Legislator Case Law & Legislation
B20200205305 DK

Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 1.

Private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område skal holde lukket.

Dette gælder også for skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud m.v., der modtager elever, kursister eller deltagere fra sådanne private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

En lukning efter stk. 1 indebærer, at skoler og institutioner m.v. ikke må modtage elever, kursister og deltagere til fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen m.v., jf. dog § 2.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 2.

En lukning efter § 1 omfatter ikke

1)

Elever, kursister og deltagere, når de deltager i prøver og eksamener ved fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen.

2)

Elever på alle klassetrin i specialskoler og specialklasser efter folkeskoleloven, ungdomsskolens heltidsundervisning efter ungdomsskoleloven og andre lignende tilbud.

3)

Elever, kursister og deltagere, hvis dette er begrundet i helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov hos eleven, kursisten eller deltageren, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.

4)

Elever, der er omfattet af krav om sprogprøver, jf. folkeskoleloven § 11 a, hvis det vurderes, at eleven har særlige behov, der nødvendiggør, at skolen stadig modtager eleven til undervisning ved fysisk tilstedeværelse på skolen.

5)

Børn, unge og andre elever, deltagere og kursister indskrevet på kostskoler, skolehjem og lignende, hvis forældre eller de pågældende selv har bopæl eller sædvanlig bolig i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, hvis forholdene i hjemmet skønnes at nødvendiggøre, at barnet, den unge, eleven, deltageren eller kursisten ikke hjemsendes, eller hvis den pågældende ikke har et reelt alternativ til at opholde sig på kostskole m.v.

6)

Elever i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

7)

Unge, der deltager i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

8)

Personer, som er henvist til undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, for hvem undervisning alene kan ske ved fysisk fremmøde.

9)

Deltagere i sundhedsfaglige uddannelser og kurser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kvalificerer til varetagelse af samfundskritiske funktioner, og som vurderes nødvendige for at opkvalificere medarbejdere til at indgå i det sundhedsfaglige beredskab til håndtering af covid-19.

10)

Følgende deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser

a)

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med myndighedskrav (branche- og myndighedscertifikat).

b)

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser for ansatte i forsvaret, hvis væsentlige hensyn taler herfor.

c)

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der er rettet mod at bidrage og kvalificere til professionel erhvervsrengøring, og som er omfattet fælles kompetencebeskrivelse nr. 2679 godkendt i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

d)

Deltagere, der er i de sidste 6 måneder af uddannelser bestående af fast afgrænsede og partsaftalte forløb af minimum et års varighed med både praktik og udvalgte kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-kontraktuddannelser) med henblik på beskæftigelse som betonmager, diamantskærer, maskinfører, murerarbejdsmand, nedriver, stilladsmontør eller vejasfaltør.

Stk. 2.

Efterskoler og frie fagskoler må ikke påbegynde kurser eller aktiviteter med optag af nye elever eller kursister, som har en planlagt varighed på mindre end 3 uger.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

I medfør af § 22 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, kulturministeren, uddannelses- og forskningsministeren og udlændinge- og integrationsministeren fastsættes

Skoler og institutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område

Folkehøjskoler og videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Kulturministeriets områder

Sprogcentre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Fællesbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 3.

Kommunalbestyrelsen etablerer nødpasning til børn og unge, som er optaget i skoler og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, fritidshjem, klub- og fritidstilbud efter dagtilbudsloven, skoler efter lov om efterskoler og frie fagskoler samt skoler, skolefritidsordninger og klubtilbud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., som er omfattet af § 1.

Stk. 2.

Friskoler og private grundskoler kan etablere nødpasning.

§ 4 og § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Nødpasningen skal så vidt muligt foregå i vante rammer og i øvrigt understøtte børnenes og de unges trivsel og tryghed.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for nødpasningen, herunder kriterier for udvælgelse af børn og unge, der tilbydes nødpasning.

Rammerne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens kriterierier for tilbud om nødpasning skal omfatte

1)

Børn under 10 år, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport- og forsyningsvirksomheder.

Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.

2)

Børn under 10 år, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne.

Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.

3)

Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.

Stk. 3.

Kan kommunalbestyrelsen på grund af personale- eller kapacitetsmæssige udfordringer ikke stille det nødvendige antal pladser i nødpasning til rådighed, skal kommunalbestyrelsen prioritere børn og unge omfattet af stk. 2, nr. 1 og 3.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal ved opsøgende indsats sikre, at forældrene, eller den, der faktisk sørger for barnet, sikrer, at barnet om nødvendigt deltager i nødpasning, jf. stk. 2, nr. 3, eller i tilbud omfattet af § 2, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 5.

Tilbud under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven skal inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer for nødpasning efter § 4 stå til rådighed for nødpasning af børn indskrevet i eget tilbud samt børn fra andre tilbud, hvis kommunen vurderer det nødvendigt.

Private tilbud står til rådighed for nødpasning af børn, der er optaget i disse tilbud.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 6.

Kommunalbestyrelsen kan påbyde tilbud under den kommunale forsyning, folkeskoler, offentlige institutioner m.v. at modtage et nærmere bestemt antal børn og unge i nødpasning.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 7.

I private og offentlige grundskoler, herunder 10. klasseskoler, må undervisning på skolen alene gennemføres, hvis elever ikke blandes på tværs af klasser og klassetrin.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for elever omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for skoler med kosttilbud m.v., idet familiegrupperne dog så vidt muligt skal være udgangspunktet også for undervisningen.

Stk. 4.

Prøver, eksamener m.v. kan tilrettelægges med tværgående sammensætning, hvis sådanne almindeligvis tilrettelægges på denne måde, idet skolen dog skal bestræbe sig på, at prøver, eksamener m.v. så vidt muligt gennemføres uden tværgående sammensætning.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 8.

Folkehøjskoler skal holde lukket.

Stk. 2.

En lukning efter stk. 1 indebærer, at folkehøjskolen ikke må modtage elever og kursister til fysisk tilstedeværelse på folkehøjskolen, jf. dog stk. 3.

Folkehøjskolen kan vælge at tilbyde fjernundervisning.

Stk. 3.

§ 2, stk. 1, nr. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse for elever og kursister på folkehøjskoler.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 9.

Videregående uddannelsesinstitutioner skal holde lukket.

Stk. 2.

En lukning efter stk. 1 indebærer, at uddannelsesinstitutionen ikke må modtage elever og studerende, men overgår til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen kan tillade fysisk fremmøde i forbindelse med eksamen, hvor omlægning til digital eksamen ikke er praktisk mulig, eller hvis det i andre helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt, f.eks. i forbindelse med laboratorie-, klinik- og værkstedsundervisning, prøvesale m.v.

Stk. 4.

Ved fysisk fremmøde efter stk. 3 skal uddannelsesinstitutionen sikre, at der er skærpet opmærksomhed på, at ingen møder op med symptomer på sygdom samt på håndhygiejne, rengøring, afstandskrav og brug af mundbind m.v. i fællesarealer.

Stk. 5.

For videregående uddannelsesinstitutioner med udbud af ungdomsuddannelser finder § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, tilsvarende anvendelse for elever disse uddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 10.

Udbydere af danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. skal holde lukket.

Stk. 2.

En lukning efter stk. 1 indebærer, at udbyderen ikke må modtage kursister til fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen.

Den pågældende udbyder kan tilbyde fjernundervisning.

Stk. 3.

Prøver og eksamener, herunder modultest, der afholdes af udbydere af danskuddannelse, jf. stk. 1, aflyses fra den 21. december 2020 til og med den 31. januar 2021.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 11.

Skoler og institutioner m.v., der er omfattet af §§ 1 og 10 genåbner tidligst den 4. januar 2021 og senest den 10. januar 2021.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 12.

Bekendtgørelse om genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) finder fortsat anvendelse for skoler og institutioner m.v., der modtager elever, kursister, deltagere eller studerende omfattet af denne bekendtgørelse, og ved genåbningen, jf. § 11.

BEK H#LOKDOK04 2020 2053 Historic

§ 13.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. december 2020.

Stk. 2.

§§ 7-9 ophæves den 4. januar 2021.

Stk. 3.

§§ 1-6 og § 10, stk. 1 og 2, ophæves den 11. januar 2021.

Stk. 4.

Bekendtgørelsen ophæves den 31. januar 2021.

Stk. 5.

Bekendtgørelse nr. 1829 af 7. december 2020 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner og uddannelsesinstitutioner m.v. i forbindelse med covid-19 ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →