Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1213 af 17. august 2020 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1240 af 25. august 2020 og bekendtgørelse nr. 1278 af 28. august 2020, foretages følgende ændringer
1.
I § 1, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.
1. pkt. gælder ikke i de kommuner, der fremgår af bilag 1.
Det er i de kommuner, der fremgår af bilag 1, forbudt at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 50 personer til stede på samme sted samtidig, jf. dog stk. 2 og 3, § 3 og kapitel 4.
2.
I § 2, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.
1. pkt. gælder ikke i de kommuner, der fremgår af bilag 1.
Befinder flere end 50 personer sig sammen på et offentligt tilgængeligt sted i en af de kommuner, der fremgår af bilag 1, uden at forholdet er omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, på en sådan måde, som efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med covid-19, kan politiet påbyde personerne at forlade stedet, jf. dog § 3 og kapitel 4.
3.
I § 6, stk. 4, indsættes som 2. pkt.
1. pkt. gælder ikke for serveringssteder beliggende i de kommuner, der fremgår af bilag 1.
4.
Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 1
»Bilag 1
Albertslund
Ballerup
Brøndby
Dragør
Frederiksberg
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Hvidovre
Høje-Taastrup
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Odense
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk«