Legislator Case Law & Legislation
B20200103705 DK

Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19)

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19)

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 1.

Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre, at menighedsråd og disses udvalg samt provsti- og budgetudvalg under udøvelsen af deres virksomhed kan medvirke til at forebygge og inddæmme Coronavirussygdom (COVID-19), og at de kan udøve deres virksomhed under overholdelse af tiltag til at forebygge eller inddæmme Coronavirussygdom (COVID-19).

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 2.

Fravigelser af forpligtelser for menighedsråd og disses udvalg samt provstiudvalg, budgetudvalg og budgetsamråd og privates rettigheder over for disses myndigheder efter §§ 3-10 kan ske i følgende tilfælde

1)

Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19) her i landet.

2)

Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19) her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.

3)

Opfyldelse af lovgivningens forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19) her i landet.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

I medfør af § 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsættes

Kapitel 1

Formål

Kapitel 2

Grundlæggende betingelser for fravigelse efter denne bekendtgørelse

Kapitel 3

Fravigelse af krav om offentlighed ved møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg samt i budgetsamråd

Fravigelse af reglerne om beslutningsprotokoller

Fravigelse af reglerne om mødeplaner m.v.

Næstformanden

Kapitel 4

Præsteansættelser

Kapitel 5

Fravigelse af dato for afholdelse af orienteringsmøde i forbindelse med menighedsrådsvalget

Kapitel 6

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 3.

Formanden for menighedsrådet kan i de i § 2 foreliggende tilfælde træffe beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til menighedsrådsmøderne.

Stk. 2.

Formanden for provstiudvalget og formanden for budgetudvalget kan i de i § 2 foreliggende tilfælde træffe beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til møder i provstiudvalget og budgetsamrådet henholdsvis møder i budgetudvalget.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 4.

Er der truffet beslutning om, at offentligheden ikke tillades adgang til et møde i menighedsrådet, provstiudvalget, budgetudvalget eller budgetsamrådet, eller om at gennemføre mødet ved video- eller telefonmøde, skal der ske offentlig video- eller lydtransmission fra mødet, eller video- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest efter mødet.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 5.

Et menighedsrådsmøde, provstiudvalgs- eller budgetudvalgsmøde, møde i et besluttende budgetsamråd eller et møde i et af menighedsrådet nedsat udvalg kan i de i § 2 foreliggende tilfælde gennemføres, selv om beslutningsprotokol ikke kan føres og underskrives på mødet.

Formanden må i givet fald på anden måde sørge for dokumentation for mødets beslutninger og for, hvilke medlemmer der er ansvarlige for beslutningerne, jf. dog § 9, stk. 3.

Denne dokumentation skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 6.

Formanden for menighedsrådet kan i de i § 2 foreliggende tilfælde beslutte at flytte et menighedsrådsmøde til et andet lokale eller en anden adresse end den, der fremgår af mødeplanen.

Stk. 2.

Formanden for provstiudvalget henholdsvis budgetudvalget kan i de i § 2 foreliggende tilfælde beslutte at flytte et møde i provstiudvalget og budgetsamrådet henholdsvis budgetudvalget til et andet lokale eller en anden adresse end den, der fremgår af mødeplanen.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 7.

Menighedsrådet kan i de i § 2 foreliggende tilfælde i enighed beslutte, at et menighedsrådsmøde skal gennemføres ved video- eller telefonmøde.

Et af menighedsrådet nedsat udvalg kan i de i § 2 foreliggende tilfælde i enighed beslutte, at et udvalgsmøde gennemføres ved video- eller telefonmøde.

Enighed kan konstateres på skriftligt grundlag.

Stk. 2.

Formanden for menighedsrådet henholdsvis formanden for et af menighedsrådet nedsat udvalg kan i de i § 2 foreliggende tilfælde tillade, at et eller flere medlemmer deltager i et menighedsrådsmøde eller udvalgsmøde via.

video- eller telefonforbindelse.

Stk. 3.

Provstiudvalget henholdsvis budgetudvalget kan i de i § 2 foreliggende tilfælde i enighed beslutte, at et møde i provstiudvalget og budgetsamrådet henholdsvis budgetudvalget gennemføres ved video- eller telefonmøde.

Enighed kan konstateres på skriftligt grundlag.

Stk. 4.

Formanden for provstiudvalget henholdsvis formanden for budgetudvalget kan i de i § 2 foreliggende tilfælde tillade, at et eller flere medlemmer deltager i et møde i provstiudvalget og budgetsamrådet henholdsvis budgetudvalget via.

video- eller telefonforbindelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 8.

Når formanden for menighedsrådet, formanden for provstiudvalget henholdsvis formanden for budgetudvalget har forfald, varetager næstformanden formandens beføjelser efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 9.

Biskoppen kan i de i § 2 foreliggende tilfælde beslutte, at et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene) som led i ansættelse af præster skal gennemføres ved video- eller telefonmøde.

Stk. 2.

Menighedsrådet (menighedsrådene) kan i énstemmighed beslutte at fravige krav om, at stemmeafgivningen i forbindelse med ansættelse af præster er skriftlig og hemmelig, når sådan afstemning skal finde sted på et møde, der afvikles som et video- eller telefonmøde.

Stk. 3.

Dokumentation af afstemninger, jf. stk. 2, må alene omfatte fordelingen af det samlede antal stemmer, men ikke, hvorledes det enkelte medlem af menighedsrådet har stemt.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 10.

Under henvisning til de i § 2 nævnte tilfælde fraviges bestemmelsen i lov om valg til menighedsråd § 5 a, stk. 1, 1. pkt., sådan at menighedsrådet afholder et offentligt orienteringsmøde senest fredag den 21. august 2020.

Det er ikke en forudsætning, at orienteringsmødet afholdes sammen med det årlige menighedsmøde, der afholdes som led i menighedsrådets arbejde med det kommende års budget og aflæggelse af regnskab for det foregående år.

Stk. 2.

Under henvisning til de i § 2 nævnte tilfælde fraviges bestemmelsen i lov om valg til menighedsråd § 5 a, stk. 2, 1. pkt., sådan at menighedsrådet senest 2 uger inden orienteringsmødet skal bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

BEK H#LOKDOK04 2020 1037 Historic

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2020.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 373 af 5. april 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19) ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →