Legislator Case Law & Legislation
B20200987605 DK

BL 2-4 Bestemmelser om gennemførelse af forordning nr. 1321/2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver på Færøerne og i Grønland Udgave 4, 30. november 2020

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

BL 2-4

Bestemmelser om gennemførelse af forordning nr. 1321/2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver på Færøerne og i Grønland

Udgave 4, 30. november 2020

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

1. Referencedokumenter

1.1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91

i det følgende benævnt EU-rammeforordning.

1.2.

Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver som ændret ved

a.

Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1088 af 3. juli 2015,

b.

Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1536 af 16. september 2015,

c.

Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/334 af 27. februat 2017,

d. Kommissionens forordning (EU) nr. 2018/750 af 22. maj 2018,

e.

Kommissionens forordning (EU) nr. 2018/1142 af 14. august 2018,

f.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2019/1383 af 8. juli 2019,

g.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2019/1384 af 25. juli 2019,

h. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2020/270 af 25. februar 2020.

Berigtiget ved

a.

Berigtigelse, EUT L 230 af 6.9.2019, s.

7 (2019/1383)

i det følgende benævnt forordning (EU) nr. 1321/2014.

1.3.

De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og 1.2, findes på den Europæiske Unions hjemmeside www.eur-lex.europa.eu.

Dokumentet, der er nævnt i pkt. 1.2, fremgår desuden af bilag 1 til denne BL.

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

2. Anvendelsesområde

2.1.

I denne BL bestemmes, at forordning (EU) nr. 1321/2014 gælder i sin helhed på Færøerne og i Grønland.

2.2.

Denne BL finder anvendelse på følgende

a.

Dansk registrerede luftfartøjer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, samt for komponenter til installation i sådanne luftfartøjer.

b.

Luftfartøjer registreret i andre EU-medlemsstater eller tredjelande, der benyttes på baggrund af en leasingaftale godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, af et luftfartsforetagende hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, der er godkendt i henhold til BL 5-50.

c.

Dansk registrerede luftfartøjer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, når de benyttes til militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings-, kystvagts- eller lignende aktiviteter og tjenester af luftfartsforetagender hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, og som er godkendt i henhold til BL 5-50.

d. Virksomheder og personer, der er hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, og som deltager i sikringen af luftfartøjers og komponenters luftdygtighed.

e.

Virksomheder og personer, der er hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, og deltager i vedligeholdelsen af luftfartøjer og komponenter.

f.

Organisationer, der uddanner certificeringspersonale.

2.3.

Denne BL finder ikke anvendelse på bilag I luftfartøjer, jf. artikel 2, stk. 3, litra d i EU-rammeforordning.

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

I medfør af § 31, § 149, stk. 10, og § 153, stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, som er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1373 af 4. december 2013, senest ændret ved anordning nr. 996 af 25. august 2017, og som er sat i kraft for Grønland ved lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, seneste ændret ved anordning nr. 1268 af 28. november 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2019 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

3. Definitioner

Den kompetente myndighed

Hvor der i forordning (EU) nr. 1321/2014 benæves "den kompetente myndighed", betyder det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. EU-rammeforordning, artikel 77, stk. 2, litra b, jf. artikel 62.

Definition af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i forordning (EU) nr. 1321/2014, findes i forordning (EU) nr. 1321/2014, artikel 2 samt EU-rammeforordning, artikel 3.

Hvor der i forordning (EU) nr. 1321/2014 henvises til luftfartsselskaber med licens i henhold til forordning 1008/2008 menes også luftfartsselskaber med koncession i henhold til luftfartslovens § 75.

Hvor der i forordning (EU) nr. 1321/2014 henvises til luftfartsoperatørcertifikater (AOC) og forordning (EU) nr. 965/2012 menes også drifttilladelse (AOC) i henhold til BL 5-50 og BL 5-50 og BL 5-50 Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS.

Hvor der i forordning (EU) nr. 1321/2014 henvises til indberetning i henhold til forordning 376/2014 menes også indberetning i henhold til BL 8-10 Bestemmelser for Færøerne og Grønland om indberetning af visse flyvesikkerhedsmæssige hændelser, som ikke har medført et havari eller en alvorlig hændelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

4. Dispensation

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området, jf. artikel 71 i EU-rammeforordningen.

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

5. Klageadgang

Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne BL kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

6. Straffebestemmelser

6.1.

Overtrædelse af denne BL straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

6.2.

Medmindre højere straf er forskyldt efter luftfartslovens § 149, stk. 6, straffes med bøde den, der attesterer for vedligeholdelsesarbejde,

a.

som er udført i strid med beskrivelsen i vedligeholdelsesvirksomhedens manual (MOE eller CAE), fabrikantens forskrifter eller i øvrigt med sikkerhedsmæssigt uforsvarlig måde, eller

b.

uden at have skaffet sig fornødent kendskab til, hvorledes arbejdet er udført.

6.3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2020 9876 Valid

7. Ikrafttræden

7.1.

Denne BL træder i kraft den 1. januar 2021.

7.2.

BL 2-4, udgave 3, af 15. december 2006 om Bestemmelser om gennemførelse af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver på Færøerne og i Grønland ophæves.

7.3.

Organisationer skal inden 24. september 2021 have søgt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om ny godkendelse, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 1321/2014.

Organisationsgodkendelser udstedt i henhold til BL 2-4, udgave 3, jf. subpart F og G til forordning (EF) nr 2042/2003, er gyldige indtil den 24. september 2021, hvorefter de bortfalder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →