Bekendtgørelse om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bekendtgørelse om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven
§ 1.
Kommuner kan drive kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 megawatt eller derunder, som er godkendt i henhold til lov om varmeforsyning, uden opfyldelse af selskabskravet i elforsyningslovens § 4, stk. 1.
§ 2.
Netvirksomheder, der alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme vertikalt integreret virksomhed har mindre end 100.000 tilsluttede elforbrugere, er undtaget fra kravet i § 47, stk. 4, i lov om elforsyning om, at mindre omfattende virksomhed, som har nær tilknytning til netvirksomhed (tilknyttet aktivitet), og som ligger uden for bevillingen til netvirksomhed, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 2.
De samlede indtægter fra de tilknyttede aktiviteter efter stk. 1, skal udgøre mindre end 5 % af omsætningen i netvirksomheden alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme vertikalt integreret virksomhed.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.
§ 3.
Aktiviteterne efter § 2 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter, jf. § 47, stk. 5, i lov om elforsyning.
Stk. 2.
Netvirksomheden skal føre konsoliderede regnskaber for de tilknyttede aktiviteter, der i medfør af § 2 kan udøves i netvirksomheden, som netvirksomheden ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber, jf. § 85, stk. 2, i lov om elforsyning.
Stk. 3.
Netvirksomhedens regnskaber, herunder de regnskaber, der er omtalt i stk. 2, skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver aktivitet.
I medfør af § 2, stk. 4, § 47, stk. 5, og § 85, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som ændret ved lov nr. 2196 af 29. december 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
§ 4.
Følgende aktiviteter udført af personale ansat i en netvirksomhed er undtaget fra elforsyningslovens § 47
1)
Aflæsning af varmemålere for varmekunder i netvirksomhedens forsyningsområde.
2)
Udarbejdelse af datagrundlag for varmeafregning i netvirksomhedens forsyningsområde.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 3, stk. 2 og 3, finder anvendelse fra regnskabsåret 2021.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 358 af 20. maj 2003 om undtagelse af anlæg og sideordnede aktiviteter fra elforsyningsloven ophæves.