Legislator Case Law & Legislation
B20210168105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktioner og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2021 1681 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktioner og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19

BEK Æ#LOKDOK05 2021 1681 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1572 af 3. juli 2021 om genåbning, restriktioner og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1607 af 13. juli 2021, foretages følgende ændringer

1.

§ 6 affattes således

§ 6.

Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, der anvendes til undervisning, test eller prøver, jf. bekendtgørelse om kørekort og bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere, skal opfylde følgende krav

1)

Der skal i eller ved lokalet opsættes informationsmateriale om kravene i § 3, stk. 1, og om bortvisning eller afvisning efter § 5.

2)

Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for eleverne at holde afstand til hinanden.

3)

Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt., skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.

4)

Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Anbefalingerne nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.

5)

Der skal være vand og sæbe eller håndsprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for eleverne og prøvetagerne.

6)

Der må alene tillades adgang for personer, der overholder kravene i § 3, stk. 1, jf. dog § 4.

Stk. 2.

Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har rådighed over køretøjer, hvortil offentligheden har adgang, der anvendes til undervisning eller prøver som nævnt i § 3, stk. 2, skal opfylde følgende krav

1)

Der skal i eller ved køretøjet være informationsmateriale om kravene i § 3, stk. 1, og om bortvisning eller afvisning efter § 5.

2)

Der skal i eller ved køretøjet være informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt., skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.

3)

Der skal være håndsprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for eleverne.

4)

Der må alene tillades adgang for personer, der overholder kravene i § 3, stk. 1, jf. dog § 4.

2.

I § 7, stk. 1, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-5«.

3.

I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →