Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1587 af 13. december 2016 om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 12, stk. 1, 3 og 4, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24, 2. pkt., i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse

2.

§ 8, stk. 3, nr. 1 , affattes således

1)

er i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt til den tjeneste, uddannelsen giver ret til, og

3.

Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

4.

Som bilag 4 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Bilag 1

» Bilag 2

Centrale temaer i uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

1. og 2. semester

Fagemne

Centrale temaer

Nautik (20 ECTS-points)

Sejladsens planlægning

Sejlads- og ruteplanlægning: organisering af informationsindsamling, sejladsplanlægning og sejladsgennemførelse.

Vagthold og kollisionsforebyggelse: organisering af bro- og dæksvagten.

Navigationsudstyr: anvendelse, organisering, kontrol og vedligeholdelse/opdatering af udstyr

Sejladsens gennemførelse

Stedbestemmelse: anvendelse af navigationsudstyr i skibe samt bestik.

Manøvrering: skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt nødsituationer.

Fremdrivning og energieffektiv driftsoptimering: fremdrivningsmodstand, brændstofforbrug, driftsomkostninger, effektiv anvendelse af ressourcer

Kommunikation: nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS.

Maskinlære og maritim teknologi

Skibsmaskineri samt hjælpe- og servicesystemer.

Operation (20 ECTS-points)

Sødygtighed

Stabilitet: skibets stabilitet under alle forhold.

Sikkerhedsrisici og påvirkninger: ved planlagte og uforudsete hændelser for skib, ladning og udrustning.

Maritime IT-systemer og -programmer – systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol.

Vedligeholdelse, dokning og inspektioner: syn og surveys.

Håndtering af

Ladning

Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse: internationale og nationale miljøregler, anvendelse af skibets beredskabsplan i tilfælde af forureningsulykke.

Sikkerhed (20 ECTS-points)

Miljøsikkerhed

Sikkerhedsledelse og arbejdsmiljølovgivning: nationale og internationale regler samt skibets sikkerhedsledelsessystem.

Hviletid og sikker skibsdrift: planlægning og organisering af ordinær skibsdrift.

Crew resource management: Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder under ordinær skibsdrift samt i nød- og krisesituationer.

Ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko: ladningens indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed.

Personlig og organisatorisk sikkerhed

Sikkerhedshændelser: beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker, risikovurdering og rapportering.

Maritim sikkerhedskommunikation: kommunikation under driftsmæssige forhold.

Skibets sikkerhed

Maritim sikring: Funktion som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.

STCW-kurser

Sygdomsbehandleruddannelse

Varetagelse af funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.

Full mission kursus (afslutning/udtjekning)

General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2.

Fiskerilære

Dansk og internationalt erhvervsfiskeri

De forskellige typer af fiskeri, der drives i det danske og internationale fiskerierhverv.

Fiskerierhvervets økonomiske forhold

Driftsmæssige vilkår ved de forskellige typer af fiskeri, fiskeriindustriens opbygning og organisation.

Biologi og havlære

Fiskeribiologiske arbejdsmetoder og -processer

Fiskeriets økosystemer

Sammenhængen mellem havets primærproduktion, dyrisk produktion, økosystemer og produktionsforhold

Fiskens fysik

Fiskens sanseorganer, indre organer, forplantning og udvikling, fiskebestande, deres vandringsmønstre og bestandenes indbyrdes afhængighed, bestandsundersøgelser

Havets fysiske og kemiske forhold

Herunder temperatur-, salt-, iltindhold m.m.

Havforurening

Forureningens konsekvenser og metoder til forebyggelse af forurening.

PRAKTIK: (2.-3. semester) Den studerende skal have gennemgået minimum 6 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer iht.

STCW-konventionens reglement II/1.

Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende får lejlighed til at gå vagt ved kanalpassager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW-konventionens kapitel VIII.

Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser opnåelse af kendskab med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning.

Praktikken gennemføres, så den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre styrmænds og skibsføreres opgaver, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord.

Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen.

Den studerende skal opnå kendskab til driftsopgaverne på handelsskibe og planlægning og organisering af arbejdet om bord.

Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk.«

Bilag 2

»Bilag 4

FISKERIFAG (0,1 semester)

Fagemne: Fiskerilære

Eleven skal gennem undervisning i fiskerilære kunne håndtere drift af fiskeskibe inden for rammerne af de erhvervsmæssige vilkår i fiskeriet.

Prøvekrav: Intern prøve.

Centrale temaer

1.

Dansk og internationalt erhvervsfiskeri - herunder de forskellige typer af fiskeri, der drives i det danske og internationale fiskerierhverv.

2.

Fiskerierhvervets økonomiske forhold - driftsmæssige vilkår ved de forskellige typer af fiskeri, fiskeriindustriens opbygning og organisation.

Fagemne: Biologi og havlære

Eleven skal gennem undervisningen i biologi og havlære opnå kvalifikationer inden for de biologiske og fysiske vilkår, der har indflydelse på fiskeriet som erhverv.

Prøvekrav: Intern prøve.

Centrale temaer

1.

Fiskeribiologiske arbejdsmetoder og -processer.

2.

Fiskeriets økosystemer - sammenhængen mellem havets primærproduktion, dyrisk produktion, økosystemer og produktionsforhold.

3.

Fiskens fysik - fiskens sanseorganer, indre organer, forplantning og udvikling, fiskebestande, deres vandringsmønstre og bestandenes indbyrdes afhængighed, bestandsundersøgelser.

4.

Havets fysiske og kemiske forhold - herunder temperatur-, salt-, iltindhold m.m.

5.

Havforurening - forureningens konsekvenser og metoder til forebyggelse af forurening.«