Legislator Case Law & Legislation
B20200224705 DK

Bekendtgørelse om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

Bekendtgørelse om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 1.

Netvirksomheder, transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til § 19 a i lov om elforsyning, og Energinet skal opstille et program for intern overvågning, som har til formål at forhindre diskriminerende adfærd.

Stk. 2.

Programmet skal beskrive virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, herunder beskrive de specifikke forpligtelser, som virksomhedens ansatte, rådgivere og øvrige personer, som udfører opgaver for virksomheden, er underlagt for at opfylde det i stk. 1 nævnte formål.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 2.

Programmet skal som minimum beskrive følgende tiltag, som skal være egnede til at forhindre diskriminerende adfærd

1)

De tiltag der skal sikre, at adgangen til virksomhedens net sker på ikkediskriminerende vilkår, og at vedligeholdelse og udbygning af nettet samt virksomhedernes opgaver, herunder vedrørende nettilslutning og netafbrydelse, gennemføres på en ikkediskriminerende måde i forhold til nettets brugere.

2)

De tiltag der skal sikre, at virksomheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber.

3)

De tiltag der skal sikre, at kravene om habilitet, jf. § 45 i lov om elforsyning samt regler om ledende medarbejderes erhvervsmæssige interesser fastsat i bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, overholdes.

4)

De tiltag der skal sikre overholdelse af kravet om, at aftaler, som virksomheden indgår med andre virksomheder, skal indgås på markedsmæssige vilkår samt foreligge skriftligt på aftaletidspunktet, jf. § 46 i lov om elforsyning.

5)

De tiltag der skal sikre overholdelse af kravet om regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 47, stk. 3, og § 76, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, § 12 i lov om Energinet samt regler herom udstedt i medfør af lov om elforsyning og lov om Energinet.

6)

De tiltag der skal sikre overholdelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter, jf. § 47, stk. 4, i lov om elforsyning, samt § 2, stk. 4, i lov om Energinet.

7)

De tiltag der skal sikre, at netvirksomheden forvalter data i overensstemmelse med § 84 a, stk. 3, i lov om elforsyning, herunder beskrive de tiltag, der sikrer, at alle berettigede parter har ikkediskriminerende adgang til oplysninger vedrørende netvirksomhedens aftagenumre på tydelige og lige vilkår.

8)

De tiltag der skal sikre, at kommunikation med en elhandelsvirksomhed om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet, og at direkte kommunikation mellem netvirksomheden og elhandelsvirksomheden om enkelte aftagenumre kun sker i særlige tilfælde fastlagt i Energinets forskrifter, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser eller lignende, jf. § 72 c, stk. 1, i lov om elforsyning.

9)

De tiltag der skal sikre, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som virksomheden modtager under udøvelsen af sin virksomhed, behandles fortroligt, jf. § 84, stk. 8, og § 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning, og såfremt sådanne oplysninger kan videregives, at dette sker på en ikkediskriminerende måde.

Programmet skal herunder beskrive, hvilke oplysninger, der skal behandles fortroligt, samt de procedurer, der gælder for virksomhedens modtagelse og behandling af disse oplysninger.

10)

De tiltag der skal forhindre, at oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. § 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

11)

De tiltag der skal sikre, at netvirksomheder er identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, og at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarheder om netvirksomhedens særskilte identitet.

Netvirksomheden skal herunder beskrive de tiltag, der skal sikre retlig og faktisk råderet over netvirksomhedens hjemmeside og oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende, jf. § 20 b, stk. 1, i lov om elforsyning.

12)

De tiltag der skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. § 20 b, stk. 2, i lov om elforsyning.

Stk. 2.

Programmet skal beskrive, hvordan virksomheden gennemfører en passende kontrol af programmet, herunder hvordan den overvågningsansvarliges uafhængighed sikres, jf. § 20 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan kræve, at programmet skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de i stk. 1 og 2 nævnte, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 3.

Virksomheden skal sikre, at programmet gennemføres, herunder at der gennemføres en passende kontrol af programmet.

Stk. 2.

Den overvågningsansvarlige kan klage til Forsyningstilsynet over manglende adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. § 20 a, stk. 4, i lov om elforsyning.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

I medfør af § 20 a, stk. 5, § 28 b, stk. 2, § 78, stk. 7, og § 88, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Program for intern overvågning

Årsberetning

Tilsyn

Klage

Straf

Ikrafttrædelse

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 4.

Det forhold, at en virksomhed har udarbejdet og gennemført et program for intern overvågning i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, fritager ikke virksomheden for andre forpligtelser, som virksomheden er pålagt efter lov om elforsyning eller anden lovgivning, eller efter regler eller afgørelser i henhold til lov om elforsyning eller anden lovgivning.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 5.

Virksomheden skal offentliggøre en årsberetning for hvert kalenderår med en redegørelse for programmets gennemførelse i det forløbne år for hvert af punkterne i programmet, herunder en beskrivelse af ændringer i det interne overvågningsprogram og den foretagne kontrol.

Årsberetningen skal endvidere redegøre for den udpegede overvågningsansvarliges uafhængighed.

Stk. 2.

Årsberetningen skal dateres og underskrives af virksomhedens direktør og den uafhængige overvågningsansvarlige.

Stk. 3.

Årsberetningen for et kalenderår skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i det følgende kalenderår.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 6.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at programmet er i overensstemmelse med §§ 1 og 2, og at årsberetning udformes, offentliggøres og anmeldes efter reglerne i § 5.

Stk. 2.

I forbindelse med anmeldelsen af årsberetningerne, jf. § 5, fører Forsyningstilsynet endvidere tilsyn med, at programmet er gennemført, og at der er foretaget den i programmet beskrevne kontrol af programmet, jf. § 3.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 7.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med den overvågningsansvarliges uafhængighed, jf. § 20 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 8.

Klager over manglende overholdelse af bekendtgørelsen indgives til Forsyningstilsynet.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 9.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5 om offentliggørelse og anmeldelse af årsberetning til Forsyningstilsynet.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

BEK H#LOKDOK04 2020 2247 Historic

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 933 af 27. juni 2018 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →