Legislator Case Law & Legislation
B20220073205 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2022 732 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

BEK Æ#LOKDOK05 2022 732 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 2498 af 10. december 2021 om forsøg på beskæftigelsesområdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 408 af 30. marts 2022, foretages følgende ændring

1.

Efter § 12 a indsættes før overskriften før § 13

Forsøg med mere fleksibilitet ved behandling i rehabiliteringsteamet i Sønderborg Kommune

§ 12 b.

Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Sønderborg Kommune gennemfører forsøg, hvor kommunen kan forelægge en sag for rehabiliteringsteamet uden at rekvirere en attest med praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, hvis de øvrige helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen.

Stk. 2.

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 44, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., for så vidt angår kravet om, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Stk. 3.

Forsøgsperioden løber fra den 1. februar 2020 til den 31. december 2021 og fra den 1. juni 2022 til og med den 31. december 2022.

Forsøg med videosamtaler i Solrød Kommune

§ 12 c.

Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Solrød Kommune gennemfører forsøg, hvor der kan benyttes videosamtaler i de første 6 måneder i kontaktforløbet for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5 og 7-9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er en betingelse, at første samtale afholdes ved personligt fremmøde på jobcenteret.

Personen har ret til, at samtalerne afholdes ved personligt fremmøde, hvis pågældende anmoder om det.

Stk. 2.

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 31 a, stk. 1 og stk. 4, og § 121, stk. 1, 4. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Forsøgsperioden løber fra den 1. november 2018 til den 31. december 2021 og fra den 1. juni 2022 til og med den 31. december 2022.

§ 12 d.

Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Solrød Kommune gennemfører forsøg, hvor der kan benyttes videosamtaler i de første 6 måneder i sygedagpengeopfølgningen efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.

Det er en betingelse, at første samtale afholdes ved personligt fremmøde på jobcenteret.

Personen har ret til, at samtalerne afholdes ved personligt fremmøde, hvis pågældende anmoder om det.

Stk. 2.

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 13 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om sygedagpenge.

Stk. 3.

Forsøgsperioden løber fra den 1. november 2018 til den 31. december 2021 og fra den 1. juni 2022 til og med den 31. december 2022.

BEK Æ#LOKDOK05 2022 732 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2022.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →