Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekalkuner

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekalkuner

§ 1.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med slagtekalkuner, der holdes til erhvervsmæssigt formål.

Stk. 2.

Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Slagtekalkuner: Kalkuner, som holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.

2)

Dislokation af halsen: Strækning og vridning af halsen, der medfører, at blodforsyningen til hjernen ophører, jf. nr. 3, tabel 1 i bilag I, kapitel I, i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

3)

Friareal: Areal med strøelse, som kalkunerne har permanent adgang til.

4)

Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af dyrene.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, EF-Tidende 1998, nr. L 221, side 23.

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, EU-Tidende 2009, nr. L 303, side 1.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 3.

Kalkunerne skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at kalkunerne kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.

I medfør af § 9, stk. 4 og 6, § 11, stk. 1-3, § 14, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 27, stk. 3, § 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde

Definitioner

Kapitel 2

Personale og optegnelser

Kapitel 3

Tilsyn, håndtering m.v.

Kapitel 4

Automatiseret eller mekanisk udstyr

Kapitel 5

Huse og udstyr

Kapitel 6

Lys, belægningsgrad, strøelse og indeklima

Kapitel 7

Foder, vand og andre stoffer

Kapitel 8

Dyr, der holdes udendørs

Kapitel 9

Operative og lignende indgreb

Næbtrimning

Kapitel 10

Aflivning, herunder slagtning, på bedriften

Kapitel 11

Avlsmetoder

Kapitel 12

Straf

Kapitel 13

Ikrafttræden

§ 4.

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der føres optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde kalkuner, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.

Stk. 2.

Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3.

Disse optegnelser skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for en repræsentant fra tilsynsmyndigheden i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning.

§ 5.

Den besætningsansvarlige skal sikre, at alle kalkuner tilses mindst to gange dagligt.

Stk. 2.

Kalkuner, som er syge og tilskadekomne i en sådan grad, at behandling ikke længere er mulig, og det vil medføre yderligere lidelser at lade dem leve, skal aflives straks.

Hvis behandling vurderes mulig, skal kalkuner, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående have en passende behandling.

Hvis en kalkun ikke kommer sig af en sådan behandling, skal den enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt.

Om fornødent skal syge eller tilskadekomne kalkuner isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Døde kalkuner skal fjernes med det samme.

§ 6.

Kalkuner skal løftes og bæres enkeltvis under kroppen ved det ene ben og i den diagonalt modsatte vinge.

Stk. 2.

Kalkuner skal bæres med hovedet opad med undtagelse af det tidspunkt, hvor de løftes.

§ 7.

Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for kalkunernes sundhed og velfærd, herunder tekniske installationer til foder, vand, temperaturregulering og ventilation, skal efterses mindst én gang om dagen.

Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte kalkunernes sundhed og velfærd indtil fejlen er udbedret.

§ 8.

Hvis kalkunernes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare kalkunernes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter.

Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet.

Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.

§ 9.

Elektriske systemer, der er af betydning for kalkunernes sundhed og velfærd, skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis de elektriske systemer ikke fungerer.

Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.

Stk. 2.

Der skal være en beredskabsplan, der foreskriver, hvordan nødsituationer i forbindelse med strømsvigt skal håndteres.

§ 10.

De materialer, der anvendes til opførelse af huse, hvor kalkuner holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt udstyr som kalkunerne kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for kalkunerne og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.

§ 11.

Huse og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre kalkunerne skade.

§ 12.

Huse og indhegninger, hvor der holdes slagtekalkuner, og udstyr, herunder vandingsudstyr, skal holdes tilfredsstillende rene.

Stk. 2.

De dele af husene, udstyret og redskaberne, som kalkuner er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden der indsættes en ny flok.

§ 13.

Huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kalkunerne kan se de øvrige kalkuner, undersøge omgivelserne og udvise normal adfærd, og til, at der kan føres et nøje tilsyn med kalkunerne.

Stk. 2.

Kalkunerne skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en lysintensitet på mindst 20 lux i mindst 80 pct. af huset.

Stk. 3.

Lysintensiteten kan i særlige tilfælde reduceres, når det er nødvendigt af hensyn til kalkunernes sundhed.

Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux.

Stk. 4.

Lysintensiteten måles i kalkunens øjenhøjde og som et gennemsnit af tre planer vinkelret på hinanden.

Gennemsnittet udregnes på baggrund af en horisontal måling samt en horisontal og vertikal måling vinkelret på den første måling.

Målingen skal ikke foretages nedad eller mod væg eller hjørne fra kort afstand.

§ 14.

I huse med slagtekalkuner skal der anvendes et lysprogram med følgende sammenhængende daglige mørkeperioder

1)

Fra 0 til 4 dage efter udrugning skal kalkunkyllinger holdes ved konstant lys.

2)

Fra 5 til 7 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 2 timer.

3)

Fra 8 til 14 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 4 timer.

4)

Fra 15 til 21 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 6 timer.

5)

Fra 22 til 28 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 8 timer.

6)

Fra 29 dage efter udrugning til 4 dage før indfangning med henblik på slagtning eller transport til slagtning skal mørkeperioden være mindst 8 timer.

Stk. 2.

Overgangen fra mørke til lys (dæmring), jf. stk. 1, skal ske ved at forøge lysintensiteten gradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele dæmringsperioden.

Stk. 3.

Overgangen fra lys til mørke (skumring), jf. stk. 1, skal ske ved at reducere lysintensiteten gradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele skumringsperioden.

Stk. 4.

Dæmrings- og skumringsperioden skal hver have en varighed på mindst 30 minutter og kan ikke medregnes til mørkeperioden.

§ 15.

Den maksimale belægning i et hus, hvor der holdes slagtekalkuner, må ikke overstige 58 kg levende vægt pr. m 2 friareal for haner og 52 kg levende vægt pr. m 2 friareal for høner.

Stk. 2.

Den gennemsnitlige belægning i et hus må ikke overstige 55 kg levende vægt pr. m 2 friareal for haner og 48 kg levende vægt pr. m 2 friareal for høner.

Den gennemsnit­li‌ge belægningsgrad i et hus måles som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekalkuner i samme hus.

§ 16.

Det påhviler den besætningsansvarlige at sørge for, at tilsynsmyndigheden efter anmodning får oplysninger om antal kg leveret kalkun til brug for kontrol af belægningsgraden.

§ 17.

Huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen.

Stk. 2.

Strøelsens kvalitet skal efterses mindst en gang om dagen.

§ 18.

I huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal isolering, opvarmning og ventilation sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kalkunerne.

§ 19.

Husene skal være udstyret med ventilations- og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der kan sikre, at

1)

ammoniakkoncentrationen (NH 3 ) ikke overstiger 20 ppm målt i kalkunernes hovedhøjde,

2)

kuldioxidkoncentrationen (CO 2 ) ikke overstiger 3000 ppm målt i kalkunernes hovedhøjde, og

3)

at indendørstemperaturen fra fire uger efter udrugning højst må være 3°C højere end udendørstemperaturen, når udendørstemperaturen er over 30 °C i skyggen.

§ 20.

Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj.

Pludselig udefrakommende støj skal i videst muligt omfang undgås.

§ 21.

Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene.

§ 22.

Fra 5 uger efter udrugning og frem til slagtetidspunktet skal pladsen omkring runde vandere være mindst 0,10 cm pr. kg levende kalkun, og pladsen omkring runde fodertrug skal være mindst 0,18 cm pr. kg levende kalkun.

§ 23.

Kalkuner skal have adgang til tilstrækkeligt, nærende, afbalanceret og hygiejnisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter.

Pludselige ændringer, der kan være til skade for kalkunerne, af den type eller kvalitet af foder, der anvendes i fodringsprocedurerne, bør undgås, medmindre der er tale om en nødsituation.

Stk. 2.

Kalkuner skal tildeles kråseflint gennem hele produktionsforløbet.

Tildeling kan dog undlades den sidste uge inden slagtning.

§ 24.

Ingen kalkun må gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade.

Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.

§ 25.

En kalkun må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål.

§ 26.

Kalkuner, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici.

Kalkunerne skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevelfærdsloven.

§ 27.

Trimning af næb på kalkuner må senest foretages 10 dage efter udrugning.

Stk. 2.

Der må maksimalt trimmes 1/3 af kalkunens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen.

§ 28.

Den, der vil aflive fjerkræ, skal sikre sig, at fjerkræet aflives så hurtigt og smertefrit som muligt.

Aflivning af fjerkræ ved drukning må ikke finde sted, jf. dyrevelfærdslovens § 25, stk. 1.

Stk. 2.

Aflivning, herunder slagtning, af fjerkræ på bedriften må udføres med de i stk. 3-5 nævnte metoder.

Stk. 3.

Manuel eller mekanisk dislokation af halsen, må udføres, hvis følgende betingelser er opfyldt

1)

Metoden må ikke anvendes rutinemæssigt, og kun, hvis der ikke er adgang til andre af de aflivningsmetoder, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

2)

Manuel dislokation af halsen må ikke udføres på fjerkræ med en levende vægt på mere end tre kg.

3)

Mekanisk dislokation af halsen må kun udføres på fjerkræ med en levende vægt på op til fem kg.

4)

Ved anvendelse af manuel dislokation af halsen må en person højst aflive 70 styk fjerkræ dagligt.

Stk. 4.

Et hårdt og præcist slag i hovedet, der forårsager fjerkræets død, må udføres, hvis følgende betingelser er opfyldt

1)

Metoden må ikke anvendes rutinemæssigt, og kun, hvis der ikke er adgang til andre af de aflivningsmetoder, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

2)

Metoden må ikke anvendes på fjerkræ med en levende vægt på mere end 5 kg.

3)

En person må højst aflive 70 styk fjerkræ dagligt.

Stk. 5.

Afhugning af hovedet må kun udføres, hvis fjerkræet forud er bedøvet ved en metode, der fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

§ 29.

Ud over de metoder, der er nævnt i § 28, stk. 3-5, kan aflivning, herunder slagtning, udføres med enhver anden af de metoder, som fremgår af bilag I i Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

§ 30.

Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivning, herunder slagtning.

§ 31.

Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte kalkuner smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.

§ 32.

Kalkuner, der er omfattet af denne bekendtgørelse, må ikke holdes hvis det ikke ud fra kalkunens genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade kalkunens sundhed eller velfærd.

§ 33.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der

1)

overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 3, §§ 5-12, § 13, stk. 1-2 eller stk. 3, 2. pkt., § 14, § 15, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., §§ 16-22, § 23, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., §§ 24-25, § 26, 1. pkt., § 27, § 28, stk. 2-5, § 31, stk. 1 eller § 32, eller

2)

undlader at hindre overtrædelse af § 30.

Stk. 2.

Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 34.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 658 af 11. juni 2011 om hold af slagtekalkuner ophæves.