Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for

1)

Virksomheder, der efter lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag skal anmelde sig, eller er anmeldt til registrering i Register for Gødningsregnskab.

2)

Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

3)

Fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Stk. 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Gødskningsloven: Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, med senere ændringer.

2)

Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven.

3)

Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

4)

Kunstgødning: Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske.

5)

Husdyrgødning: Følgende typer af gødning i enhver anden form end aske

a)

Fast husdyrgødning.

b)

Flydende husdyrgødning.

c)

Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.

d)

Bundfald.

e)

Blandinger af a-d.

f)

Blandinger af a-e med andre stoffer, produkter og materialer.

6)

Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning eller urea.

7)

Forædlet organisk gødning: Type af anden organisk gødning, hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, samt tørret eller på anden vis forarbejdet organisk materiale, der ikke er husdyrgødning.

8)

Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

9)

Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

10)

Biogasanlæg: Et anlæg, der bl.a. ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

11)

Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.

12)

Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.

13)

Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.

14)

Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra bl.a. husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf.

15)

Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

16)

JB-nr.: Jordbundstype fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.

17)

Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.

Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

§ 2.

Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret eller registreres i medfør af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven.

Stk. 2.

Virksomheder, der kan registreres i medfør af § 6 i gødskningsloven skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2021.

Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.

Stk. 3.

Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 4.

Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af § 9, stk. 1, i gødskningsloven, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2021.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.

§ 3.

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2.

Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Vandindvindingstilladelse, der gælder for hele eller dele af arealet, skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4.

For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 5.

Tildelingen af normen for græs forudsætter at kravene til antallet af græsningsenheder (GE) eller slæt angivet i oversigtstabel 1 overholdes.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigtstabellen angivne andele pr. slæt.

Stk. 6.

For at kunne anvende normerne for græs kræves det ved opfodring på egen virksomhed, at summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke må overstige 4.000 FE pr. GE.

Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved fremvisning af dokumentation i form af en faktura.

Stk. 7.

Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Ved afsætning af slætgræs til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal det ved kontrol ligeledes dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved fremvisning af dokumentation i form af en faktura.

Stk. 8.

Hvis en virksomheds græsarealer afgræsses af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved en græsningsaftale eller ved oplysninger, der fremgår af gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 2, nr. 5.

Stk. 9.

Dokumentation påkrævet efter stk. 5-8 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

I medfør af § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4 og 5, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Registrering

Register for Gødningsregnskab

Kapitel 3

Kvælstofnormer

Brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Kapitel 4

Kvælstofkvote

Kapitel 5

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

Gødningsplanlægning

Gødningsregnskab

Kapitel 6

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen

Kapitel 7

Afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

Kapitel 8

Beregning af forbrug af kvælstof

Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Anden organisk gødning

Kunstgødning

Kapitel 9

Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning

Kapitel 10

Ophør og overdragelse

Kapitel 11

Nyregistrerede virksomheder

Kapitel 12

Gødningsleverandører

Kapitel 13

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg

Kapitel 14

Administration, offentliggørelse, straffebestemmelser og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Administration

Offentliggørelse

Straffebestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 4.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt.

Stk. 2.

Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes

1)

Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2019 og 2020) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.

2)

Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2021) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.

Stk. 3.

Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Virksomheden skal på forlangende i forbindelse med kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.

Stk. 4.

Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger

1)

Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.

2)

Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling.

3)

Kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter.

4)

Den planperiode, kontrakten omfatter.

5)

Kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.

Stk. 5.

Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 5.

For nyregistrerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan kvælstofnorm for brødhvede anvendes på de betingelser, der er nævnt i § 4.

Dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

§ 6.

Ved afsætning af en afgrøde kan en virksomheds afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 2.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer.

Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Hvis høstudbyttet for planperioden 2019/2020 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.

Stk. 3.

For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind.

Stk. 4.

Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 8 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 7.

Ved anvendelse af kornafgrøder på egen virksomhed kan en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

For planperioden 2020/2021 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der i gennemsnit er høstet højere udbytter af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020.

Stk. 2.

Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.

Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 3.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

For planperioden 2020/2021 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020.

Stk. 4.

Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.

Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.

Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. § 16.

Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 16.

Stk. 5.

Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 8 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 8.

En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden.

For hver enkelt mark beregnes kvælstofkvoten efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og JB-nr., jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 2.

Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.

Stk. 3.

Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at markens afgrøde dyrkes med henblik på høst til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

Stk. 4.

Kvoten beregnes som marken angivet i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 5.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Stk. 6.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

Stk. 7.

Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2021.

§ 9.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof reduceres i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 3 og 4.

Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021 og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

§ 10.

Virksomheder, der er omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberette gødningsplanlægning, jf. gødskningslovens § 41, til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2021.

Stk. 2.

Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Et markkort, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2021.

2)

Marknr.

for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2021.

3)

Markernes afgrøder i planperioden.

4)

Markernes jordtype angivet med et JB-nr.

5)

Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.

6)

Markens forfrugt.

7)

Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.

Stk. 3.

Det samlede landbrugsareal opgøres som virksomhedens arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer.

Stk. 4.

Ændringer i indberetning efter stk. 1 kan foretages til og med den 31. marts 2022.

Ændringer skal foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.

Stk. 5.

Indberetninger og ændringer af indberetninger efter stk. 1 skal foretages digitalt ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 11.

Virksomheder, der er omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden og indberette oplysningerne herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer til Landbrugsstyrelsen.

Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2022.

Stk. 2.

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Hvis den ophørende virksomhed har givet den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skriftlige oplysninger som nævnt i gødskningslovens § 32, stk. 2, skal den ophørende virksomhed dog ikke indberette et gødningsregnskab for planperioden.

Stk. 3.

Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter § 7, stk. 2, i gødskningsloven eller efter tidligere lovgivning, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.

Stk. 4.

Indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal foretages digitalt til Landbrugsstyrelsen.

Indberetninger, der er foretaget på anden måde end digitalt, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 12.

Gødningsregnskab skal digitalt indberettes og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse, skal, jf. dog stk. 5, indeholde følgende oplysninger

1)

Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.

2)

Det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse.

3)

Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 19, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, og § 21.

5)

Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3.

Virksomheder, der i planperioden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse fra en anden virksomhed, skal skriftligt bekræfte at have modtaget de oplysninger, som fremgår af stk. 2.

Stk. 4.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5.

Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse til andre end virksomheder registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse for de enkelte typer af gødning, der er leveret, samt følgende oplysninger

1)

Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.

2)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen.

3)

Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af en virksomheds forbrug af kvælstof.

Stk. 6.

Dokumentation efter stk. 2, 3, 4 og 5 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 13.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven.

Stk. 2.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afbrændt i eget forbrændings- eller brændingsanlæg.

Stk. 3.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 4.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 5.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.

Stk. 6.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7.

Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 14.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 15.

Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2.

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen.

§ 16.

Ved korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Stk. 2.

Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdier for protein- eller fosforkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for henholdsvis gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3.

Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.

For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om henholdsvis proteinkoncentrationen og fosforindholdet fra relevante fodercentraler.

Stk. 3.

Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt

1)

Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning, skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration.

For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes enten udelukkende standardværdier for henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel.

Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.

2)

Analyse af indhold af råprotein og fosforindhold i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3)

Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof, gram fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.

Stk. 4.

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.

Dokumentationen kan omfatte ydelses-, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser.

Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.

Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 5.

Dokumentationen, jf. stk. 4, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2019 til 15. februar 2021, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.

Ved korrektion for afvigende ydelses- og produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

§ 17.

For afgasset biomasse skal indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 14-16 samt § 20, stk. 6, jf. dog stk. 2.

Biogasanlæg skal endvidere fastsætte det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.

Stk. 2.

Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, kan alternativt få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse.

Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 3 og bilag 3.

Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 3.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 18.

For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 19, stk. 2.

Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.

Stk. 3.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 19, stk. 2.

Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.

Stk. 4.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 4 og 5, dokumenteres.

Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 17, stk. 3.

Stk. 5.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 19.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2

1)

Svinegylle: 80 pct.

2)

Kvæggylle: 75 pct.

3)

Fjerkrægylle: 80 pct.

4)

Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct.

5)

Dybstrøelse (andre dyrearter end fjerkræ): 50 pct.

6)

Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 60 pct.

7)

Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct.

8)

Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct.

Stk. 2.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og forarbejdet afgasset biomasse kan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, af producenten af den forarbejdede husdyrgødning eller forarbejdede afgassede biomasse beregnes efter reglerne i § 18.

Stk. 3.

For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse, opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.

For afgasset biomasse kan andelen dog opgøres som andelen for svinegylle.

Stk. 4.

Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 20.

Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 3.

Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3.

Den totale mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning beregnes som den mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, som er tilført virksomheden i planperioden.

Stk. 4.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Spildevandsslam: 45 pct.

2)

Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

3)

Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

4)

Grønsaft: 40 pct.

5)

Have- og parkaffald: 0 pct.

6)

Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.

7)

Forædlede organiske gødninger: 90 pct.

8)

Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-7: 40 pct.

Stk. 5.

Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, nr. 6, 7 og 8, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere carbon- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel: 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.

Dokumentationen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4.

Stk. 6.

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal som dokumentation have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren med følgende oplysninger

1)

Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen.

2)

Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

3)

Dato for levering af gødningen.

§ 21.

Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.

§ 22.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2021.

Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2021 til 30. september 2021 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2021.

Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden ab lager.

Stk. 2.

Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske.

Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, uanset hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3.

Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske må ikke udgøre mere end 50 % af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 4.

Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 % af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Stk. 5.

Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 % af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.

Stk. 6.

Stk. 3-5 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 % af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.

Stk. 7.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 8.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 9.

Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.

§ 23.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2021.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2021 til 30. september 2021 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2021.

Stk. 2.

Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning, uanset hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.

§ 24.

Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 32, stk. 1, før udløbet af planperioden med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm, skal den ophørende virksomhed give den overtagende virksomhed skriftlige oplysninger efter gødskningslovens § 32, stk. 2, senest en måned efter ophørstidspunktet.

Stk. 2.

Stk. 1 og gødskningslovens §§ 32 og 33 gælder tilsvarende i tilfælde, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 3.

Ændringer som følge af ophør af ejerforhold, brugsret eller kreditorforfølgning, jf. stk. 1 og 2, skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 10.

Stk. 4.

Erklærer den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, at forbruget af kvælstof og fosfor som omhandlet i gødskningslovens § 33, stk. 3, henregnes til denne virksomhed, skal erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed.

Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.

Stk. 5.

Skriftlige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 skal angives på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen.

§ 25.

Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 34, stk. 1, før udløb af planperioden med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i de gødningstyper, der er nævnt i gødskningslovens § 34, stk. 1, skal virksomheden senest en måned efter overdragelsen opgøre lageret på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2)

produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4)

mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 3.

Stk. 4.

Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal opgøres på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

2)

mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

2)

mængden af forbrugt fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 26.

Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 27.

For nyregistrerede virksomheder gælder følgende

1)

Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2020 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2020/2021.

2)

Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2020, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020.

Statusopgørelsen skal foretages på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kunstgødning i planperioden 2019/2020 og oplysninger om udbragt kunstgødning i samme periode.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2020/2021.

3)

For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

§ 28.

Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2021 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.

Stk. 2.

Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberettes følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nr.

2)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor.

3)

Typen af kunstgødning.

4)

Den totale mængde af kunstgødning.

Stk. 3.

Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger

1)

Hvilke typer af kunstgødning.

2)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor i den afsatte kunstgødning.

Stk. 4.

Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger

1)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.

2)

Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private.

3)

Typen af kunstgødning.

Stk. 5.

For indberetninger efter stk. 1-3 skal indberetningen medtage kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 6.

Virksomheder registeret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i § 24, stk. 4, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 1 for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2020/2021.

Stk. 7.

Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-3, skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 29.

Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2021 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har afsat gødning til i planperioden

1)

Offentligt ejede virksomheder, der afsætter anden organisk gødning.

2)

Fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse.

3)

Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som afsætter husdyrgødning eller bioaske.

4)

Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.

5)

Andre virksomheder, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske.

Stk. 2.

Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 5

1)

Modtagers CVR-nr.

2)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor.

3)

Typen af gødning.

4)

Den totale mængde gødning.

5)

Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.

Stk. 3.

Ved afsætning af gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet set er afsat.

Stk. 4.

Ved afgivelse af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning skal indberetningen, jf. stk. 2 og 3, endvidere indeholde oplysninger om det gennemsnitlige fosforloft.

Stk. 5.

Ved afgivelse til private skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er afgivet til private.

Stk. 6.

Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven.

§ 30.

Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2021 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden

1)

Fælles biogasanlæg, der modtager husdyrgødning, anden organisk gødning eller bioaske.

2)

Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

3)

Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som modtager husdyrgødning.

Stk. 2.

Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger

1)

Hvilke registrerede virksomheder efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr.

2)

Typen af gødning, der er modtaget.

3)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget.

4)

Den totale mængde af den gødning, der er modtaget.

5)

Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning.

Stk. 3.

Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper samt de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er modtaget fra disse virksomheder.

§ 31.

Forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2.

På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.

Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.

Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 3.

På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning.

Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af bioaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 32.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

§ 33.

Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 34.

Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

§ 35.

Overtrædelse af § 4, stk. 5, § 10, § 11, § 12, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, §§ 18-20, § 22, stk. 1, 3, 4, 5, 7, § 23, § 24, § 25, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 27-31, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 36.

Skønnes en overtrædelse af § 12 i gødskningsloven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning.

§ 37.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020.

Stk. 2.

Virksomheder, der har modtaget blandinger af husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, i planperioden 2019/2020, og hvor blandingen indgår i virksomhedens primolager pr. 1. august 2020, kan beregne forbruget af kvælstof i den modtagne blanding efter reglerne i § 20, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020, hvis blandingen udbringes i planperioden 2020/2021.

Oversigt over bilag

Bilagsoversigt

Bilag 1

Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Tabel 1

Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)

Tabel 2

Afgrødenormer for andre plantekulturer

Tabel 3

Godkendte hvedesorter til brødhvede

Oversigtstabel 1

Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes)

Oversigtstabel 2

Beregning af græsningsenheder (GE)

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Tabel 3

Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 4

Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Tabel 5

Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Tabel 6

Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning

Bilag 3

Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

Bilag 1

Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)

Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor) 20

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2020/21-2022/23.

Normerne angiver total mængde kvælstof og fosfor på årsbasis.

For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7- 9

JB 11

kg N/ha

Ja/

Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Vårsæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

Vårbyg 2

0

Ja

46 (51)

141

53 (58)

137

58 (64)

159

65 (72)

144

69 (76)

150

53 (58)

87

1,5

1,5

21

2

Vårhvede 2

0

Ja

42 (46)

165

48 (53)

159

53 (58)

181

59 (65)

165

63 (69)

171

48 (53)

109

1,5

1,5

18

6

Vårhvede, brødhvede 2

0

Ja

42 (46)

168

48 (53)

164

53 (58)

187

59 (65)

172

63 (69)

179

48 (53)

114

1,7

1,7

18

3

Vårhavre

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

4

Blanding af vårsåede arter 11

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

55

Vårrug

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

8

Vårspelt

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

0

23

5

Majs modenhed

0

Ja

71

168

71

153

79

184

77

157

82

165

71

103

1,5

0

35

7

Korn + bælgsæd under 50 pct. bælgsæd 11

6

Ja

44

78

47

64

50

81

53

57

56

58

47

14

0,5

0

20

56

Vårtriticale

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

58

Sorghum

0

Ja

115

110

132

109

113

60

0,0

0,0

23

Vintersæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

10

Vinterbyg 2

0

Ja

56 (62)

172

60 (66)

161

64 (70)

181

79 (87)

184

84 (92)

195

60

111

1,2

1,2

18

11

Vinterhvede 2

0

Ja

55 (61)

175

70 (77)

181

74 (81)

202

88 (97)

208

93 (102)

221

70

131

1,5

1,5

19

13

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

55 (61)

211

70 (77)

220

74 (81)

242

88 (97)

251

93 (102)

265

70

170

1,7

0,0

21

57

Vinterrhavre 2

0

Ja

51 (56)

137

65 (72)

138

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

88

1,2

1,2

18

14

Vinterrug 2

0

Ja

51 (56)

138

65 (72)

139

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

89

1,2

1,2

18

15

Vinterhybridrug 2

0

Ja

62 (68)

150

77 (85)

153

77 (85)

168

88 (97)

166

93 (102)

177

77

103

1,2

1,2

22

16

Vintertriticale 2

0

Ja

49 (54)

179

61 (67)

178

61 (67)

193

69 (76)

188

74 (81)

198

61

128

1,2

1,2

20

9

Vinterspelt 2

0

Ja

51 (56)

138

65 (72)

139

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

89

1,2

1,2

18

17

Blanding af efterårssåede kornarter 2+11

0

Ja

51 (56)

138

65 (72)

139

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

89

1,2

1,2

18

Oliefrø og bælgsæd

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

21

Vårraps

18

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

22

76

1,5

0

22

22

Vinterraps

18

Ja

31

190

39

202

39

202

44

210

46

213

39

152

1,5

0

26

23

Rybs

18

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

22

76

1,5

0

22

24

Solsikke

18

Ja

19

185

21

170

23

185

25

160

26

160

21

120

0

0

16

25

Sojabønner

18

Nej

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

0

0

30

180

Gul sennep

18

Ja

20

139

22

127

25

145

25

120

26

122

22

77

1,5

0

20

182

Blanding af oliearter 11

18

Ja

137

126

144

121

122

76

0

0

22

30

Ærter

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

27

31

Hestebønner

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

32

32

Sødlupin

18

Nej

31

0

31

0

31

0

31

0

31

0

31

0

0

0

25

54

Bælgsæd blanding

18

Nej

48

0

56

0

66

0

73

0

73

0

56

0

0

0

22

35

Bælgsæd, flerårig blanding 11

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

22

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 11

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

27

Hør og hamp

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

40

Oliehør

18

Ja

15

101

15

86

15

101

15

76

15

76

15

36

0

0

18

41

Spindhør

18

Ja

92

63

92

48

92

63

92

38

92

38

92

48

0

0

23

42

Hamp

18

Ja

123

155

123

140

123

155

123

130

122

130

123

90

0

0

24

51

Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 11

18

Ja

137

126

144

121

122

76

0

0

22

52

Quinoa

18

Ja

114

114

114

114

114

64

0

0

25

53

Boghvede

18

Ja

114

114

114

114

114

64

0

0

25

Frøgræs

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

101

Rajgræs, alm.

18

Nej

13

170

13

170

13

170

13

170

13

170

13

120

0

0

15

102

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

13

200

13

200

13

200

13

200

13

200

13

150

0

0

15

103

Rajgræs, italiensk

18

Nej

14

125

14

125

14

125

14

125

14

125

14

75

0

0

15

104

Rajgræs, italiensk 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

14

155

14

155

14

155

14

155

14

155

14

105

0

0

15

116

Rajgræs, hybrid

18

Nej

12

140

12

140

12

140

12

140

12

140

12

90

0

0

15

117

Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt

18

Nej

12

170

12

170

12

170

12

170

12

170

12

120

0

0

15

105

Timothefrø

18

Nej

4

110

4

110

4

110

4

110

4

110

4

60

0

0

15

106

Hundegræsfrø

18

Nej

10

200

10

200

10

200

10

200

10

200

10

150

0

0

15

107

Engsvingelfrø

18

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

8

70

0

0

15

108

Rødsvingelfrø

18

Nej

14

150

14

150

14

150

14

150

14

150

14

100

0

0

15

109

Rajsvingelfrø

18

Nej

11

160

11

160

11

160

11

160

11

160

11

110

0

0

15

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

18

Nej

11

190

11

190

11

190

11

190

11

190

11

140

0

0

15

110

Svingelfrø, stivbladet

18

Nej

13

150

13

150

13

150

13

150

13

150

13

100

0

0

15

111

Svingelfrø, strand

18

Nej

13

200

13

200

13

200

13

200

13

200

13

150

0

0

15

112

Engrapgræsfrø (marktype)

18

Nej

10

160

10

160

10

160

10

160

10

160

10

110

0

0

15

113

Engrapgræsfrø (plænetype)

18

Nej

10

170

10

170

10

170

10

170

10

170

10

120

0

0

15

114

Rapgræs, alm.

18

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

8

70

0

0

15

115

Hvenefrø

18

Nej

4

120

4

120

4

120

4

120

4

120

4

70

0

0

15

120

Kløverfrø

115

Nej

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

0

0

15

121

Bælgplanter, frø 11

18

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

0

15

122

Kommenfrø

18

Nej

11

132

11

132

11

132

11

132

11

132

11

82

4

0

15

123

Valmuefrø

18

Ja

5

135

8

133

9

152

9

127

9

127

8

83

4

0

15

124

Spinatfrø

18

Ja

12

148

15

160

17

169

17

169

17

169

15

110

4

0

15

125

Bederoefrø

18

Ja

21

210

21

210

21

210

21

210

21

210

21

160

0

0

15

126

Blanding af markfrø til udsæd 11

18

Nej

120

120

120

120

120

0

70

0

0

15

Kartofler

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

149

Kartofler lægge - (certificeret)

0

Ja

320

136

346

126

371

146

371

121

371

121

346

76

0,2

0,0

35

150

Kartofler lægge - (Egen opformering)

0

Ja

320

136

346

126

371

146

371

121

371

121

346

76

0,2

0,0

35

151

Kartofler, stivelse

0

Ja

475

206

526

202

577

227

577

202

577

202

526

152

0,2

0,0

47

152

Kartofler, spise (pakkeri, vejsalg)

0

Ja

330

169

407

170

432

190

432

165

432

165

407

120

0,2

0,0

37

154

Kartofler, spise (proces, skrællet, kogte)

0

Ja

330

169

407

170

432

190

432

165

432

165

407

120

0,2

0,0

37

155

Kartofler, pulver/granules

0

Ja

475

206

526

202

577

227

577

202

577

202

526

152

0,2

0,0

47

156

Kartofler, friteret, chips, pommes frites

0

Ja

475

206

526

202

577

227

577

202

577

202

526

152

0,2

0,0

47

Rodfrugter til fabrik

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

160

Sukkerroer til fabrik

3

Ja

485

135

535

125

535

140

655

127

715

133

535

75

0,1

0,0

44

161

Cikorierødder

3

Ja

197

151

250

141

318

163

318

138

337

140

250

91

0,1

0,0

30

162

Blanding, andre industriafgrøder 11

3

Ja

120

120

120

120

120

70

0,0

0,0

30

Helsæd, vår

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

210

Vårbyg, helsæd

0

Ja

5.000

127

5.900

121

6.500

142

7.400

126

7.900

131

5900

71

0

0

25

211

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4.600

123

5.400

116

6.000

137

6.800

120

7.300

125

5400

66

0

0

24

212

Vårhavre, helsæd

0

Ja

5.100

103

6.000

97

6.700

119

6.800

95

7.200

99

6000

47

0

0

26

213

Blandkorn, vårsået, helsæd 11

0

Ja

5.200

104

6.100

98

6.800

120

6.800

95

7.300

100

6100

48

0

0

26

214

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 11

6

Ja

5.200

64

6.100

58

6.800

80

6.800

55

7.300

60

6100

8

0

0

27

215

Ærtehelsæd

18

Nej

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5600

0

0

0

27

216

Silomajs

0

Ja

10.200

168

10.200

153

11.200

184

11.100

157

11.700

165

10200

103

0

0

45

Helsæd, vinter

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

220

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6.500

172

7.000

163

7.500

183

9.400

187

10.100

199

7000

113

0

0

21

221

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6.800

174

8.600

177

9.100

197

10.900

201

11.500

212

8600

127

0

0

26

222

Vinterrug, helsæd

0

Ja

5.400

132

7.100

134

6.900

148

8.600

149

9.100

159

7100

84

0

0

22

223

Vintertriticale, helsæd

0

Ja

5.500

173

7.000

173

7.000

188

8.100

184

8.600

194

7000

123

0

0

21

224

Blandkorn, efterårssået helsæd 11

0

Ja

5.300

132

6.900

132

6.500

143

8.200

145

8.700

155

6900

82

0

0

21

Korn, grønkorn

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

230

Blanding af vårkorn, grønkorn 11

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

701

Grønkorn af vårbyg

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

702

Grønkorn af vårhvede

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

703

Grønkorn af vårhavre

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

704

Grønkorn af vårrug

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

705

Grønkorn af vårtriticale

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 11

0

Ja

3.000

79

3.800

79

3.800

94

4.100

76

4.100

76

3800

29

0

0

19

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn 11

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

706

Grønkorn af vinterbyg

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

707

Grønkorn af vinterhvede

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

708

Grønkorn af vinterhavre

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

709

Grønkorn af vinterrug

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

710

Grønkorn af hybridrug

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

711

Grønkorn af vintertriticale

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

Græs, permanent 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

248

Permanent græs ved vandboring

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

249

Udnyttet græs ved vandboring

18

Nej

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1800

0

0

0

0

250

Permanent græs, meget lavt udbytte 19

18

Nej

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

0

0

3

251

Permanent græs, lavt udbytte 19

18

Nej

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1800

80

0

0

8

252

Permanent græs, normalt udbytte 19

18

Nej

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3100

157

0

0

13

259

Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3+19

18

Nej

7

229

7

229

7

229

7

229

7

229

7

229

30

0

17

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 pct. kløver 5

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5

115

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

287

Græs til udegrise, permanent

18

Nej

63

63

63

63

63

63

0

0

25

Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4+13

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

255

Permanent græs under 50 pct. kløver/lucerne 6+19

115

Nej

7.200

284

7.400

287

8.700

300

7.700

290

7.700

290

7400

287

0

0

32

256

Permanent græs over 50 pct. kløver/lucerne 6+19

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

6400

75

0

0

27

257

Permanent græs uden kløver 19

18

Nej

7.900

383

8.400

393

9.900

425

8.900

404

8.900

404

8400

393

0

0

33

272

Permanent græs til fabrik 3+16

18

Nej

13

348

14

375

16

455

15

402

15

402

14

375

30

0

34

273

Lucerne til fabrik

115

0

12

0

13

0

15

0

13

0

13

0

13

0

0

0

31

274

Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3+16+19

115

Nej

12

75

14

75

17

75

16

75

16

75

14

75

15

0

36

277

Kløver eller kløvergræs over 50 pct. kløver til fabrik 3+19

115

Nej

12

0

14

0

17

0

12

0

16

0

14

0

0

0

37

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 19

115

Nej

12

75

12

75

14

75

13

75

13

75

12

75

15

0

36

279

Permanent kløvergræs til fabrik 3+16+19

115

Nej

12

250

12

255

14

290

13

263

13

263

12

255

15

0

30

Græsmarksplanter, omdrift 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

266

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, med ekstremt lavt udbytte 6+19

18

Nej

610

30

610

30

610

30

610

30

610

30

600

30

0

0

3

267

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte 6+19

18

Nej

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1500

30

0

0

6

268

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte 6+19

18

Nej

2.600

155

2.600

155

2.600

155

2.600

155

2.600

155

2600

105

0

0

11

260

Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl.

(omdrift) 6+19

115

Nej

7.200

284

7.400

287

8.800

300

7.700

290

7.700

290

7400

237

0

0

32

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl 6+19

115

Nej

5.800

270

6.400

276

7.500

287

7.500

287

7.500

287

6400

226

0

0

27

261

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 19

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

6400

25

0

0

27

262

Lucerne, lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 19

115

Nej

6.000

75

6.500

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

6500

25

0

0

28

263

Græs uden kløvergræs (omdrift) 19

18

Nej

7.900

383

8.400

393

10.000

425

8.900

404

8.900

404

8400

343

0

0

33

269

Græs, rullegræs

0

Nej

210

210

210

210

210

160

0

0

20

270

Græs til udegrise, omdrift

115

Nej

180

180

180

180

180

130

0

0

25

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver omdrift 5

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5

115

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

170

Græs til fabrik (omdrift) 3+19

18

Nej

13

353

14

380

16

460

15

407

15

407

14

330

30

0

41

174

Kløvergræs til fabrik 3+19

115

Nej

12

250

12

255

14

290

13

263

13

263

12

205

15

0

30

171

Lucerne, slæt

115

Nej

12

0

13

0

16

0

14

0

14

0

13

0

0

0

31

172

Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl.

eget foder 3

115

Nej

12

75

13

75

16

75

14

75

14

75

13

25

0

0

32

173

Kløver til slæt

115

Nej

12

0

12

0

14

0

13

0

13

0

12

0

0

0

29

975

Græs, slæt før vårsået afgrøde 7+16+19

0

Nej

2.700

108

2.700

108

2.700

108

2.700

108

2.700

108

2700

58

Andre foderafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

280

Fodersukkerroer

3

Ja

9.300

191

12.600

210

12.600

225

13.700

211

13.700

211

12600

160

0

0

41

281

Kålroer

3

Ja

7.300

186

8.900

187

8.900

202

8.900

177

8.900

177

8900

137

0

0

35

282

Fodermarvkål

3

Ja

7.300

137

7.900

130

9.000

161

9.000

136

9.000

136

7900

80

0

0

25

283

Fodergulerødder

3

Ja

7.300

170

8.900

172

8.900

187

8.900

162

8.900

162

8900

122

0

0

25

Udlæg og efterafgrøder 16

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 9+16+19

0

Nej

2.700

33

3.000

36

4.200

48

2.600

32

2.600

32

3000

36

0

0

28

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 9+16+19

0

Nej

1.500

18

1.600

20

1.700

21

1.400

17

1.400

17

1600

20

0

0

16

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

9+16+19

0

Nej

620

7

620

7

710

8

620

7

620

7

600

7

0

0

7

946

Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3+16+19

0

Nej

4

28

5

29

5

29

4

28

4

28

0

29

0

0

25

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 8+16+19

0

Nej

4.800

198

5.100

205

6.400

231

4.700

196

4.700

196

5100

155

0

0

28

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 8+16+19

0

Nej

2.800

135

3.000

139

3.100

141

2.700

133

2.700

133

3000

89

0

0

16

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 8+16+19

0

Nej

1.300

64

1.300

64

1.400

66

1.300

64

1.300

64

1300

14

0

0

7

963

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/jun 9+16+19

0

Nej

4.200

146

4.500

149

5.800

162

4.100

145

4.100

145

4500

99

0

0

25

964

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 9+16+19

0

Nej

2.100

91

2.300

93

2.500

94

2.000

90

2.000

90

2300

43

0

0

13

965

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

9+16+19

0

Nej

1.200

39

1.200

39

1.300

40

1.200

39

1.200

39

1200

39

0

0

7

966

Græs/kløvergræs med under 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3+16+19

0

Nej

7

258

8

291

8

291

7

258

7

258

0

241

30

0

23

968

Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 10+16

17/25

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

970

Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 15+16

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

972

Mellemafgrøder 16

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet jord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor .

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

Alle jordtyper

JB 5 - 6

JB 7- 9

JB 11

kg N/ha

Ja/

Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Grøntsager, friland 18

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

400

Asieagurker

25

Ja

135

120

135

110

120

120

0

0

30

401

Asparges

25

Nej

150

135

150

125

135

135

0

0

20

402

Bladselleri

25

Ja

215

200

215

190

200

200

0

0

40

403

Blomkål

25

Ja

255

240

255

230

240

240

0

0

40

404

Broccoli

25

Ja

215

200

215

190

200

200

0

0

40

405

Courgette, squash

25

Ja

150

135

150

125

135

135

0

0

30

406

Grønkål

50

Ja

185

170

185

160

170

170

0

0

25

407

Gulerod

25

Ja

400

125

400

110

400

125

400

100

400

110

400

110

0,1

0

35

408

Hvidkål

50

Ja

285

270

285

260

270

270

0

0

40

409

Kinakål

25

Ja

195

180

195

170

180

180

0

0

35

410

Knoldselleri

50

Ja

235

220

235

210

220

220

0

0

40

411

Løg

0

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

40

412

Pastinak

25

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

35

413

Rodpersille

25

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

30

415

Porre

25

Ja

225

210

225

200

210

210

0

0

35

416

Rosenkål

50

Ja

240

225

240

215

225

225

0

0

40

417

Rødbede

25

Ja

180

165

180

155

165

165

0

0

35

418

Rødkål

50

Ja

265

250

265

240

250

250

0

0

40

420

Salat

25

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

30

421

Savoykål, spidskål

25

Ja

265

250

265

240

250

250

0

0

40

422

Spinat

25

Ja

120

105

120

95

105

105

0

0

25

423

Sukkermajs

25

Ja

155

140

155

130

140

140

0

0

40

424

Ærter, konsum

17

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

25

429

Jordskok, konsum

25

Nej

150

150

150

150

150

150

0

0

30

450

Grøntsager, blandinger

25

Ja

265

250

265

240

250

250

0

0

30

430

Bladpersille

25

Ja

205

190

205

180

190

190

0

0

20

431

Purløg

50

Ja

300

285

300

275

285

285

0

0

20

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

25

Ja

205

190

205

180

190

190

0

0

20

434

Grøntsager, andre (friland)

25

Ja

135

120

135

110

110

120

0

0

20

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7- 9

JB 11

kg N/ha

Ja/

Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Udyrkede arealer, vildtagre o.l.

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

306

Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

308

MFO-brak sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

309

Udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

310

Brak, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

319

MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

323

MFO-udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

324

Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

325

MFO-blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

327

MFO-bræmme, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

328

MFO-bræmme med blomsterblanding

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

329

MFO-bræmme, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

334

MFO-bræmme, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

335

MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

336

MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

337

MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

338

Brak, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

339

MFO-brak, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

342

Bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

343

MFO-bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

344

Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

345

Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

346

Brak, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

347

Brak.

Forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

348

Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

349

Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

271

Rekreative formål 12

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

579

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

247

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

253

Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift

22

Nej

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

0

0

7

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag

311

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

312

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

313

20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

314

20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

317

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

318

MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

322

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

326

Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs 17

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

361

Ikke støtteberettet landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Noter til Bilag 1, Tabel 1.

1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.

3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv.

30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.

4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1).

Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha.

5) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1.

6) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter.

Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.

7) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

8) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1.

9) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1.

10) Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.

Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha pligtige efterafgrøder, dyrket i efteråret 2020 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2019/2020.

Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

Pligtige efterafgrøder, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

11) Kan anvendes som fællesnorm jf. § 3, stk. 2.

12) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2.

13) Normen kan anvendes for arealer omlagt min.

hvert 5. år.

Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 259, 276, 286 eller 287, anvendes.

14) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.

Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.

Vedr.

MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere skal kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

15) Denne afgrødekode kan bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha.

16) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.

17) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO).

18) For afgrøder under overskriften ”Grøntsager friland” kan kvælstofnorm og udbyttenorm for vandet sandjord (kolonne 9 og 10) anvendes for alle jordbundstyper der vandes.

For alle andre afgrøder gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.

19) Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.

Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift, permanent og som udlæg overholde kravet til antal græsningsenheder (GE) eller slæt angivet i oversigtstabel 1 samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15 afhængig af jordtype.

20) I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein.

I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen.

Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå.

Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen.

Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor.

Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer

Andre kulturer, kvælstof-og fosfornormer

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper N-norm

Normer for fosfor

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

Kg P/ha

1

2

3

4

5

Medicinplanter

440

Solhat

0

Nej

75

20

448

Medicinplanter, et- og toårige

0

Nej

80

20

449

Medicinplanter, stauder

0

Nej

80

20

496

Medicinpl.

vedplanter

0

Nej

80

20

Havefrø

650

Chrysanthemum Garland, frø

27

Ja

60

20

651

Dildfrø

27

Ja

90

20

652

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

35

653

Karsefrø

27

Ja

150

30

654

Rucolafrø

27

Ja

150

30

655

Radisefrø (inklusiv oliereæddike)

27

Ja

150

30

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

27

Ja

210

40

657

Grønkålfrø

27

Ja

160

40

658

Gulerodsfrø

27

Ja

160

30

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

40

660

Persillefrø

27

Ja

210

40

661

Kørvelfrø

27

Ja

180

30

662

Majroefrø

27

Ja

160

40

663

Pastinakfrø

27

Ja

120

30

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

27

Nej

150

40

665

Havrerodfrø

27

Ja

150

40

666

Purløgfrø

27

Nej

120

20

667

Timianfrø

27

Nej

120

40

668

Blomsterfrø

27

Ja

60

30

Småplanteproduktion og planteskoleplanter

501

Stauder

0

Nej

300

30

502

Blomsterløg

0

Nej

300

45

503

En- og toårige planter

0

Nej

300

30

504

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

505

Ribs, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

507

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

508

Andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

25

509

Trækvæde

0

Nej

100

25

489

Havtorn

0

Nej

100

25

491

Storfrugtet tranebær

0

Nej

100

25

492

Tyttebær

0

Nej

100

25

493

Surbær

0

Nej

100

25

494

Japan kvæde

0

Nej

100

25

537

Valnød (almindelig)

0

Nej

100

25

538

Kastanje (ægte)

0

Nej

100

25

495

Morbær

0

Nej

100

25

540

Tomater 2

0

Nej

2350

500

541

Agurker 2

0

Nej

2100

450

542

Salat 2

0

Nej

900

150

543

Grøntsager, andre 2,9

0

Nej

800

140

544

Snitblomster og snitgrønt 2

0

Nej

1100

160

545

Potteplanter 2

0

Nej

950

140

547

Planteskolekulturer, stauder 2

0

Nej

300

60

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2

0

Nej

300

60

548

Småplanter, en-årige 2

0

Nej

300

60

549

Lukket system 1, en-årige 3

0

Nej

Udbragt mængde

Udbragt mængde

563

Svampe, champignon 3

0

Nej

Udbragt mængde

Udbragt mængde

564

Containerplads 4

0

Nej

550

60

Frugt og bær

510

Melon

25

Ja

135

30

553

Centnergræskar

25

Ja

135

30

551

Moskusgræskar

25

Ja

135

30

552

Mandelgræskar

25

Ja

135

30

512

Rabarber

50

Nej

150

20

513

Jordbær 7

0

Nej

160

25

514

Solbær

0

Nej

160

30

515

Ribs

0

Nej

160

30

516

Stikkelsbær

0

Nej

100

25

517

Brombær

0

Nej

100

25

518

Hindbær

0

Nej

100

25

519

Blåbær

0

Nej

160

25

532

Anden buskfrugt 9

0

Nej

85

25

570

Humle

0

Nej

175

25

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

521

Surkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

522

Blomme uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

523

Blomme med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

525

Sødkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

526

Hyld

0

Nej

200

30

527

Hassel

0

Nej

85

30

528

Æbler

0

Nej

140

30

529

Pærer

0

Nej

140

30

530

Vindrue

0

Nej

140

30

536

Spisedruer

0

Nej

140

30

533

Rønnebær

0

Nej

100

30

534

Hyben

0

Nej

100

30

535

Bærmispel

0

Nej

100

30

539

Blandet frugt

0

Nej

100

30

531

Anden træfrugt 9

0

Nej

100

30

Trækulturer

487

Skovlandbrug

0

Nej

100

0

488

Hønsegård, permanent græs 10

22

Nej

80

0

580

Anden skovdrift 11

0

Nej

0

0

576

Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

577

Skov med biodiversitetsformål

0

Nej

0

0

578

Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

581

Skovdrift med fjernelse af ved 13

0

Nej

15

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4-12

0

Nej

90

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3

0

Nej

110

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12

0

Nej

90

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3

0

Nej

110

10

585

Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 12

0

Nej

15

10

586

Offentlig skovrejsning 12

0

Nej

15

10

587

Skovrejsning på tidl.

Landbrugsjord 12

0

Nej

15

15

588

Statslig skovrejsning 12

0

Nej

15

10

589

Bæredygtig skovdrift 12

0

Nej

0

0

590

Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 12

0

Nej

0

0

Energiafgrøder og anden særlig produktion

591

Lavskov 6

0

Nej

100

15

592

Pil 5

0

Nej

120

15

593

Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

606

MFO - Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

594

El 6

0

Nej

75

15

605

MFO-Lavskov 6

0

Nej

100

15

602

MFO-Pil 5

0

Nej

120

15

603

MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

604

MFO-El 6

0

Nej

75

15

596

Elefantgræs

0

Nej

75

15

597

Rørgræs

0

Nej

75

15

598

Sorrel

0

Nej

150

15

599

Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

Øvrige afgrøder

900

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

15

903

Lysåbne arealer i skov

0

Nej

0

0

907

Naturarealer, økologisk jordbrug 8

0

Nej

0

0

920

Økologisk sommerbrak

0

Nej

0

0

921

Bar jord

0

Nej

0

0

Noter til tabel 2

1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha og 2800 kg N pr. ha for agurk.

Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

Væksthus defineres som åbne systemer, hvor der dyrkes i bundjorden, med overdækning.

3) I lukkede systemer er normen lig med den udbragte mængde.

Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.

6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten = udbragt mængde).

8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen.

Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.

Arealet kan tælle med som harmoniareal.

Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.

11) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 576-578 og 581-590.

12) Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning.

13) Fjernelse af over 10 % af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende.

Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 % af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 % af veddet.

Bilag 1, tabel 3: Godkendte hvedesorter til brødhvede

Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden.

Vinterhvede : Creator, Heroldo, Informer, Kashmir, KWS Extase, KWS Leif, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure, Hymalaya, Bright.

Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha.

(for at normerne for græskategorien kan anvendes)

Afgrødekode

Græskategori

Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+6

Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha 2+3+5+6

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

1

0,2

251

Permanent græs, lavt udbytte

1

0,5

252

Permanent græs, normalt udbytteniveau 4

0,5

0,8

255

Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min.

hvert 5. år 4

0,33

1,8

256

Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

1,5

257

Permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

2,0

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år

0,33

1,8

260

Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,8

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgplanter (omdrift)

0,33

1,5

261

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,5

262

Lucerne og lucernegræs m.

over 50 pct. lucerne

0,33

1,5

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

0,33

2,0

975

Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift)

1

0,7

266

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)

1

0,2

267

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift)

1

0,4

268

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift)

0,5

0,7

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet maj/juni

0,33

1,2

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1

0,7

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1

0,3

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,5

0,7

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,4

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,2

963

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

964

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,5

965

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,3

Noter til Oversigtstabel 1

1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.

2) Græsningsenheder (GE) for svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE.

Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2.

3) Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene.

Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder.

Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.

4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 pct. kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed.

5) Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof i kg N og P i husdyrgødning.

6) Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Bilag 1, oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE)

1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved staldsystemet med det højeste indhold af kvælstof ab lager (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2020/2021.

Husdyrart

Enhed

Antal/GE

1 årsko (malkekvæg, Tung race)

1 årsko

0,61

1 årsko (malkekvæg, Jersey)

1 årsko

0,74

1 årsammeko (under 400 kg)

1 årsdyr

2,25

1 årsammeko (400-600 kg)

1 årsdyr

1,56

1 årsammeko (over 600 kg)

1 årsdyr

1,39

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race)

1 årsdyr

3,75

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

- kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race)

1 årsdyr

1,90

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)

1 årsdyr

4,97

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

- kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

1 årsdyr

2,50

1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race

1 produceret dyr

7,93

1 stk. slagtekalv, 6 mdr.

- slagtning (440 kg), Tung race

1 produceret dyr

4,07

1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey

1 produceret dyr

10,84

1 stk. slagtekalv, 6 mdr.

- slagtning (328 kg), Jersey

1 produceret dyr

5,21

1 voksen hest, under 300 kg

1 årshest

4,74

1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg

1 årshest

2,87

1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg

1 årshest

2,29

1 voksen hest, 700 kg og derover

1 årshest

1,88

Får, 1 moderdyr med afkom

1 årsfår

6,85

Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

6,37

Kødgeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

7,09

Malkegeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

6,85

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

0,45

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

0,54

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

0,71

Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk.

0,83

Årshind, 1 stk.

5,29

Dådyr, 1 stk.

9,09

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for jersey

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.

1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey

Salgsbilag i perioden

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).

1 årsso med 33,2 grise til 6,7 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.

10 stk. producerede smågrise, 6,7–31kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.

10 stk. producerede slagtesvin, 31–113 kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger.

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden.

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden.

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag.

1 årstæve, kødædende pelsdyr

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, kødædende pelsdyr svarer til 365 foderdage.

1 årstæve, ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage.

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg.

1 årshest svarer til 365 foderdage.

Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

Indhold kg fosfor (ab lager)

1

2

3

4

1 årsko (malkekvæg, tung race)

1201

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

75,8

20,8

+ ajle

64,2

2,2

1201

02

Bindestald med riste

Gylle

155,6

23,0

1201

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

144,6

22,8

1201

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

150,2

22,8

1201

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

149,1

22,8

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 )

Gylle

151,3

22,8

1201

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

164,7

25,3

1201

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

57,6

9,1

1201

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

59,8

9,1

1201

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

59,4

9,1

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

60,3

9,1

1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17

1231

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

61,8

18,9

+ ajle

52,1

1,9

1231

02

Bindestald med riste

Gylle

126,6

20,7

1231

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

117,6

20,6

1231

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

122,1

20,6

1231

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

121,3

20,6

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 )

Gylle

123,0

20,6

1231

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

134,3

22,6

1231

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

46,8

8,2

1231

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

48,7

8,2

1231

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

48,3

8,2

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

49,0

8,2

1 årsammeko (under 400 kg) 1

1241

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

14,5

3,7

+ ajle

23,7

0,5

1241

02

Bindestald med riste

Gylle

41,3

4,2

1241

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

39,3

4,2

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,8

4,2

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

39,7

4,2

1241

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

4,8

1241

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

43,8

4,7

1241

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

27,3

3,0

+ gylle

14,7

1,7

1241

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

27,3

3,0

+ gylle

15,6

1,7

1241

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

27,3

3,0

+ gylle

15,5

1,7

1 årsammeko (400-600 kg) 1

1242

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

20,6

5,4

+ ajle

35,2

0,7

1242

02

Bindestald med riste

Gylle

60,2

6,1

1242

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

57,3

6,1

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

56,6

6,1

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

57,9

6,1

1242

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

6,9

1242

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

63,4

6,8

1242

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,4

4,3

+ gylle

21,4

2,4

1242

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

39,4

4,3

+ gylle

22,8

2,4

1242

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

39,4

4,3

+ gylle

22,6

2,4

1 årsammeko (over 600 kg) 1

1243

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

22,7

6,1

+ ajle

40,8

0,9

1243

02

Bindestald med riste

Gylle

68,4

7,0

1243

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

65,1

6,9

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

64,4

6,9

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

65,9

6,9

1243

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

7,7

1243

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

71,4

7,6

1243

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

44,2

4,8

+ gylle

24,4

2,8

1243

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

44,2

4,8

+ gylle

26,0

2,8

1243

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

44,2

4,8

+ gylle

25,7

2,8

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2,3

1202

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

3,3

1202

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

3,3

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2,3

1203

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

21,1

6,1

+ ajle

23,3

0,6

1203

02

Bindestald med riste

Gylle

48,1

6,7

1203

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

6,6

1203

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,7

6,6

1203

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

45,2

6,6

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 )

Gylle

46,2

6,6

1203

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

7,5

1203

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,5

7,3

1203

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

33,1

4,7

+ gylle

17,1

2,6

1203

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

33,1

4,7

+ gylle

18,1

2,6

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

33,1

4,7

+ gylle

17,9

2,6

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,6

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2,3,17

1232

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

2,5

1232

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,1

2,5

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2,3,17

1233

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

16,3

4,6

+ ajle

17,1

0,5

1233

02

Bindestald med riste

Gylle

36,2

5,0

1233

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

5,0

1233

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,3

5,0

1233

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,9

5,0

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

34,7

5,0

1233

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

5,7

1233

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,0

5,6

1233

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

25,1

3,6

+ gylle

12,8

2,0

1233

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

25,1

3,6

+ gylle

13,6

2,0

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

25,1

3,6

+ gylle

13,5

2,0

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

5,0

1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2,4

1204

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

12,6

1,5

1204

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,6

1,5

1 stk. slagtekalve, 6 mdr.

– slagtning (440 kg), tung race 2,4

1205

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

12,2

3,4

+ ajle

8,6

0,3

1205

02

Bindestald med riste

Gylle

22,7

3,8

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,2

3,7

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

21,4

3,7

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

21,2

3,7

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

21,7

3,7

1205

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

24,6

4,1

1205

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,1

4,0

1205

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

15,4

2,6

+ gylle

8,0

1,5

1205

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

15,4

2,6

+ gylle

8,5

1,5

1205

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

15,4

2,6

+ gylle

8,4

1,5

1205

09

Spaltegulvbokse

Gylle

20,6

3,7

1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2,5

1234

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

9,2

1,1

1234

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

9,2

1,1

1 stk. slagtekalv 6 mdr.

– slagt (328 kg), Jersey 2,5

1235

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

9,6

2,7

+ ajle

6,7

0,3

1235

02

Bindestald med riste

Gylle

17,8

2,9

1235

13

Sengestald med fast gulv

Gylle

15,8

2,9

1235

14

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

16,7

2,9

1235

15

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,6

2,9

1235

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

16,9

2,9

1235

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,2

3,2

1235

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

18,8

3,1

1235

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,0

2,0

+ gylle

6,3

1,1

1235

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

12,0

2,0

+ gylle

6,6

1,1

1235

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

12,0

2,0

+ gylle

6,6

1,1

1235

09

Spaltegulvbokse

Gylle

16,1

2,8

1 årsso m.

33,2 grise til 6,7 kg 6,7,18

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

01

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,0

3,30

1501

08

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

4,39

2,20

+ ajle

7,57

1,14

1501

04

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

4,62

1,25

+ gylle

9,83

2,21

1501

05

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

4,62

1,25

+ gylle

9,58

2,21

1501

06

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,5

3,72

1501

07

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

14,8

3,32

Bidrag fra farestald

1502

01

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,44

1,41

1502

02

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

5,76

1,41

1502

05

Friland 8

Anden husdyrgødning

8,26

1,62

10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9,12

1511

01

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,39

1,17

1511

03

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,06

1,16

1511

04

Fast gulv

Fast gødning

1,61

0,94

+ ajle

1,18

0,24

1511

05

Dybstrøelse

Dybstrøelse

2,93

1,24

10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9,13

1512

07

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

26,6

5,55

1512

08

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

25,9

5,55

1512

03

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

25,0

5,53

1512

04

Fast gulv

Fast gødning

9,54

4,51

+ ajle

9,62

1,09

1512

05

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

9,9

2,97

+ gylle

12,8

2,76

1512

06

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,8

5,93

1 årsso, økologisk inkl.

23.4 smågrise til 15 kg 16

1513

Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden

1513

01

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

4,32

1,31

Gylle

8,32

2,25

1513

02

Løbe/drægtighed, udendørs

Anden husdyrgødning

14,3

3,35

1513

03

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

12,6

3,38

Bidrag fra faremarken

1514

01

Faremark, inkl.

Smågrise

Anden husdyrgødning

14,3

3,35

10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12

1515

01

Udendørs

Anden husdyrgødning

5,09

1,04

1515

02

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

1,20

0,38

Gylle

3,01

0,70

1515

03

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

4,27

1,06

10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13

1516

01

Udendørs

Anden husdyrgødning

39,6

8,03

1516

02

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

29,1

8,08

1516

03

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

8,74

2,82

Gylle

20,0

5,38

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

3230 (3205)

01

Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,74 kg)

Dybstrøelse

23,6

7,3

3232 (3201)

01

Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,93 kg)

Dybstrøelse

27,5

8,4

3235 (3202)

01

Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,21 kg)

Dybstrøelse

36,2

9,9

3240 (3203)

01

Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,69 kg)

Dybstrøelse

48,0

14,4

3245 (3204)

01

Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,17 kg)

Dybstrøelse

63,7

18,6

3256

(3206)

01

Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg)

Dybstrøelse

36,9

10,5

3281

(3207)

01

Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt.

2,15 kg)

Dybstrøelse

72,2

25,2

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

3301

01

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

3302

01

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

23,2

3500

01

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

4,4

3400

01

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

16,2

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10

3101

01

Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

15,5

5,3

+ fast gødning

24,5

10,5

3101

02

Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

46,4

15,8

3101

03

Friland, konsumæg, gulvdrift +

fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

10,4

3,5

+ fast gødning

42,9

12,3

3101

04

Friland, konsumæg, gulvdrift +

fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

10,4

3,5

+ gylle

42,9

12,3

3102

01

Økologiske, konsumæg, gulvdrift +

fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,8

4,6

+ fast gødning

48,3

16,0

3102

02

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme

Dybstrøelse

17,6

6,9

+ fast gødning

27,6

13,7

3102

03

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,8

4,6

+ gylle

48,3

16,0

3103

01

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

16,5

5,7

+ fast gødning

26,5

11,5

3103

02

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

12,5

4,3

+ fast gødning

44,6

12,9

3103

03

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

12,5

4,3

+ gylle

51,4

12,9

3104

02

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

52,0

15,5

3104

03

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

59,9

15,5

3290 (3105)

01

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,5

23,2

Hønniker, 100 stk. produceret

3111

05

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,48

2,59

3111

06

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,99

2,60

3295 (3112)

01

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,68

2,82

Pelsdyr, 1 årstæve

2400

01

Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

0,60

0,17

Gylle

3,62

0,78

2400

03

Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 15

Anden husdyrgødning

2,99

0,95

Heste

1101

01

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

4,6

1102

01

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

7,1

1103

01

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

9,1

1104

01

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

11,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

1300

01

Får

Dybstrøelse

14,6

3,1

1401

01

Mohairgeder

Dybstrøelse

15,7

3,0

1402

01

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

2,5

1403

01

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

3,2

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

Indhold kg fosfor (ab lager)

1

2

3

Andre dyrearter 11

Kg N

Kg P

4701

07

Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

37,7

12,2

4702

07

Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr

76,9

24,8

4703

07

Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr

90,9

29,3

4704

07

Struds, æglægning, 10 stk. opdræt

111,1

55,3

4705

07

Struds, voksen, hun, 10 årsdyr

125

94,7

4706

07

Struds, voksen, han, 10 årsdyr

142,9

108,2

4707

07

Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

12,6

4,1

4708

07

Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr

263,2

84,9

4709

07

Emu, voksen, 10 årsdyr

45,5

34,4

2701

07

Kanin, angora og slagtning, 10 stk.

13,3

2,5

2702

07

Kanin, hobby, 10 stk.

6,7

1,2

4401

07

Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr

66,7

28,2

4402

07

Fasan, opdræt, 1000 stk.

20

10

4501

07

Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.

44,4

18,8

4502

07

Agerhøns, opdræt, 1000 stk.

13,3

6,6

4201

07

Vagtel, avlsdyr, 100 stk.

22,2

9,4

4202

07

Vagtel, opdræt, 1000 stk.

6,7

3,3

2101

07

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

222,2

47,7

2102

07

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

185,2

39,7

2103

07

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

140,8

30,2

2104

07

Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.

120,5

25,9

2105

07

Årshind, 1 stk.

18,9

4

2106

07

Dådyr, 1 stk.

11

2,4

2501

07

Chinchilla, 100 stk.

75,5

13,8

Noter til tabel 2

1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.

/slagtekalve 6 mdr.

til slagtning, tung race.

For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.

2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.

til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.

Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.

3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 440 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 328 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

-slagtning.

6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.

Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.

Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.

Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.

Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.

Koden for dyretypen FRATS er 1520.

10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes vha.

følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning) /antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.

11) For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført).

Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier.

12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.

I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.

13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.

14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Ammoniaktabet er betydeligt større for denne staldtype, og staldtypen har derfor ikke kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne.

16) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i farestalden/faremarken.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden/faremarken.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i farestalden/faremarken.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i farestalden/faremarken.

17) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr.

og antal årsopdræt 6 mdr.

-kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene.

Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

18) 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem.

100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem.

Der kan ikke foretages en type-2 korrektion på denne dyretype.

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.

Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Der er to typer af korrektionsformler.

Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau.

Du skal korrigere kvælstof- og fosformængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne.

Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere.

Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (Bilag 2, tabel 6).

Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler.

For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk.

Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31.

Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.

Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (bilag 2, tabel 2).

For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.

Standardværdier for gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof for kvæg (Bilag 2, tabel 4) og pr. FEs for svin og pr. kg foder for fjerkræ (Bilag 2, tabel 5) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning.

Bilag 2, tabel 5 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin.

Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE so til drægtige søer

Malkekøer, tung race

Type 1

For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.178 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,51 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73)/160,45.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49)/22,75.

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.901 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,63 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk/638) - 1,08)/130,52.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31)/20,54.

Ammekøer (under 400 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78)/43,64.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35)/4,14.

Ammekøer (400-600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33)/63,62.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,06.

Ammekøer (over 600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29)/72,41.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10)/6,91.

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93)/2,37.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96.

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46)/1,81.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22.

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.

Ved en kælvningsalder over 27 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93)/4,34.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57.

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.

Ved en kælvningsalder over 25 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46)/3,25.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95.

1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race)

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 ))/657.

*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/12,6.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,31.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31.

1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 ))/443.

*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/9,11.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,99.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99.

1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.

Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ))/1.234.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/23,5.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g fosfor pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,67.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67.

1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.

Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ))/979.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,4.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g fosfor pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,84.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84.

Søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/24,17 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/4,71 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso)/(FE sv + FE so ).

Økologiske søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso/6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris))/28,53.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris))/6,70.

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,43 +0,1558 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/469.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,08 + 0,0185 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/116.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv /6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst))/0,469.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv /1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst))/0,116.

Økologiske smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/509.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/104.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv/6.250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/0,509.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv/1.000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,104.

Slagtesvin

Type 1 *)

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,43 + 0,1558 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/2.941.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,08 + 0,0185 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/553.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Type 2 *)

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/2,941.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,553.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Økologiske slagtesvin og FRATS

Type 1 *)

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/3.957.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/803.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Type 2 *)

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/3,957.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,803.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Slagtefjerkræ

Type 1

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,74 og 3,17 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori).

Slagtekyllinger

Produktionstid

Kvælstof

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 30 dage) x 0,083)

Over 32 dage (N-prod.

ved 32 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 32 dage) x 0,106)

Over 35 dage (N-prod.

ved 35 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 35 dage) x 0,065)

Over 40 dage (N-prod.

ved 40 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 40 dage) x 0,065)

Over 45 dage (N-prod.

ved 45 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 45 dage) x 0,065)

Produktionsvægt

Kvælstof

Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (N-prod.

ved 1,74 kg ganges med)

1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) x 0,877)

Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (N-prod.

ved 1,93 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) x 1,134)

Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (N-prod.

ved 2,21 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) x 0,681)

Levende vægt ved slagtning over 2,69 kg (N-prod.

ved 2,69 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) x 0,682)

Levende vægt ved slagtning over 3,17 kg (N-prod.

ved 3,17 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) x 0,682)

Produktionstid

Fosfor

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 30 dage) x 0,08)

Over 32 dage (P-prod.

ved 32 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealder ny – 32) x 0,057)

Over 35 dage (P-prod.

ved 35 dg.

ganges med)

(1+ (slagtealder ny – 35) x 0,091)

Over 40 dage (P-prod.

ved 40 dg.

ganges med)

(1+ (slagtealder ny – 40) x 0,059)

Over 45 dage (P-prod.

ved 45 dg.

ganges med)

(1+ (slagtealder ny – 45) x 0,059)

Produktionsvægt

Fosfor

Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (P-prod.

ved 1,74 kg ganges med)

1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) x 0,846)

Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (P-prod.

ved 1,93 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) x 0,606)

Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (P-prod.

ved 2,21 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) x 0,948)

Levende vægt ved slagtning over 2,69 kg (P-prod.

ved 2,69 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) x 0,617)

Levende vægt ved slagtning over 3,17 kg (P-prod.

ved 3,17 kg ganges med)

(1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) x 0,617)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/30,81.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/35,95.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,0))/47,36.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/62,85.

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/83,43.

Skrabekyllinger, 44 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/49,37.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/108,0.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,11.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,82.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,26.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4))/56,08.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7))/7,26.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7))/8,42.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,8))/9,85.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/14,34.

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/18,58.

Skrabekyllinger, 44 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/10,44.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/27,85.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67))/12,66.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67))/23,21.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55))/4,29.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55))/16,03.

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/80,11.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/90,26.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/77,69.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/67,94.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/88,85.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,75.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/8,72.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.

formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/17,55.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/22,90.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/17,18.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/15,52.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/23,17.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67))/2,59.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67))/2,81.

Kødædende pelsdyr

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder/6250) – 0,471)/5,966.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder/1000) – 0,070)/0,944.

Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

KORN

Sojabønner, toasted

410

5.8

Byg, crimpet (65% TS)

101

3.3

Hørfrø

238

5.7

Vårbyg

101

3.3

Solsikkefrø

174

5.8

Vinterbyg

100

3.3

Vegetabilsk fedt (fedtmix)

0

0.0

Havre

106

3.4

Rapsskråfoder, 4% fedt

385

12.9

Rug

86

3.3

Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm

344

11.1

Hvede

104

3.1

Rapskage, 10% fedt, besk

343

11.1

Majs, fint formalet

96

3.2

Rapskage, 13% fedt

330

10.9

Triticale

105

3.5

Rapskage, 13% fedt, besk

330

10.9

Milo

98

3.3

Rapskagefoder, 13% fedt

331

10.9

Majs, knækket

96

2.8

Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset

301

10.1

Kornblanding, byg/hvede 50/50

106

3.3

Palmekage

172

6.4

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Sojaskråfoder

487

7.6

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Sojaskråfoder, afskallet

528

7.1

Majsbærme, lys "golden"

294

8.4

Sojakage

468

7.0

Majsbærme mørk

291

8.4

Sojaskaller

124

1.4

Havreskalmel (klid)

47

1.7

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 17% træ

408

12.5

Hvedestrømel

195

11.9

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 14% træ

417

12.5

Hvedeklid

180

11.9

Solsikkekagefoder delv.

afskallet 15% træ

392

9.3

Hvedeglutenfoder

172

9.9

Solsikkekagefoder delv.

afskallet 21% træ

325

9.3

Majskim

161

17.4

Hørfrøkagefoder

353

8.6

Majsglutenfoder

260

10.4

Hampefrø

256

11.5

Majsgluten 60%

682

5.5

Palmeskrå

180

6.4

Majsstivelse

5

1.6

Hampefrøkage

351

-

Majsfodermel

106

5.6

Rapsolie

0

0.0

Mask, frisk

215

7.2

Sojamelasse (sojaskråekstrakt)

100

0.8

Kornbærme, frisk

320

8.1

Solsikkekagefoder, uafskallet

265

9.3

Maltspirer

318

8.0

Sojaolie

0

0.0

Mask, ensileret

215

7.2

BÆLGPLANTEFRØ

Rug, NaOH ludet, 75% TS

83

3.2

Lupin, gul

419

4.7

Hvede, NaOH ludet, 75% TS

100

3.0

Lupin, smalbladet

349

5.8

Hvede, NaOH ludet, 65% TS

100

3.0

Ærter

239

4.6

Byg, NaOH ludet, 75% TS

95

3.1

Hestebønner

309

6.0

Majs, crimpet

86

3.2

Hestebønner, toasted

309

6.0

OLIEFRØ

Lupin, smalbladet toasted

349

6.0

Bomuldsfrø

234

9.8

Hestebønner, lidt varmebehandling

309

6.0

Rapsfrø, 00

211

7.6

Sojabønner

410

5.8

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

RODFRUGTER

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, -vanding

220

4.3

Foderroer, 16,5% TS

74

1.7

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, -vanding

245

4.3

Foderroer, 18% TS

74

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding

225

3.8

Foderroer, 20% TS

74

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

230

4.3

Sukkerroer

59

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

245

4.3

Gulerødder

101

3.1

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, -vanding

225

3.8

Roepiller, umelasseret

96

1.0

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, -vanding

215

4.3

Roepiller, letmelasseret

93

0.7

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, -vanding

245

4.3

Roepiller, melasseret

97

0.8

Varigt enggræs

200

4.0

Roemelasse

130

0.4

Græs, 6-8 cm

220

3.4

Roepiller mel.

Danisco kosetter

110

0.8

Græs, 12-15 cm

210

3.4

HP-Pulp, ensilage

94

0.8

Græs, 20-25 cm

190

3.4

HP-Pulp, ensilage

94

0.8

GRÆS OG BÆLGPLANTER

Kartoffelpulp

98

1.9

Italiensk rajgræs, forår, tidlig

250

4.3

Vinasse

354

7.7

Italiensk rajgræs, forår, midt

210

4.3

Roetop, frisk, 20% aske

164

2.7

Italiensk rajgræs, forår, sen

180

4.3

Roetop, samensileret

180

2.7

Italiensk rajgræs, efter helsæd

170

4.3

Kartofler

92

2.1

Italiensk rajgræs, efter korn

185

4.3

Kartoffelproteinkoncentrat

820

4.3

Lucerne, beg.

blomst

217

2.8

Roer + top, samensileret

95

1.9

Lucerne, i blomst

184

2.8

Foderroer, samensileret

74

1.7

Lucerne, e.

blomst

159

2.8

ANDRE FRØ

Hvidkløver, frisk

268

3.1

Citruskvas

74

1.3

Rødkløver, frisk

225

3.0

Pektinaffald

71

0.7

1. slæt kløvergræs, frisk

145

3.1

AFGRÆSNING

2. slæt kløvergræs, frisk

159

3.5

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

230

4.0

3. slæt kløvergræs, frisk

169

3.8

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

220

4.0

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

200

4.0

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

240

4.0

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

230

4.0

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

210

4.0

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

250

4.0

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

240

4.0

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

220

4.0

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

235

3.8

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

240

4.3

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

255

4.3

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, -vanding

235

3.8

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

HELSÆD

3. slæt kløvergræsensilage

165

3.6

Hestebønner, frisk

190

4.7

4. slæt kløvergræsensilage

188

4.1

Smalbladet lupin, frisk

178

2.6

5. slæt kløvergræsensilage

204

4.3

Grønbyg før skrid., frisk

156

3.7

Græs + ærteensilage

163

3.1

Byghelsæd, frisk

102

2.9

Kløvergræs + majs, ensilage

119

2.9

Havrehelsæd, frisk

105

3.5

1. slæt græsensilage

147

3.5

Majshelsæd, frisk

100

3.0

2. slæt græsensilage

154

3.5

Grønrug, frisk

143

3.9

3. slæt græsensilage

160

3.6

Ærtehelsæd, frisk

148

3.3

4. slæt græsensilage

183

4.1

Fodermarvkål, frisk

124

3.8

5. slæt græsensilage

200

4.6

Grønært, frisk

189

3.4

1. slæt lucerneensilage

178

3.7

Grøn vinterhvede, frisk

150

2.6

2. slæt lucerneensilage

178

3.1

Kolbemajs, frisk

82

2.5

3. slæt lucerneensilage

199

3.4

GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE

4. slæt lucerneensilage

218

3.7

Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver

164

3.1

HELSÆDSENSILAGE

Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver

163

3.1

Fodermarvkål, ensilage

121

2.5

Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver

159

3.1

Kolbemajs, ensilage

80

2.6

Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver

159

3.7

Rapsensilage

111

3.5

Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver

156

3.7

Hestebønne, ensilage

170

4.7

Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver

159

3.7

Smalbladet lupin, ensilage

156

3.4

Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver

180

4.2

Havre + ærte + vikke, ensilage

117

3.4

Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver

166

4.2

Grønbygensilage

147

3.1

Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver

162

4.2

Byghelsæd, ensilage, høj FK

97

2.7

Forårsudl.

Italiensk rajgræs, ensilage

153

3.1

Byghelsæd, ensilage, middel FK

92

2.7

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

164

3.1

Byghelsæd, ensilage, lav FK

95

2.7

Efterafgrøde, korn, ensilage

156

3.1

Vinterbyghelsæd, ensilage

101

2.7

Hundegræs, ensilage

126

3.5

Havrehelsæd, ensilage

112

2.5

Varigt enggræs, ensilage

126

3.3

Hvedeært, ensilage

123

2.8

Græsensilage, høj FK

159

3.7

Hvedehelsæd, ensilage, høj FK

104

2.7

Græsensilage, middel FK

159

3.6

Hvedehelsæd, ensilage, middel FK

87

2.6

Græsensilage, lav FK

156

3.4

Hvedehelsæd, ensilage, lav FK

85

2.6

Græsensilage, meget lav FK

144

3.0

Bygært, ensilage, 20% ærter

102

2.8

Lucerneensilage, høj FK

181

3.5

Bygært, ensilage, 40% ærter

128

2.8

Lucerneensilage, lav FK

187

2.8

Bygært, ensilage, 60% ærter

142

3.0

Hvidkløver beg.

blomst, ensilage

270

4.1

Majsensilage, høj FK

74

2.0

Rødkløver beg.

blomst, ensilage

225

3.0

Majsensilage, middel FK

74

1.9

1. slæt kløvergræsensilage

147

3.3

Majsensilage, lav FK

77

2.0

2. slæt kløvergræsensilage

155

3.5

Triticalehelsæd, ensilage

105

2.5

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT)

Grønhø, lucerne

170

3.3

Grønrug, ensilage

131

3.9

Grønpiller, Ekstra

180

4.1

Grønbygært, ensilage, 40% ærter

137

3.2

Grønpiller, Plus

180

3.8

Grønbygært, ensilage, 70% ærter

174

3.1

Grønpiller, Standard

170

3.7

Grønært, ensilage

168

2.7

Lucernepiller, Ekstra

200

3.7

Ærtehelsæd, ensilage

163

3.0

Lucernepiller, Standard

170

3.7

Hvede-græs, ensilage

130

3.2

ANDRE PLANTER

Majs + roer, ensilage

79

2.0

Rørmelasse

55

0.7

Ensileret ribbehøstet byg

92

3.1

MÆLKEPRODUKTER

Ensileret ribbehøstet rug

101

3.4

Skummetmælkspulver

369

10.2

Ensileret ribbehøstet hvede

104

3.0

Sødmælk, stor race

265

7.2

Ensileret ribbehøstet havre

105

3.5

Sødmælk, jersey

258

7.2

Ensileret ribbehøstet ærter

221

4.2

Syrnet råmælk

390

16.0

HØ OG HALM

Valle

130

7.9

Vårbyghalm

51

0.9

Laktose pulver

0

0.0

Byghalm, NH 3 -beh.

1) , høj FK

83

0.8

Rapshalm

33

1.0

Lucernehø, wrap

173

3.0

Kløverhø, høj FK

143

2.9

Kløverhø, lav FK, wrap

117

2.9

Græshø, wrap

135

2.5

Byghalm, NaOH-beh.

45

0.8

Byghalm, NH 3 -beh.

1) , lav FK

69

0.8

Havrehalm, NH 3 -beh.

1)

80

1.4

Hvedehalm, NH 3 -beh.

1)

80

0.8

Rughalm, NH 3 -beh.

1)

80

1.0

Vinterbyghalm

40

0.8

Havrehalm

37

1.4

Hvedehalm

33

0.9

Rughalm

38

1.0

Ærtehalm

68

2.0

Hvidkløverhalm

145

2.0

Rajgræshalm

67

1.1

Rødsvingelhalm

35

1.1

GRØNPILLER OG GRØNHØ

Grønhø, Ekstra

180

4.1

Grønhø, Plus

180

3.8

Grønhø, Standard

170

3.7

Data fra NorFor´s fodermiddeltabel (www.norfor.info).

1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Bilag 2, tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ.

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

Gram fosfor

pr. kg

FE sv pr. kg

FE so pr. kg

Vårbyg 2017

92

2,9

1,05

1,05

Vårbyg 2018

108

2,6

1,10

1,10

Vårbyg 2019

93

2,9

1,05

1,05

Vinterbyg 2017

94

2,7

1,01

1,01

Vinterbyg 2018

106

2,6

1,06

1,06

Vinterbyg 2019

97

2,8

1,01

1,02

Hvede 2017

93

2,7

1,15

1,14

Hvede 2018

108

2,4

1,18

1,16

Hvede 2019

95

2,6

1,15

1,13

Rug 2017

74

2,5

1,10

1,09

Rug 2018

90

2,4

1,14

1,13

Rug 2019

79

2,4

1,09

1,08

Havre 2017

92

3,0

0,84

0,88

Havre 2018

114

2,7

0,88

0,91

Havre 2019

97

2,9

0,85

0,88

Triticale 2017

101

3,3

1,13

1,12

Triticale 2018

119

2,9

1,16

1,14

Triticale 2019

103

3,0

1,12

1,11

Majs 2016-18 (Bruges også i 2019)

78

2,8

1,24

1,21

Majs vådkonserveret

52

1,9

0,82

0,81

Rapsfrø DL

179

7,0

2,07

2,05

Rapsskråfoder

344

10,6

0,74

0,80

Rapskagefoder

294

10,5

0,92

0,98

Sojaskråfoder, toastet

427

6,7

0,88

0,91

Sojaskråfoder, afskallet, toastet

458

6,3

0,94

0,96

Sojaprotein HP 300

559

7,7

0,98

1,00

Sojaprotein, Vilosoy

520

7,1

0,98

1,00

Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof

350

11,2

0,65

0,72

Solsikkeskage, 19 % træstof

327

8,5

0,94

0,99

Ærter

204

3,9

1,01

1,02

Valle 1.

Højt proteinindhold i TS (3,4% TS)

5,5

0,24

0,04

0,04

Valle 2.

Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS)

4,4

0,28

0,05

0,04

Valle 3.

Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS)

1,8

0,39

0,06

0,06

Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS)

6,1

0,52

0,16

0,16

Fiskemel, standard

695

21,0

1,15

1,11

Fiskemel, LT

717

22,2

1,19

1,15

Svinefedt

0

0

3,82

3,66

Sojaolie og rapsolie

0

0

4,04

3,88

Palmeolie

0

0

3,81

3,66

PFAD

0

0

3,77

3,62

Gærfløde, sprit

109

1,3

0,22

0,24

Gærfløde, øl

43

1,3

0,11

0,12

Hestebønner, gennemsnit af 4 år (2012, 14, 15 og 16)

245

4,5

0,85

0,88

FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning

Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug.

Kvæg

Tørstof kg

Råprotein

g pr. kg tørstof

Fosfor

g pr.kg tørstof

Mælkeydelse *

Mælkeprotein pct.

Tilvækst

kg

1 årsko uden opdræt, malkekvæg

Tung race

8.180

170

4,12

10.900 kg

produceret

(11.178 kg EKM)

3,53

Jersey

6.695

170

4,33

7.545 kg produceret

(9.901 kg EKM)

4,27

FE

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)**

Tung race

1047

(1138 kg tørstof)

199

(183 g pr. kg tørstof)

4,90

(4,51 g pr. kg tørstof)

Jersey

785

(854 kg tørstof)

199

(183 g pr. kg tørstof)

4,90

(4,51 g pr. kg tørstof)

1 årsopdræt (6 mdr.

- kælvning (27/25 mdr.), køer og stude)**

Tung race

2094

(2610 kg tørstof)

172

(138 g pr. kg tørstof)

4,04

(3,24 g pr. kg tørstof)

Jersey

1571

(1957 kg tørstof)

172

(138 g pr. kg tørstof)

4,04

(3,24 g pr. kg tørstof)

Vægt, kg

Ind

Slut

Slagtekalve (0 - 6 mdr.)

Tung race

665

(665 kg tørstof)

169

(169 g pr. kg tørstof)

4,40

(4,40 g pr. kg tørstof)

40

230

Jersey

470

(470 kg tørstof)

169

(169 g pr. kg tørstof)

4,40

(4,40 g pr. kg tørstof)

25

152

Slagtekalve

230 - 440 kg

152 - 328 kg

Tung race

1234

(1234 kg tørstof)

145

(145 g pr. kg tørstof)

4,20

(4,20 g pr. kg tørstof)

210

Jersey

979

(979 kg tørstof)

145

(145 g pr. kg tørstof)

4,20

(4,20 g pr. kg tørstof)

176

1 årsammeko (uden opdræt), <400 kg

1525

207

3,60

1 årsammeko (uden opdræt), 400-600 kg

2207

207

3,60

1 årsammeko (uden opdræt), >600 kg

2502

207

3,60

*EKM = energikorrigeret mælk.

** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage).

Svin

Tilvækst

Kg

FE* pr. kg tilvækst

FE* pr. årsso

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

Afgangsvægt

kg

1 årsso på stald inkl.

33,2 grise til 6,7 kg

1492

133,5

4,44

1 årsso på friland inkl.

33,2 grise til 6,7 kg

1650

133,5

4,44

1 økologisk årsso, inkl.

23.4 grise til 15 kg**

1843

136,8

5,0

1 smågris, 6,7 – 31 kg

24,3

1,87

166,1

5,18

31

1 økologisk smågris 15 – 31 kg

16

2,11

182,0

5,7

31

1 Slagtesvin, 31-113 kg

82

2,77

147,7

4,42

113

1 økologisk slagtesvin, 31-113 kg

82

2,94

165,5

5,2

113

* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

** Inkl.

foder til smågrisene inden fravænning.

Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark) og smågrisefoder (inden fravænning).

Slagtefjerkræ

Foder pr. prod.

dyr

Protein i foder

pct.

Fosfor i foder

pct.

Tilvækst pr. dyr

kg

Slagtekyllinger, 30 dage

2,49

20,4

0,55

1,74

Slagtekyllinger, 32 dage

2,83

20,3

0,55

1,93

Slagtekyllinger, 35 dage

3,38

20,2

0,54

2,21

Slagtekyllinger, 40 dage

4,38

20,1

0,53

2,69

Slagtekyllinger, 45 dage

5,48

20,0

0,53

3,17

Skrabekyllinger, 44 dage

3,39

19,1

0,49

1,87

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

5,46

19,5

0,64

2,15

Kalkuner, tunge hunner 112 dage

24,3

19,6

0,79

9,7

Kalkuner, tunge hanner 147 dage

50,7

17,6

0,71

19,1

Ænder, 52 dage

9,75

16,8

0,65

3,7

Gæs, 91 dage

28,0

16,0

0,70

6,5

Høns og hønniker

Foder *

kg

Protein i foder

pct.

Fosfor i foder

pct.

Æg prod.

*

kg

Tilvækst*

kg

Fritgående

43,5

16,7

0,50

19,0

0,60

Økologiske

44,5

17,8

0,61

19,2

060

Skrabehøns

43,0

16,7

0,50

19,6

0,60

Burhøns

40,7

16,3

0,49

20,2

0,57

Rugeæg (HPR-høner)**

58,4

12,9

0,47

14,0

2,21

Hønniker, konsum

5,76

15,7

0,60

1,29

Hønniker, HPR (rugeæg)

6,06

14,8

0,68

1,95

* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike.

**Inkl.

0,09 hane pr. årshøne.