Bekendtgørelse for Færøerne om advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.
Statutory Text (5 Articles)
Bekendtgørelse for Færøerne om advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.
§ 1.
Justitsministeren antager for Færøerne efter drøftelse med præsidenten for Østre Landsret og sorenskriveren samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden, sager om ransagning efter retsplejelovens § 842 og sager om beslaglæggelse efter retsplejelovens § 856, når efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13.
Stk. 2.
Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i cirkulære af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).
Stk. 3.
Advokaterne antages for 2 år ad gangen.
§ 2.
Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne.
Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i sikkerhedscirkulæret.
Stk. 3.
Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.
I medfør af § 816, stk. 2, i retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, fastsættes
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.