Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020
§ 1
I bekendtgørelse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020 foretages følgende ændring
1.
§ 16, stk. 2, affattes således
Stk. 2.
Afregning af midtvejsregulering sker ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af Skattestyrelsen i månederne oktober-december i tilskudsåret.
Tilskud og bidrag efter § 23 b i lov om kommunale udligning og generelle tilskud til kommuner afregnes ligeledes i månederne oktober-december i tilskudsåret.
Den del af midtvejsreguleringen på i alt 3.080,6 mio. kr., der vedrører midtvejsregulering af overførsler m.v. og kompensation for de kommunale udgifter til håndtering af COVID-19, udbetales dog den 1. september 2020.
I medfør af aktstykke 233 af 25. juni 2020 udbetales midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet på 5.503,5 mio. kr. ligeledes den 1. september 2020.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.