Legislator Case Law & Legislation
B20210243405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2021 2434 Valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land

BEK Æ#LOKDOK05 2021 2434 Valid

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret ved lov nr. 2194 af 30. november 2021, fastsættes

2.

Efter § 5 indsættes

Små patientforeninger for sjældne sygdomme

§ 5 a.

Patientforeninger, der repræsenterer personer med en sjælden sygdom, der almindeligvis forekommer hos under 1 til 2 ud af 10.000 personer i Danmark, kan uden yderligere betingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, når følgende betingelser er opfyldt

1)

Patientforeningen skal have til formål at varetage fælles interesser for personer med den pågældende sjældne sygdom, som patientforeningen vedrører.

Dette kan evt.

ske gennem foreningens medlemskab af en paraplyorganisation.

2)

Betingelsen i § 1, 1. pkt., om formål eller adfærd, der ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, er opfyldt.

3)

Patientforeningen skal være åben for alle personer med den pågældende sjældne sygdom, som patientforeningen vedrører.

4)

Patientforeningen har mindst 15 kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS.

Kontingentet skal have en sådan størrelse, at det dækker foreningens normalt forekommende administrationsudgifter.

5)

Betingelsen i § 1, nr. 1, om at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 35.000, er opfyldt.

6)

Betingelsen i § 1, nr. 4, om udenlandske gaver er opfyldt.

7)

Foreninger, der er selvstændige retssubjekter, skal opfylde betingelserne i § 2, nr. 1 og 3.

8)

Kravene til vedtægterne i § 6 er opfyldt.

3.

I § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, ændres »§ 5« til: »§ 5 eller § 5 a«.

4.

I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes som 2. pkt.

Ansøgninger omfattet af § 5 a skal dog alene kunne opfylde betingelsen i § 1, nr. 4.

5.

I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

Patientforeninger omfattet af § 5 a skal hvert år senest den 31. maj sende oplysning til Skattestyrelsen om hjemstedskommune, formue, årlig bruttoindtægt, antallet af kontingentbetalende medlemmer, antallet af gavegivere, oplysninger om udenlandske gaver efter § 1, nr. 4, det samlede gavebeløb efter ligningslovens § 8 A, stk. 1, og det samlede beløb, der er anvendt efter formålsparagraffen, for det forudgående kalenderår.

Oplysningerne (gaveskema) skal indsendes digitalt via www.skat.dk.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →