Legislator Case Law & Legislation
B20220052005 DK

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 1.

Erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker har som overordnet formål, at elever og lærlinge gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder

1)

Planlægning, programmering og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på datastyrede bearbejdningsmaskiner.

2)

Anvendelse af CAD/CAM-systemer til udarbejdelse af CNC-programmer.

3)

Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation.

4)

Udarbejdelse af produkt- og kvalitetsdokumentation.

Stk. 2.

Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som lærlingen har valgt.

Stk. 3.

Uddannelsen indeholder trin 1, CNC-assistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 4.

Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med specialet CNC-tekniker, trin 2, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 2.

Uddannelsen varer fra 2 år til 3 år, jf. dog stk. 3.

Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet.

Stk. 2.

For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, CNC-assistent, 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst en skoleperiode.

Hovedforløbet på uddannelsens speciale varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst en skoleperiode.

Stk. 3.

For elever eller lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, CNC-assistent, 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger.

Hovedforløbet på uddannelsens speciale, CNC-tekniker (trin 2), varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser

Formål og opdeling

Varighed

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

Kompetencer i hovedforløbet

Godskrivning

Afsluttende prøve

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 3.

For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-5.

Stk. 2.

Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynder niveau

1)

Eleven eller lærlingen kan anvende de gældende sikkerhedsmæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, og udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.

2)

Eleven eller lærlingen kan udføre rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler.

3)

Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, samt udføre justering og vedligeholdelse af måleværktøjer.

4)

Eleven eller lærlingen kan udføre beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter til arbejde med ISO-programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering.

5)

Eleven eller lærlingen kan udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele.

Stk. 3.

Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau

1)

Eleven eller lærlingen kan fremstille arbejdstegninger, materialelister og emnetegninger, udarbejdet i 2D, 3D og isometriske, ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer, målsætning og isometrisk tegning, samt forklare geometriske karakteristika udført på 2D arbejdstegninger.

2)

Eleven eller lærlingen kan, i samarbejde med andre, på internettet opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur og publikationer med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed.

3)

Eleven eller lærlingen kan ved hjælp af korrekt valgt data for spåntagende bearbejdning, planlægge, fremstille, optimere og udføre produktion af enkle maskin- og værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle maskiner.

4)

Eleven eller lærlingen kan i overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin- og værktøjsdele, udarbejde en operationsbeskrivelse, produktionsplanlægning, materialeliste eller anden dokumentation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele ved hjælp af IT.

Stk. 4.

Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter

1)

Dansk på E-niveau, bestået.

2)

Engelsk på F-niveau, bestået.

3)

Matematik på E-niveau, bestået.

Stk. 5.

Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende

1)

Kompetencer svarende til "Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.

2)

Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 4.

Hovedforløbet har følgende kompetencemål

1)

Lærlingen kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer.

2)

Lærlingen kan arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer.

3)

Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder og kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen.

4)

Lærlingen kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling.

5)

Lærlingen kan planlægge, programmere og udføre produktionsforløb på CNC-styrede bearbejdningsmaskiner.

6)

Lærlingen kan fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af CAD-anlæg.

7)

Lærlingen kan udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende tolerancer og øvrige specifikationer.

8)

Lærlingen kan udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på CNC bearbejdningsmaskiner.

9)

Lærlingen kan anvende CAD/CAM-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser.

10)

Lærlingen kan anvende CAM-software til generering af CNC-koder.

11)

Lærlingen kan foretage optimalt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver.

12)

Lærlingen kan udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver.

Stk. 2.

Kompetencemålene nr. 1-7, jf. stk. 1, gælder for alle lærlinge i hovedforløbet.

Stk. 3.

Kompetencemålene nr. 8-12, jf. stk. 1, gælder for specialet.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 5.

Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1.

Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 6.

Som en del af sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve.

Den afsluttende prøve er en praktisk opgave.

Opgaven stilles af skolen og bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen.

Prøven skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med trin 1.

Stk. 2.

Som en del af sidste skoleperiode i uddannelsens trin 2 (specialet) afholder skolen en afsluttende prøve.

Prøven på trin 2 udgør en svendeprøve.

Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen.

Stk. 3.

Den afsluttende prøve på henholdsvis trin 1 og trin 2 består af følgende

1)

Den afsluttende prøve i uddannelsens trin 1 består af en praktisk opgave bestående af en fremstillingsopgave, teknisk dokumentation og arbejdstegninger.

Skolen formulerer projektopgaven.

Ved bedømmelsen af prøven giver censor og eksaminator samlet én karakter for projektopgaven.

2)

For uddannelsens trin 2 består prøven af en kombineret praktisk og teoretisk opgave (projektopgave) samt en mundtlig redegørelse.

Skolen formulerer projektopgaven.

I projektopgaven indgår de fremstillede maskindele, tegninger, opstillingskort, forslag til optimering af fremstillingsprocessen, herunder ved eventuel massefremstilling, kontrolskema og en projektrapport.

I projektopgaven indgår lærlingen i en projektgruppe med 2 til 4 eksaminander.

Skolen kan beslutte, at lærlingen i særlige tilfælde kan arbejde alene på projektet.

Projektopgaven har en varighed på 36 timer, og den mundtlige redegørelse, hvor lærlingen redegør for forløbet af projektopgaven, varer 15 minutter.

Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse.

Ved bedømmelsen af prøven giver de to skuemestre og eksaminator samlet én karakter.

Stk. 4.

Prøvens grundelementer er følgende

1)

Mål og krav for prøven for uddannelsens trin 1 og 2 er

a)

At lærlingen i prøven for trin 1, via den praktiske opgave, jf. stk. 3, nr. 1, demonstrerer kompetencer svarende til uddannelsens kompetencemål.

b)

At lærlingen i prøven for trin 2 uddannelsen demonstrerer kompetencer til at kunne planlægge, dokumentere og gennemføre en projektopgave, jf. stk. 3, nr. 2, svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejde arbejdstegninger, CNC-programmer og udførelse af produkt.

2)

Eksaminationsgrundlaget for prøven i uddannelsens trin 1 er et praktisk projekt formuleret af skolen, jf. stk. 3, nr. 1.

For prøven i uddannelsens trin 2 er eksaminationsgrundlaget en projektopgave med tilhørende tegninger og dokumentation, jf. stk. 3, nr. 2.

3)

Bedømmelsesgrundlaget for prøven i uddannelsens trin 1 er lærlingens løsning af den praktisk orienteret opgave, jf. stk. 3, nr. 1.

For prøven i uddannelsens trin 2 er bedømmelsesgrundlaget lærlingens løsning af projektopgaven med tilhørende tegninger, dokumentation og produceret produkt, jf. stk. 3, nr. 1.

4)

Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen.

De generelle bedømmelseskriterier for prøven er følgende

a)

For trin 1 bedømmes lærlingen ud fra

i)

Lærlingens evne til at foretage korrekt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af fremstillingsopgaver.

ii)

Lærlingens evne til at udføre kontrolopmåling i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver.

iii)

Lærlingens evne til at fremstille en opgave der lever op til gældende standarder og kundekrav.

b)

For trin 2 bedømmes lærlingen ud fra

i)

Lærlingens evne til at foretage korrekt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver.

ii)

Lærlingens evne til at udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver.

iii)

Lærlingens evne til at fremstille en opgave der lever op til gældende standarder og kundekrav.

iv)

Lærlingens evne til at kommunikere fagligt korrekt.

Stk. 5.

For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlinge på både trin 1 og 2 mindst have opnået 2,0 som gennemsnit af karaktererne for alle uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet indtil det trin, lærlingen afslutter uddannelsen med, samt mindst have opnået beståkarakter i den afsluttende prøve for det pågældende trin .

Stk. 6.

Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

På uddannelsesbeviset anføres den samlede karakter for prøven.

Ved uddannelsens afslutning med specialet, trin 2, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

På svendebrevet anføres den samlede karakter for prøven.

Stk. 7.

For AMU-uddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.

Stk. 2.

Bekendtgørelses nr. 325 af 25. april 2018 om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden.

For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 325 af 25. april 2018 om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker anvendelse.

Stk. 4.

Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2022 520 Historic

Bilag 1

Kriterier for godskrivning

1.

Kriterier for vurdering af om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring* ) skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning og udførelse af industritekniske fremstillingsopgaver og have erfaring hermed, som specificeret herunder

Tegningslæsning og produktionsgrundlag

Erfaring med at udarbejde arbejdstegninger, styklister, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning.

Ligeledes være fortrolig med produktionstegninger og at kunne fremstille korrekte operationsbeskrivelser indeholdende de valgte spåntagende værktøjer med tilhørende skæredata.

Konventionel spåntagende bearbejdning (drejning og fræsning)

Arbejde selvstændigt og under hensyn til egen og andres sikkerhed, planlægge, opstille og udføre spåntagende bearbejdning på konventionelle drejebænke og fræsemaskiner (drejning).

Udføre langs- plan- og konusdrejning samt udboring, stikning, gevindskæring, boring og rivning.

Endvidere udføre de til drejeopgaverne nødvendige matematiske beregninger (fræsning).

Udføre plan-, spor-, delings- og faconfræsning samt udføre de til fræseopgaverne nødvendige matematiske beregninger.

CNC bearbejdning - programmering

Udføre programmering og indlæsning af programmer til enkle bearbejdningsopgaver på datastyrede værktøjsmaskiner.

Desuden være fortrolig med anvendelse af faste bearbejdningscykler til programfremstilling og i øvrigt beregne talpars koordinater ved hjælp af trigonometriske funktioner.

CNC bearbejdning - maskinbetjening

Betjene, opstille, programmere og indkøre emner til produktion på CNC styrede værktøjsmaskiner samt optimere et CNC-program til produktion.

Måleteknik, kvalitet og dokumentation

Udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser samt udføre dokumentations arbejde i måle- og kvalitets rapportering.

*) Note

Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater og lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse.

2.

Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever

Relevant erhvervserfaring

Varighed

Afkortning af euv (skoleuger)

Afkortning

af euv

(oplæring måneder)

Udarbejde arbejdstegninger og anvende produktionsdokumentation i forbindelse med metalindustriel fremstilling.

6 måneder

4

2

Udføre konventionel spåntagende bearbejdning, hhv.

drejning og fræsning

6 måneder

4

2

Udføre programmering til CNC bearbejdning

3 måneder

2

1½

Opstilling og indkøring af produktion på CNC maskiner

18 måneder

12

6

Udføre kvalitetskontrol af fremstillede emner, herunder anvendelse af gængs metrologi (måleteknik) og udarbejdelse af dokumentation.

6 måneder

4

2

Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år.

3.

Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever

Uddannelse

Titel

Uddan-

nelses

kode

Afkortning

af euv

(skoleuger)

Afkortning

af euv

(oplæring

måneder)

Eud

Værktøjsmager

1160

14

12

Eud

Finmekaniker

1170

10

12

Eud

Automatiktekniker

1220

10

12

Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år.

AMU

CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet

47415

0,4

-

AMU

CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning

47416

0,4

-

AMU

CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering

47417

0,4

-

AMU

CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering

47418

0,6

-

AMU

CNC bearbejdning, avanceret optimering

47410

0,4

-

AMU

CNC bearbejdning, avanceret optimering

47419

0,4

-

AMU

CNC programmering med variabler

47420

0,4

-

AMU

GPS målsætning

47426

0,2

-

AMU

GPS målsætning i CAD

47428

0,2

-

AMU

Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien

47433

0,2

-

AMU

Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri

47434

0,2

-

AMU

Mekanisk måleudstyr, kalibrering og måleusikkerhed

47435

0,2

-

AMU

Programmering af 3D-koordinat målemaskine

47437

0,4

-

AMU

GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine

47438

0,4

-

AMU

Optimering af 3D-måleprogrammer

47439

0,4

-

AMU

CAM drejning med C-akse

47441

0,4

-

AMU

CAM fræsning (2D) på CAD-filer

47444

0,4

-

AMU

CAM fræsning (3D)

47445

0,4

-

AMU

CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader

47446

0,4

-

AMU

CAM fræsning, flerakset bearbejdning

47447

0,4

-

AMU

CNC drejning, programmering med cyklus/dialog

47452

0,4

-

AMU

CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet

47453

0,4

-

AMU

CNC drejning med C-akse (2-sidet)

47454

0,4

-

AMU

CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet)

47455

0,4

-

AMU

Antikollision på CNC drejebænk

47688

0,2

-

Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →