Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1123 af 3. juli 2020 om forsøg på beskæftigelsesområdet foretages følgende ændring
1.
Efter § 11 indsættes før overskriften før § 12
Forsøg med varslingspuljen
§ 11 a.
Beskæftigelsesministeren har grundet COVID-19 givet tilladelse til, at der gennemføres forsøg i alle jobcentre med udvidelse af varslingspuljens anvendelsesområde, jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forsøget indebærer, at
1)
”Større afskedigelser” i kapitel 25 i loven, udvides til også at omfatte personer, der som følge af COVID-19, vælger en ulønnet orlov som alternativ til afskedigelse.
Det er en betingelse, at personen ikke har en genindtrædelsesret til en stilling efter orlovens udløb.
2)
Fristerne i lovens § 164, stk. 3, for, hvornår et tilbud senest skal aftales, påbegyndes og afsluttes, beregnes i forsøgsperioden for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, fra tidspunktet, hvor orloven starter.
Er en orlov, som opfylder betingelserne i nr. 1, påbegyndt før denne bekendtgørelse træder i kraft, dog ikke tidligere end den 11. marts 2020 i forbindelse med COVID-19, regnes fristerne fra bekendtgørelsens ikrafttræden, hvis personen på ansøgningstidspunktet til varslingspuljen er omfattet af § 6, nr. 1-3.
Stk. 2.
Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 163, § 164, stk. 1 og 3, og § 166, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Forsøgsperioden løber fra den 12. august 2020 til og med den 31. december 2020.
Stk. 4.
Har jobcentret indgivet en ansøgning om midler fra varslingspuljen inden forsøgsbestemmelsens udløb, som omfatter personer, der er omfattet af denne forsøgsbestemmelse, kan varslingsindsatsen tilbydes efter forsøgsbestemmelsens udløb, hvis der gives tilsagn til jobcentret om midler fra varslingspuljen.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. august 2020.