Legislator Case Law & Legislation
B20220105805 DK

Bekendtgørelse om porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

Bekendtgørelse om porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS)

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på opdrættede grise, herunder vildsvin samt enhver krydsning heraf, som defineret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«).

Stk. 2.

Denne bekendtgørelse supplerer

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (“dyresundhedsloven”), og

2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/686 af 17. december 2019 om supplerende regler til dyresundhedsloven for så vidt angår godkendelse af avlsmaterialevirksomheder og krav til sporbarhed og dyresundhed i forbindelse med flytning inden for Unionen af avlsmateriale af visse opdrættede landdyr.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 2.

Definitionerne i de i § 1 nævnte forordninger finder anvendelse i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Desuden forstås i denne bekendtgørelse ved

1)

Besætning: Dyr eller avlsmateriale på en virksomhed, hvor dyret eller dyrene eller avlsmaterialet tilhører samme operatør og dyreart og anvendes til samme formål.

2)

CHR-nummer: Et unikt registreringsnummer en virksomhed er tildelt i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

3)

Vækstdyr: Små- og slagtegrise.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

I medfør af § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1 og 3, § 33, § 34, stk. 1, § 53, stk. 1, 2. pkt., § 64, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Anvendelsesområde og definitioner

Mistænkte og smittede besætninger

Offentligt tilsyn på sædopsamlingsstationer

Afholdelse af udgifter

Straf og ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 3.

Operatøren af en besætning med grise skal ved viden eller mistanke om, at PRRS forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 4.

Modtager en dyrlæge anmeldelse om forekomst af eller mistanke om PRRS, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af PRRS, skal dyrlægen hurtigst muligt foretage en klinisk undersøgelse af dyr i besætningen med henblik på at konstatere, om nogle dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen.

Stk. 2.

Hvis mistanken i henhold til stk. 1, ikke kan afvises, skal dyrlægen hurtigst muligt indsende fornødent materiale til undersøgelse for PRRS-virus på det nationale referencelaboratorium, og straks anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen.

Stk. 3.

Ved fornødent materiale, jf. stk. 2, forstås døde fostre, døde eller aflivede nyfødte grise, næsesvaberprøver eller ustabiliserede blodprøver fra sygdomsramte dyr.

Stk. 4.

Stationsdyrlæger og dyrlæger tilknyttet karantænefaciliteter til en sædopsamlingsstation skal uanset resultatet af den kliniske undersøgelse af besætningen, jf. stk. 1, straks underrette Fødevarestyrelsen, hvis der er dyr, som reagerer positivt på test for infektion med PRRS udført i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/686.

Stk. 5.

For sædopsamlingsstationer og karantænefaciliteter til sædopsamlingsstationer, der pålægges offentligt tilsyn i henhold til § 7, skal dyrlægen udtage og indsende fornødent materiale, jf. stk. 2, i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens anvisninger.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 5.

Alle besætninger med grise på et CHR-nummer skal anses for smittet med PRRS, når der inden for de sidste 8 uger er påvist

1)

PRRS-virus i materiale fra dyr i en eller flere af besætningerne, eller

2)

antistof mod PRRS-virus i dødfødte fostre eller levendefødte grise før optagelse af kolostrum i en eller flere af besætningerne.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 6.

Fødevarestyrelsen offentliggør lister over besætninger, som anses for at være smittet med PRRS, jf. § 5.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 7.

Når der på sædopsamlingsstationer, hvorfra avlsmateriale flyttes til en anden EU-medlemsstat, og karantænefaciliteter til sådanne sædopsamlingsstationer er mistanke om eller konstateret smitte med PRRS, pålægges virksomheden offentligt tilsyn, som kan omfatte

1)

Forbud mod at flytte avlsmateriale.

2)

Forbud mod til- og fraførsel af grise uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

3)

Påbud om udtagning og test af prøver fra grise og af avlsmateriale.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 8.

Udgifterne ved undersøgelse af det i § 4 nævnte materiale afholdes af Fødevarestyrelsen.

Alle andre udgifter i medfør af denne bekendtgørelse er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 9.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 3, § 4, stk. 1, 2, 4 eller 5, eller

2)

undlader at efterkomme påbud og forbud udstedt i medfør af § 7.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med fortsæt elle grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2022 1058 Historic

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1386 af 12. december 2019 om Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS) ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →