Legislator Case Law & Legislation
B20200127905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2020 1279 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet

BEK Æ#LOKDOK05 2020 1279 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1526 af 12. december 2019 om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 89, stk. 2, 2. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, § 15, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, § 15 a og § 15 b i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020, § 10 i lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret ved lov nr. 735 af 8. juni 2018, § 18, stk. 1, nr. 6, i lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, og § 33, stk. 4, i taxiloven, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, og §§ 5-8 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1250 af 26. august 2020

2.

I § 1 ændres »samt godkendelse af uddannelsessteder, kurser og udbydere heraf« til: », godkendelse af uddannelsessteder, kurser og udbydere heraf, ansøgning om godkendelse af motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste«.

3.

Efter § 8 indsættes

§ 8 a.

For behandling af følgende ansøgninger betales et gebyr til Færdselsstyrelsen

1)

Ansøgning om godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, jf. bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer m.v.

2)

Ansøgning om godkendelse af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, jf. bekendtgørelse om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v.

3)

Ansøgning om godkendelse af traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, jf. bekendtgørelse om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.

4)

Ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste, jf. bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger.

Stk. 2.

Timesatsen for behandling af en ansøgning efter stk. 1 er 741 kr.

Stk. 3.

Ved afbrydelse af sagsbehandlingen betales et beløb for det allerede udførte arbejde.

BEK Æ#LOKDOK05 2020 1279 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2020.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →