Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1672 af 15. december 2016 om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald foretages følgende ændringer
1.
Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2021.
Bilag 1
»Bilag 3
Sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer omfattet af bekendtgørelsen
Ved sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer forstås
1) Sorteret PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald, såfremt der er tale om
a) Sorteret bygge- og anlægsaffald, jf. § 2, nr. 11, litra a-d, der stammer fra byggearbejder omfattet af § 69 i bekendtgørelse om affald, og som efter eventuel rensning og inden nedrivning indeholdt maksimalt 2,0 mg PCBtotal/kg (målt ved kilden og i overfladen det sted, hvor koncentrationen vurderes at være højest).
b) Sorteret bygge- og anlægsaffald, jf. § 2, nr. 11, litra a-d, der stammer fra et bygge- og anlægsarbejde omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, som tillod eller godkendte anvendelse af bygge- og anlægsaffald med et indhold på maksimalt 2,0 mg PCBtotal/kg (målt ved kilden og i overfladen det sted, hvor koncentrationen vurderes at være højest).
c) Sorteret bygge- og anlægsaffald, der tidligere er anvendt efter § 14 i denne bekendtgørelse.«