Bekendtgørelse om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte fra dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bekendtgørelse om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte fra dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætte foretaget af dansk indregistrerede fiskerfartøjer i tysk farvand i Østersøen i ICES område 22 og 24.
Ved tysk farvand i Østersøen forstås det farvand i Østersøen, der henhører under Tysklands jurisdiktion, fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den til enhver tid gældende basislinje.
§ 2.
Erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk (Pleuronectiformes) end rødspætte (Pleuronectes platessa) i tysk farvand i Østersøen, jf. § 1, må kun foregå med fartøjer, der har en tilladelse efter § 4, jf. dog § 3.
I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr. 558 af 7. maj 2019, fastsættes
Anvendelsesområde
Omfattet erhvervsmæssigt fiskeri
Forbud mod fiskeri af pighvar i perioden fra den 1. juni til og med den 31. juli
Tilladelse
Strafbestemmelser
Ikrafttræden
§ 3.
Fiskeri af pighvar (Psetta maxima) i farvandet ved Mecklenburg Vorpommern, som afgrænset ved bilag 1, er forbudt i perioden fra den 1. juni til og med den 31. juli.
§ 4.
Der kan ansøges om en tidsbegrænset tilladelse, jf. stk. 2, for dansk indregistrerede fiskerfartøjer, der er registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, til at fiske, medbringe og lande anden fladfisk end rødspætte i tysk farvand i Østersøen.
Der kan ansøges om tilladelse for følgende fartøjer
1)
Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter og med en motorkraft på 221 kW eller derunder, jf. dog § 5, stk. 2.
2)
Fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og med en motorkraft på 221 kW eller derunder, jf. dog § 5, stk. 3.
3)
Fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og med en motorkraft på mellem 221 kW og 580 kW, jf. dog § 5, stk. 4 og § 27, stk. 1, i bekendtgørelse om regulering af fiskeriet.
Stk. 2.
En tilladelse efter stk. 1 er tidsbegrænset til d. 31. december 2022.
§ 5.
Ansøgning om tilladelse, jf. § 2, skal sendes af ansøger til Fiskeristyrelsen.
Fiskeristyrelsens mailadresse er licensadm@fiskeristyrelsen.dk.
Ansøgningen skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest den 6. december 2021.
Stk. 2.
Fiskeristyrelsen kan maksimalt udstede 24 tilladelser til fartøjer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1.
Hvis der er flere end 24 berettigede ansøgere, hvis ansøgning er modtaget inden udløb af fristen i stk. 1, afgør Fiskeristyrelsen ved lodtrækning, hvilke fartøjer der skal have tilladelse.
Stk. 3.
Fiskeristyrelsen kan maksimalt udstede 36 tilladelser til fartøjer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2.
Hvis der er flere end 36 berettigede ansøgere, hvis ansøgning er modtaget inden udløbet af fristen i stk. 1, tildeles først tilladelser til fartøjer, der ifølge fartøjets elektroniske logbog har afsluttet mindst 1 fiskerioperation med bundtrawl, snurrevod, kroge eller garn i tysk farvand i Østersøen i perioden 2016-2020.
For de resterende ansøgere afgør Fiskeristyrelsen derefter ved lodtrækning, hvilke fartøjer der skal have tilladelse.
Stk. 4.
Fiskeristyrelsen kan maksimalt udstede 3 tilladelser til fartøjer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, og disse fartøjer kan maksimalt have en samlet kapacitet på 1.105 kW.
Hvis der er flere end 3 berettigede ansøgere, hvis ansøgning er modtaget inden udløbet af fristen i stk. 1, tildeles først tilladelser til fartøjer, der ifølge fartøjets elektroniske logbog har afsluttet mindst 1 fiskerioperation med bundtrawl, snurrevod, kroge eller garn i tysk farvand i Østersøen i perioden 2016-2020.
For de resterende ansøgere afgør Fiskeristyrelsen derefter ved lodtrækning, hvilke fartøjer der skal have tilladelse.
Stk. 5.
Fiskeristyrelsen kan fastsætte vilkår i tilladelser udstedt efter § 4, stk. 1.
Stk. 6.
En tilladelse til et fartøj omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, bortfalder, hvis fartøjet efter ansøgningstidspunktet får udskiftet eller ændret motoren til en motor med en motorkraft på over 221 kW.
§ 6.
Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2 og 3.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. november 2021.
Bilag 1
Afgrænsning af farvandet ved Mecklenburg Vorpommern fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den tyske basislinje, hvor fiskeri af pighvar (Psetta maxima) er forbudt i perioden fra den 1. juni til og med den 31. juli, jf. § 3
1.
Vestlig grænse for område med forbud mod pighvarfiskeri fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den tyske basislinje
53° 57,50’ N 10° 54,30’ E
53° 57,91’ N 10° 54,30’ E
53° 59,63’ N 10° 56,83’ E
54° 02,60’ N 11° 00,60’ E
54° 03,53’ N 11° 02,75’ E
54° 09,06’ N 11° 15,50’ E
54° 19,85’ N 11° 45,00’ E
2.
Østlig grænse for område med forbud mod pighvarfiskeri fra 3 sømil og indtil 12 sømil fra den tyske basislinje
54° 26,51’ N 14° 04,76’ E
54° 16,69’ N 14° 04,25’ E
54° 14,36’ N 14° 10,15’ E
54° 07,61’ N 14° 12,15’ E
53° 59,13’ N 14° 14,60’ E
53° 55,70’ N 14° 13,63’ E