3)

Eventuelle regler om, at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, jf. § 15, stk. 3.

4)

Eventuelle regler om, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin, jf. § 15, stk. 4.

5)

Eventuelle regler om, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit, jf. § 16, stk. 1-4.

6)

Hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat, jf. § 17, stk. 1.

7)

Eventuelle regler om, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. § 17, stk. 2 og 3.

8)

Eventuelle regler om, at der ved en eller flere prøver, som indgår i gennemsnitskvotienten, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, jf. § 18, stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 21.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2.

Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsen fraviges som et led i forsøg.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 22.

Uddannelsesinstitutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2.

Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse.

Klageren skal have lejlighed til at kommentere uddannelsesinstitutionens udtalelse inden for en frist af mindst en uge.

Uddannelsesinstitutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Stk. 3.

Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

§ 24.

For studerende, som har karakterer givet efter 13-skalaen, og som ikke har gennemført og bestået deres uddannelse finder stk. 2-4 anvendelse.

Stk. 2.

På eksamens-, prøve- eller afgangsbeviser udstedt den 1. september 2007 eller senere konverteres karakterer givet efter 13-skalaen til karakterer efter 7-trins-skalaen.

En eventuel gennemsnitskvotient, jf. § 17, stk. 2 og 3, skal i så fald beregnes på basis af karaktererne efter 7-trins-skalaen.

For konverterede karakterer skal karakteren efter 13-skalaen tillige fremgå af beviset.

Stk. 3.

En delkarakter, som er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen, hvis en eller flere delkarakterer er givet efter 7-trins-skalaen, sådan at den samlede karakter gives efter 7-trins-skalaen.

Stk. 4.

Konvertering sker efter oversættelsesskala i bilag 3.

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

Bilag 1

7-trinsskala

12

For den fremragende præstation

10

For den fortrinlige præstation

7

For den gode præstation

4

For den jævne præstation

02

For den tilstrækkelige præstation

00

For den utilstrækkelige præstation

-3

For den ringe præstation

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

Bilag 2

7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen og engelsk beskrivelse af karaktererne i 7-trins-skalaen

7-trins-

skalaen

ECTS-skalaen

Engelsk beskrivelse af de enkelte karakterer i 7-trins-skalaen

12

A

For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses

10

B

For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses

7

C

For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses

4

D

For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses

02

E

For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance

00

Fx

For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance

-3

F

For a performance which is unacceptable in all aspects

BEK H#LOKDOK04 2022 1128 Valid

Bilag 3

Oversættelsesskala

13-skalaen

13

11

10

9

8

7

6

5

03

00

7-trins-

skalaen

12

12

10

7

7

4

02

00

00

-3

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →