Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser foretages følgende ændring
1.
Bilag 4 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 2021.
Bilag 1
»Bilag 4
Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser
Kriterium 1 a.
Behov og relevans for nye uddannelser
Der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser.
Ansøgningen skal
•
dokumentere et aktuelt behov på arbejdsmarkedet eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov,
•
dokumentere at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., har været inddraget i vurdering af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag,
•
hvis udbudssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsen, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk.
Kriterium 1 b.
Behov og relevans for nye uddannelsesudbud og dubleringer
Der er behov for uddannelsesudbuddet, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud.
Ansøgningen skal
•
påvise, hvordan det nye eller dublerede udbud bidrager til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og/eller regionalt,
•
hvis udbudssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsesudbuddet, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk.
Kriterium 1 c.
Behov og relevans for nye uddannelsesfilialer
Der er et lokalt behov for uddannelsesfilialen, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud.
Ansøgningen skal
•
sandsynliggøre at uddannelsesfilialen kan bidrage til opfyldelse af det lokale behov for uddannelsen, herunder dokumentere lokal involvering i uddannelsesfilialen.
•
hvis udbudssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsesfilialen, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk.
Kriterium 2.
Sammenhæng i uddannelsessystemet
Uddannelsen, uddannelsesudbuddet eller uddannelsesfilialen bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud.«