Legislator Case Law & Legislation
B20200200005 DK

Bekendtgørelse om vilkår for udenlandske virksomheders udførsel af cabotagekørsel med gods, bus eller vejdelen af kombineret transport

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

Bekendtgørelse om vilkår for udenlandske virksomheders udførsel af cabotagekørsel med gods, bus eller vejdelen af kombineret transport

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, når udenlandske virksomheder udfører cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg., buscabotagekørsel, eller vejdelen af kombineret transport i Danmark.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 2.

Virksomheden skal betale chaufføren en minimumstimesats, når der udføres cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport.

Stk. 2.

Minimumstimesatsen for aflønning af chauffører, der udfører cabotagekørsel med gods eller vejdelen af kombineret transport, udgør 163,50 kr.

Stk. 3.

Minimumstimesatsen for aflønning af chauffører, der udfører buscabotagekørsel, udgør 163,30 kr.

Stk. 4.

Minimumstimesatsen for aflønning af chauffører, der udfører turistkørsel, udgør 168,60 kr.

Stk. 5.

Minimumstimesatserne reguleres årligt i henhold til satsreguleringen i de mest repræsentative danske overenskomster på hvert enkelt område.

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

I medfør af § 8 c, stk. 2, § 8 d, stk. 2, § 8 e, stk. 4, § 8 g, stk. 2, § 10 b og § 10 d, stk. 2, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018, som ændret ved lov nr. 870 af 14. juni 2020, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes

Anvendelsesområde

Timesats

Oplysningskrav

Dokumentationskrav

Adgang til oplysninger i Register for udenlandsk transportkørsel i Danmark

Straf

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 3.

Forud for hver kørsel omfattet af § 1, skal virksomheden eller en af virksomheden hertil bemyndiget person anmelde følgende til Erhvervsstyrelsen via Register for udenlandsk transportkørsel i Danmark

1)

Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2)

Oplysninger om transportform.

3)

Registreringsnummer på det trækkende køretøj.

4)

Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel.

5)

Identiteten af og kontaktoplysninger på de chauffører, der udfører den pågældende kørsel.

6)

Hvilken type kørsel, der udføres.

Stk. 2.

Anmeldelse skal ske senest samtidig med at kørslen påbegyndes.

Stk. 3.

Virksomheden eller en af virksomheden hertil bemyndiget person har mulighed for at ændre stamoplysninger for egen virksomhed og oplysninger om den chauffør, der udfører den pågældende kørsel.

En ændring skal anmeldes senest den førstkommende hverdag, efter den er indtruffet.

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 4.

Virksomheden skal på forlangende forevise følgende dokumentation til politiet eller Færdselsstyrelsen i forbindelse med kontrol med overholdelse af §§ 2-3

1)

Anmeldelse i Register for udenlandsk transportkørsel i Danmark.

2)

Ansættelseskontrakt for chaufføren.

3)

Lønsedler eller anden dokumentation med tilsvarende oplysninger, hvor det er muligt at se metoden for udregningen af løn for transporten, for de perioder, hvor chaufføren for den pågældende virksomhed, inden for det seneste år har udført cabotagekørsel med gods, buscabotagekørsel eller kombineret transport.

4)

Arbejdstidsopgørelse for chaufføren eller anden tilsvarende dokumentation for samme periode som dokumentationen for aflønning og bevis for lønudbetaling.

5)

Fragtdokumenter, transportkontrakter eller kontroldokumenter for samme periode som dokumentation for aflønning.

Stk. 2.

Dokumentationen efter stk. 1 skal kunne forevises i fysisk eller elektronisk form inden for rimelig tid efter standsning af køretøjet.

Fremskaffelse af dokumentation må dog ikke medføre en væsentlig forsinkelse af kontrollen.

Stk. 3.

Dokumentationen efter stk. 1 skal være på dansk eller engelsk.

Dokumentationen skal endvidere kunne forevises på originalsprog.

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 5.

Oplysninger, som anmeldes efter § 3 offentliggøres ikke, men videregives til Færdselsstyrelsen, politiet og Skattestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 6.

Overtrædelse af § 2, stk. 1-4, § 3, stk. 1-2, og stk. 3, 2. pkt., og § 4 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2020 2000 Historic

§ 7.

I sager om overtrædelse af § 2, kan Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis virksomheden, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →