Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i deres endelige energiforbrug i Danmark, herunder for at opnå reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed.

§ 2.

Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s.

1, og administreres i overensstemmelse hermed.

Stk. 2.

Tilskud til virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer efter denne ordningen administreres i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren, EU-Tidende 2014, nr. L 190, s.

45-54, for så vidt angår ansøgninger om tilskud, der er indgivet før 1. januar 2022.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 972/2020/EU af 2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår forlængelse og relevante tilpasninger, EU-Tidende 2020, nr. L 215, side 3 samt Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, EU-tidende 2021, nr. L 270 side 39.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Afskæringspris: Den pris pr. kWh pr. år, som den sidste ansøgning i prioritetsrækken i en ansøgningsrunde kan komme i betragtning med på grundlag af en vejledende tilsagnsramme (tærskelværdi).

2)

Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.

3)

Budpris: Ansøgte pris pr. kWh pr. år, hvor der er taget højde for prioriteringsfaktorer, som derfor angiver projektets konkurrencedygtighed i prioritetsrækken i en ansøgningsrunde som følge af reduktion i anvendelsen af fossile brændsler.

4)

Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

5)

Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.

6)

Energiforbrug i transport: Energiforbrug, som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.

7)

Energisparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører energibesparelser eller energieffektiviseringer i virksomheders endelige energiforbrug.

8)

Energispareprojekt: Et projekt, som består af et eller flere konkrete energisparetiltag.

9)

Første års energibesparelse: Energibesparelsen fra projektets realisering og 12 måneder frem.

10)

Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.

11)

Levetider: Den gennemsnitlige levetid af et energisparetiltag som fastlagt i bilag 1.

12)

Nyanlæg: Etablering af nye bygninger eller anlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

13)

Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energibesparelser ved konvertering mellem energiarter som fastlagt i bilag 2 i forhold til reduktion i anvendelsen af fossile brændsler.

14)

Standardforudsætninger: En betegnelse for bestemte forudsætninger, som skal bruges til opgørelse af et energisparetiltag.

15)

Standardløsninger: En betegnelse for bestemte anvendelsesmetoder og fremgangsmåder, som skal bruges til opgørelse af et energisparetiltag.

16)

Tilbagebetalingstid: Investering fratrukket tilskuddet, delt med værdien af første års energibesparelse.

17)

Vejledende tilsagnsramme: Den grænse, der af Energistyrelsen fastlægges for den enkelte ansøgningsrunde, og som rammes af den sidste prioriterede og godkendte ansøgning.

18)

Virksomhedsstørrelse: Som defineret i artikel 2, nr. 2 og 24, i den generelle gruppefritagelsesforordning.

I medfør af § 2 a, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk. 2, 3 og 4, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet

Kapitel 3

Betingelser for tilskud og vilkår i tilsagn

Kapitel 4

Ansøgning om tilskud

Kapitel 5

Afgørelse om tilsagn om tilskud

Kapitel 6

Udbetaling af tilskud

Kapitel 7

Straf

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

§ 4.

De støtteberettigede omkostninger omfatter de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå det højere energieffektivitetsniveau, og som er direkte relateret til gennemførelsen af projektet.

Stk. 2.

De støtteberettigede omkostninger omfatter

1)

ekstern rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale, projektering forbundet med anlægsomkostninger og eventuel ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, hvis påkrævet af Energistyrelsen,

2)

miljøgodkendelse,

3)

anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter,

4)

entreprenørydelser og installation og

5)

revision af regnskab som krævet af Energistyrelsen.

Stk. 3.

De støtteberettigede omkostninger opgøres som de nettoomkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af projektet, jf. stk. 1, dvs. fratrukket moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, samt tilbagekrediteringer, rabatter og lignende.

Stk. 4.

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger.

§ 5.

Der kan ydes tilskud afhængig af virksomhedens størrelse, jf. § 3, nr. 18.

Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, op til 40 pct. for mellemstore virksomheder og op til 50 pct. for små virksomheder.

Stk. 2.

Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. investeringsprojekt.

Stk. 3.

Der kan maksimalt ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh pr. år over energisparetiltagenes levetid, jf. bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.

§ 6.

Energistyrelsen kan forud for arbejdet med et projekts påbegyndelse, jf. § 3, nr. 2, give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i deres endelige energiforbrug i Danmark, ud fra en prioritering af den forventede pris pr. kWh pr. år over levetiden for projektet.

Stk. 2.

Ikke-offentlige virksomheder kan ansøge om tilsagn om tilskud.

§ 7.

For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt

1)

Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.

2)

Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 10.

3)

Indkøb må ikke være gennemført, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, jf. § 3, nr. 2.

4)

Tilbagebetalingstiden for energispareprojektet må på ansøgningstidspunktet ikke være kortere end 2 år, når tilskuddet medregnes.

5)

Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000 kr.

6)

Anlæg skal være funktionsdygtige og have været i drift på virksomheden i minimum 24 måneder.

7)

Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.

Stk. 2.

Der kan ikke ydes tilskud til energispareprojekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte, tilskud efter anden lovgivning, tilskud fra EU-institutioner eller andre organer under EU.

Stk. 3.

Der kan ikke ydes tilskud til tiltag, som ansøger er forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgivning, herunder hvis energisparetiltagene skal sikre, at ansøger efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

§ 8.

Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter gennemførelsen af energispareprojektet over levetiden.

Energibesparelsen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af energispareprojektet og kan ikke være større end forbruget før gennemførelsen af energispareprojektet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Følgende energisparetiltag kan ikke medregnes i projektets energibesparelse

1)

Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen i forbindelse med energieffektiviseringer.

2)

Energibesparelser, som alene skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.

3)

Energibesparelser i forbindelse med etablering af nye bygninger og nyanlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

4)

Energibesparelser, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.

5)

Energibesparelser i forbindelse med energiforbruget i transportsektoren, jf. § 3, nr. 6.

6)

Energibesparelser i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS anlæg i tilknytning til serverrum.

7)

Energibesparelser, opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning.

8)

Energibesparelser opnået på baggrund af ændret adfærd.

9)

Energibesparelser i forbindelse med etablering eller optimering af energiproducerende anlæg, herunder solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.

10)

Energibesparelser, som fremkommer ved installation af brugt udstyr.

11)

Energibesparelser vedrørende beboelse.

12)

Intern udnyttelse af overskudsvarme, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi.

13)

Ændringer i råvarer, der indgår i en produktion eller energiforbrugende proces, medmindre der sker en reduktion i den tilførte energi til virksomheden, og produktionsmængden og den producerede vare eller ydelse er uændret i før- og eftersituationen, samt at ændringen ikke alene betyder nedlæggelse af energiforbrugende anlæg, komponenter eller installationer på virksomheden, og hvis der foretages en investering i en teknisk foranstaltning.

Stk. 3.

Hvis der i forbindelse med gennemførelsen af et energisparetiltag sker en forøgelse af produktionskapaciteten eller -volumen i det konkrete anlæg eller den enhed, som energieffektiviseres, skal energibesparelsen opgøres som følger

1)

For den del af det fremtidige produktionsvolumen, som svarer til produktionsvolumen i før-situationen, opgøres besparelsen som nettoforskellen mellem energiforbruget med anvendelse af det oprindelige anlæg eller udstyr og energiforbrug med anvendelse af det nye anlæg eller udstyr.

2)

For det produktionsvolumen, der i eftersituationen ligger ud over produktionsvolumen i før-situationen, kan der ikke medregnes en energibesparelse, jf. § 8, stk. 2, nr. 1.

§ 9.

I det tilfælde en standardforudsætning eller en standardløsning, jf. § 3, nr. 14 og 15, fremgår af bilag 3-9, skal denne anvendes.

Stk. 2.

Levetider fremgår af bilag 1 og skal benyttes til opgørelse af energibesparelser.

Stk. 3.

Prioriteringsfaktorer fremgår af bilag 2 og benyttes til at vægte energibesparelser ved konvertering fra en energiart til en anden.

§ 10.

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om

1)

afrapporteringer om projektets gennemførelse,

2)

seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,

3)

frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet og

4)

at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

§ 11.

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 2.

Indkaldelserne efter stk. 1 offentliggøres, før ansøgningsrunderne åbner med angivelse af ansøgningsfrist.

Stk. 3.

Energistyrelsen offentliggør en vejledende tilsagnsramme, jf. § 3, nr. 17, der vil være en vejledende tilsagnsramme for ansøgningsrunden.

§ 12.

Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes i to faser inden for to frister.

Ansøgningen skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, og underskrives med digital signatur.

Stk. 2.

Ansøgning om tilsagn om tilskud indkaldt i medfør af § 11, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger i ansøgningsblanketten for første fase

1)

Virksomhedsoplysninger.

2)

Energibesparelsens størrelse fordelt på levetider, jf. bilag 1.

3)

Ansøgt tilskudsbeløb i øre pr. kWh pr. år over levetiden for projektet.

4)

Anvendt energiart.

5)

Projekttitel.

6)

Kategori af tiltag.

Stk. 3.

Ansøgninger, som Energistyrelsen har modtaget inden for ansøgningsfristen, jf. § 11, stk. 2, prioriteres ud fra den i ansøgningen beregnede budpris.

Ansøger modtager en kvittering for modtagelse af ansøgningen, som indeholder oplysning om den foreløbige afskæringspris, jf. § 3, nr. 1, samt en frist for indsendelse af den supplerende dokumentation.

Stk. 4.

Ansøgning om tilskud i anden fase skal indeholde dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsblanketten vedrørende det konkrete energisparetiltag, herunder dokumentation for før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.

Ud over de i ansøgningsblanketten angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.

§ 13.

Et energisparetiltag må kun fremgå af én ansøgning pr. ansøgningsrunde og må på ansøgningstidspunktet ikke være under behandling i andre ansøgningsrunder.

§ 14.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven for det pågældende år.

§ 15.

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger, herunder dokumentation, jf. § 12, stk. 4, vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godkendes efter § 7, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.

Energistyrelsen kan meddele afslag til det ansøgte projekt, hvis projektet afviger væsentligt fra de oplysninger, der er indgivet under første fase i ansøgningsprocessen, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2.

Ansøgninger, der er godkendt i medfør af stk. 1, kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme, jf. § 11, stk. 3.

Det dyreste projekt, der når den vejledende tilsagnsramme (tærskelværdien), og som er godkendt i medfør af stk. 1, fastsætter den endelige afskæringspris og kan opnå tilsagn om tilskud i sin helhed, hvis der er flere midler inden for den bevillingsmæssige ramme for det pågældende år.

Stk. 3.

Såfremt flere projekter har samme budpris og når den vejledende tilsagnsramme (tærskelværdien), jf. stk. 2, prioriterer Energistyrelsen ansøgningen med den største forventede CO2-reduktion.

Såfremt CO2-reduktionen også er ens for ansøgningerne nævnt i 1. pkt., prioriterer Energistyrelsen ansøgningen med den største forventede energibesparelse.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan stille krav om, at en virksomheds ansøgninger skal indgives og behandles samlet, såfremt projekterne ikke uden væsentlig ulempe kan vurderes adskilt.

§ 16.

Energistyrelsen kan efter begrundet ansøgning godkende, at et projekt ændres, selvom projektet er igangsat, men ikke afsluttet.

Ved vurderingen af denne ansøgning lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, og det oprindelige projekts målsætning om energibesparelse eller energieffektivisering helt eller delvist vil kunne gennemføres.

Energistyrelsen kan i den forbindelse nedjustere det tilskudsbeløb, der følger af det oprindelige tilsagn.

Stk. 2.

Ansøgning om projektændring, jf. stk. 1, skal være modtaget i Energistyrelsen inden 30 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Ansøgningen skal indsendes og godkendes forud for ændringen.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter, der følger af et allerede meddelt tilsagn, jf. § 6, også selv om projektet er påbegyndt.

Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af den virksomhed eller ejendom, som projektet vedrører.

§ 17.

Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

§ 18.

Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.

§ 19.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Ansøgningen skal indsendes efter projektets afslutning senest 2 år og 3 måneder efter, tilsagn om tilskud er meddelt, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 10, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Hvis ansøgning om udbetaling, jf. stk. 1, ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder helt eller delvist.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan dispensere fra fristen i stk. 1 på baggrund af en begrundet skriftlig anmodning.

Ved vurdering af denne anmodning lægges vægt på, at projektet opfylder tilsagnets betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling har være forbundet med betydelige vanskeligheder eller force majeure-lignende hændelser.

§ 20.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser og vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete energisparetiltag er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse.

Dokumentationen skal desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, herunder dokumentation for betalingen.

Regnskabet skal være vedlagt en liste over regningsbilagene og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning, jf. § 23.

Stk. 2.

Udgør tilskudsbeløbet 500.000 kr. eller derover, skal regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen.

Stk. 3.

Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., skal en kopi af regnskabsbilagene vedlægges.

Stk. 4.

Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, jf. § 4, for energispareprojektet, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende

1)

Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.

2)

Hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører.

3)

Hvilket arbejde, der er udført i forhold til det tilskudsberettigede projekt.

4)

Start- og slutdato for udførelsen af arbejdet.

Stk. 5.

Såfremt et regnskabsbilag dækker både over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede omkostninger, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger, der er de tilskudsberettigede omkostninger.

Stk. 6.

Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag forevist.

§ 21.

Udbetaling af tilskud er betinget af, at

1)

projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår, og

2)

der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor.

§ 22.

Tilskud udbetales til NemKonto.

§ 23.

Ansøger kan i ansøgning om udbetaling blive bedt om at erklære

1)

At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen, jf. § 3, nr. 1.

2)

At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 10.

3)

At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

4)

At energispareprojektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte, tilskud efter anden lovgivning, tilskud fra EU-institutioner eller andre organer under EU.

5)

At energispareprojektet ikke indeholder tiltag, som ansøgeren er forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgivning, herunder hvis energisparetiltagene skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

6)

At de energisparetiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke fremgik af andre ansøgninger i samme ansøgningsrunde eller var under behandling i andre ansøgningsrunder.

7)

At de energisparetiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke vil være gennemført uden det ansøgte tilskud.

8)

At indkøb ikke var gennemført, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for tilsagn om tilskud.

9)

At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter.

10)

At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet.

11)

At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.

12)

At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.

§ 24.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med

1)

ansøgning om tilskud, jf. § 12, stk. 1 eller 4,

2)

ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 20, stk. 1-6, eller

3)

ansøgers underretningspligt, jf. § 17.

Stk. 2.

Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 25.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1068 af 28. maj 2021 om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder ophæves.

Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger om tilsagn modtaget og afgørelser, der er meddelt i henhold til de nævnte bekendtgørelser inden den 1. januar 2022.

Bilag 1

Levetider for energisparetiltag

Tabel 1: Levetider for energisparetiltag

Procesanlæg

Levetid

1.1.

Optimering af styring og regulering af procesanlæg

4

1.2.

Ombygning/optimering af procesanlæg

8

1.3.

Udskiftning af procesanlæg

10

Forsynings- og serviceanlæg

Levetid

2.1.

Optimering af styring og regulering af forsyningsanlæg

4

2.2.

Ombygning/optimering af forsyningsanlæg

8

2.3.

Udskiftning af forsyningsanlæg

10

Energiforbrugende apparater

Levetid

3.1 Optimering af energiforbrugende apparater

2

3.2.

Udskiftning af energiforbrugende apparater

4

Bygninger

Levetid

4.1.

Optimering af belysning og HVAC

4

4.2.

Udskiftning af belysning og HVAC

8

4.3.

Optimering af klimaskærm

12

Arbejdsrelateret transport

Levetid

5.1.

Optimering af intern transport

2

5.2.

Udskiftning af intern transport

5

Bilag 2

Prioriteringsfaktorer

Besparelser skal, jf. § 9, stk. 3, vægtes med prioriteringsfaktorer.

Prioriteringsfaktorerne fremgår af nedenstående tabel og benyttes til at fastsætte ansøgers budpris i de tilfælde, hvor der konverteres fra en energiart til en anden.

I de tilfælde, hvor der ikke sker en konvertering, er prioriteringsfaktoren 1.

Konvertering fra

Konvertering til

Prioriteringsfaktor

Naturgas

Elektricitet

1,25

Motorbenzin

Elektricitet

1,33

Petroleum

Gas-/dieselolie

LPG

Fuelolie

Petroleumskoks

Elektricitet

1,5

Stenkul

Koks

Halm

Elektricitet

1

Skovflis

Træpiller

Træaffald

Andet

Andet

1

Bilag 3

Brændværdier

Tabel 1: Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi

Brændselstype

kJ/kg

GJ/ton

kWh/kg

Koks

28.500

28,5

7,92

Stenkul

17.200 – 30.700

17,2 – 30,7

4,78 - 8,53

Brunkulsbriketter

20.000

20

5,56

Brunkul med høj brændværdi

10.500 – 21.000

10,5 – 21

2,92 - 5,83

Brunkul

5.600 – 10.500

5,6 – 10,5

1,56 - 2,92

Olieskifer

8.000 – 9.000

8 – 9

2,22 - 2,5

Tørv

7.800 – 13.800

7,8 – 13,8

2,17 - 3,83

Tørvebriketter

16.000 – 16.800

16 – 16,8

4,44 - 4,67

Rest brændselsolie (svær olie)

2)

Fuelolie

40.000

40

11,11

Let brændselsolie

3)

Gas-/Dieselolie

42.300

42,3

11,75

Motorbrændstof (benzin)

44.000

44

12,22

Paraffinolie

40.000

40

11,11

LPG

46.000

46

12,78

Naturgas

47.200

47,2

13,11

LNG

45.190

45,19

12,55

Træ (25 % fugtighed)

13.800

13,8

3,83

Pellets/ træbriketter

16.800

16,8

4,67

Affald

7.400 – 10.700

7,4 – 10,7

2,06 - 2,97

1 MJ udvundet varme

1.000

1

0,28

1 kWh elektrisk energi

3.600

3,6

1

Petroleum

43.500

43,5

12,08

Petroleumskoks

31.400

31,4

8,72

Halm

14.500

14,5

4,03

Skovflis

9.300

9,3

2,58

Træpiller

17.500

17,5

4,86

Træaffald

14.700

14,7

4,08

Energitype

kJ

GJ

kWh

1 MJ udvundet varme

1.000

0,001

0,278

1 kWh elektrisk energi

3.600

0,0036

1

Tabel 2 : Brændværdier på volumenbasis

Brændselstype

Energi

Enhed

Rest brændselsolie (svær olie)

4)

Fuelolie

10,89

kWh/liter

Let brændselsolie

5)

Gas-/Dieselolie

9,87

kWh/liter

Motorbrændstof (benzin)

9,17

kWh/liter

Petroleum

9,66

kWh/liter

Naturgas

10,53

kWh/N

Bilag 4

CO 2- emissionsfaktorer

Energitype

CO 2 -indhold

[kg/kWh]

El

0,012

Fjernvarme

0,032

Naturgas

0,204

LPG

0,227

Motorbenzin

0,263

Petroleum

0,259

Gas-/dieselolie

0,266

Fuelolie

0,286

Petroleumskoks

0,335

Stenkul

0,339

Koks

0,385

Halm

0

Skovflis

0

Træpiller

0

Træaffald

0

Affald

0,153

Bilag 5

Standardenergipriser

Energitype

Pris for procesenergi [øre/kWh]

Pris for Ikke-procesenergi [øre/kWh]

El

50,31

50,31

Fjernvarme

11,92

60,38

Naturgas

18,50

47,68

LPG

41,14

66,93

Motorbenzin

42,41

75,28

Petroleum

48,90

79,83

Gas-/dieselolie

34,85

64,82

Fuelolie

34,98

53,96

Petroleumskoks

17,56

37,59

Stenkul

22,66

42,69

Koks

38,29

56,36

Halm

15,80

15,80

Skovflis

10,47

10,47

Træpiller

19,73

19,73

Træaffald

0,18

0,18

Affald

4,35

19,76

Bilag 6

Komfortventilation

Kontor til 1-2 personer

Anlægstype

Luftskifte [l/s/]

SEL [kJ/]

Mekanisk ventilation, uden genvinding

1,2

2,5

Mekanisk ventilation, bygning fra før 1995

1,2

3,5

Mekanisk ventilation, bygning 1996-2006

1,2

2,5

Mekanisk ventilation, fra 2007

1,2

2,1

Storrumskontor

Anlægstype

Luftskifte [l/s/]

SEL [kJ/]

Mekanisk ventilation, uden genvinding

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, bygning fra før 1995

1,8

3,5

Mekanisk ventilation, bygning 1996-2006

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, fra 2007

1,8

2,1

Handel og service (Restauranter, supermarkeder og butikscentre o.l.

undtaget)

Anlægstype

Luftskifte [l/s/]

SEL [kJ/]

Mekanisk ventilation, uden genvinding

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, bygning fra før 1995

1,8

3,5

Mekanisk ventilation, bygning 1996-2006

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, fra 2007

1,8

2,1

Restauranter, supermarkeder og butikscentre o.l.

Anlægstype

Luftskifte [l/s/]

SEL [kJ/]

Mekanisk ventilation, uden genvinding

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, bygning fra før 1995

1,8

3,5

Mekanisk ventilation, bygning 1996-2006

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, fra 2007

1,8

2,1

Lagerhal, produktionshal og andet

Anlægstype

Luftskifte [l/s/]

SEL [kJ/]

Mekanisk ventilation, uden genvinding

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, bygning fra før 1995

1,8

3,5

Mekanisk ventilation, bygning 1996-2006

1,8

2,5

Mekanisk ventilation, fra 2007

1,8

2,1

Værdierne for varmevirkningsgrader skal benyttes for energispareprojekter, hvor der er varmegenvinding i før-situationen.

Veksler

Alder

Virkningsgrad

Væskekoblede batterier

Før 1995

40 %

Heatpipes

Før 1995

45 %

Krydsvarmeveksler

Før 1995

55 %

Roterende veksler

Før 1995

65 %

Væskekoblede batterier

Fra 1995 - 2006

50 %

Heatpipes

Fra 1995 - 2006

55 %

Krydsvarmeveksler

Fra 1995 - 2006

60 %

Roterende veksler

Fra 1995 - 2006

75 %

Modstrømsveksler

Fra 1995 - 2006

85 %

Krydsvarmeveksler

Fra 2007

65 %

Roterende veksler

Fra 2007

80 %

Modstrømsveksler

Fra 2007

88 %

Indblæsningstemperatur, som skal benyttes når der beregnes energibesparelser ved ventilationsprojekter.

Indblæsningstemperatur

°C

Gennemsnitlig indblæsningstemperatur

18

Bilag 7

Temperaturer og graddage

Gennemsnitlige udetemperatur: Der skal enten benyttes en gennemsnitlig udetemperatur på 9,1 eller data fra Design Reference Year (DRY) fra DMI, hvis ansøger ønsker at foretage en beregning på timebasis.

DRY-data er tilgængeligt på DMI’s hjemmeside.

Tabel til fastsættelse af gennemsnitstemperature for specifikke måneder.

Gennemsnitstemperatur for 2011-2020

°C

Års gennemsnit

9,1

Januar

1,9

Februar

1,8

Marts

3,7

April

7,4

Maj

11,7

Juni

14,9

Juli

16,7

August

16,8

September

13,9

Oktober

10,1

November

6,3

December

4,2

Referenceperiode for graddagekorrektion (2011-2020)

Januar

468

Februar

431

Marts

412

April

287

Maj

169

Juni

73

Juli

39

August

32

September

96

Oktober

213

November

323

December

398

År

2941

Bilag 8

Belysning

Lystyper

Type

Spoletab [%]

6)

Spoletabet for hver enkelt type lyskilde er defineret og inkluderet i standardløsningen

T8 lysrør

25

T5 lysrør

10

Firkantet loftarmatur

10

Kompaktlysstofrør (PL-rør/ sparepærer)

5

Halogen spot

5

Halogenglødepærer (E14/E27 fatning)

0

Glødepærer (E14/E27 fatning)

0

Højtrykslamper/Natriumlamper

7)

Højtrykslamper/Natriumlamper kan kun vælges i før-situationen ved Energisparetiltag 3 "Udskiftning af belysning ” ved udendørsbelysning.

20

LED pærer (E14/E27 fatning)

0

LED kompaktlysrør (PL rør)

0

LED firkantet loftarmatur

0

LED T8 lysrør

0

LED T8 energieffektive lysrør

0

LED T5 lysrør

0

LED T5 energieffektive lysrør

0

LED skinnespot.

0

Udskiftning af lyskilder

Forbrug i før-situationen

Konstant tændt = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * 8400 [timer/år]

Manuel tænd/sluk = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år] * 1,25

Tidsstyring = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år]

Aktivitetsstyring = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år] * 0,75

Ude = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * 4248 [timer/år]

Forbrug i efter-situationen

Konstant tændt = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * 8400 [timer/år]

Manuel tænd/sluk = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år] * 1,25

Tidsstyring = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år]

Aktivitetsstyring = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år] * 0,75

Ude = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * 4248 [timer/år]

Aktivitetsstyring indendørs

Der må i før-situationen ikke være etableret aktivitetsstyring i det givne område.

Formler

Forbrug i før-situationen

Konstant tændt = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * 8400 [timer/år]

Manuel tænd/sluk = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år] * 1,25

Tidsstyring = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år]

Forbrug i efter-situationen

Aktivitetsstyring = Antal lyskilder * (1+1*Spoletab Type [%]) * Effekt [W/lyskilde] * brugstid[timer/år] * 0,75

Bilag 9

Standardløsning for udskiftning eller ombygning/optimering af brændselskedler til og med 1.000 kW

Kedlers årsvirkningsgrad kan aldrig være lavere end 50 % ved udskiftningstidspunktet.

Tabel 1

Oliekedler fra 1 - 69 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Uisoleret kedel, før 1970

1 - 69

81%

Delvist isoleret kedel, før 1970

1 - 69

84%

Isoleret kedel, før 1970

1 - 69

87%

Kedel fra 1970 - 1990

1 - 69

91%

Kondenserende kedel, fra 1991 – 2010

1 - 69

98%

Kondenserende kedel, der er under 10 år

1 - 69

102%

Tabel 2

Oliekedler fra 70 - 199 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Uisoleret kedel, før 1970

70 - 199

83%

Delvist isoleret kedel, før 1970

70 - 199

87%

Isoleret kedel, før 1970

70 - 199

88%

Kedel fra 1970 - 1990

70 - 199

92%

Kondenserende kedel fra 1991 – 2010

70 - 199

99%

Kondenserende kedel, der er under 10 år

70 - 199

103%

Tabel 3

Oliekedler fra 200 - 1000 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Uisoleret kedel, før 1970

200-1000

87%

Delvist isoleret kedel, før 1970

200-1000

89%

Isoleret kedel, før 1970

200-1000

91%

Kedel fra 1970 - 1990

200-1000

93%

Kondenserende oliekedel, der er mere end 10 år

200-1000

99%

Kondenserende oliekedel, der er under 10 år

200-1000

101%

Tabel 4

Gaskedler fra 1-69 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Ikke-kondenserende kedel

1 - 69

90%

Kondenserende kedel, der er mere end 10 år

1 - 69

96%

Kondenserende kedel, der er under 10 år

1 - 69

102%

Tabel 5

Gaskedler fra 70 - 199 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Ikke-kondenserende kedel

70 - 199

86%

Kondenserende kedel, der er mere end 10 år

70 - 199

101%

Kondenserende kedel, der er under 10 år

70 - 199

102%

Tabel 6

Gaskedler fra 200-1000 kW

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Ikke-kondenserende kedel

200-1000

93%

Kondenserende gaskedel, der er mere end 10 år

200-1000

102%

Kondenserende gaskedel, der er under 10 år

200-1000

103%

Tabel 7

Biokedler fra 1-1000 kW.

Type

kW

Normvirkningsgrad [%]

Automatisk halmanlæg

1 - 1000

88%

Automatisk flis/kornanlæg

1 -1000

97%

Automatisk træpilleanlæg

1 - 1000

96%

Portionsfyret brændekedel m.

modsat forbrænding

1 - 1000

94%

Portionsfyret halmkedel uden fyrboksisolering med simpel røgkøling (røgkanal, røgvender, røgkøler)

1 - 1000

75%

Portionsfyret halmkedel uden fyrboksisolering med blæser og røgkøling

1 - 1000

75%

Portionsfyret halmkedel med fyrboksisolering, blæser, røgtemperaturstyring og røgkøling

1 -1000

75%

Portionsfyret halmkedel med fyrboksisolering, blæser, iltstyring og røgkøling

1 -1000

88%

Tabel 8

Forskrifter til bestemmelse af årsvirkningsgrader for omfattede brændselskedler i før-situationen.

Oliekedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,062 * ln( kedelalder [år] ) + 0,97)

Naturgaskedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,065 * ln( kedelalder [år] ) + 0,99999999).

Halmkedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,074 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9268).

Træfliskedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,066 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9655).

Brændekedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,067 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9852).

Træpillekedler = (0,0043 * ln( ydelse[kW ]) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%] * (-0,062 * ln( kedelalder [år] ) + 0,9904).

Tabel 9

Forskrift for bestemmelse af årsvirkningsgrad for omfattede brændselskedler fra ny.

Årsvirkningsgrad for ny = 0,0043 * ln( ydelse[kW] ) + 0,93) * Normvirkningsgrad [%]