Legislator Case Law & Legislation
B20200224005 DK

Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område i forbindelse med covid-19

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område i forbindelse med covid-19

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

§ 1.

Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsloven, kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. selskabslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsloven, kan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. selskabs­lovens § 77, stk. 1, uanset at vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 3.

Ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling efter stk. 1 eller 2, finder selskabslovens § 77, stk. 3-6, anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

§ 2.

Ledelsen i virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kan beslutte, at generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, afholdes delvis eller fuldstændig elektronisk, uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, og uanset at vedtægterne eller de tilsvarende aftaler indeholder en bestemmelse om, at der ikke må afholdes delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed.

Stk. 2.

Ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed efter stk. 1, finder selskabslovens § 77, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

I medfør af § 1, stk. 1, i lov nr. 385 af 7. april 2020 om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler på selskabs­området i forbindelse med covid-19, som ændret ved lov nr. 2199 af 29. december 2020, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

§ 3.

Bestyrelsen i et gensidigt forsikringsselskab og en tværgående pensionskasse kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. selskabslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Bestyrelsen i et gensidigt forsikringsselskab og en tværgående pensionskasse kan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. selska‌bs­loven § 77, stk. 1, uanset at vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 3.

Ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling efter stk. 1 eller 2, finder selskabslovens § 77, stk. 3, 4 og 6, anvendelse med de tilpasninger, som er nødvendige.

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

§ 4.

Bestyrelsen i en andelskasse eller sparekasse kan beslutte, at generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet afholdes delvis eller fuldstændig elektronisk, uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling eller repræsentantskabsmøder efter stk. 1, finder selskabslovens § 77, stk. 3-5, anvendelse med de tilpasninger, som er nødvendige.

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

§ 5.

Bestyrelsen i en investeringsforening kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. lov om investeringsforeninger § 33, stk. 2, 1. pkt., uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Bestyrelsen i en investeringsforening kan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. lov om investeringsforeninger § 33, stk. 1, uanset at vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 3.

Ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling efter stk. 1 eller 2, finder lov om investeringsforeninger m.v. § 33, stk. 3-5, anvendelse med de tilpasninger, som er nødvendige.

BEK H#LOKDOK04 2020 2240 Historic

§ 6.

Bestyrelsen i en SIKAV kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. lov om investeringsforeninger § 42, stk. 2, 1. pkt., uanset at dette ikke er vedtaget og optaget i selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Bestyrelsen i en SIKAV kan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. lov om investeringsforeninger m.v. § 42, stk. 1, uanset at vedtægterne bestemmer andet.

Stk. 3.

Ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling efter stk. 1 eller 2, finder lov om investeringsforeninger m.v. § 42, stk. 3-5, anvendelse med de tilpasninger, som er nødvendige.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →