Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1732 af 19. august 2021 og bekendtgørelse nr. 2094 af 24. november 2021, foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 52 f, § 57, stk. 5, § 62, stk. 10, § 62 a, stk. 4, § 62 b, stk. 3, § 63 a, stk. 3, § 65, stk. 6, § 65 a, stk. 7, § 88, stk. 4, § 100 b, stk. 1, og § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse
2.
I § 13, stk. 6, indsættes som 3. og 4. pkt.
Efter 6 måneders sammenlagt ledighed kan et medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt via video.
A-kassen kan dog beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis a-kassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.
3.
I § 41, stk. 2, ændres »personlig samtale, jf. dog stk. 7,« til: »samtale, jf. dog stk. 7 og § 13, stk. 6,«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.