Legislator Case Law & Legislation
B20210068105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2021 681 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19

BEK Æ#LOKDOK05 2021 681 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 539 af 26. marts 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 574 af 30. marts 2021 og bekendtgørelse nr. 615 af 9. april 2021, foretages følgende ændringer

1.

§ 1, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende eller deltager pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang.

I lokaler hvor besøgende eller deltagere i det væsentlige sidder ned, må der dog tillades adgang for 1 besøgende eller deltager pr. 2 m2 gulvareal.

Er gulvarealet under 4 m2, må der uanset 1. pkt. tillades adgang for 1 besøgende eller deltager.

Gulvarealet opgøres indvendigt væg til væg uanset inventar m.v.

2.

I § 1, stk. 6, ændres »håndsprit« til: »hånddesinfektion«.

3.

§ 3 affattes således

§ 3.

Videregående uddannelsesinstitutioner på Kirkeministeriets område, der holder lukket for modtagelse af elever og studerende, jf. § 2, genåbnes gradvist for følgende

1)

Elever og studerende på videregående uddannelser på uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 1, jf. dog § 4.

2)

Afgangsstuderende, der ikke er omfattet af nr. 1, på videregående uddannelser med mange praksisrettede elementer, medmindre uddannelsesinstitutionen er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 2, dog således at den ugentlige tilstedeværelsesprocent for disse elever og studerende på hver geografisk lokalitet af institutionen ikke overstiger 50 pct., jf. dog § 4.

Uddannelsesinstitutionen beslutter, hvilke konkrete uddannelser der er omfattet af 1. pkt.

3)

Elever og studerende på videregående uddannelser på uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 3, og som ikke er omfattet af nr. 2, dog således at den ugentlige tilstedeværelsesprocent for disse elever og studerende på hver geografisk lokalitet af institutionen ikke overstiger 30 pct., jf. dog § 4.

For elever og studerende på videregående uddannelser på uddannelsesinstitutioner, som ikke er omfattet af nr. 1 og 2, må den ugentlige tilstedeværelsesprocent på hver geografiske lokalitet af institutionen ikke overstige 20 pct., jf. dog § 4.

2. pkt. gælder ikke for uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 2.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionen kan tillade, at elever og studerende på videregående uddannelser i nærmere bestemt omfang gives adgang til at mødes fysisk i studiegrupper, læsegrupper på biblioteker m.v. på uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 4.

1. pkt. gælder ikke for uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 2.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 3, kan anvende institutionens udendørsarealer til undervisningsbrug for studerende på videregående uddannelser, jf. dog § 4.

4.

I § 4, stk. 2, nr. 3, ændres »12 uger« til: »180 dage«.

5.

»Som bilag 2 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.«

6.

»Som bilag 3 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse.«

BEK Æ#LOKDOK05 2021 681 Historic

Bilag 2

» Bilag 3

Geografiske områder, hvor uddannelsesinstitutioner under visse betingelser ikke er lukket, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og § 3, stk. 3

Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg kommuner i Region Nordjylland.

Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner i Region Midtjylland.

Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner i Region Midtjylland.

Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa kommuner i Region Syddanmark.

Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner i Region Syddanmark.

Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg kommuner i Region Sjælland.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →