Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) foretages følgende ændringer
1.
I § 11 indsættes efter »eller lignende«: », jf. dog § 15«.
2.
I § 15 ændres »om den uddannelsessøgende fortsat« til: »om den uddannelsessøgende uanset § 11 fortsat«.
3.
I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »en gymnasial uddannelse«: »eller en udenlandsk uddannelse, som er sammenlignelig med en dansk gymnasial uddannelse«.
4.
§ 30, stk. 3, nr. 2, affattes således
2)
antallet af rater eller klip, der i en tidligere uddannelse er tildelt og udbetalt som ekstra uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14 eller § 19, stk. 3 og 4, i forbindelse med samme fødsel eller adoption.
5.
I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Overførsel af de indtil 3 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14, stk. 2, kan alene ske i en periode på op til 18 måneder fra det tidspunkt, hvor fødslen eller adoptionen finder sted.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6.
I § 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
Stk. 4.
Den tidligst tildelte ekstra uddannelsesstøtte udbetales først.
Dog udbetales eventuel ekstra uddannelsesstøtte, der er overført, jf. SU-lovens § 14, stk. 2, og § 19, stk. 4, forud herfor.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7.
I § 33, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »har fået«: »eller kan få«.
8.
I § 70, stk. 5, 1. pkt., affattes således
Er uddannelsen udbudt i et andet land, end hvor den gradsudstedende institution hører hjemme, og er uddannelsen ikke offentligt anerkendt i studielandet, skal uddannelsesudbuddet være kvalitetssikret af en kvalitetssikringsinstitution, der er internationalt anerkendt.
9.
Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-7, finder anvendelse for ansøgning om ekstra uddannelsesstøtte, der er modtaget den 1. august 2022 eller senere.
Reglerne i § 23 og § 28 i bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 finder anvendelse for ansøgning om ekstra uddannelsesstøtte, der er modtaget før den 1. august 2022.
Bilag 1
»Bilag 1
Undervisning, uddannelser og supplering, der giver ret til statens uddannelsesstøtte uden for klippekortet
1.
Folkeskoleniveau
-
Almen voksenuddannelse
-
Forberedende voksenundervisning sammen med almen voksenuddannelse
-
Enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau
-
Folkeskole
-
Friskoler og private grundskoler
-
Adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der i medfør af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser udbydes som heltidsundervisning
2.
Gymnasiale uddannelser
-
Uddannelsen til almen studentereksamen (stx) (herunder den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen)
-
Uddannelsen til hf-eksamen (hf)
-
Uddannelsen til merkantil studentereksamen (hhx)
-
Uddannelsen til teknisk studentereksamen (htx)
-
Eux-forløb
-
International Baccalaureate
-
European Baccalaureate
-
Gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og undervisning som tompladskursist på enkelte fag fra sammenhængende uddannelsesforløb til htx, hhx eller stx
3.
Andre ungdomsuddannelser
-
Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
-
Erhvervsuddannelsens grundforløb og hovedforløbet til byggemontagetekniker og webudvikler, trin 3 og 4 i landbrugsuddannelsen, samt hovedforløb, der gennemføres uden uddannelsesaftale i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 1 i lov om erhvervsuddannelser
-
Fodterapeutuddannelsen
-
Forberedelseskursus for visse udlændinge
-
Uddannelsen til politikadet
-
Sergentuddannelsen
-
Grundlæggende maritim uddannelse
-
Skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskeskipper af 3. grad)
-
Vildtforvalteruddannelsen
-
Færgenavigatøruddannelsen
4.
Gymnasial supplering
-
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)
-
Enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelsen, de maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom
-
Supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del
-
Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF)"«