Bekendtgørelse om forpligtelser ved import af konfliktmineraler
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
Bekendtgørelse om forpligtelser ved import af konfliktmineraler
§ 1.
Bekendtgørelsen supplerer Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder med senere ændringer (forordningen om konfliktmineraler).
§ 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved import af mineraler fra konfliktramte områder.
1)
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 821/2017/EU af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, EU-Tidende 2017, nr. L 130 af 19. maj 2017, side 1-20.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
§ 3.
EU-importøren skal årligt og senest den 31. marts indsende en auditrapport til Sikkerhedsstyrelsen, jf. artikel 7, stk. 1 og 3, i forordningen om konfliktmineraler.
Stk. 2.
Rapporten som nævnt i stk. 1, skal
1)
være udarbejdet af en uafhængig tredjepartsauditor,
2)
ikke være ældre end 12 måneder ved indsendelsen,
3)
indeholde resultatet af auditten, herunder om EU-importørens due diligence-forpligtelser er i overensstemmelse med artikel 4-7 i forordningen om konfliktmineraler, og
4)
indsendes digitalt til Sikkerhedsstyrelsen.
I medfør af § 11, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 3, og § 20, stk. 1, i lov nr. 798 af 9. juni 2020 om ædle metaller og konfliktmineraler fastsættes efter bemyndigelse
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2
Forpligtelser for EU-importører af konfliktmineraler
Kapitel 3
Kontrol
Kapitel 4
Klageadgang
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 4.
§ 3 finder ikke anvendelse, i det omfang en EU-importør er fritaget fra forpligtelsen til at gennemføre tredjepartsaudit, jf. artikel 6, stk. 2, i forordningen om konfliktmineraler.
§ 5.
EU-importører skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen fremsende alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for at identificere forsyningskæden tilbage til smelterierne, jf. artikel 7, stk. 1, i forordningen om konfliktmineraler.
§ 6.
Rapporterne, jf. § 3, og oplysningerne, jf. § 5, skal være på dansk, engelsk eller et andet sprog, som Sikkerhedsstyrelsen efter anmodning kan acceptere.
§ 7.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at EU-importører og overholder forpligtelserne i artikel 4-7 i forordningen om konfliktmineraler.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol omfatter også EU-importører, der formodes at importere konfliktmineraler.
§ 8.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde EU-importøren at træffe afhjælpende foranstaltninger, jf. artikel 16, stk. 3, i forordningen om konfliktmineraler, når Sikkerhedsstyrelsen konstaterer, at EU-importøren ikke overholder sine forpligtelser.
Stk. 2.
EU-importøren skal senest 1 måned efter meddelelsen af et påbud efter stk. 1 skriftligt redegøre over for Sikkerhedsstyrelsen, hvordan EU-importøren vil sikre, at denne fremover lever op til forpligtelserne.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge en EU-importør at foretage en ekstraordinær efterprøvning af ledelsessystemet i tilfælde af, at EU-importøren ikke efterkommer Sikkerhedsstyrelsens påbud om afhjælpende foranstaltninger.
§ 9.
Konstaterer Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af en undersøgelse af en formodet EU-importør, at vedkommende er omfattet af forordningen om konfliktmineraler, lov om ædle metaller og konfliktmineraler eller denne bekendtgørelse, træffer Sikkerhedsstyrelsen afgørelse herom, og fortsætter kontrollen efter de almindelige regler, jf. §§ 3, 5 og 8.
§ 10.
Sikkerhedsstyrelsens afgørelser om konfliktmineraler efter forordningen om konfliktmineraler, lov om ædle metaller og konfliktmineraler eller denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 11.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.