Legislator Case Law & Legislation
B20210046905 DK

Bekendtgørelse om ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og om administration m.v. af puljen

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

Bekendtgørelse om ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og om administration m.v. af puljen

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om målgruppen og tilbuddet under puljen i 2021 med ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, samt om puljens anvendelsesområde, fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision samt evt.

tilbageførelse af den bevilling, der er afsat til puljen.

Stk. 2.

Formålet med puljen er, at personer omfattet af § 97 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, inden for puljen, får tilbud om uddannelse.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 2.

Minkerhvervet omfatter minkproducenter/minkfarme beliggende i Danmark.

Stk. 2.

Følgeerhverv omfatter virksomheder, hvor over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske minkproducenter, og hvor virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan omlægges til anden aktivitet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kravet om, at over halvdelen af virksomhedens omsætning skal hidrøre fra handel med dansk minkproduktion fraviges i følgende tilfælde

1)

Udlejning af staldkapacitet til dansk minkavl, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser m.v. til minkavlen.

2)

Pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

I medfør af § 97 b, stk. 8, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov nr. 466 af 20. marts 2021, fastsættes efter bemyndigelse

Afgrænsning af minkerhvervet eller følgeerhverv og tilbud om uddannelse under puljen

Puljens anvendelsesområde

Fordeling af tilsagn om tilskud fra puljen til ret til uddannelse for ledige, der har arbejdet i minkerhvervet og eller følgeerhvervet

Udmelding af reserve og genudmelding og mindreforbrug

Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 3.

Retten til tilbud om uddannelse og visse andre forløb under puljen omfatter

1)

Tilbud om ordinær uddannelse efter § 90 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2)

Tilbud om uddannelse i form af øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens § 91, jf. stk. 2.

3)

Tilbud om realkompetencevurderinger, jf. stk. 3, og tilbud om jobsøgningskurser efter lovens § 91.

Stk. 2.

Et uddannelses- eller kursusforløb efter stk. 1, nr. 2, anses som uddannelse, hvis forløbet giver kompetencer inden for et eller flere fagområder.

Der kan f.eks. ikke gives tilbud om vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte forløb, højskoleophold, kurser på aftenskole og andre forløb, der må anses for fritidsaktiviteter under puljen.

Stk. 3.

En realkompetencevurdering efter stk. 1, nr. 3, skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde realkompetencevurderinger inden for enten almen voksenuddannelsesområdet (VUC), arbejdsmarkedsuddannelsesområdet (AMU), erhvervsuddannelsesområdet (EUD/EUV/EUX) eller videreuddannelsessystemet for voksne.

Stk. 4.

Der er ikke ret til tilbud om uddannelse og visse andre forløb i udlandet.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 4.

Jobcenteret kan efter reglerne i § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give tilbud om uddannelse m.v. omfattet af lovens §§ 90 og 91 til personer omfattet af lovens § 97 b, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunerne kan med midler fra puljen få dækket 100 procent af deres udgifter til køb af uddannelser, realkompetencevurderinger og jobsøgningskurser, herunder udgifter til et fortsat tilbud hvis personen skifter målgruppe, jf. § 97 b, stk. 6, om ret til fortsat uddannelse ved målgruppeskift.

Den ledige kan inden for puljen få uddannelse mv., der er bevilget inden den 31. december 2021.

Uddannelsen skal være påbegyndt inden den 1. april 2022.

Der er ikke nogen øvre grænse for uddannelsens længde.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 5.

Der afsættes en bevilling i 2021 til puljen.

Stk. 2.

Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 3.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fordeler 40 mio. kr. af bevillingen og afgiver tilsagn om tilskud til kommunerne senest i april 2021, jf. dog stk. 5.

Den resterende del af bevillingen tilbageholdes i en central reserve.

Stk. 4.

Tilsagnene fordeles på baggrund af kommunernes historiske andel af lønmodtagere inden for minkerhvervet.

Alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 200.000 kr.

Stk. 5.

Inden der gives tilsagn, skal kommunerne aktivt tilkendegive, hvor stor en del af den fordelte bevilling, de forventer at kunne anvende.

Kommunerne kan endvidere angive, hvis de forventer at kunne anvende mere end den fordelte bevilling.

Der gives tilsagn om tilskud på baggrund af kommunernes tilkendegivelser.

Stk. 6.

Ved afgivelse af tilsagn om tilskud udmelder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en maksimal tilskudsramme, som kommunen kan anvende til køb af uddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 6.

I september 2021 afgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsagn om tilskud for de resterende midler i puljereserven samt eventuelt mindreforbrug på puljen til kommunerne.

Stk. 2.

Inden der gives tilsagn, skal kommunerne aktivt tilkendegive, hvor stor en del af den fordelte bevilling, de forventer at kunne anvende.

Kommunerne kan endvidere angive, hvis de forventer at kunne anvende mere end den fordelte bevilling.

Der gives tilsagn om tilskud på baggrund af kommunernes tilkendegivelser og tidligere forbrug.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 7.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan løbende foretage udmelding af reserven og genudmelding af eventuelt mindreforbrug på puljen til kommunerne frem til og med 31. december 2021.

Stk. 2.

Inden der gives tilsagn, skal kommunerne aktivt tilkendegive deres forventede udgiftsbehov.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 8.

Kommuner, der modtager tilsagn om tilskud, jf. §§ 5-7, skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring i kommunens regnskab af samtlige udgifter og indtægter, der afholdes eller modtages i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Kommunerne skal kunne oplyse om antallet af personer, der har modtaget tilbud, der er finansieret med midler fra puljen.

Stk. 3.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indhente oplysninger om, hvilke uddannelsesforløb kommunerne har ydet støtte til.

Stk. 4.

Konteringen af indtægter og udgifter skal i øvrigt følge de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter i det kommunale budget- og regnskabssystem.

BEK H#LOKDOK04 2021 469 Historic

§ 9.

Kommuner, der modtager tilskud, jf. §§ 5-7, skal udarbejde et særskilt regnskab over deres udgifter til indsatsen.

Stk. 2.

Kommuner, der modtager tilsagn om tilskud for mindre end 500.000 kr., skal indsende et ledelsespåtegnet regnskab til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 3.

Kommuner, der modtager tilsagn om tilskud for 500.000 kr. eller derover, skal indsende et revisionspåtegnede regnskab til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 4.

Frist for indsendelse af regnskab for anvendelse af det tildelte tilsagn om tilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er 3 måneder efter afslutning af det sidste uddannelsesforløb.

Stk. 5.

Kommuner, der modtager tilsagn om tilskud, kan halvårligt få udbetalt tilskud på baggrund af regnskab for afholdte udgifter.

Stk. 6.

Regnskab og revision m.v. skal følge de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →