Legislator Case Law & Legislation
B20200098205 DK

Bekendtgørelse om tilskud fra pulje til diger og anden kystbeskyttelse

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Statutory Text (20 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

Bekendtgørelse om tilskud fra pulje til diger og anden kystbeskyttelse

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 1.

Kystdirektoratet kan give tilskud til kommuner og kystbeskyttelseslag til

1)

Etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet.

2)

Kommunale fællesprojekter i områder, hvor risikoen i forbindelse med erosion er størst ifølge Kystanalysen fra 2016, jf. bilag 1, og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats.

Stk. 2.

Der kan ikke gives tilskud til projekter

1)

Der har karakter af drift eller vedligehold af eksisterende kystbeskyttelse.

2)

Der er omfattet af en gældende fællesaftale med staten.

3)

Der alene har til formål at beskytte mod oversvømmelse, dog jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Diger ved Vadehavet: Diger beliggende i Varde, Esbjerg, Fanø eller Tønder Kommune, hvis formål er at beskytte mod havvand.

2)

Kommunale fællesprojekter: Kystbeskyttelsesprojekter, som gennemføres af en eller flere kommuner efter § 1 a, i lov om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven).

3)

Større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats: Kystbeskyttelse over en længere sammenhængende strækning, som beskytter flere ejendomme.

4)

Erosion: Når strømme og bølger nedbryder kysten og fjerner sediment, så der sker en tilbagerykning af kystlinjen.

5)

Kystbeskyttelseslag: Et lag, som er oprettet efter § 7, stk. 1 i kystbeskyttelsesloven eller et lag, der er oprettet som en selvstændig juridisk person og har til formål at varetage de opgaver, som er forbundet med etablering, drift og vedligehold af et dige.

6)

Sikkerhedsniveau: Det niveau, et dige projekteres til i forhold til den vandstand og den bølgepåvirkning, som det skal kunne modstå under en stormflod for at give den ønskede beskyttelse af baglandet.

7)

Konstruktionsmæssige mangler: Mangler i digets konstruktion, som kan forårsage et digebrud under en stormflod.

Manglerne kan være på overfladen af diget, f.eks. skader efter en højvandssituation eller mangelfuld vedligeholdelse.

Der kan også være tale om mangler i digets geotekniske opbygning.

8)

Kystbeskyttelsesmetoder med dokumenteret kystbeskyttelsesvirkning: Kystbeskyttelsesmetoder, som fremgår af Kystdirektoratets ”Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder” af december 2018, betragtes som anerkendte kystbeskyttelsesmetoder.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 ad 24.74.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 2

Definitioner

Kapitel 3

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

Ansøgningsprocedure

Kapitel 4

Krav til projektet

Kapitel 5

Afgørelse og prioritering

Kapitel 6

Betingelser for tilskud

Generelle betingelser

Oplysningspligt

Kapitel 7

Tilskudsberettigede udgifter og beregning af tilskud

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud og afrapportering

Kapitel 9

Bortfald af tilskud og tilbagebetaling af tilskud

Kapitel 10

Myndigheder og kontrol

Kapitel 11

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 3.

Al skriftlig kommunikation med Kystdirektoratet om tilsagn til tilskud skal ske via digitale løsninger og per mail.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 4.

Ansøgninger om tilsagn til tilskud skal indgives på et skema via virk.dk.

Stk. 2.

Ansøgning om tilskud kan indgives i den ansøgningsperiode, som fastsættes af Kystdirektoratet.

Ansøgningsperioden varer mindst 4 uger.

Stk. 3.

Ansøgningen skal indeholde følgende

1)

Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er angivet, herunder om ansøger, projektbeskrivelse, beliggenhed, overslag over udgiftsposter og samlet budget.

2)

Dokumentation for egenfinansiering i henhold til § 13, stk. 1.

3)

Hvis ansøger er et kystbeskyttelseslag, skal en kopi af lagets vedtægter medsendes.

4)

Allerede indhentede tilladelser eller oversigt over og plan for indhentning af tilladelser fra offentlige myndigheder.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 5.

Et projekt om diger i Vadehavet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal opfylde følgende

1)

Må ikke være færdigetableret og afsluttet på ansøgningstidspunktet.

2)

Dokumentation for egenfinansiering skal foreligge på ansøgningstidspunktet.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 6.

Et kommunalt fællesprojekt, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, skal opfylde følgende

1)

Må ikke være færdigetableret og afsluttet på ansøgningstidspunktet.

2)

Dokumentation for egenfinansiering skal foreligge på ansøgningstidspunktet.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 7.

Kystdirektoratet træffer afgørelse om udbetaling af tilskud efter ansøgningsfristens udløb, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 2.

Kystdirektoratet træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgninger, hvis

1)

de påkrævede oplysninger, jf. § 4, stk. 3, ikke er modtaget med ansøgningen,

2)

ansøgningen ikke vedrører ordningens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 1, eller

3)

de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke svarer til markedsprisen.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 8.

Hvis den bevillingsmæssigt afsatte ramme ikke giver mulighed for at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger, foretager Kystdirektoratet en prioritering af ansøgningerne.

Stk. 2.

Ved prioritering af ansøgninger om etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, lægger Kystdirektoratet vægt på følgende

1)

Projekter, der forbedrer diger med konstruktionsmæssige mangler.

2)

Projekter, der forbedrer sikkerhedsniveauet på diger, hvor det dokumenterede sikkerhedsniveau i dag ligger under 50 år.

Stk. 3.

Ved prioritering af ansøgninger om kommunale fællesprojekter jf. § 1, stk. 1, nr. 2, lægger Kystdirektoratet vægt på risikoen for erosion ifølge Kystanalysen fra 2016 jf. bilag 1.

Ved vurdering vil projekterne blive prioriteret efter risikogruppe, hvor risikogruppe fem har højeste prioritet.

Projekter fra kommuner i risikogruppe to og et vil ikke komme i betragtning til tilskud.

Stk. 4.

Ved flere ansøgere inden for samme risikogruppe jf. § 8, stk. 3, lægger Kystdirektoratet yderligere vægt på følgende

1)

Projekter, som beskytter flest ejendomme.

2)

Projekter, der involverer flere kommuner.

Stk. 5.

Kystdirektoratet kan fordele midlerne forholdsmæssigt blandt de tilskudsberettigede ansøgninger.

Stk. 6.

Kystdirektoratet kan træffe afgørelse om afslag, hvis det som følge af prioriteringen, ikke er muligt fuldt ud at imødekomme en ansøgning om tilskud, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og Kystdirektoratet vurderer, at projektet som følge heraf ikke vil kunne gennemføres.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 9.

Tilskud er betinget af følgende

1)

At der senest 2 år efter tilsagn fremsendes kopi af alle nødvendige tilladelser for projektets gennemførsel fra offentlige myndigheder.

2)

At tilskuddet anvendes i overensstemmelse med tilsagnsbrevet.

3)

At tilskuddet ikke har det formål, at ansøger skal opnå et regnskabsmæssigt overskud.

4)

At ansøger oplyser, om denne modtager tilskud fra andre myndigheder, institutioner, fonde eller private.

5)

At ansøger indsender accept af tilsagnsbrevet rettidigt til Kystdirektoratet.

6)

At originale regnskabsbilag holdes tilgængelige i mindst fem år og seks måneder regnet fra datoen for udbetaling af tilskud.

7)

At tilskudsmodtager holder dokumentation, som dokumenterer, at udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren er overholdt, tilgængelig i mindst fem år og seks måneder fra datoen for udbetaling, hvis ansøgningen eller dele heraf er omfattet af udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

8)

At projekter i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 afsluttes på det tidspunkt, der er anført i tilsagnsbrevet.

Kystdirektoratet kan i særlige tilfælde meddele dispensation herfra.

9)

At ansøger oplyser, om ansøgningen eller dele heraf er omfattet af udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, samt erklærer, at disse vil blive overholdt.

Stk. 2.

Kystdirektoratet offentliggør hvilke projekter, som modtager tilskud.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 10.

Tilskudsmodtager skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt, på forlangende afgive en erklæring til Kystdirektoratet om, hvorvidt betingelserne for tilskud er opfyldte.

Stk. 2.

Tilskudsmodtager skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt, af egen drift underrette Kystdirektoratet, hvis betingelserne for tilskud, jf. § 9, ikke længere er opfyldt.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 11.

Der kan ydes tilskud til anlægsudgifter til projekter omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 12.

De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte følgende

1)

Forundersøgelser.

2)

Projektering.

3)

Administration.

4)

Drift.

5)

Udgifter til aktiviteter, som allerede løses af offentlige myndigheder.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 13.

Ansøger skal som minimum finansiere 20 pct. af anlægsudgiften.

Stk. 2.

Ydes der tilskud fra andre myndigheder, institutioner, fonde eller private, nedsætter Kystdirektoratet tilskuddet efter denne bekendtgørelse forholdsmæssigt, således at det samlede tilskud ikke kan overstige 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Stk. 3.

Kystdirektoratet kan reducere de tilskudsberettigede udgifter, hvis Kystdirektoratet vurderer, at udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke er overholdt.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 14.

Tilskuddet udbetales efter projektets gennemførsel efter fremsendelse af følgende

1)

En opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter.

2)

Kopi af fakturaer.

3)

Dokumentation for betaling af udgifterne.

4)

Dokumentation for egenfinansiering, jf. § 13, stk. 1.

5)

Revisorpåtegning om regnskabets rigtighed.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 15.

Kystdirektoratet kan træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, hvis

1)

tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)

hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet,

3)

tilskuddet bortfalder, hvis projektet ikke er afsluttet og dokumentation jf. § 14 ikke er indsendt til Kystdirektoratet senest 5 år fra modtagelse af tilsagn, eller

4)

betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, jf. § 9, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 16.

Kystdirektoratet forestår den administrative kontrol i forbindelse med administrationen af ordningen og den efterfølgende regnskabskontrol af ansøgninger, der har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Det påhviler tilskudsmodtager at yde den nødvendige bistand ved den efterfølgende regnskabskontrol.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

§ 17.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

BEK H#LOKDOK04 2020 982 Historic

Bilag 1

Klassifikation af kommuner i forhold til behovet for beskyttelse mod erosion 2065 RCP 2.6 (Kystanalysen 2016, fig.

18)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →