Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af covid-19 foranstaltninger
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af covid-19 foranstaltninger
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1228 af 22. august 2020 om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af covid-19 foranstaltninger foretages følgende ændringer
1.
I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2020« til: »1. marts 2021«.
2.
I § 2, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.
For institutioner beliggende i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Thisted Kommune og Vesthimmerlands Kommune er fristen, jf. 1. pkt., udskudt til den 1. marts 2021.
3.
§ 3, stk. 6 , affattes således
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen eller den ansvarlige bestyrelse eller leder skal underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om en beslutning efter stk. 1-3, og beslutningen skal offentliggøres på kommunens eller tilbuddets hjemmeside.
Underretning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet foretages senest den 5. og den 20. i måneden for den forudgående halve måned, hvis tilbuddet har været dimensioneret i perioden op til underretningstidspunktet eller fortsat er dimensioneret på dette tidspunkt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beslutte, at underretning fra bestemte tilbud skal ske med en hyppigere frekvens, hvis der konkret vurderes at være behov herfor.
Kommunalbestyrelsen eller den ansvarlig bestyrelse eller leder skal foretage underretningen digitalt på den måde, som er anvist af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og skal benytte det elektronisk indberetningsskema, der er offentliggjort hertil på styrelsens hjemmeside.
4.
I § 5, stk. 1, 1. pkt., udgår: »igen«.
5.
§ 5, stk. 3, 2. og 3. pkt. affattes således
En sådan forlængelse, der kan have en varighed på op til to kalenderuger, kan træffes mere end én gang.
En beslutning efter 1. pkt. kan tidligst træffes en kalenderuge før og skal træffes senest inden udløbet af den igangværende periode med fortsat nødundervisning.
6.
§ 5, stk. 5 , affattes således
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen eller institutionens bestyrelse skal underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om en beslutning efter stk. 1-3, og beslutningen skal offentliggøres på skolens eller institutionens hjemmeside.
Underretning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet foretages senest den 5. og den 20. i måneden for den forudgående halve måned, hvis skolen eller institutionen har givet nødundervisning i perioden op til underretningstidspunktet eller fortsat giver sådan nødundervisning på dette tidspunkt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beslutte, at underretning fra bestemte skoler eller institutioner skal ske med en hyppigere frekvens, hvis der konkret vurderes at være behov herfor.
Kommunalbestyrelsen eller institutionens bestyrelse skal foretage underretningen digitalt på den måde, som er anvist af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og skal benytte det elektroniske indberetningsskema, der er offentliggjort hertil på styrelsens hjemmeside.
7.
§ 7 affattes således
§ 7.
Børne- og undervisningsministeren kan generelt eller konkret fravige procedurereglerne i § 3 og § 5 i forhold til en eller flere nærmere bestemte tilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner eller andre institutioner, herunder alle eller grupper af tilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner eller andre institutioner, som er afgrænset geografisk eller på anden måde.
Ministeren offentliggør en sådan beslutning om fravigelse fra reglerne i § 3 og § 5 på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Den eller de berørte tilbud, skoler eller institutioner offentliggør ligeledes ministerens beslutning herom på kommunens, tilbuddets, skolens eller institutionens hjemmeside.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. december 2020.
§ 1, nr. 3 og 6, finder først anvendelse for indberetninger, der skal foretages efter den 5. januar 2021.