Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 3 b, stk. 2, i lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændsstofforbrugsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj 2021, og § 2 b, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, fastsættes
2.
§ 2, stk. 1 , affattes således
Et eftermonteret partikelfilter skal, for at kunne godkendes til fritagelse for partikeludledningsafgift for dieseldrevne personbiler, være godkendt og mærket enten efter reglerne i den tyske Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung (StVZO) eller efter reglerne i bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre.
3.
I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Godkendelse og mærkning af partikelfiltret kan tilsvarende ske i henhold til tilsvarende regler i et andet EU-land, EØS-land eller Tyrkiet.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
§ 3, stk. 1, affattes således
Et eftermonteret partikelfilter skal for at kunne godkendes til fritagelse for partikeludledningsafgift for dieseldrevne varebiler, være godkendt og mærket enten efter regler i den tyske Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung (StVZO) eller efter reglerne i bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre.
5.
I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Godkendelse og mærkning af partikelfiltret kan tilsvarende ske i henhold til tilsvarende regler i et andet EU-land, EØS-land eller Tyrkiet.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.