Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022

Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som den 31. juli 2021 disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, der er omfattet af en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, eller en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lov nr. 338 af 2. april 2019 med senere ændringer.

Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Stk. 2.

Bekendtgørelsens bestemmelser om husdyrefterafgrøder finder anvendelse på jordbrugsvirksomheder, jf. § 2, nr. 1, uanset om de er omfattet af stk. 1.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed der er registreret efter § 5, stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lov nr. 338 af 2. april 2019 med senere ændringer.

2)

Harmoniareal: Arealet som er fastsat i bestemmelsen i § 40, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1176 af 23. juli 2020 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.

3)

Efterafgrøder: Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, medmindre andet fremgår.

4)

Efterafgrødekrav: Krav om etablering af efterafgrøder i medfør af § 3.

5)

Efterafgrødegrundareal: Det areal, der ligger til grund for beregningen af en virksomheds efterafgrødekrav.

Efterafgrødegrundarealet opgøres med udgangspunkt i de afgrøder, som virksomheden dyrker på sine arealer ved udløbet af foregående planperiode.

6)

Blomsterbrak: Braktype, som defineret i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og som overholder de tilknyttede aktivitetskrav for blomsterbrak, som fremgår af samme bekendtgørelse.

7)

Bestøverbrak: Braktype, som defineret i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og som overholder de tilknyttede aktivitetskrav for bestøverbrak, som fremgår af samme bekendtgørelse.

8)

JB-nr.: Jordbundstype fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.

9)

Udmeldelse af Register for Gødningsregnskab: Virksomhed, der udmeldes af Register for Gødningsregnskab, idet virksomheden ikke længere er registreringspligtig jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag med senere ændringer.

10)

Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.

Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

11)

Omdriftsareal: Arealer, defineret som agerjord i artikel 4, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.

12)

Præcisionslandbrug: Dyrkningsform, hvor der anvendes teknologier til at opnå en bedre kortlægning af afgrødernes kvælstofbehov og tilpasse tildelingen af gødning til lokale behov på marken.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 166/2006/EF og 995/2010/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning 338/97/EF og 2173/2005/EF, og Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, s.

115–127, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.

§ 3.

Virksomheder, der er omfattet af § 1, skal i planperioden udlægge arealer etableret med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Virksomheder med et efterafgrødegrundareal, som opgjort efter § 4, stk. 1, på mindre end 10 hektar, er dog ikke forpligtet til at etablere efterafgrøder.

Arealer med efterafgrøder, der anvendes til opfyldelse af planperiodens efterafgrødekrav, skal også efterfølgende i planperioden anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde, eller udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak.

Stk. 2.

Efterafgrøder i stk. 1 omfatter pligtige efterafgrøder, jf. stk. 3, og husdyrefterafgrøder, jf. stk. 4.

Stk. 3.

Arealet med pligtige efterafgrøder skal udgøre mindst 10,7 % af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder dog mindst udgøre 14,7 % af efterafgrødegrundarealet.

Stk. 4.

Virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 30 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal udover pligtige efterafgrøder, jf. stk. 3, udlægge arealer etableret med husdyrefterafgrøder til begrænsning af merudvaskning af nitrat fra organisk gødning i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 5.

Virksomheder, der ved planperiodens start er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, er ikke omfattet af stk. 4.

Stk. 6.

Virksomhedens efterafgrøder jf. stk. 1-4, skal etableres med de afgrødetyper og inden for de frister, der fremgår af §§ 6-9, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

En virksomhed kan vælge helt eller delvis at opfylde sit efterafgrødekrav, jf. stk. 1-4, ved at anvende et eller flere af de alternative virkemidler, der fremgår af §§ 10-18.

Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor.

I medfør af § 17, stk. 3 og 4, § 38, § 39, stk. 1 og 3, § 44, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, og § 53, stk. 3, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder

Afgrødetyper og etableringsfrister for pligtige efterafgrøder og for husdyrefterafgrøder

Kapitel 3

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

Mellemafgrøder

Energiafgrøder

Braklagte arealer

Braklagte arealer langs vandløb og søer

Tidligt såede vinterafgrøder

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter

Præcisionslandbrug udført i planperioden 2020/2021

Reduceret kvælstofkvote

Anvendelse af overskud af efterafgrøder for planperioden 2021/2022

Anvendelse af modtagne efterafgrøder for planperioder før 2021/2022

Kapitel 4

Markplan, indberetning og opgørelse af krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder

Markplan og indberetning af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Opgørelse af efterafgrødekrav

Kapitel 5

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

Omlægning af fodergræs

Kapitel 6

Administration, straf og ikrafttræden

Administration

Straf

Ikrafttræden

§ 4.

Virksomhedens efterafgrødegrundareal er det samlede areal, som virksomheden ved udløbet af planperioden 2020/2021 for egen regning og risiko dyrkede med de afgrøder, der fremgår af bilag 1.

Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplan, virksomheden skal indgive for planperioden 2021/2022, jf. § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning, jf. § 3, stk. 3 og 4, beregnes efter § 21, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

Stk. 3.

Beregningen efter stk. 2 for planperioden foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.

Stk. 4.

For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden 2019/2020, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning i § 3, stk. 3, til en mængde svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal.

For sådanne virksomheder fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning i § 3, stk. 4, til en mængde svarende til mindre end 30 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal.

§ 5.

Arealer kan ikke anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet jf. § 3, stk. 2, hvis de samtidig anvendes til

1)

Opfyldelse af betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

2)

Opfyldelse af øvrige krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

Stk. 2.

Arealer etableret med efterafgrøder kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet, selvom de samtidig anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og til opfyldelse af krav om udlægning af arealer etableret med afgrøder, som omhandlet i § 34, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 1176 af 23. juli 2020 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

§ 6.

Følgende afgrøder kan anvendes som efterafgrøder

1)

Korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt, cikorie, klinte, hjulkrone eller morgenfrue sået før eller efter høst.

2)

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Stk. 2.

Arealet med efterafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

§ 7.

Efterafgrøder skal være sået senest den 1. august 2021, hvis efterafgrøderne skal indgå i opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav.

Korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal dog være sået senest den 20. august 2021, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Virksomheden kan for hver mark vælge at så korsblomstrede afgrøder, honningurt, klinte, hjulkrone, morgenfrue, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre inden for følgende intervaller

1)

Den 21. til og med den 24. august.

2)

Den 25. til og med den 28. august.

3)

Den 29. august til og med den 7. september.

Stk. 3.

Anvendelse af de frister, der fremgår af stk. 2, er betinget af, at virksomheden indberetter efter § 23, stk. 1, nr. 4.

For de marker virksomheden ikke indberetter efter § 23, stk. 1, nr. 4, finder de frister, der fremgår af stk. 1, anvendelse.

§ 8.

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder jf. § 3, stk. 2, inden for de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til

1)

Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 15 kg kvælstof pr. hektar.

2)

Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 26 kg kvælstof pr. hektar.

3)

Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 40 kg kvælstof pr. hektar.

Stk. 2.

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til

1)

Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 24 kg kvælstof pr. hektar.

2)

Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 42 kg kvælstof pr. hektar.

3)

Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 65 kg kvælstof pr. hektar.

Stk. 3.

§ 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 1 og 2.

§ 9.

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts 2022.

§ 10.

Mellemafgrøder kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1)

mellemafgrøderne udlægges før vintersædsafgrøder,

2)

mellemafgrøderne består af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø fortsætter som mellemafgrøde,

3)

mellemafgrøderne er sået senest den 20. juli i planperioden 2020/2021,

4)

mellemafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september 2021 i planperioden 2021/2022, og

5)

arealet med mellemafgrøder udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2.

Mellemafgrøder skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af vintersædsafgrøden.

Stk. 3.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 2 hektar mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

§ 11.

Energiafgrøder omfattet af bilag 4, tabel 1, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1)

arealerne med energiafgrøder drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis,

2)

arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, var udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift i planperioden umiddelbart forud for etableringen af energiafgrøderne,

3)

energiafgrøderne tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 og senest i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori energiafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder,

4)

arealet med energiafgrøder udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar, og

5)

arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 2.

Arealer med afgrøder omfattet af bilag 4, tabel 2, kan efter denne bekendtgørelse ikke etableres med energiafgrøder.

Stk. 3.

Det areal, som en virksomhed kan medregne som alternativ til efterafgrøder, er den del af virksomhedens areal etableret med energiafgrøder, der ligger ud over virksomhedens samlede areal etableret med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.

Stk. 4.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 0,8 hektar energiafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

§ 12.

Braklagte arealer kan, jf. dog stk. 4 og § 13, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1)

arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2021, og arealerne er beliggende på omdriftsarealer,

2)

græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2021 i planperioden 2021/2022,

3)

braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår,

4)

arealerne ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler, jf. dog stk. 3,

5)

der ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til den 20. oktober 2021 i planperioden 2021/2022, og

6)

det braklagte areal udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2.

Græsarealerne nævnt i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter.

Stk. 3.

Uanset stk. 1, nr. 4, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Stk. 4.

Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne

1)

ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug, til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer, og

2)

ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 5.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 1 hektar braklagte arealer 1 hektar efterafgrøder.

§ 13.

Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb og søer over 100 m 2 , og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i § 12, stk. 1 og 4, er opfyldt.

Arealer, der er omfattet af kravet om 2-meter bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, kan dog ikke indgå i det areal, der anvendes som alternativ til eftergrøder.

§ 12, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2.

Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes.

Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Stk. 3.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.

§ 14.

Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne med disse afgrøder er sået senest den 7. september 2021, og arealet med vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 2 hektar vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

§ 15.

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter og følgende ikke fikserende efterafgrøder: Korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt, klinte, hjulkrone eller morgenfrue, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1)

arealerne er etableret senest den 20. august 2021, jf. dog § 16, stk. 1 og 2,

2)

der anvendes vinterfaste kvælstoffikserende arter som fremgår af bilag 3, tabel 1,

3)

de kvælstoffikserende arter i blanding med ikke-fikserende efterafgrøder maksimalt udgør 25 % af frøantallet i artsblandingen,

4)

der anvendes en færdigblandet efterafgrødeblanding med dokumenterbart indhold fra en foderstofforretning, frøfirma mv.,

5)

efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. februar 2022, og

6)

arealet med kvælstoffikserende arter udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2.

Arealer med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal efterfølgende anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde.

Stk. 3.

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af en foråssået afgrøde.

Stk. 4.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 1 hektar efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter 1 hektar efterafgrøder.

§ 16.

Virksomheden kan for hver mark vælge at så efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, jf. § 15, stk. 1, inden for følgende intervaller

1)

Den 21. til og med den 24. august.

2)

Den 25. til og med den 28. august.

3)

Den 29. august til og med den 7. september.

Stk. 2.

Anvendelse af de frister, der fremgår af stk. 1, er betinget af, at virksomheden indberetter efter § 23, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3.

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter inden for de intervaller, der fremgår af stk. 1, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til

1)

Efterafgrødeblandingerne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 15 kg kvælstof pr. hektar.

2)

Efterafgrødeblandingerne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 26 kg kvælstof pr. hektar.

3)

Efterafgrødeblandingerne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 40 kg kvælstof pr. hektar.

Stk. 4.

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter inden for de intervaller, der fremgår af stk. 1, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til

1)

Efterafgrødeblandingerne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 24 kg kvælstof pr. hektar.

2)

Efterafgrødeblandingerne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 42 kg kvælstof pr. hektar.

3)

Efterafgrødeblandingerne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 65 kg kvælstof pr. hektar.

Stk. 5.

§ 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 3 og 4.

§ 17.

En virksomhed, der har udført præcisionslandbrug i planperioden 2020/2021, kan anvende præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder i planperioden 2021/2022, hvis præcisionslandbruget, der er udført i planperioden 2020/2021, opfylder følgende betingelser

1)

Arealerne, hvorpå der er udført præcisionslandbrug, har været dyrket med korn eller raps i renbestand.

2)

Virksomheden har anvendt udstyr med sektionskontrol, kilespredning og positionsbestemt variabel tildeling af kunstgødning med udstyr, som kan generere logfiler, der kan konverteres til SHAPE-format.

3)

Virksomheden har udført følgende tiltag

a)

Fastsat kvælstofbehovet for hver mark.

b)

Udført positionsbestemt gradueret gødningstildeling med udstyr, der har auto- og sektionsstyring samt kantspredningsudstyr.

c)

Bestemt indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis dette anvendes.

4)

Arealerne, hvorpå der er udført præcisionslandbrug, har været drevet efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2.

En virksomhed skal med følgende dokumentation kunne dokumentere udførelsen af de tiltag, der er anført i stk. 1, nr. 3, litra a og b, og dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2021/2022 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol

1)

En detaljeret gødningsplanlægning for de marker, der er udført præcisionslandbrug på.

Gødningsplanlægningen skal indeholde en beregning af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og skal tage udgangspunkt i en anerkendt metode.

2)

Logfiler i SHAPE-format for den positionsbestemte graduerede gødningstildeling.

Stk. 3.

En virksomhed skal tillige kunne dokumentere det tiltag, der er anført i stk. 1, nr. 3, litra c, med en kemisk analyse af indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis dette anvendes, inden udspredning på arealer, hvor der skal udføres præcisionslandbrug.

Analysen skal være repræsentativ for hele indholdet af lagertanken.

Er der anvendt husdyrgødning og anden organisk gødning fra flere lagertanke, skal der foretages en analyse for hver tank.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2021/2022 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4.

Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 11 hektar, hvorpå der er udført præcisionslandbrug i planperioden 2020/2021, 1 hektar efterafgrøder i planperioden 2021/2022.

Stk. 5.

Et areal, hvorpå der har været udført præcisionslandbrug i planperioden 2020/2021, kan tillige anvendes til etablering af efterafgrøder, jf. § 3, stk. 2, eller mellemafgrøder, jf. § 10, eller til tidlig såning af vintersæd, jf. § 14, eller til efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, jf. § 15, med henblik på opfyldelse af krav om efterafgrøder i planperioden 2021/2022.

§ 18.

Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 2.

Ved beregning af reduktionen efter stk. 1 anvendes følgende omregningsfaktorer pr. hektar efterafgrøder

1)

For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof.

2)

For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof.

Stk. 3.

§ 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 2.

Stk. 4.

Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden som alternativ til efterafgrøder kan ikke overføres fra en planperiode til en senere planperiode.

§ 19.

Arealer med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder etableret af en virksomhed i planperioden ud over det areal, der er nødvendigt for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav samt andre efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 38, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lov nr. 338 af 2. april 2019 med senere ændringer, kan anvendes som overskud af efterafgrøder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Følgende arealer kan ikke anvendes som overskud af efterafgrøder

1)

Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder eller alternativer til målrettede efterafgrøder i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.

2)

Arealer der anvendes til at opfylde betingelser som omhandlet i § 34, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 1176 af 23. juli 2020 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning eller senere betingelser, der måtte afløse de nævnte betingelser.

3)

Arealer etableret med efterafgrøder eller alternativer til opfyldelse af krav fastsat i medfør af anden lovgivning.

§ 20.

En virksomhed, der er omfattet af efterafgrødekrav, vil automatisk få overført et overskud af efterafgrøder fra planperioden til brug for opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode, jf. dog § 18, stk. 4, og § 16 i bekendtgørelse nr. 34 af 13. januar 2020 om pilotprojektordning om satellitbaseret måling af plantevækst og efterafgrøder.

Stk. 2.

Hvis et overskud af efterafgrøder er overført fra tidligere planperioder, kan virksomheden anvende overskuddet til at opfylde planperiodens efterafgrødekrav.

§ 21.

En virksomhed kan anvende overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder fra indeværende og tidligere planperioder, der er modtaget fra en virksomhed, der er udmeldt af Register for Gødningsregnskab i perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021, når følgende betingelser er opfyldt

1)

Den modtagende virksomhed er omfattet af et efterafgrødekrav i planperioden 2021/2022.

2)

Den modtagende virksomhed også modtager den ophørende virksomheds arealer enten helt eller delvist.

3)

Virksomheden, der modtager arealer og efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder eller tidligere overskud af efterafgrøder, skal indberette overdragelsen i skema for Gødningskvote og efterafgrøder senest 10. september 2021.

4)

Den afgivende og den modtagende virksomhed skal indgå en skriftlig aftale om overdragelse af overskud af efterafgrøder.

Dokumentation for aftalen skal opbevares i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.

Stk. 2.

Hvis en virksomhed ikke senest den 10. september 2021 indberetter modtagelsen af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder eller tidligere overskud af efterafgrøder, kan virksomheden ikke anvende disse til at opfylde virksomhedens krav i planperioden 2021/2022 eller i senere planperioder.

§ 22.

Virksomheder, der har modtaget efterafgrøder fra en anden virksomhed før planperioden 2021/2022 kan lade de overdragne efterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, jf. § 3, stk. 2.

§ 23.

Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, skal senest den 10. september 2021 indberette følgende oplysninger

1)

Et markkort i Internet Markkort (IMK) der viser virksomhedens arealer omfattet af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1737 af 27. november 2020 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer eller en senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, ved udløbet af planperioden 2020/2021.

2)

En markplan for arealer omfattet af nr. 1, som angiver hovedafgrøden for hver mark.

3)

For hver mark, der etableres med efterafgrøder, angives, hvor mange hektar der er etableret med efterafgrøder.

4)

Datoen for såning af efterafgrøder for hver mark, hvis virksomheden etablerer efterafgrøder i overensstemmelse med de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2.

5)

For hver mark, der etableres med alternativer til efterafgrøder, jf. §§ 10-18, angives, hvilket alternativ der er anvendt, og hvor mange hektar der er etableret med alternativet.

6)

Datoen for såning af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter for hver mark, hvis virksomheden sår efterafgrødeblandingen i overensstemmelse med de intervaller, der fremgår af § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1, nr. 3, 4, 5 og 6, kan alene foretages for marker, der indgår i markplanen, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Virksomheder, der indberetter arealer med overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder omfattet af § 19, er forpligtede til at afgive de korrekte oplysninger ved indberetning i medfør af stk. 1, nr. 3 og 5, og løbende indberette ændringer til oplysninger, uanset at etableringen af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er frivillig jf. § 19, stk. 1.

§ 24.

En virksomhed skal efter fristen den 10. september 2021 nedskrive arealet med efterafgrøder indberettet efter § 23, stk. 1, nr. 3, eller alternativer til efterafgrøder indberettet efter § 23, stk. 1, nr. 5, eller overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder omfattet af § 19, hvis arealet ikke er etableret som forudsat ved indberetningen.

Stk. 2.

Nedskrivning af det indberettede areal kan foretages indtil den 31. januar 2022, dog, hvis der er varslet eller påbegyndt kontrol af efterafgrøder, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 3.

En virksomhed kan ikke efter den 10. september 2021 opskrive arealet med efterafgrøder i sin indberetning efter § 23, stk. 1, nr. 3, eller alternativer efter § 23, stk. 1, nr. 5.

§ 25.

Indberetninger og ændringer af indberetninger efter § 21, stk. 1, nr. 3, §§ 23 og 24 skal foretages digitalt på et af Landbrugsstyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Indberetninger og ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 26.

Hvis virksomheden ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller alternativer til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden efter § 18 svarende til den kvælstofeffekt, som efterafgrøderne skulle have leveret.

Stk. 2.

For en virksomhed, der har et overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder eller fra en virksomhed udmeldt af Register for Gødningsregnskab, og som ikke har angivet, at efterafgrødekravet helt eller delvis skal opfyldes ved reduktion af virksomhedens kvælstofkvote, prioriteres anvendelse af overskuddet af efterafgrøder før reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof til opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav.

§ 27.

Hvis det ved kontrol på stedet konstateres, at der ikke er etableret efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder på et areal, der efter § 23, stk. 1, nr. 3 eller 5, er indberettet som et areal med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, kan et andet areal etableret med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder erstatte det indberettede areal, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2

1)

Arealet er indtegnet på det markkort, der skal indberettes efter § 23, stk. 1, nr. 1.

2)

De øvrige betingelser for arealer med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder er opfyldt for arealet, jf. § 3, stk. 1, §§ 5 og 6, § 7, stk. 1, §§ 10-17.

Stk. 2.

Det samlede areal med efterafgrøder eller med alternativer til efterafgrøder kan ikke overstige det samlede areal, der er indberettet med henholdsvis efterafgrøder eller med det pågældende alternativ til efterafgrøder.

§ 28.

En virksomhed, der anvender færdigblandede efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til efterafgrøder, jf. § 15, stk. 1, skal opbevare dokumentation for følgende

1)

Faktura på den færdigblandede efterafgrødeblanding stilet til virksomheden med angivelse af virksomhedens navn, CVR-nummer og adresse og den sælgende virksomheds navn og CVR-nummer og adresse.

2)

Anvendte kvælstoffikserende arter og ikke fikserende efterafgrøder i den færdigblandede efterafgrødeblanding.

3)

Blandingsforholdet i den færdigblandede efterafgrødeblanding mellem kvælstoffikserende arter og ikke fikserende efterafgrøder angivet som %-andel på grundlag af frøantal.

4)

Anbefalet udsædsmængde for den færdigblandede efterafgrødeblanding.

Stk. 2.

De i stk. 1, nr. 2-4, nævnte oplysninger skal fremgå af dokumentation fra et foderstofforretning, frøfirma mv., jf. § 15, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra udløbet af planperioden 2021/2022 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 29.

Samtidig med indberetningen af arealer med efterafgrøder efter § 23, stk. 1, samt eventuelt anvendelse af et eller flere alternativer, skal den enkelte virksomhed opgøre sit efterafgrødekrav for planperioden 2021/2022.

Den enkelte virksomhed skal også inden for fristen i § 23, stk. 1, meddele, om virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt helt eller delvis ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode.

Stk. 2.

Opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder i medfør af stk. 1 skal indgives elektronisk ved brug af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder, der ikke indgives elektronisk via Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tast selv-service, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 30.

Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må forud for forårssåede afgrøder ikke foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. oktober for lerjord (JB-nr. 7-9), indtil 1. november på lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11) og indtil 1. februar i det følgende kalenderår på sandjord (JB-nr. 1-4).

Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra den 1. oktober.

Stk. 2.

Jordbearbejdning i stk. 1 omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 er følgende aktiviteter dog tilladt

1)

Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd.

2)

Kalkning.

3)

Tromling.

4)

Overfladisk halmstrigling.

5)

Etablering og vedligeholdelse af dræn.

Stk. 4.

Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende arealer

1)

Arealer etableret med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af denne bekendtgørelse eller fastsat i medfør af anden lovgivning.

2)

Arealer der anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

3)

Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

4)

Arealer der anvendes til at opfylde krav om etablering af målrettede efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

5)

Arealer hvorpå der har været dyrket roer.

6)

Arealer hvorpå der skal dyrkes sukkerroer til fabrik.

7)

Arealer der drives af virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, når arealerne drives for disse virksomheders egen regning og risiko.

8)

Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.

9)

Arealer hvorpå der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.

10)

Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler.

11)

Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter.

12)

Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.

13)

Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.

Stk. 5.

Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 fra den 1. november 2021 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.

Stk. 6.

Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november 2021 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Stk. 7.

Virksomheder, der har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra den 1. oktober 2021 på de arealer, der er omfattet af restriktioner.

Stk. 8.

Virksomheder kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. november på sandjord (JB-nr. 1-4), hvis arealerne har været dyrket med majshelsæd, og virksomheden kan dokumentere, at afgrøden på arealerne er angrebet af majshalvmøl.

Virksomheden skal forud for jordbearbejdningen sende anmeldelse herom til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 9.

Virksomheder kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra høst på alle jordbundstyper, hvis arealerne har været dyrket med korn eller frøgræs, og virksomheden kan dokumentere, at arealerne er angrebet af aksløberens larve.

Virksomheden skal forud for jordbearbejdningen sende anmeldelse herom til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 10.

Virksomheder, der etablerer efterafgrøder på arealer, der ikke er omfattet af stk. 4, nr. 1-4, kan uanset stk. 1 foretage en let jordbearbejdning umiddelbart efter høst i forbindelse med etablering af efterafgrøderne.

§ 31.

Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke foretage ompløjning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni 2021 og indtil den 1. februar 2022, jf. dog stk. 2-4.

Fodergræs omfatter afgrøder, der er omfattet af de afgrødekoder, der fremgår af bilag 5, tabel 2.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 3.

Fodergræsmarker må omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til og med den 15. august 2021.

Stk. 4.

Fodergræsmarker med JB-nr. 7-9 må ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår.

§ 32.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

§ 33.

Landbrugsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 34.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 3 og 4, jf. bilag 2, § 17, stk. 2 og 3, § 21, stk. 1. nr. 4, § 23, stk. 1 og stk. 3, § 28, § 30, stk. 1, og § 31 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 35.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021 og gælder for planperioden 2021/2022.

Bilag 1

Efterafgrødegrundareal

Afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet

Korn (vår- og vintersæd)

Vår- og vinterraps

Majs

Rybs

Soja

Sennep

Ærter

Hestebønner

Solsikke

Oliehør

Andre et-årige afgrøder der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret

Arealer med afgrøder omfattet af dette bilag skal medregnes i efterafgrødegrundarealet, uanset om afgrøderne skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Bilag 2

Krav om husdyrefterafgrøder i planperioden 2021/2022 for de enkelte oplande

Der fastsættes husdyrefterafgrødekrav i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i mængden af udbragt organisk gødning, samt i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområde-planerne.

Den geografiske afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder er fastsat i bekendtgørelse nr. 217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, og den geografiske afgrænsning af kystvandoplande er fastsat i bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande.

Hvis jordbrugsvirksomheden i planperioden 2021/2022 har arealer i flere oplande, beregnes jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af jordbrugsvirksomhedens samlede areal i planperioden 2021/2022, der ligger i de enkelte oplande, og de tilhørende husdyrefterafgrødekrav opgjort i procent i oplandene vist i tabellen.

Oplande fremhævet med gråt har ikke tilhørende husdyrefterafgrødekrav for planperioden.

Jordbrugsvirksomhedens areal i de enkelte oplande opgøres på baggrund af den markplanlægning, jordbrugsvirksomheden skal foretage i planperioden, jf. § 23, stk. 1

Oplandsnr.

Oplandsnavn

Kravet i procent af efterafgrødegrundarealet for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 30 kg kvælstof eller derover og under 80 kg kvælstof i organisk gødning pr. hektar harmoniareal pr. planperiode, og som har arealer i de pågældende oplande

Kravet i procent af efterafgrødegrundarealet for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 80 kg kvælstof i organisk gødning eller derover pr. hektar harmoniareal pr. planperiode, og som har arealer i de pågældende oplande

1

Roskilde Fjord, ydre

0,1

0,2

2

Roskilde Fjord, indre

0,2

0,3

3

Isefjord

0,1

0,2

4

Øresund

11,0

22,0

5

Øresund, N-følsom natur

11,0

22,0

6

Farum Sø

11,0

22,0

7

Fure Sø

11,0

22,0

8

Gentofte Sø

11,0

22,0

9

Korsør Nor

0,0

0,0

10

Basnæs Nor

0,3

0,5

11

Holsteinborg Nor

1,4

2,7

12

Skælskør Fjord og Nor

0,1

0,2

13

Musholm Bugt, indre

0,1

0,2

14

Musholm Bugt, indre, N-følsom natur

0,1

0,2

15

Kattegat, Jylland, Læsø

0,0

0,0

16

Kattegat, Jylland, Læsø, N-følsom natur

0,0

0,0

17

Jerup Hede m.fl.

4,8

9,5

18

Skagerrak og Vesterhavet, Nordenfjords

0,5

1,0

19

Lild Strandkær

0,5

1,0

20

Nors Sø

0,5

1,0

21

Ålvand

0,5

1,0

22

Nissum Bredning m.fl.

1,1

2,2

23

Bjørnholms Bugt m.fl.

2,5

5,0

24

Hjarbæk Fjord

1,9

3,8

25

Mariager Fjord

1,0

1,9

26

Nissum Fjord

1,3

2,5

27

Skagerrak og Vesterhavet, Nord

0,5

1,0

28

Randers Fjord

0,6

1,2

29

Kattegat, Djursland, Anholt

0,0

0,0

30

Kattegat, Djursland, Anholt, N-følsom natur

0,0

0,0

31

Ebeltoft Vig

0,0

0,0

32

Ebeltoft Vig, N-følsom natur

0,0

0,0

33

Stavns Fjord

0,3

0,5

34

Århus Bugt nord

0,0

0,0

35

Århus Bugt nord, N-følsom natur

0,0

0,0

36

Århus Bugt, Samsø

0,0

0,0

37

Århus Bugt, Samsø, N-følsom natur

0,0

0,0

38

Ringkøbing Fjord

2,8

5,6

39

Skagerak og Vesterhavet, Midt

0,0

0,0

40

Horsens Fjord

1,7

3,3

41

Norsminde Fjord

1,3

2,6

42

Århus Bugt vest

0,0

0,0

43

Århus Bugt vest, N-følsom natur

0,0

0,0

44

Sejerøbugt, Jammerland Bugt

0,0

0,0

45

Sejerøbugt, Jammerland Bugt, N-følsom natur

0,0

0,0

46

Kalundborg Fjord

10,3

20,5

47

Storebælt, Sjællands Odde

0,0

0,0

48

Kattegat, Sjælland

0,0

0,0

49

Kattegat, Sjælland, N-følsom natur

0,0

0,0

50

Sø nedstrøms Hammermøllen

0,0

0,0

51

Køge Bugt

0,3

0,6

52

Køge Bugt, N-følsom natur

0,3

0,6

53

Smålandsfarvandet, syd

0,2

0,3

54

Smålandsfarvandet, syd, N-følsom natur

0,2

0,3

55

Karrebæk Fjord

0,9

1,7

56

Dybsø Fjord

0,3

0,5

57

Avnø Fjord

0,8

1,5

58

Guldborgsund

0,0

0,0

59

Storebælt og Smålandsfarvandet

0,4

0,8

60

Storebælt og Smålandsfarvandet, N-følsom natur

0,4

0,8

61

Smålandsfarvandet, åbne del

2,8

5,5

62

Smålandsfarvandet, åbne del, N-følsom natur

2,8

5,5

63

Nakskov Fjord

0,0

0,0

64

Østersøen

0,0

0,0

65

Østersøen, N-følsom natur

0,0

0,0

66

Fakse Bugt

0,3

0,5

67

Fakse Bugt, N-følsom natur

0,3

0,5

68

Præstø Fjord

1,2

2,4

69

Stege Bugt

0,0

0,0

70

Stege Nor

2,0

3,9

71

Rødsand

0,3

0,5

72

Bornholm, Østersøen

0,0

0,0

73

Christiansø, Østersøen

0,0

0,0

74

Borgesø

4,9

9,8

75

Åremyr

0,0

0,0

76

Bastemose

0,0

0,0

77

Sø ved Ølene

11,0

22,0

78

Lister Dyb, Vidå-Kruså delen

0,8

1,5

79

Lister Dyb, Vidå-Kruså delen, N-følsom natur

2

4

80

Juvre Dyb, Lister Dyb m.fl.

3,1

6,1

81

Skagerak og Vesterhavet, Syd

0,8

1,6

82

Skagerak og Vesterhavet, Syd, N-følsom natur

0,8

1,6

83

Grovsø

0,8

1,6

84

Grærup Langsø

0,8

1,6

85

Kallesmærsk Hede m.fl.

1,3

2,5

86

Genner Bugt

1,1

2,1

87

Åbenrå Fjord

2,4

4,7

88

Als Fjord, Als Sund m.fl.

1,5

2,9

89

Haderslev Fjord

1,5

3,0

90

Avnø Vig

1,5

3,0

91

Hejlsminde Nor

1,2

2,3

92

Flensborg Fjord og Nybøl Nor

0,8

1,5

93

Flensborg Fjord og Nybøl Nor, N-følsom natur

2,2

4,3

94

Vejle Fjord

0,9

1,7

95

Kolding Fjord

1,5

2,9

96

Lillebælt, Jylland

1,3

2,6

97

Lillebælt, Jylland, N-følsom natur

1,3

2,6

98

Bredningen

1,0

2,0

99

Emtekær Nor

1,1

2,2

100

Orestrand

0,0

0,0

101

Gamborg Fjord og Nor

1,0

1,9

102

Bågø Nor

0,6

1,1

103

Aborg Minde Nor

0,8

1,6

104

Helnæs Bugt

0,8

1,6

105

Helnæs Bugt, N-følsom natur

0,8

1,6

106

Torø Vig og Torø Nor

0,9

1,8

107

Lillebælt, Fyn

1,0

1,9

108

Lillebælt, Fyn, N-følsom natur

1,1

2,1

109

Nærå Strand

5,4

10,8

110

Dalby Bugt

0,2

0,3

111

Lillestrand

0,2

0,3

112

Odense Fjord

1,5

2,9

113

Odense Fjord, N-følsom natur

2,2

4,3

114

Århus Bugt syd

0,0

0,0

115

Århus Bugt syd, N-følsom natur

6,6

13,1

116

Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord

1,3

2,6

117

Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord, N-følsom natur

1,3

2,6

118

Kerteminde Fjord, Kertinge Nor

0,7

1,4

119

Storebælt SV og NV

0,1

0,2

120

Storebælt SV og NV, N-følsom natur

0,1

0,2

121

Nakkebølle Fjord

1,3

2,6

122

Skårupøre Sund

1,3

2,5

123

Thurø Bund

1,9

3,7

124

Lindelse Nor

0,9

1,7

125

Vejlen

0,9

1,8

126

Salme Nor

1,1

2,2

127

Tryggelev Nor

0,6

1,2

128

Kløven

1,4

2,7

129

Lunkebugten

0,8

1,5

130

Lunkebugten, N-følsom natur

0,8

1,5

131

Langelandssund

0,7

1,3

132

Langelundssund, N-følsom natur

0,7

1,3

133

Faaborg Fjord

1,2

2,3

134

Det sydfynske Øhav, åbne del

0,8

1,6

135

Det sydfynske Øhav, åbne del, N-følsom natur

2,5

5,0

Bilag 3

Blandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til efterafgrøder

Tabel 1: Kvælstoffikserende arter der efter denne bekendtgørelse anses som vinterfaste arter.

Dansk navn

Latinsk navn

Alsikkekløver

Trifolium hybridum

Blodkløver

Trifolium incarnatum

Esparsette

Onobrychis viciifolia

Gul rundbælg

Anthyllis vulneraria

Gul stenkløver

Melilotus officinalis

Hvidkløver

Trifolium repens

Hvid stenkløver

Melilotus alba

Kællingetand

Lotus corniculatus

Lucerne

Medicago sativa

Rødkløver

Trifolium pratense

Vintervikke

Vicia villosa

Bilag 4

Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Tabel 1: Afgrødekoder for energiafgrøder, der kan anvendes som alternativ til efterafgrøder

Afgrødekode

Afgrøde

527

Hassel

591

Lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel

592

Pil

593

Poppel (0-100 andre træer pr. ha)

594

El

596

Elefantgræs

599

Poppel (100-400 andre træer pr. ha)

Tabel 2: Afgrødekoder for arealer der efter denne bekendtgørelse ikke kan etableres med energiafgrøder

Afgrøde-kode

Afgrøde

Afgrøde-kode

Afgrøde

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

279

Permanent kløvergræs til fabrik

251

Permanent græs, lavt udbytte

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver

252

Permanent græs, normalt udbytte

287

Græs til udegrise, permanent

253

Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

308

MFO-brak, sommerslåning

255

Permanent græs, under 50% kløver/lucerne

310

Brak, sommerslåning

256

Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne

312

20-årig udtagning

257

Permanent græs, uden kløver

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

259

Permanent græs, fabrik, over 6 tons

324

Blomsterbrak

271

Rekreative formål

325

MFO-Blomsterbrak

272

Permanent græs til fabrik

338

Brak, forårsslåning

273

Lucerne til fabrik

339

MFO-brak, forårsslåning

274

Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik

342

Bestøverbrak

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver

343

MFO-bestøverbrak

277

Kløver til fabrik

488

Hønsegård, permanent græs

278

Permanent lucerne og lucerne-græs over 50% lucerne

Bilag 5

Dyrkningsrelaterede tiltag

Tabel 1: Afgrødekoder for gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Afgrødekode

Afgrøde

Afgrødekode

Afgrøde

122

Kommenfrø

449

Medicinplanter, stauder

123

Valmuefrø

450

Grøntsager, blandinger

124

Spinatfrø

501

Stauder

125

Bederoefrø

502

Blomsterløg

126

Blanding af markfrø til udsæd

503

En- og to-årige planter

400

Asieagurker

510

Melon

401

Asparges

512

Rabarber

402

Bladselleri

513

Jordbær

403

Blomkål

540

Tomater

404

Broccoli

541

Agurker

405

Courgette, squash

544

Snitblomster og snitgrønt

406

Grønkål

548

Småplanter, en-årige

407

Gulerod

551

Moskusgræskar

408

Hvidkål

552

Mandelgræskar

409

Kinakål

553

Centnergræskar

410

Knoldselleri

650

Chrysanthemum Garland, frø

411

Løg

651

Dildfrø

412

Pastinak

652

Kinesisk kålfrø

413

Rodpersille

653

Karsefrø

415

Porre

654

Rucolafrø

416

Rosenkål

655

Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)

417

Rødbede

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

418

Rødkål

657

Grønkålfrø

420

Salat (friland)

658

Gulerodsfrø

421

Savoykål, spidskål

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

422

Spinat

660

Persillefrø

423

Sukkermajs

661

Kørvelfrø

424

Ærter, konsum

662

Majroefrø

429

Jordskokker, konsum

663

Pastinakfrø

430

Bladpersille

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

431

Purløg

665

Havrerodfrø

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

666

Purløgsfrø

434

Grøntsager, andre (friland)

667

Timianfrø

440

Solhat

668

Blomsterfrø

448

Medicinplanter, en- og toårige

Tabel 2: Afgrødekoder for fodergræs

Afgrøder omfattet af følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs

Afgrødekode

Afgrøde

173

Kløver til slæt

255

Permanent græs, under 50% kløver/lucerne

256

Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne

257

Permanent græs, uden kløver

260

Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl.

(omdrift)

261

Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)

262

Lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)