Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Aflysning af prøver i perioden fra 21. december 2020 til 31. januar 2021)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Aflysning af prøver i perioden fra 21. december 2020 til 31. januar 2021)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1229 af 22. august 2020 om visse midlertidige foranstaltninger for erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 foretages følgende ændring
1.
Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10
Midlertidig aflysning af prøver
§ 9 a.
Alle prøver i grundfag aflyses uanset bestemmelsen i § 10 fra den 21. december 2020 til og med 31. januar 2021.
Prøveaflysningen efter 1. pkt. omfatter dog ikke prøver i sundhedsfaglige uddannelser og kurser, der kvalificerer til varetagelse af samfundskritiske funktioner, og som vurderes nødvendige for at opkvalificere medarbejdere til at indgå i det sundhedsfaglige beredskab til håndtering af covid-19.
Stk. 2.
Elevens afsluttende standpunktskarakter i fag, hvor prøven er aflyst, træder i stedet for karakterer, som skulle have været givet ved de aflyste prøver og er derved ophøjet til prøvekarakterer.
Stk. 3.
Beviser, der udfærdiges til elever efter reglen i stk. 2, har samme retsvirkning som beviser, der er udstedt efter de almindelige regler på børne- og undervisningsområdet, herunder i forhold til optagelse på videregående uddannelser.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. december 2020.